EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 462: Notat om komitésag om krisestøtte til landbrugssektoren i Tjekkiet og Slovenien

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 462
Offentligt

Den 13. maj 2025

FVM 438

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til land-

brugssektorer ramt af ugunstige klimatiske begivenheder og naturkatastrofer i

Tjekkiet og Slovenien i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1308/2013 (komitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til gennemførselsforordning om krisestøtte til de landbrugssekto-

rer i Tjekkiet og Slovenien, der har været påvirket af ugunstige vejrforhold i løbet af 2024. Kommissi-

onen foreslår, at der med hjemmel i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013) anvendes EU-

midler til ekstraordinær støtte til berørte landbrugere i Tjekket og Slovenien på i alt 10,3 mio. euro

(ca. 76,8 mio. kr.). Støtten foreslås finansieret gennem landbrugsreserven. Medlemsstaterne gives

endvidere mulighed for at yde op til 200 pct. i national medfinansiering. Forslaget vurderes ikke at

have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget forventes sat til afstemning

i Komiteen for den fælles markedsordning den 22. maj 2025. Regeringen agter på den baggrund at

støtte forslaget.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til de land-

brugssektorer i Tjekkiet og Slovenien, der har været påvirket af ugunstige klimatiske begivenheder og

naturkatastrofer i løbet af 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 221 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308 /2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Land-

brugsprodukter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen

forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke

forslaget. I dette tilfælde kan Kommissionen inden for to måneder forelægge Komitéen et ændret forslag

eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med

kvalificeret flertal, kan Kommissionen enten vedtage forslaget, forelægge komitéen et ændret forslag

inden for to måneder eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appelud-

valget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forsla-

get. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 462: Notat om komitésag om krisestøtte til landbrugssektoren i Tjekkiet og Slovenien

Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forsla-

get.

Sagen forventes sat til afstemning på mødet i Komiteen for den fælles markedsordning for landbrugs-

produkter den 22. maj 2025.

Formål og indhold

Forslaget om ekstraordinær landbrugsstøtte til Tjekkiet og Slovenien fremsættes, fordi landene i løbet

af 2024 er blevet ramt af ekstraordinært ugunstigt klimarelateret vejr. Tjekkiet har i september 2024

været ramt af kraftig regn og store oversvømmelser , som førte til store skader i afgrødeproduktionen og

frugt- og grøntsektoren. Slovenien oplevede i april 2024 exceptionelle høje temperaturer, efterfulgt af

frost, som ødelagde den tidlige vækstsæson for flere afgrøder såsom frugt og grønt, og vinsektoren. Af

Kommissionens forslag fremgår det, at der på trods af ugunstige vejrforhold i flere medlemsstater er

tale om ekstraordinære dårlige forhold i de to medlemsstater, som har ført til store skader på landenes

fødevareproduktioner. Ifølge forslaget vil indkomsttabene for de berørte producenter i Tjekkiet og Slo-

venien bringe deres økonomiske levedygtighed i fare.

Forslaget fremsættes med hjemmel i artikel 221 i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013),

hvorefter der kan iværksættes foranstaltninger til løsning af specifikke problemer. Forslaget indebærer,

at der kan ydes en støtte på samlet 10,3 mio. euro (ca. 76,8 mio. kr.), heraf:

7,4 mio. euro (ca. 55,2 mio. kr.) til Tjekkiet

2,9 mio. euro (ca. 21,6 mio. kr.) til Slovenien.

Med forslaget får de to medlemsstater mulighed for at supplere EU-støtten med op til 200 pct. nationale

midler. De to medlemsstater skal senest den 31. august 2025 meddele Kommissionen, hvorledes støtten

vil udmøntes. Udbetalingerne skal ske på baggrund af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som

tager de påvirkede landbrugeres tab i betragtning, og må ikke skabe markeds- eller konkurrenceforvrid-

ning. Støtten fra landbrugsreserven skal være udbetalt senest 31. december 2025 og den ekstra nationale

støtte senest den 31. marts 2026.

EU-støtten foreslås finansieret af landbrugsreserven, som opføres direkte på EU-budgettet. Den kan

anvendes til kriseordninger i form af intervention og/eller privat oplagring samt til de kriseordninger,

der kan etableres i henhold til artikel 219-221 i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013).

Landbrugsreserven består årligt af 450 mio. euro. Da der i februar 2025 blev reserveret 99 mio. euro,

som følge af ekstraordinære vejrforhold i Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn, er der for regn-

skabsåret 2025 351 mio. euro tilbage. Ubrugte midler inden for landbrugsbudgettet kan overføres til

landbrugsreserven det efterfølgende år. For regnskabsåret 2025 var der 570 mio. euro tilgængelig for

landbrugsreserven. Hvis der ikke er midler på budgettet til at fylde landbrugsreserven op, anvendes fi-

nansiel disciplin som sidste udvej. Finansiel disciplin dækker over, at Kommissionen med en fastsat

procentandel beskærer de direkte støtte til landbrugsbedrifter, der på et år modtager mere end 2.000

euro.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 462: Notat om komitésag om krisestøtte til landbrugssektoren i Tjekkiet og Slovenien

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningen på EU’s

budget. Finansieringen

foreslås at ske via landbrugsreserven. Der er EU-budgetvirkning, idet forslaget medfører en udgift på

EU’s budget på

10,3 mio. euro. Danmarks finansieringsandel af EU-budgettet er ca. 2,3 pct., svarende

til ca. 236.000 euro (ca. 1,76 mio. kr.). Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Det bemærkes, at en fuld anvendelse af den afsatte landbrugsreserve i løbet af regnskabsåret 2025 (16.

oktober 2024 til 15. oktober 2025) kan medføre behov for at reducere den direkte indkomststøtte til

landbrugere for at genopfylde landbrugsreserven. Dette vurderes i så fald at være en mindre reduktion

af den direkte indkomststøtte. Landbrugsreserven kan også fyldes op af eventuelt andre ubrugte midler

og formålsbestemte indtægter under landbrugsområdet.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer noterer sig Kommissionens forslag om krisestøtte til de landbrugssektorer i Tjek-

kiet og Slovenien, der har været påvirket af ugunstige vejrforhold i 2024. Landbrug & Fødevarer ønsker

at udvise stor medfølelse for landmændene i Tjekkiet og Slovenien, som har lidt store tab som følge af

de meget voldsomme vejrforhold. Landbrug & Fødevarer bemærker, at krisestøtten foreslås taget fra

landbrugsreserven, og at en fuld udnyttelse af denne kan lede til reduktion af den direkte landbrugs-

støtte i Danmark som følge af finansiel disciplin. Landbrug & Fødevarer mener rent principielt ikke, at

udbetaling af krisestøtte i enkelte medlemslande skal finansieres af landmændene i de øvrige EU-lande

–

herunder eksempelvis danske landmænd. En sådan opgave bør løftes af et samlet europæisk samfund.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal for

forslaget blandt medlemsstaterne.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt forbeholden overfor at anvende landbrugsreserven, og regeringen finder det vig-

tigt, at den ekstraordinære støtte begrænses, så der opretholdes manøvrerum til fremtidige kriser. Re-

geringen har dog forståelse for den ekstraordinære situation grundet de særlige vejrforhold. Regeringen

finder det vigtigt, at muligheden for national medfinansiering begrænses mest muligt. Regeringen finder

det endvidere vigtigt, at en anvendelse af landbrugsreserven baseres på objektive kriterier, der viser, at

der er ekstraordinære udfordringer og tab i bestemte sektorer og/eller medlemsstater. Endelig finder

regeringen det vigtigt, at Kommissionen udviser transparens og følger markedssituationen på tværs af

alle medlemsstater. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.