Komitesager
Natur, Miljø og Produktion
J.nr. 2022-12994
Ref. KAASM
Den 13. maj 2025
MIM 19-25
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1257 for så vidt angår specifikke metoder, krav og
prøvninger, herunder overholdelsestærskler, for OBFCM-anordninger og OBM-
systemer, karakteristika og ydeevne for føreradvarselssystemer og
ansporingsmetoder samt metoder til vurdering af deres funktion, EVP-format
og data samt metoder til kommunikation af EVP-data for motorkøretøjer i
klasse M1 og N1 (komitesag)
KOM-dokument foreligger i udkast
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om fastsættelse af regler, procedurer og testmetoder til
anvendelse af forordning 2024/1257/EU for så vidt angår krav, prøvninger og
overholdelsestærskler for OBFCM (On Board Fuel Consumption Meter) og OBM (On-Board
Monitoring) samt føreradvarselssystemer og miljøpas (EVP) for køretøjer i kategori M1 og N1
(komitesag). Forslaget vurderes generelt ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark eller i EU. Forslaget vurderes endvidere ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser.
Forslaget forventes behandlet i Den Tekniske Komité for Motorkøretøjer den 22. maj 2025 med
efterfølgende afstemning ultimo maj forventeligt i skriftlig procedure. Regeringen kan støtte
forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2024/1257 for så vidt angår specifikke metoder, krav og prøvninger,
herunder overholdelsestærskler, for OBFCM-anordninger og OBM-systemer, karakteristika
og ydeevne for føreradvarselssystemer og ansporingsmetoder samt metoder til vurdering af deres
funktion, EVP-format og data samt metoder til kommunikation af EVP-data for motorkøretøjer i
klasse M1 og N1.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14(3) og 14(4) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1257/2024 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer samt af systemer, komponenter og