Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 439
Offentligt
3015796_0001.png
Notat
Orientering af Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Inte-
grationsudvalg om kommende dom i en tysk præjudiciel sag ved EU-Domstolen,
sag C-130/24, Stadt Wuppertal
Den 8. maj 2025 afsiger EU-Domstolen dom i den tyske præjudicielle sag C-130/24,
Stadt Wuppertal, som den danske regering har afgivet skriftligt indlæg i.
Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget blev ved notater af 3. og
4. juni 2024 orienteret om, at man fra dansk side ville afgive skriftligt indlæg i sagen
(2023-24 EUU, Alm. del, Bilag 561, og 2023-24 UUI, Alm. del, Bilag 116).
Den danske regering afgav skriftligt indlæg i sagen den 6. juni 2024.
EU-Domstolen har besluttet, at sagen skal afgøres uden retsmøde og uden general-
advokatens forslag til afgørelse.
Sagens faktiske og retlige omstændigheder
Sagen vedrører de situationer, hvor en tredjelandsstatsborger efter EU-Domstolens
retspraksis kan aflede en opholdsret efter (EUF-) Traktatens artikel 20 om unions-
borgerskabet af sit mindreårige unionsborgerbarn i barnets egen medlemsstat,
fordi der mellem tredjelandsstatsborgeren og barnet består et afhængighedsfor-
hold, som indebærer, at barnet
såfremt tredjelandsstatsborgeren nægtes op-
holdstilladelse
bliver tvunget til at forlade Unionens område som helhed sammen
med tredjelandsstatsborgeren.
Den tyske sag, der ligger til grund for forelæggelsen, vedrører en tredjelandsstats-
borger (sagsøgeren), som under et ulovligt ophold i Tyskland får et barn med en
tysk statsborger. Barnet har fået tysk statsborgerskab efter sin far, som barnet kun
har sporadisk kontakt med. Efter barnets fødsel ansøger sagsøgeren om en op-
holdstilladelse med henvisning til sit mindreårige tyske barn. Sagsøgeren får afslag
på opholdstilladelse og skal forlade landet. Sagsøgeren påklager sagen, og en tysk
domstol træffer med henvisning til det tyske barn og TEUF artikel 20 afgørelse om,
at der skal udstedes en opholdstilladelse til hende med virkning fra afgørelsestids-
punktet. Ifølge sagsøgeren skal opholdstilladelsen imidlertid udstedes med virkning
fra et tidligere tidspunkt, fordi hendes opholdsret er opstået samtidig med afhæn-
gighedsforholdet mellem hende og barnet, og ikke først fra det tidspunkt, hvor den
tyske domstol træffer sin afgørelse.
Det ønskes i sagen bl.a. oplyst, om en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 opstår
automatisk i medfør af EU-retten, således at de nationale myndigheder alene skal
bekræfte retten, og hvornår en sådan opholdsret i givet fald opstår, og om myndig-
hederne i den forbindelse skal tildele en afledt opholdsret med tilbagevirkende
kraft.
Side
1/2
6. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 439: Orientering om kommende dom i en tysk præjudiciel sag ved EU-Domstolen, sag C-130/24, Stadt Wuppertal
Regeringens argumentation
Regeringen har i sit skriftlige indlæg i sagen bl.a. argumenteret for, at en afledt op-
holdsret først opstår på afgørelsestidspunktet, hvor myndighederne har haft mu-
lighed for at konstatere, at betingelserne for opholdsretten reelt er opfyldt, hvilket
betyder, at opholdsretten ikke skal tildeles med tilbagevirkende kraft.
Regeringen har i den forbindelse bl.a. anført, at et andet resultat stiller de nationale
myndigheder i en vanskelig situation, fordi de vil skulle foretage en vurdering til-
bage i tid.
Flere af de medlemsstater, der har afgivet indlæg i sagen, argumenterer ligesom
regeringen for, at det er berettiget, at opholdstilladelsen først har virkning fra ud-
stedelsen.
Afhængig af dommenes eventuelle betydning for dansk ret, vil udvalget blive ori-
enteret om sagen på ny.
Side
2/2