EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 437: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 196 om, hvor mange penge Danmark har sparet ved ikke at have tilsluttet sig euroen

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 437
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

29. april 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 196 (alm. del) af

1. april 2025 stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget

(MFU) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor mange penge Danmark har sparet ved ikke at have

tilsluttet sig euroen?

Svar

Det er vanskeligt at sætte to streger under et præcist beløb for de økonomiske

konsekvenser ved, at Danmark ikke har tilsluttet sig euroen. Det gælder for øko-

nomiske gevinster såvel som for tab.

Danmark har, givet den danske fastkurspolitik, grundlæggende de samme ram-

mebetingelser for den økonomiske politik som eurolandene. De pengepolitiske

renter i Danmark fastsættes af Nationalbanken for at sikre kronens faste kurs

over for euroen og følger således generelt de pengepolitiske renter i euroområ-

det fastsat af den Europæiske Centralbank (ECB). Danmark følger grundlæg-

gende de samme regler for den økonomiske politik som eurolandene, særligt

EU’s finanspolitiske regler.

Uanset om Danmark står uden for eller er med i eurosamarbejdet, afhænger

konjunkturudsving i Danmark i meget høj grad af konjunktursituationen i eu-

roområdet. Det skyldes, at Danmark er en lille åben økonomi som er stærkt in-

tegreret i EU’s indre marked. Den langsigtede økonomiske udvikling og velstan-

den i Danmark afhænger derimod i højere grad af den samlede indenlandske

økonomiske politik, herunder finanspolitikken samt strukturpolitikken og ram-

mebetingelserne for de danske virksomheder.

Det vurderes overordnet, at det ikke kan konkluderes, at Danmark har sparet

penge ved ikke at have tilsluttet sig euroen. Overordnet vurderes konsekven-

serne for Danmark ved at stå uden for euroen og at føre fastkurspolitik kontra

at have formelt tilsluttet sig euroen at være, at Danmark har 1) mindre indfly-

delse på de politiske beslutninger vedrørende den økonomiske politik og øko-

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 437: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 196 om, hvor mange penge Danmark har sparet ved ikke at have tilsluttet sig euroen

nomiske udvikling i Europa, 2) evt. behov for selvstændige renteændringer un-

der kriser med pres på de finansielle markeder og/eller dansk økonomi og 3)

nogle begrænsede praktiske ulemper (fx transaktionsomkostninger).

Fsva. 1)

har Nationalbanken ikke indflydelse på beslutninger om pengepolitik-

ken i euroområdet, herunder om de pengepolitiske renter skal hæves eller sæn-

kes, ligesom dansk økonomi ikke indgår i grundlaget for disse beslutninger. De

pengepolitiske renter i Danmark følger generelt ECB’s renter. Nationalbanken

er ikke repræsenteret i de relevante organer i Den Europæiske Centralbank

(ECB), og de pengepolitiske renter i Danmark bestemmes derfor i praksis i en

beslutningsproces, Danmark ikke formelt kan påvirke. Danmark er desuden

ikke repræsenteret i den såkaldte ’eurogruppe’, som er et forum, hvor eurolan-

dene mødes inden møderne for alle EU’s økonomi- og finansministre i ECOFIN

og drøfter den økonomiske politik i Europa mv. Danmark deltager dog i euro-

gruppen i et udvidet format, hvor alle EU-landene deltager.

Fsva. 2)

indebærer fastkurspolitikken, at Nationalbanken kan være nødt til at

ændre de pengepolitiske renter og dermed fx udvide et pengepolitisk rente-

spænd (forskellen mellem de pengepolitiske renter i Danmark og euroområdet)

for at sikre en stabil valutakurs under kriser, hvis der opstår pres på den danske

krone. Situationen kan opstå under kriser, hvor dansk økonomi er relativt svag,

men kan også opstå under kriser med generel finansiel uro og økonomisk usik-

kerhed. Under finanskrisen øgede Nationalbanken fx de danske pengepolitiske

renter kortvarigt for at forsvare fastkurspolitikken, mens ECB satte renterne

ned. Hvis de danske pengepolitiske renter hæves under en krise, kan det for-

værre krisen for Danmark, sammenlignet med en situation, hvor Danmark er

med i euroen.

Det modsatte kan også ske. Fx vil en periode med finansiel eller økonomisk uro

og en relativt stærk dansk økonomi kunne betyde, at Danmark i højere grad be-

tragtes som en sikker havn.

Fsva. 3)

oplever danske borgere og virksomheder en række transaktionsom-

kostninger. Det gælder blandt andet i forbindelse med valutaveksling, hvor fx

danske husholdninger og virksomheder betaler vekselomkostninger ved køb i

eurolandene, uanset om de bruger kontanter eller betalingskort. Det gælder

også virksomheder, herunder fx pensionsselskaber, som afdækker deres valuta-

risiko. Endvidere er der også mindre prisgennemsigtighed, dvs. at det er svæ-

rere at sammenligne priser på tværs af grænser, hvilket kan mindske konkur-

rence og handel. Omvendt ville en overgang til euroen være forbundet med visse

engangsomkostninger.

Det bemærkes, at euroforbeholdet også indebærer, at Danmark fx ikke deltager

i eurolandenes fælles stabilitetsmekanisme ESM (European Stability Mecha-

nism), der kan yde lån til eurolande i en økonomisk krise mod betingelser, lige-

som Danmark ikke deltog i de fleste lån, som blev givet til eurolande før ESM

under finans- og gældskriserne. Danmark har derfor ikke indskudt kapital i

ESM eller haft mulighed for at påvirke ESM, ligesom Danmark ikke vil kunne

Side 2 af 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 437: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 196 om, hvor mange penge Danmark har sparet ved ikke at have tilsluttet sig euroen

modtage lån fra ESM. Det er vanskeligt at opgøre værdien af dette, ligesom det

er vanskeligt at vanskeligt at opgøre en konkret værdi – herunder for Danmark

– af, at ESM har været med til at understøtte stabiliteten af de europæiske stats-

gældsmarkeder. Danmark vil dog have værdi af dette, uanset om vi deltager i

euroen eller ej. Danmark har en betydelig interesse i en stabil økonomisk udvik-

ling i eurolandene. Det er ligeledes vanskeligt at vurdere omkostningerne ved,

at Danmark ikke vil have adgang til ESM-lån i en eventuel fremtidig krisesitua-

tion.

Endelig er det vanskeligt at vurdere effekten på de danske statsgælds- og mar-

kedsrenter ved ikke at deltage i euroen.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Økonomiminister

Side 3 af 3