Den 13. maj 2025
FVM 439
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinære
støtteforanstaltninger for mælke- og svinekødssektorerne i Tyskland (komite-
sag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ekstraordinære støtteforanstaltninger for mælke- og svine-
kødssektorerne i Tyskland. I januar 2025 var der udbrud af mund- og klovesyge i den tyske delstat
Brandenburg. Kommissionen foreslår, at der med hjemmel i den fælles markedsordning (forordning
1308/2013) anvendes EU-midler til ekstraordinær støtte til berørte landbrugere i de beskyttelseszo-
ner, der var etableret på grund af udbruddet. Forslaget vurderes ikke at have betydning for beskyttel-
sesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for Den Fælles Mar-
kedsordning den 22 maj 2025. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om forslag om ekstraordinære støtteforanstaltninger for mælke- og
svinekødssektorerne i Tyskland.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 220 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1308/2013
af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Den Fælles Markedsordning. Afgiver
Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komi-
téen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommis-
sionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan
forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kom-
missionen vedtage forslaget eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden
for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en
negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med
kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke no-
gen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Sagen forventes sat til afstemning på mødet i Komitéen for den fælles markedsordning for landbrugs-
produkter den 22. maj 2025.