EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 432
Offentligt

[Skriv her]

RIGSPOLITIET

Dansk politis situation i

forhold til Europol

Rapport 2025

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Indhold

1. Indledning

2. Dansk politis samarbejde med Europol

2.1. Europols bestyrelse

2.2. Forbindelsesofficerer

2.3. Trusselsvurderinger

2.4. European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats (EMPACT)

2.5. High Value Targets (HVT) og Operational Task Forces (OTF)

2.6. OTF EMMA, OTF LIMIT og Operation Endgame

Side 1

3. Databaser, applikationer og understøttelse

3.1. Secure Information Exchange Network Application (SIENA)

3.2. Europol Information System (EIS)

3.3. Prüm II

3.4. Europol Analysis System (EAS) og Analysis Projects (AP)

3.5. Adgang til data i Europols analysedatabaser

3.6. National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC)

3.7. On-the-spot-support

3.8. Querying Europol System (QUEST)

3.9. Plateforme Européenne de Retraits des Contenus Illégaux sur Internet

(PERCI)

3.10. Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferetlig efterforskning

4. Økonomiske konsekvenser

5. Afslutning

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

1. Indledning

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde – Europol – bistår

nationale retshåndhævende myndigheder med at bekæmpe terrorisme og international

kriminalitet. Formålet er således at støtte og styrke medlemslandenes samarbejde om

forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemslande,

terrorisme samt kriminalitet, der berører fælles interesser, som er omfattet af EU-

samarbejdet.

Danmark var tidligere fuldgyldigt medlem af Europol, men ved Europolforordningens

ikrafttrædelse den 1. maj 2017 blev retsgrundlaget for Europol ændret, og som følge af det

danske retsforbehold måtte Danmark udtræde som medlemsland af Europol.

Den daværende regering indgik den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt og

strategisk samarbejde (Europolaftalen). Europolaftalen er udmøntet i en administrativ

samarbejdsaftale, der fastsætter de nærmere tekniske og praktiske rammer for

samarbejdet mellem Europol og dansk politi.

Derved betragtes Danmark nu som såkaldt tredjeland i forhold til samarbejdet med

Europol. En række andre lande uden for EU har også samarbejdsaftaler med Europol.

Danmark er det eneste EU-medlemsland, som samarbejder med Europol på baggrund af

en samarbejdsaftale.

Europolaftalen svarer ikke til et medlemskab af Europol, men Rigspolitiet vurderede i

forbindelse med Europolaftalens indgåelse, at aftalen på en række væsentlige punkter er

operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at aftalen på kort sigt sikrer dansk politi en

tilfredsstillende adgang til Europols databaser. Det gælder bl.a. Europol Information

System (EIS), hvor Europol skal stille ansatte til rådighed på 24/7 basis med henblik på at

håndtere anmodninger fra Danmark. Derudover sikrer aftalen navnlig også, at Danmark

har et nationalt kontaktpunkt til Europol, ligesom Danmark har et forbindelsesofficerskontor

i Europols hovedkvarter i Haag i Nederlandene.

Denne rapport giver et overblik over de centrale elementer, som det europæiske

politisamarbejde i regi af Europol består af med et særligt fokus på Danmarks aktuelle

situation i forhold til mulighederne for at deltage i samarbejdet.

Det bemærkes, at EU-Kommissionen den 28. november 2023 har fremsat forslag til en

forordning om styrkelse af politisamarbejdet om migrantsmugling og menneskehandel i EU

og ændring af Europolforordningen. Formålet med forslaget er at sikre, at Europol også i

fremtiden har de nødvendige retlige og operationelle værktøjer til at kunne støtte

medlemslandene effektivt i bekæmpelsen af migrantsmugling og menneskehandel.

Forslaget, der er omfattet af det danske retsforbehold, er fortsat under behandling og er

derfor ikke omtalt nærmere i denne rapport.

Side 2

For en gennemgang af forslagets indhold henvises til Justitsministeriets grund- og nærhedsnotat: Retsudvalget

2023-2024, Alm. del, bilag 140.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

2. Dansk politis samarbejde med Europol

2.1. Europols bestyrelse

Europols bestyrelse (Management Board) har det overordnede styringsansvar for

agenturet. Bestyrelsen består af repræsentanter for hvert Europol-medlemsland samt en

repræsentant for Kommissionen.

I medfør af Europolaftalen er Danmark fast observatør ved bestyrelsesmøderne. Der kan

dog være særlige dagsordenspunkter, som er forbeholdt medlemmer af Europol at deltage

i. De øvrige tredjelande, der har operationelle samarbejdsaftaler med Europol, kan ikke

deltage i bestyrelsesmøderne eller møder i undergrupper til bestyrelsen, medmindre de er

særligt inviteret.

Rigspolitiet deltager som udgangspunkt i samtlige møder i Europols bestyrelse, møder i

undergrupper til bestyrelsen samt møder for lederne af de nationale Europol-enheder, de

såkaldte Heads of Europol National Units (HENU).

Som følge af Danmarks status som observatør kan Danmark ikke indgå i

beslutningsproceduren i bestyrelsen. Danmarks deltagelse i bestyrelsesmøderne og

møder i undergrupper hertil giver dog Danmark indsigt i relevante forhold og drøftelser i

regi af Europol, ligesom Danmark har mulighed for at fremføre sine synspunkter.

Formandskabet for Europols bestyrelse og underliggende grupper varetages af

repræsentanter fra EU’s såkaldte trioformandsskabslande, dvs. tre EU-lande der har

formandskabet i umiddelbar forlængelse af hinanden. Danmark deltager i den nuværende

trioperiode sammen med Polen og Cypern. I den forbindelse har Europols bestyrelse

godkendt, at Danmark varetager formandskabet i arbejdsgruppen ”Information

Management” i trioperioden 1. januar 2025 til 31. juni 2026, ligesom Danmark på

foranledning af Europols bestyrelse skal være vært ved Europols bestyrelsesmøde i

december 2025 henset til Danmarks EU-formandskab. Mødet forventes afholdt i

København.

Side 3

2.2. Forbindelsesofficerer

Alle medlemslande og tredjelande, der har indgået en samarbejdsaftale med Europol, kan

udstationere forbindelsesofficerer til Europols hovedsæde i Haag. Dansk politi har

bemandet et forbindelsesofficerkontor i hovedkvarteret,

hvor der for nuværende er

udstationeret fire forbindelsesofficerer.

Kontoret ligger ”dør om dør” med de øvrige landes tilsvarende kontorer, hvilket bl.a.

muliggør hurtig og smidig bilateral kontakt. Alle forbindelsesofficererne er således fysisk

placeret i Europols hovedkvarter, men er ikke en del af organisationen Europol.

Danmarks forbindelsesofficerkontor i Europols hovedkvarter omtales som ”Den danske desk”.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

De danske forbindelsesofficerers daglige samarbejde med Europol og de øvrige landes

forbindelsesofficerer er godt, og Europol-samarbejdet har i denne henseende vigtig

operationel betydning for Danmark.

Danmark har siden den 1. september 2022 udstationeret en forbindelsesofficer til den

danske desk med den primære opgave at indgå i samarbejdet i Joint Cybercrime Action

Taskforce (J-CAT), som udgør et stående operationelt team af cyber-forbindelsesofficerer

fra medlemslande samt en række tredjelande. Det er Rigspolitiets vurdering, at den viden

og læring, der opnås ved at være medlem af dette samarbejde, også kan gavne den

generelle udvikling af dansk politi på efterforskningsområdet, herunder udviklingen af

nationale koncepter og indsatser.

I medfør af Europolaftalen benytter Danmark sig desuden af muligheden for at sekundere

nationale eksperter (SNE’er) til Europol. Disse eksperter arbejder for Europol, men bistår

samtidig Danmark med bl.a. søgninger og opdateringer i Europol Information Systemet

(EIS), idet Danmark som tredjeland ikke har direkte adgang til EIS.

Aktuelt har Danmark sekunderet tre SNE’er til Europol, hvoraf to er placeret i Europols

hovedkvarter, og en er fysisk placeret i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i

Danmark.

2.3. Trusselsvurderinger

Europol-samarbejdet bidrager til kortlægning af det europæiske trusselsbillede, som er

vigtigt for fastsættelse af fælles europæiske prioriteter inden for kriminalitetsbekæmpelse.

Europols ”Serious and Organised Crime Threat Assesment” (SOCTA) er Europols

væsentligste trusselvurdering, der udarbejdes hvert fjerde år på baggrund af bidrag fra

medlemslandene og andet kildemateriale. Dansk politi og relevante nationale

samarbejdspartnere har i 2024 bidraget til Europols udarbejdelse af den kommende

SOCTA, der forventes at blive præsenteret i 1. halvår af 2025.

2.4. European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats (EMPACT)

”European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats” (EMPACT) er et EU-

instrument til struktureret, tværfagligt samarbejde om bekæmpelse af organiseret og grov

international kriminalitet.

Det drives af EU-medlemslandene og støttes af EU's institutioner, organer og agenturer i

overensstemmelse med deres respektive mandater. Europol understøtter samarbejdet via

”EMPACT Support Team”, herunder med analysekapacitet, ligesom den primære

finansiering af aktiviteter under EMPACT sker via Europols budget.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

EMPACT-prioriteter 2022+

Kriminelle højrisikonetværk

Cyberangreb

Menneskehandel

Seksuel udnyttelse af børn

Smugling af migranter

Narkotikahandel

Svig, økonomisk og finansiel kriminalitet

Organiseret formuekriminalitet

Miljøkriminalitet

Ulovlig handel med skydevåben

EMPACT-prioriteter fastlægges hvert

fjerde år via en rådskonklusion. De

nuværende prioriteter beror på

rådskonklusion af 26. maj 2021 og

dækker perioden 2022-2025.

I første halvår af 2025 vil EU-

medlemslandene med udgangspunkt

i den kommende SOCTA fastlægge

de kommende EMPACT-prioriteter,

der vil dække perioden 2026-2029.

Side 5

Samarbejdet

EMPACT-

prioriteterne udmøntes via en eller

flere operationelle handlingsplaner,

der udarbejdes inden for hver prioritet.

Som eksempler herpå kan nævnes prioriteten

narkotikahandel,

der udmøntes i to

operationelle handlingsplaner, og prioriteten

kriminelle højrisikonetværk,

der udmøntes i

én operationel handlingsplan. I den nuværende periode sker den samlede udmøntning via

15 operationelle handlingsplaner, der indeholder forskellige aktiviteter.

Ofte iværksættes såkaldte aktionsdage, hvor deltagende lande, herunder Danmark, kan

gå sammen om koordinerede aktiviteter såsom målrettede kontroller eller operationer, hvor

formålet er at bidrage til at forebygge og bekæmpe handel med f.eks. ulovligt gods og

ulovlige ydelser. Det kan også være analyse- eller uddannelsesaktiviteter, som skal højne

deltagernes vidensniveau og styrke samarbejdet inden for den givne kriminalitetstype.

Endvidere kan der også være fokus på fælles forebyggelsesaktiviteter. Det kan f.eks.

omfatte oplysningsaktiviteter i forhold til offentligheden eller polititilstedeværelse på

eksempelvis sociale medier med henblik på at forhindre kriminalitet.

Herudover kan Europol og andre agenturer – eksempelvis Det Europæiske Agentur for

Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) – deltage i udmøntningen af de operationelle

handlingsplaner under EMPACT-prioriteterne.

Resultaterne af de gennemførte aktiviteter indberettes til det medlemsland, der leder

aktiviteten, samt til Europol med henblik på et samlet europæisk overblik over indsatser og

resultater.

Den danske deltagelse i EMPACT er overordnet forankret i Rigspolitiet, som inddrager de

politikredse, herunder NSK samt andre myndigheder, eksempelvis Toldstyrelsen, der

måtte være relevante i forhold til aktiviteterne i de operationelle handlingsplaner.

Dansk politi og bl.a. Skattestyrelsen og Toldstyrelsen har i 2024 samlet set deltaget i

aktiviteter inden for alle 15 operationelle handlingsplaner.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Side 6

Udvalgt EMPACT-samarbejde i 2024

Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn (LEODT) er en del

af Midt- og Vestsjællands Politi. Enheden koordinerer indsatsen for de danske

myndigheder, der deltager i aktiviteterne under EMPACT-prioriteten

miljøkriminalitet,

som både omhandler forebyggelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet samt ulovlig

handel med truede dyrearter. Enheden opbygger i den forbindelse bl.a. viden om

efterforskningsmetoder samt indsamler og deler efterretninger både nationalt og

internationalt.

Enheden har i 2024 bl.a. koordineret den danske indsats mod ulovlig handel med

skrotbiler og bildele fra skrotbiler under en EMPACT-aktivitet, der har til formål at

kortlægge kriminalitetsbilledet. Herudover har enheden deltaget i en cyberpatrulje under

EMPACT, der har bidraget til INTERPOL-aktionen ”Operation Thunder”, som havde til

formål at identificere onlineindhold, der understøtter ulovlig handel med truede dyrearter.

Der blev bl.a. fundet salgsannoncer for tænder fra narhval og hvalros, udstoppede

skildpadder, fugle og karakaler samt levende fugle og reptiler, som potentielt kan være

ulovlige.

Som følge af Danmarks status som tredjeland i Europol kan Danmark ikke selvstændigt

ansøge om finansiering til operationelle aktiviteter under EMPACT fra de midler, der er

afsat i Europols budget hertil.

Danmark kan dog i de tilfælde, hvor dansk politi eller andre danske myndigheder deltager

i operationelle aktiviteter under EMPACT, modtage finansiering via ansøgning fra et andet

medlemsland med henblik på dækning af visse udgifter, som danske myndigheder måtte

afholde i forbindelse hermed. Sådanne udgifter vil f.eks. kunne omfatte udgifter til

operationelt udstyr, oversættelse af dokumenter, deltagelse i møder mv.

Rigspolitiet vurderer, at deltagelse i operationelle aktiviteter under EMPACT bidrager

positivt til både de nationale og internationale indsatser inden for de relevante

kriminalitetsområder,

ligesom

aktiviteterne

navnlig

styrker

netværket

informationsudvekslingen mellem de deltagende myndigheder.

2.5. High Value Targets (HVT) og Operational Task Forces (OTF)

I 2017 lancerede Europol et koncept til måludpegning og bekæmpelse af såkaldte High

Value Targets (HVT).

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Side 7

Konceptet indebærer, at medlemslandene kan

fremsætte forslag til HVT, som Europol herefter

understøtter udvælgelsen af på baggrund af

forskellige kriterier, der fremgår af en fastlagt

procedure. Eksempler på udvælgelseskriterier

kan være evnen og viljen til at skade private eller

offentlige interesser, adgang til ekspertise,

adgang til økonomiske ressourcer samt evnen og

viljen til at bruge vold eller korruption.

Hvad er High Value Targets?

HVT er organiserede kriminelle

personer, der udgør en stor

kriminalitetstrussel for to eller

flere EU-medlemslande, og som

begår kriminalitet, der er

omfattet af Europols mandat.

Når medlemslandene sammen med Europol har udpeget en person som HVT, bliver denne

genstand for en såkaldt Operational Task Force (OTF).

Formålet med en OTF er at gennemføre målrettede efterretnings- og

efterforskningsaktiviteter mod den/de udvalgte HVT(er). De deltagende medlemslande

samt Europol allokerer hver især personale til en OTF. Enhver information, der behandles

med henblik på at understøtte en OTF, skal finde sted inden for et eksisterende

analyseprojekt. For en beskrivelse af Europols analyseprojekter henvises til afsnit 3.

I sidste års Europol-rapport (2024) blev det – efter tilkendegivelse fra Europol – oplyst, at

Danmark på lige fod med Europols medlemslande kan deltage i processen vedrørende

udpegning af HVT og etablering af en OTF. Europol har imidlertid i januar 2025 oplyst, at

Europol nu vurderer, at Danmark som følge af sin status som tredjeland i Europol-

samarbejdet ikke kan tage initiativ til at etablere en OTF. Det bemærkes dog, at Danmark

fortsat – selv i lyset af Europols nye vurdering – har mulighed for at være en del af en OTF.

Dansk politi kan sende personale til støtte for efterforskningsaktiviteterne. Danmark kan

dog ikke selvstændigt ansøge om finansiering af udgifter, der er forbundet med dansk

deltagelse i forbindelse med en OTF, men vil kunne koble sig på en ansøgning, der er

indgivet af et Europol-medlemsland. Danmark har ikke benyttet sig af denne

finansieringsmulighed i 2024.

2.6. OTF EMMA, OTF LIMIT og Operation Endgame

Dansk politi har gennem længere tid deltaget i bl.a. de operationelle task forces vedrørende

nedtagning af visse krypterede netværk, som primært har været benyttet af medlemmer af

kriminelle organiserede netværk (OTF EMMA og OTF LIMIT).

For så vidt angår OTF EMMA har dansk politi ved sin deltagelse fået adgang til store

mængder data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform Encrochat. På samme

vis har Danmarks deltagelse i OTF LIMIT betydet, at dansk politi også her har fået adgang

til store mængder data – denne gang fra den krypterede kommunikationsplatform SKY

ECC, der ligesom Encrochat primært er blevet benyttet af organiserede kriminelle.

På baggrund af dansk politis deltagelse i OTF EMMA og OTF LIMIT indgår materiale fra

de krypterede platforme i sager i Danmark vedrørende alvorlig kriminalitet, og der er i flere

tilfælde afsagt fældende domme i sager, hvor Encrochat eller SKY ECC-data er indgået

som bevis.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Et andet samarbejde om bekæmpelse af cyberkriminalitet, som koordineres gennem

Europol, er ”Operation Endgame”. Dette samarbejde resulterede i 2024 i en række aktioner

mod centrale, organiserede cyberkriminelle. Dansk politi bidrog til efterforskningen og selve

aktionsugen med den danske J-CAT-officer i Europol samt et team med henholdsvis

efterforskningsmæssige, tekniske og anklagerfaglige kompetencer.

Målet for Operation Endgame var centrale bagmænd bag såkaldte ”botnets”, som er it-

netværk af tilfældige borgeres og virksomheders computere, der er blevet inficeret med

skadelig malware. Malwaren giver bagmændene mulighed for at tage kontrol over

computerne, stjæle oplysninger derfra og misbruge dem til kriminalitet. På verdensplan

viste flere hundrede tusinde computere sig at være inficeret, og som en del af operationen

lykkedes det politiet at nedtage flere af disse botnets, beslaglægge mere end 100 servere

samt foretage en række ransagninger og anholdelser.

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

3. Databaser, applikationer og understøttelse

3.1. Secure Information Exchange Network Application (SIENA)

Secure Information Exchange Network Application (SIENA) er en krypteret

kommunikationsplatform, hvor medlemslande og tredjelande med en operationel aftale

med Europol kan kommunikere bilateralt og med Europol. SIENA kan også anvendes til at

sende bidrag til Europols databaser samt til anmodning om søgning i samme.

Danske myndigheders kommunikation i Europol-regi foregår således primært via SIENA.

Platformen bruges bl.a. til at udveksle efterretnings- og efterforskningsmæssige

oplysninger vedrørende kriminalitet, som udøves på tværs af grænserne inden for EU og

tredjelande med operationelle aftaler med Europol.

SIENA benyttes aktuelt af Rigspolitiet, NSK, herunder den danske desk i Europol, samt

visse øvrige enheder mv. i politiet så som Udlændingekontrolafdelingen i Syd- og

Sønderjyllands Politi samt den danske forbindelsesofficer i henholdsvis Ankara og

Stockholm.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 10. maj 2023 et direktiv om udveksling af

oplysninger

mellem

EU-medlemslandenes

retshåndhævende

myndigheder

(datadelingsdirektivet).

Direktivet har til formål at styrke informationsudveksling mellem

medlemslandene via såkaldte Single Points of Contact (SPOC), der er de nationale

politimyndigheders 24-7-kontaktpunkter for udveksling af information.

Direktivet udgør en videreudvikling af Schengenreglerne. Direktivet er omfattet af det

danske retsforbehold, men Danmark har den 9. november 2023 meddelt Kommissionen,

at Danmark tilslutter sig direktivet.

Direktivet stiller bl.a. krav om udpegning af en national SPOC, etablering af et

sagsforvaltningssystem til brug for SPOC samt obligatorisk anvendelse af SIENA som

kommunikationskanal for informationsudveksling omfattet af direktivet. Fristen for

implementering af direktivet var den 12. december 2024, bortset fra den obligatoriske

anvendelse af SIENA, der har frist for implementering den 12. juni 2027. Rigspolitiet har i

vidt omfang implementeret de krav, som gælder fra den 12. december 2024, men bl.a. er

efterlevelse af de krav, der stilles til sagsforvaltningssystemet, stadig i proces.

Implementeringen af datadelingsdirektivet vil medføre, at SIENA med enkelte undtagelser

fremover skal benyttes ved kommunikation mellem de enkelte medlemslande, når der

udveksles oplysninger i medfør af direktivet.

Medlemslandene (EU-lande og Schengenassocierede lande) skal også sikre, at deres

kompetente retshåndhævende myndigheder, der kan være involveret i udveksling af

oplysninger i henhold til direktivet, har direkte adgang til og mulighed for at benytte SIENA.

Side 9

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Sidstnævnte vil forventeligt indebære udrulning af SIENA til en række enheder i dansk

politi, der i dag ikke har egen adgang til systemet, med henblik på at disse fremover vil

kunne kommunikere direkte med udenlandske samarbejdspartnere.

Nedenstående figur viser antallet af meddelelser, som Danmark har udvekslet via SIENA i

perioden 2017 til 2024. Det er Rigspolitiets vurdering, at antallet af meddelelser vil blive

væsentligt højere, når datadelingsdirektivet er fuldt implementeret i medlemslandene.

Figur 1: Antal meddelelser, som Danmark har udvekslet via SIENA i 2017-2024

Side 10

30.000

23.946

19.647

17.773

14.467

12.251

17.660

16.088

15.000

19.572

25.000

20.000

10.000

5.000

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Note: I statistikken indgår både sendte og modtagne meddelelser. Statistikkerne indeholder ikke de meddelelser,

der måtte være udvekslet i den del af SIENA, der angår terrorbekæmpelse.

3.2. Europol Information System (EIS)

Europol Information System (EIS) er Europols centrale informations- og

efterretningsdatabase, som indeholder indberetninger om navnlig personer, kriminelle

organisationer, lovovertrædelser og visse objekter (f.eks. køretøjer). EIS adskiller sig fra

Europols øvrige databaser ved, at medlemslande selv opdaterer data og foretager søgning

i databasen.

Tredjelande med operationelle samarbejdsaftaler, herunder Danmark, har ikke direkte

adgang til EIS. Søgninger samt opdateringer i Danmarks tilfælde foretages derfor i første

række af de sekunderede nationale eksperter (SNE’er) til Europol og alternativt af andre

ansatte i Europol.

I praksis er det i sagens natur mere tidskrævende for dansk politi at skulle anmode Europol

om at foretage sådanne opslag i EIS, som politiet indtil den 1. november 2017 selv havde

mulighed for at foretage.

Dansk politi kan således ikke med samme smidighed som politiet i de øvrige medlemslande

foretage opslag i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse. Dette

indebærer bl.a., at den særlige ordning efter Europolaftalen i forhold til dansk politis adgang

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

til søgning i EIS i visse tilfælde vil kunne forsinke og vanskeliggøre f.eks.

grænsekontrolarbejdet.

Rigspolitiet er ikke bekendt med, at en sådan forsinkelse har haft betydning for udfaldet af

konkrete sager eller efterforskninger. Det er Rigspolitiets vurdering, at ordningen generelt

er operativt tilfredsstillende, men at den ikke kan sidestilles med egen national

søgeadgang.

Antal søgninger i EIS foretaget på vegne af Danmark fra 2021 til 2024

2021

2022

2023

2024

112.901

75.987

78.033

79.882

Side 11

Som et eksempel på brugen af EIS-data kan nævnes dansk politis monitering af

omrejsende kriminelle, hvor Rigspolitiet som nationalt kontaktpunkt løbende videresender

modtagne relevante EIS-hits til Udlændinge Kontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Syd- og

Sønderjyllands Politi.

Den manglende direkte søgeadgang i EIS indebærer desuden, at dansk politi ikke får

adgang til applikationen QUEST

(omtales senere i rapporten).

3.3. Prüm II

Danmark er med i det nuværende Prüm-samarbejde, som bl.a. gør det muligt for dansk

politi at foretage søgninger i andre medlemslandes databaser med fingeraftryk og DNA.

Dette foregår via bilaterale opkoblinger direkte til databaser i de medlemslande, som

Danmark udveksler data med.

Det følger af Prüm II-forordningen, som blev vedtaget den 13. marts 2024, at Europol skal

kunne foretage tilsvarende søgninger mod bl.a. medlemslandenes fingeraftryk- og DNA-

databaser, ligesom medlemslandene skal kunne foretage søgninger mod biometrisk data,

som tredjelande har delt med Europol.

Det er hensigten med den nye forordning, at medlemslandene skal udveksle oplysninger

om bl.a. DNA og fingeraftryk via en ny central router, som efter planen skal tages i brug i

2027. Det er uafklaret, hvornår det eksisterende Prüm-samarbejde og dermed de

nuværende opkoblinger mellem landene afvikles.

Danmark står som følge af retsforbeholdet uden for Prüm II-forordningen. Det er på

nuværende tidspunkt uvist, om og i så fald hvordan Danmark efter implementering af Prüm

II-forordningen vil kunne deltage i samarbejdet.

3.4. Europol Analysis System (EAS) og Analysis Projects (AP)

Europols Analysis System (EAS) er et andet af Europols centrale it-systemer. I det

væsentligste er EAS en platform, der indeholder Europols store databaser kaldet ”Serious

”Querying Europol System” (QUEST) er en webbaseret applikation, der tillader medlemslandenes

politimyndigheder at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale it-systemer.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Organised Crime” (SOC) og ”Counter Terrorism” (CT). Disse to databaser indeholder

Europols analyseprojekter (AP).

Et analyseprojekt er en platform, hvor der kan udføres operationelle analyser til støtte for

efterforskninger eller efterretningsaktiviteter mod specifikke mål. Aktuelt er der 25

analyseprojekter i Europol med fokus på bl.a. menneskesmugling, cyberkriminalitet,

organiserede kriminelle grupperinger og narkotikakriminalitet.

Under den nuværende ramme for analyseprojekter bliver alle Europols medlemslande

inviteret til at deltage i et analyseprojekt på det tidspunkt, hvor projektet etableres.

Herudover kan EU-agenturer, tredjelande og internationale organisationer inviteres til at

blive associeret til et analyseprojekt, hvis formålet med projektet er relevant for dem, eller

hvis data, der behandles i projektet, vedrører dem, og hvis de deltagende medlemslande

giver samtykke til deltagelse. Private aktører kan ikke deltage i et analyseprojekt.

I medfør af Europolaftalen kan Europol invitere danske myndigheder via Rigspolitiet til at

deltage i analyseprojekter. Pr. 1. januar 2025 deltager danske myndigheder i samtlige 25

verserende analyseprojekter.

EAS indeholder de operationelle data samt analyseværktøjer, der gør Europol i stand til at

levere analytiske produkter til medlemslandene.

Det primære formål med databaserne SOC og CT er at understøtte de analyseaktiviteter,

der finder sted i de respektive analyseprojekter i Europol, med henblik på at bekæmpe

organiseret kriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet samt at monitere den

organiserede og alvorlige kriminalitet i Europa på strategisk og operationelt niveau.

Medlemslandene og tredjelande med en operationel aftale bidrager til SOC og CT gennem

indberetninger til Europol via SIENA. Danske myndigheder bidrager til databaserne på lige

fod med Europols medlemslande.

På baggrund af indberetningerne leverer Europol analyser til de involverede medlemslande

samt tredjelande med en operationel aftale. På baggrund af sådanne analyser kan der

koordineres indsatser mod fælles mål, ligesom analyserne kan medvirke til, at

medlemslandene deler viden om bestemte kriminelle personer eller organisationer.

For så vidt angår Europols videregivelse af oplysninger fra SOC og CT til tredjelande,

herunder Danmark, kræver videregivelsen som det klare udgangspunkt samtykke fra det

medlemsland, der har indberettet oplysningerne til Europol. Foreligger der ikke et

samtykke, følger det af Danmarks samarbejdsaftale med Europol, at Europol kun kan

videregive oplysningerne til Danmark, hvis det er absolut nødvendigt for at afværge en

overhængende livsfare. I det tilfælde skal Europol samtidig orientere det medlemsland, der

har leveret oplysningerne til Europol, om videregivelsen og den nærmere begrundelse

herfor.

Et samtykke kan være generelt og givet på forhånd, men hvis det ikke er tilfældet, skal

Europol fra gang til gang kontakte det indberettende medlemsland med henblik på enten

at indhente medlemslandets samtykke til videregivelse af oplysningerne til Danmark eller

med opfordring om, at medlemslandet selv deler oplysningerne bilateralt. Europol

Side 12

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

udleverer – af fortrolighedshensyn – ikke oplysninger om, hvilke medlemslande der har

meddelt et generelt samtykke, men det er Rigspolitiets opfattelse, at de fleste

medlemslande har givet et sådant samtykke til at videregive oplysninger til Danmark.

Hvis et medlemsland ikke har meddelt et generelt samtykke, og data fra Danmark udløser

et hit i forbindelse med koblingen til et medlemslands oplysninger i SOC eller CT, skal

Europol have det pågældende medlemslands konkrete tilladelse til at dele oplysningerne

med Danmark. Dette vil enten kunne medføre øget svartid i forhold til svartiden for Europol-

medlemslande eller manglende svar.

Oplysninger, som Europol har modtaget fra Danmark, kan videregives af Europol til

Europol-medlemslandene. Europols videregivelse af oplysninger, der er modtaget fra

Danmark, til øvrige tredjelande, kan kun ske efter forudgående, konkret tilladelse.

Det er som udgangspunkt alene Europols medarbejdere, der har direkte adgang til

databaserne. Med ændringen af Europolforordningen i 2022 er der skabt hjemmel til, at

Europol – med henblik på fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger – kan gøre

visse data direkte tilgængelig for udvalgte medlemslande.

Det har generelt både operativ og strategisk værdi for dansk politi at deltage i operative

analyseprojekter.

Side 13

3.5. Adgang til data i Europols analysedatabaser

Til brug for Europol-medlemslandenes samarbejde i konkrete efterforskninger af

grænseoverskridende kriminalitet stiller Europol værktøjer til rådighed for landene, navnlig

gennem udveksling af oplysninger. For at styrke dette samarbejde er der med ændringen

i Europolforordningen i 2022 indført en udvidelse i Europol-medlemslandenes adgang til

oplysninger. Konceptet har fået betegnelsen Joint Operational Analysis Case (JOAC).

Hermed kan Europol-medlemslandene inden for rammerne af operationelle

analyseprojekter beslutte, at Europol kan gøre visse oplysninger direkte tilgængelige for

andre udvalgte Europol-medlemslande med henblik på fælles operationel analyse, når der

er tale om konkrete efterforskninger. Det drejer sig om oplysninger, som Europol opbevarer

i EAS, der er beskrevet i afsnit 3.

JOAC giver også mulighed for, at deltagende medlemslande direkte kan tilgå oplysninger,

der indgår i en JOAC-analyse. Implementeringen af JOAC pågår.

Danmark er afskåret fra direkte adgang til oplysninger, som et Europol-medlemsland har

meddelt Europol med henblik på en fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger

i regi af JOAC. Rigspolitiet følger udviklingen og implementeringen af konceptet, herunder

via deltagelse i underarbejdsgrupper til Europols bestyrelse.

3.6. National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC)

Europol er europæisk kontaktpunkt i forhold til de rapporter, der udarbejdes af den

amerikanske private, non-profit organisation National Center for Missing and Exploited

Children (NCMEC), og videreformidles af Department of Homeland Security til

myndigheder mv., herunder Europol.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Side 14

Rapporterne, der bl.a. beror på indberetninger til NCMEC fra udbydere af sociale medier

og andre tjenester på internettet, angår mistanke om seksuel udnyttelse af mindreårige og

deling af seksuelt billedmateriale af personer under 18 år. Det bemærkes, at NCMEC ikke

forholder sig til, hvorvidt indholdet i centrets rapporter er strafbart efter en given national

lovgivning.

De modtagne rapporter indgår i Europols analysesystem EAS og videreformidles herfra til

de relevante medlemslande og tredjelande med henblik på undersøgelse af, om der er

grundlag for at iværksætte nationale efterforskninger vedrørende seksuelt misbrug af børn.

I flere tilfælde har NCMEC-rapporterne været nøglen til afdækning af forhold vedrørende

seksuelt misbrug af børn.

Nedenstående figur viser antal NCMEC-rapporter og sager, der er modtaget i NSK og

videreformidlet til politikredsene i perioden 2021 til 2024.

Figur 2: Antal NCMEC-rapporter og sager, der er modtaget i NSK og videreformidlet til politikredsene i

perioden 2021 til 2024.

2024

11.169

2.328

2023

10.287

2.674

2022

7.573

3.486

2021

4.591

1.706

2.000

4.000

Modtagne

6.000

8.000

10.000

12.000

Sendt til politikredse

3.7. On-the-spot-support

En af Europols primære opgaver er at levere specialiseret operationel og teknisk støtte til

de kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemslandene. Dette kan bl.a.

faciliteres gennem udsendelse af Europols analytikere og specialister på stedet (såkaldt

”on-the- spot-support”).

En af de mest anvendte former for støtte er såkaldte mobile kontorer, hvor Europol-ansatte

opererer direkte fra lokationen i det medlemsland, hvor operationen finder sted. Via

internetopkobling eller mobilt bredbånd kan Europols ansatte – under den konkrete

operation – tilgå egne databaser og analyseredskaber samt kommunikationsplatformen

SIENA.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Side 15

Gennem on-the-spot-support kan Europol bl.a. bidrage til udarbejdelse af

efterforskningsoplæg med visuel analyse og sammenkædning af gerningsmandsprofiler,

køretøjer, rejseruter, medgerningsmænd og gerningsmønster mv. Europol kan desuden

bidrage med eksempelvis telefonoplåsning, udtræk og undersøgelse af data fra servere,

computere, smartphones, tablets o.l., billeddannelse mv.

Danmark kan benytte sig af on-the-spot-support. Europol har bistået dansk politi med

sådan støtte, senest i forbindelse med en drabssag i København, hvor Europol i november

2023 udlånte en analytiker til støtte for efterforskningen.

3.8. Querying Europol System (QUEST)

Querying Europol System (QUEST) er en webbaseret applikation, der tillader

medlemslandenes politimyndigheder at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale

it-systemer.

QUEST giver en udvidet dataadgang for medlemslande, idet oplysninger fra EIS via

applikationen kan tilgås af det operative personale via nationale søgeplatforme. Denne

mulighed stilles ikke til rådighed for Danmark som følge af, at Danmark efter Europolaftalen

ikke har direkte adgang til oplysninger i EIS. Det har den betydning, at dansk politi – i

modsætning til medlemslande, der har implementeret QUEST – ikke i forbindelse med

f.eks. kontrol af et udenlandsk køretøj eller en udenlandsk person kan foretage direkte

opslag i EIS via QUEST for at fastslå, om køretøjet eller personen er registreret med en

relation til kriminalitet i andre lande.

For at dansk politi kan få oplysninger om eventuelle registreringer i EIS, vil politiet inden for

normal arbejdstid skulle henvende sig til den SNE, der er placeret i NSK, og uden for

normal arbejdstid til Rigspolitiet, der herefter tager kontakt til Europol via SIENA. Dette kan

bl.a. have betydning for det patruljerende politis opgavevaretagelse i relation til

udlændinge- og kriminalitetskontrol, herunder i forbindelse med grænsekontrol og

indsatsen over for omrejsende kriminelle personer og personer med relation til

bandemiljøet.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at det er praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at

foretage systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med den daglige

opgavevaretagelse, og at anmodninger om opslag via Rigspolitiet derfor begrænses.

Rigspolitiet registrerer ikke, hvor lang tid behandlingen af konkrete henvendelser

vedrørende opslag og registrering af oplysninger i Europols databaser tager, ligesom

Rigspolitiet ikke registrerer, hvor stor en del af henvendelserne der falder uden for

almindelig arbejdstid. Der er dog tale om meget få anmodninger uden for almindelig

arbejdstid.

QUEST er pr. 1. januar 2025 implementeret i 14 medlemslande. Herudover arbejder andre

medlemslande aktuelt på at blive tilkoblet.

Applikationen QUEST+ giver ligeledes mulighed for at søge i operationelle analysedata fra

EAS på hit/no hit-basis. Søgninger i EAS via QUEST+ giver oplysninger om, hvorvidt der i

EAS findes data om den søgte person eller genstand samt den dertil knyttede metadata.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

En søgning giver ikke adgang til selve indholdet af de pågældende indberetninger i

databasen. Yderligere oplysninger skal i givet fald rekvireres, hvilket kan ske gennem en

anmodning via SIENA til det indberettende medlemsland.

QUEST+-integrationsfasen blev indledt i 2022 og involverer bl.a. de deltagende

medlemslandes tests af applikationen samt konsultation af Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS). EDPS har afsluttet sin konsultation med et

positivt resultat, og QUEST+ er sat i drift i efteråret 2024. Dog er kun få lande tilknyttet indtil

videre.

Ligesom QUEST stilles QUEST+ ikke til rådighed for Danmark, og dansk politi har derfor

ikke mulighed for at blive tildelt adgang til at foretage hit/no hit-søgninger i EAS. Det er

Rigspolitiets vurdering, at dette efterforskningsværktøj vil kunne have operationel værdi for

dansk politi, da QUEST+ søgninger kan afdække, hvorvidt Europol har tilgængelige

oplysninger i EAS. Det er Rigspolitiets vurdering, at manglende adgang til QUEST+ stiller

Danmark ringere end Europols medlemslande som led i bekæmpelsen af alvorlig

organiseret kriminalitet.

Side 16

3.9. Plateforme Européenne de Retraits des Contenus Illégaux sur Internet (PERCI)

Europol understøtter medlemslandenes udmøntning af påbud i medfør af TCO-

forordningen

om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret online indhold.

Til brug herfor har Europol udviklet kommunikationsplatformen Plateforme Européenne de

Retraits des Contenus Illégaux sur Internet (PERCI), der kan benyttes af medlemslandene

til fremsendelse af påbud til hosting-tjenesteydere om nedtagelse eller deaktivering af

terrorrelateret online indhold i medfør af TCO-forordningen. PERCI kan også benyttes til

indberetninger om terrorrelateret online indhold med henblik på hosting-tjenesteydernes

frivillige nedtagelse af indholdet.

Dansk politi har adgang til PERCI, der blev sat i drift primo juli 2023. Rigspolitiet er nationalt

kontaktpunkt for PERCI.

3.10. Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferetlig efterforskning

Med ændringen af Europolforordningen i 2022 er Europols adgang til at behandle

personoplysninger som led i Europols understøttelse af Europol-medlemslandenes

konkrete strafferetlige efterforskninger udvidet.

Hvis det er nødvendigt for at støtte en igangværende konkret strafferetlig efterforskning,

der er omfattet af Europols målsætninger, må Europol – i en række nærmere angivne

tilfælde – behandle oplysninger om enkeltpersoner, som ikke vedrører de kategorier af

registrerede personer, der er opført i forordningens bilag II (mistænkte, dømte, vidner, ofre

mv.). Der kan således være tale om enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis har forbindelse

til den igangværende konkrete strafferetlige efterforskning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret

indhold online.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

Dette vil navnlig være relevant, når Europol-medlemslandene – som led i en igangværende

konkret strafferetlig efterforskning – behandler store og komplekse datasæt, hvor

identifikation af de personer, der måtte falde ind under kategorierne i bilag II, først kan

fastslås, når den relevante information er udtrukket og analyseret af Europol.

Reglerne finder anvendelse, hvis Europol vurderer, at det ikke er muligt at understøtte den

strafferetlige efterforskning uden at behandle sådanne personoplysninger.

Sådanne efterforskningsoplysninger fra Danmark som tredjeland kan alene behandles af

Europol, hvis det sker med henblik på en operationel analyse, der bidrager til den konkrete

strafferetlige efterforskning i et eller flere Europol-medlemslande, og som Europol støtter.

Europol kan derimod ikke behandle sådanne oplysninger med henblik på at bidrage til en

strafferetlig efterforskning i Danmark.

Rigspolitiet vurderer, at det ville have stor operationel værdi, hvis Europol som led i en

igangværende strafferetlig efterforskning i Danmark kunne understøtte dansk politi med at

behandle store og komplekse datasæt, der indeholder personoplysninger, som endnu ikke

er kategoriserede. Det vil eksempelvis være relevant i sager vedrørende økonomisk

kriminalitet, hvor sagerne ofte er komplekse og involverer store datasæt, der kan omfatte

enkeltpersoner, som ikke nødvendigvis har en forbindelse til den konkrete strafferetlige

efterforskning.

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

4. Økonomiske konsekvenser

Danmark er efter Europolaftalens artikel 22 forpligtet til at bidrage direkte til Europols

budget med et årligt beløb, som svarer til Danmarks procentandel af EU-medlemslandenes

samlede bruttonationalindkomster (BNI). I 2024 udgjorde Danmarks bidrag til Europol knap

39,6 mio. kr.

I medfør af Europolaftalen påhviler det desuden Danmark at afholde omkostningerne

forbundet med ansættelse af nationale eksperter til håndteringen af anmodninger fra dansk

politi og videregivelse af danske oplysninger til – samt indhentning af oplysninger fra –

Europols databaser. Omkostningerne forbundet med ansættelse af de nuværende tre

sekunderede nationale eksperter udgjorde i 2024 omtrent 3,5 mio. kr.

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

5. Afslutning

Det er Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med Europol har stor operationel værdi for

Danmark, og at samarbejdet fungerer godt inden for den ramme, som Europolaftalen giver.

Det danske forbindelsesofficerkontor i Europol oplever et godt dagligt samarbejde med

såvel medlemslandes som andre tredjelandes forbindelsesofficerkontorer, ligesom

almindelig søgning i – og danske bidrag til – EIS går smidigt og uproblematisk via de

danske SNE’er, om end søgeprocessen er mere tidskrævende som følge af den

manglende direkte adgang til EIS.

Ikke desto mindre er det Rigspolitiets samlede vurdering, at Danmarks udtræden af

Europol generelt har operationelle konsekvenser for dansk politi, ligesom grundlaget for

dansk politis kriminalitetsbekæmpelse i tiltagende omfang bliver udfordret i takt med

udviklingen i EU’s regulering på det retshåndhævende område, som Danmark står udenfor.

Det bidrager til at placere dansk politi i en mere sårbar position i det internationale

politisamarbejde.

Europol har gennem de seneste år bevæget sig fra at understøtte medlemslandene på et

strategisk plan til i højere grad at have fokus på operationel understøttelse af

medlemslandenes konkrete efterforskninger. Tempoet i udviklingen af den organiserede

kriminalitet, dens stigende kompleksitet og den øgede digitalisering indebærer, at Europol

kontinuerligt udvikler nye værktøjer og tiltag til bedst muligt at understøtte

medlemslandene. Dette er bl.a. afspejlet ved ændring af Europolforordningen i 2022 og

senest ved det fremsatte forslag i 2023 om yderligere ændring af forordningen med det

formål bl.a. at styrke Europol operationelt i relation til politisamarbejdet om migrantsmugling

og menneskehandel i EU. Forslaget lægger op til, at denne styrkelse bl.a. skal ske gennem

udsendelse af eksperter fra Europol til medlemslande på anmodning fra et medlemsland

om operationel støtte under det givne medlemslands lovgivning.

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, italesatte i juli 2024 den stigende

risiko for EU’s medlemslande i forhold til cybertrusler og hybride trusler samt organiseret

kriminalitet. Kommissionsformanden understregede i den forbindelse behovet for, at EU

kan modsvare disse trusler. Hun foreslog konkret at fordoble Europols personale og styrke

dets mandat for at gøre Europol til et ”virkeligt operationelt politiagentur”. Det er endnu for

tidligt at sige, hvad denne udtrykte ambition for Europol vil medføre i forhold til

organisationens videre mandat og organisering – og for Danmarks muligheder inden for

rammerne af Europolaftalen. Det må dog forventes, at der i fremtiden kommer flere

redskaber i agenturets værktøjskasse, som dansk politi ikke får adgang til i samme omfang

som Europol-medlemslandene.

Denne udvikling gælder også politisamarbejde, der ikke er omfattet af Europolforordningen,

hvor der implementeres værktøjer mv., som Danmark ikke automatisk får adgang til. Der

kan eksempelvis peges på ECRIS-TCN, som er et frivilligt samarbejde, hvor

medlemslandene – bortset fra Danmark – kan udveksle oplysninger om

tredjelandsstatsborgere, der har fået en straffedom i et medlemsland. Endvidere kan

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Rapport fra Justitsministeriet om dansk politis situation i forhold til Europol 2025

videreudviklingen af Prüm-samarbejdet om udveksling af oplysninger om DNA og

fingeraftryk nævnes. Danmark deltager indtil videre i det nuværende Prüm-samarbejde,

men står uden for den nye Prüm II-forordning, som danner grundlag for det fremtidige

udvidede politisamarbejde om udveksling af oplysninger om bl.a. DNA og fingeraftryk ved

anvendelse af en ny it-løsning.

Endvidere har EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt

domme, der – som følge af en krænkelse af enten EU’s Charter om grundlæggende

rettigheder eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – i et vist omfang

indskrænker politiets brug af visse bevismidler. Det gælder eksempelvis teledata. Denne

løbende udvikling i retspraksis er med til at understrege vigtigheden af et stærkt

internationalt politisamarbejde, herunder i regi af Europol, hvor der kan findes fælles

løsninger og tilgange til de problemstillinger, som politiet på europæisk plan løbende stilles

overfor.

Det er endvidere Rigspolitiets vurdering, at den manglende danske adgang til

søgeredskaberne QUEST og QUEST+ indebærer en væsentlig begrænsning af dansk

politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med

politiet i Europol-medlemslandene, idet dansk politi ikke ved søgninger via egne systemer

kan konstatere, hvorvidt Europol har tilgængelige oplysninger af interesse for en

efterforskning og/eller kontrol.

Rigspolitiet vurderer videre, at hvis Danmark var sidestillet med Europol-medlemslandene,

ville dansk politi lettere kunne udnytte muligheder for finansiering af

efterforskningsmæssige eller operationelle tiltag.

Endelig vurderer Rigspolitiet, at ændringen af Europolforordningen i 2022 på enkelte

punkter stiller Danmark ringere rent operativt end Europols medlemslande. Det gør sig bl.a.

gældende i forhold til Danmarks manglende mulighed for at få understøttelse fra Europol

til at behandle visse store og komplekse datasæt som led i Europols understøttelse af

medlemslandenes konkrete strafferetlige efterforskninger.

Side 20