EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 468
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 29. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 2. maj 2025

Tidspunkt:

Kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

UDG

Den 30. april 2025

1. Forslag om ændring af forordningen om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen

(CBAM)

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

2. Forslag til ændring af direktiv for så vidt angår visse krav til virksomheders

bæredygtighedsrapportering og due diligence i forbindelse med bæredygtighed

Forelæggelse ved erhvervsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0081

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2025) 0081

–

Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 426 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0081

–

svar på spm. 4 om oversendelse af non-papers

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg vedr. første del af omnibuspakken forelagt 28/2-25)

3. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

Europaudvalget

Referat af 29

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 2. maj 2025

Kl. 09.00

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), Thorkild

Holmboe-Hay (S), Christian Friis Bach (V), Ammar Ali (M), Jens Hen-

rik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Louise Brown (LA),

Helle Bonnesen (KF), Alex Ahrendtsen (DF), Claus Jørgensen (SF),

Søren Søndergaard (EL), Stinus Lindgreen (RV), Sascha Faxe (ALT)

og Theresa Scavenius (UFG).

Erhvervsminister Morten Bødskov.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under sidste del af punkt 2 og resten af mødet.

UDG

Punkt 1. Forslag om ændring af forordningen om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen

(CBAM)

−

Nyt forhandlingsoplæg

Punktet var udgået.

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

Punkt 2. Forslag til ændring af direktiv for så vidt angår visse krav til virksomheders

bæredygtighedsrapportering og due diligence i forbindelse med bæredygtighed

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0081

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2025) 0081

–

Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 426 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0081

–

svar på spm. 4 om oversendelse af non-papers

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 372 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg vedr. første del af omnibuspakken forelagt 28/2-25)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Kommissionen har præsenteret deres forslag om forenk-

ling af virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og ansvarlig virksomhedsadfærd.

Ingen er i forhåbentlig i tvivl om, at verden er forandret. De globale spændinger stiger. Der er krig i

Europa. Og vi kan ikke gøre, som vi plejer.

Kommissionen vil gøre op med de store administrative byrder, som pålægges erhvervslivet, og

som Kommissionen vurderer er endt med at spænde ben for den grønne omstilling i stedet for at

hjælpe den på vej.

Regeringens holdning til forslaget kan siges meget klart: Vi støtter behovet for at rydde op i de alt

for komplicerede regler for bæredygtighedsrapportering og at gøre dem simplere.

Målet er derfor rigtigt. Vi skal styrke EU’s grønne konkurrencekraft,

og vi skal sikre grønne og an-

svarlige virksomheder. Men midlerne til at nå målet har udviklet sig til et bureaukratisk monster og

er alt for omsluttende og omkostningstunge for virksomheder at håndtere.

Europæisk konkurrencekraft er udfordret. Der er ingen tvivl om, at EU skal op i gear. Sagsbehand-

lingstiderne skal ned, tempoet skal generelt op, og de midler, vi har afsat til den grønne omstilling,

skal der være lettere adgang til.

Billedet er klart: Store dele af erhvervslivet har allerede valgt grønt. De har set, at det grønne valg

giver stærk og langsigtet konkurrenceevne. Men virkeligheden er den, at de ikke behøver at vente

på, at vi får ryddet op. De kan vælge at placere deres investeringer andre steder.

I Danmark har vi de senere år været vidner til en af de største strukturelle forandringer i dansk øko-

nomi igennem mange år, nemlig de grønne erhvervseventyr og ikke mindst de grønne arbejdsplad-

ser. Og vi har skabt tusindvis af nye arbejdspladser her til gavn for lønmodtagere og familier i hele

landet. Bare siden 2012 er der ifølge det grønne nationalregnskab kommet ca. 30.000 flere grønne

arbejdspladser.

Danske og europæiske virksomheder er oppe imod et Kina, der fører an i det grønne erhvervs-

eventyr. Kina er nu det land i verden, der investerer mest i grøn omstilling. Det sker bl.a. gennem

massiv kinesisk statsstøtte. Det er endnu en udfordring, der oven i bøvl og bureaukrati skaber ulige

konkurrencevilkår for danske og europæiske virksomheder.

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

Derfor er det alarmerende, at vi lige nu ser, hvordan papirarbejde og store regninger til revisorer

udfordrer det fundament, som vi gennem årtier har opbygget. For mens populært sagt de grønne

hænder arbejder, stiger antallet af nye rapporteringskrav med store regninger til revisorer og kon-

sulenter til følge. Det spænder ben for de grønne løsninger, og det skræmmer grønne investeringer

væk, ud af Europa.

Konklusionen er derfor klar: Flere og nye komplicerede grønne krav og regler giver ikke flere

grønne investeringer og grønne job

–

tværtimod. Der er intet lighedstegn mellem flere komplice-

rede grønne regler og flere grønne investeringer.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi skal fastholde målet. EU skal være en grøn foregangsre-

gion. Hvis vi skal det, er forenkling den eneste vej at gå, så virksomhederne kan forløse det potenti-

ale, der gemmer sig i deres grønne investeringer. Det skal være lettere at træffe det grønne valg

og investere i de nye grønne arbejdspladser. På den måde understøtter vi flere grønne investerin-

ger og ansvarlige og bæredygtige virksomheder.

Virksomhederne siger det selv, hvis man lytter til dem: Velux fortæller, at de har brugt flere millioner

på rapportering, konsulenter og revision. Vestas kalder det for et milliondyrt bureaukratiseringscir-

kus. Og hos Siemens er der omkring 200 personer, der bruger tid på rapportering for at leve op til

EU’s reglementer –

200 ansatte, der i stedet kunne gøre en grøn forskel. Velux, Vestas og Sie-

mens er populært sagt ikke de sorteste virksomheder i verden. Det er virksomheder, som fører an i

den grønne omstilling og allerede har truffet valget om at ville være grønne.

De nuværende EU-regler blev vedtaget så sent som i foråret 2024. Det var direktiver, vi var forplig-

tede til at gennemføre. Selv når reglerne, som her i Danmark, blev implementeret med mindst mu-

lig byrde for danske virksomheder, er det blevet tydeligt, at det har udviklet sig til at være alt for

kompliceret.

I miljøstandarderne er der over 300 datapunkter, som er tekstbaserede. Grøn konkurrence er godt,

det håber vi, at vi er enige om, men at virksomhederne skriver fristil i deres miljørapportering, gør

det ikke lettere at sammenligne virksomhederne. Det skaber bøvl og byrder. De eneste, der tjener

på det, er

–

desværre

–

revisorer og konsulenter

–

ikke den medarbejder, der står ved en topmo-

derne produktionslinje, og som hver dag lever i en benhård konkurrence om et grønt job og en

grøn vækst.

I transportvirksomheden DSV fortæller den administrerende direktør, at bæredygtighedsrapporte-

ringen koster et trecifret millionbeløb. I Ørsted er årsrapporten blevet over 250 sider, hvor bæredyg-

tighed fylder 100 af dem. Penge og ressourcer bliver slugt af revisorregninger og konsulenter frem

for at gå til reelle grønne investeringer. Det hjælper

ikke

den grønne omstilling.

Derfor skal kravene reduceres. Rapporteringen skal være simplere og mere sammenlignelig, så

investeringerne kan flyde mod de gode, grønne, ansvarlige og konkurrencedygtige virksomheder,

som vi har mange af i Danmark. Samtidig skal antallet af omfattede virksomheder ned.

Hvis vi ikke gør det lettere for virksomheder at investere grønt, mister vi det nødvendige tempo i

den grønne omstilling. De grønne virksomheder flytter til udlandet, hvor tempoet er højere, og hvor

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

udsigten til at få deres produkter introduceret til markedet er betydelig kortere og bedre. Det efterla-

der os med det faktum, at vi taber investeringer, vi taber innovation, og vi taber ikke mindst kampen

om de nye teknologier.

Heldigvis har Kommissionen set skriften på væggen og taget fat om problemet med sin første for-

enklingspakke. Første skridt er taget nu. Der er trykket på pauseknappen. Det var dét, jeg var i ud-

valget med den 28. februar 2025. Både medlemsstaterne og Europa-Parlamentet har udskudt bæ-

redygtighedsrapporteringen på noget nær rekordtid. Det viser, at vi er dybt seriøse med den op-

gave, som grundlæggende handler om at sikre Europas konkurrenceevne.

Også i Danmark er der tempo på. Vi går med det samme i gang med at trykke pauseknappen i

bund. Vi er i tæt dialog med virksomhederne godt i gang med at skabe klarhed for virksomhederne,

der efter de gamle regler skal rapportere fra 2026.

Vi kan se et bevis på det i den aftale, der er indgået. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke

regeringspartierne, men ikke mindst også Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti og Liberal Alliance for aftalen om at implementere pauseknappen i dansk ret. Med afta-

len slår vi fast, at vi sætter udrulningen af rapporteringen på pause.

For de virksomheder, som allerede rapporterer, forsøger vi også sammen med Kommissionen og

de andre medlemsstater at finde en god løsning, så der er lige konkurrencevilkår på tværs af Eu-

ropa.

Nu kan vi vende os mod de nødvendige ændringer, der skal laves. Fremadrettet skal bæredygtig-

hedsrapporteringen være mere gennemskuelig og sammenlignelig. Vores grønne virksomheder

skal stå stærkere. De skal være mere konkurrencedygtige. Investorer skal vide, hvor de hurtigt kan

investere grønt.

Vi skal selvfølgelig ramme et passende antal virksomheder, der skal rapportere, og vi skal sikre, at

de rapporterer om det rigtige og det vigtige.

Vi arbejder for, at rapporteringen bliver mere digital, standardiseret og automatiseret, som vi kender

det fra meget af den rapportering, vi har mellem danske virksomheder og danske myndigheder.

Det gør det nemmere for virksomhederne og for dem, der skal bruge oplysningerne på tværs af

hele EU. Det gør, at vi får pengene derhen, hvor de skaber mest grøn og social omstilling. Og det

gør, at den administrative byrde lettes for virksomhederne.

Kommissionens forslag vil skabe en byrdereduktion på mindst 6 mia. kr. årligt. Dertil vil reduktionen

i rapporteringsstandarderne skabe endnu flere lettelser.

Kommissionens forslag handler ikke kun om rapportering, men også om virksomheders ansvarlige

virksomhedsadfærd

–

det såkaldte due diligence-direktiv. Her er der også rum for at forenkle reg-

lerne, så de bliver klarere for erhvervslivet

–

og lettere at efterleve.

Allerede nu giver det mening at give reglerne et eftersyn. Men vi skal være opmærksomme her. Vi

ser en risiko for, at Kommissionens forslag om due diligence skaber mere usikkerhed og forvirring

–

og mere komplekse regler

–

både for de omfattede virksomheder og for deres leverandører. Det

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

vil være stik imod hensigten med forenklingsøvelsen, og det er regeringen naturligvis meget op-

mærksom på at undgå. Det er derfor vigtigt at fastholde både den risikobaserede tilgang til due dili-

gence og det fælles europæiske civilretlige ansvar.

Alt i alt kan regeringens tilgang siges helt klart: Vi skal lave ændringer, der kan mærkes i virksom-

hedernes dagligdag

–

ikke kun papirøvelser. Vi skal lave ændringer, der giver danske virksomhe-

der rum til at fortsætte deres gode, grønne og ansvarlige arbejde. Og vi skal ikke gå på kompromis

med den ansvarlighed, vi pålægger virksomhederne. Det må ikke blive en øvelse, hvor vi sænker

vores grønne og sociale standarder. Det bæredygtige formål skal fastholdes. Vi skal bare gøre det

lettere at arbejde med og rapportere om, hvilket ansvar man som virksomhed løfter.

Med de ord vil jeg gå til selve forhandlingsoplægget. Regeringen

•

støtter formålet med forslaget om at forenkle reglerne og reducere administrative byrder

for erhvervslivet, mens reglernes formål om at fremme bæredygtige investeringer og an-

svarlig virksomhedsadfærd bibeholdes.

lægger stor vægt på, at revisionen resulterer i reelle byrdereduktioner for europæisk er-

hvervsliv for at fremme europæisk konkurrenceevne.

lægger vægt på, at reglernes formål om at fremme bæredygtige investeringer, ansvarlig

virksomhedsadfærd og bæredygtig omstilling af europæisk erhvervsliv fastholdes.

lægger vægt på at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige bæredygtighedsre-

guleringer.

lægger vægt på, at rapporteringskrav er digitaliseringsparate og fortrinsvis kvantitative.

•

Stinus Lindgren (RV):

Vi er helt enige i, at vi skal reducere byrderne, men at vi ikke må gå på

kompromis med de grønne indsatser og den ansvarlige virksomhedsførelse.

Radikale Venstre kan

–

hvis der lige sker en ændring

–

støtte forhandlingsoplægget. Jeg synes

ikke, at det, ministeren siger, og det, der står i oplægget, hænger helt sammen. Ministeren siger, at

vi skal reducere byrderne, men at vi ikke må gå på kompromis med det grønne. Men i forhand-

lingsoplægget står der, at der skal lægges stor vægt på byrdereduktionen, mens vi kun lægger

vægt på, at formålet bliver bibeholdt. Vi synes, at de to skulle ligestilles.

Sascha Faxe (ALT):

Jeg tror ikke, at ministeren er i tvivl om, at Alternativet synes, at det er en rig-

tig god idé, at vi får en omgang forenkling. Men når ministeren siger, at målet er grøn konkurrence-

kraft og en langsigtet konkurrenceevne, så ligger der for mig et mål bag ved det. De skal have den

bæredygtige konkurrencekraft, fordi vi lever i en verden, som ikke kan holde til den måde, vi lever i

verden på lige nu. Det er ikke nødvendigvis i modstrid med det, ministeren siger, men jeg synes, at

det er vigtigt, at det bliver sagt højt.

Der er allerede nogle virksomheder, der har lavet et godt stykke arbejde og har gjort, hvad de

kunne i forhold til at arbejde med bl.a. bæredygtighedsrapportering. Hvordan sikrer man, at man

ikke stiller de virksomheder dårligere, hvis de falder uden for kravene nu? Det er vel omkring af 80

pct. af de virksomheder, som i dag er omfattet, der fritages. Hvordan sikrer vi, at det ikke skader

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

gennemsigtigheden og investorers mulighed for at vurdere bæredygtighed, hvis man står med en

pulje penge og gerne vil videre?

Theresa Scavenius (UFG):

Positionen er, at det er muligt at puste og have mel i munden samti-

digt. Spørgsmålet er, om det er muligt, og det vil kun tiden vise. Jeg tror ikke på det.

Regeringen siger i samlenotatet, at det er meget vigtigt, at vi har konsistente og troværdige data.

Men hele pointen i øvelsen fra EU’s side har været,

at vi ikke vil lave klimapolitisk regulering og ud-

fase hårdt fra starten af, så vi laver nogle økonomiske incitamenter, hvor vi starter med den finan-

sielle sektor. Det var den politiske linje, man lagde, for så skaber vi en markedsbaseret klimapolitik.

Det kræver, at der skal være en leverandør, der gerne vil vælge en, der er mere grøn, men det ved

man jo ikke, fordi der er masser af greenwashing, så man kan ikke regne med det, når virksomhe-

den selv siger, at den er grøn. Derfor har vi brug for den meget fine rapport, så man kan vælge den

grønneste, og det kan man rent faktisk stole på, fordi det er en ordentligt revideret rapport. Så hvad

gør de virksomheder, der faktisk gerne vil have grønne leverandører, men ikke har grundlæggende

data, fordi det er baseret på frivillighed, og der i høj grad er greenwashing af markedsføring?

Alex Ahrendtsen (DF):

Man må sige, at det er et lille skridt fremad, og det er godt, at EU-systemet

endelig har forstået, hvor skadeligt det, de har opbygget i de seneste årtier, er. For os er det selv-

følgelig ikke nok, og vi er også bekymrede på grund af de delegerede retsakter. Vi stemmer aldrig

ja til den slags, så derfor bliver det et nej til forhandlingsoplægget fra os. Det er simpelt hen ikke

godt nok.

Jeg har ikke rigtig kunnet høre på ministeren, om der vil blive afskedigelser som følge af forsim-

plingsprocesserne i Bruxelles. For hvis der ikke gør det, kan det være lige meget. De mennesker

finder på noget andet at lave, og bureaukrater har det med at opfinde andre regler.

Bliver erhvervsministeren inspireret til at rydde op i sit eget ministerium og få skåret ned på reg-

lerne der og få fyret folk

–

gerne efter inspiration fra Transportministeriet, hvor transportministeren

har været meget dygtig til stille og roligt at skære ned på regler?

Så vidt jeg har forstået, vil simplificeringspakken ikke have konsekvenser for store virksomheder

som Siemens. De vil stadig væk være underlagt de massive indberetningsregler.

Det er glædeligt, at regeringen endelig er slået ind på en anden vej. Jeg har siddet næsten 3 år i

dette udvalg. Gang på gang har jeg påtalt bøvl og byrder for erhvervslivet, og regeringen og dens

partier har hver gang bakket EU op. Kommer erkendelsen ikke lidt for sent?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Sascha Faxe: Jeg er helt enig med dig i, at det er vig-

tigt hele tiden at holde formålet med de meget fine målsætninger, som vi fællesskab har sat os i

Europa, foran sig. Vi er nødt til at finde og fastholde en grøn måde at producere og leve på. Det po-

sitive er heldigvis, at det har udviklet sig til en dansk styrkeposition. Det er vel svært at pege på no-

get, som mere strukturelt har forandret dansk økonomi og det danske arbejdsmarked til det positive

i de senere år end det. I Midt- og Vestjylland, hvor jeg selv kommer fra, har i tusindvis af alminde-

lige familier fået nye, mere fremtidsrettede og sikre job. Det er f.eks. 3F’ere og Metal’ere, hvor løn-

ningerne stiger, og de træder ind på stærke eksportmarkeder. Det er kommet af, at vi har truffet de

valg om, at vi vil producere og leve grønnere, og det skal så understøttes af en industri.

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

Problemet er bare lige nu, at den grønne førerposition udfordres helt vildt. Kina er det land i verden,

der investerer mest grønt. Det gør de ikke på rene markedsvilkår

–

tværtimod. Amerikanerne luk-

ker ned for offshorevindprojekter med store omkostninger til følge for store danske virksomheder.

Det er virkeligheden, og det er vi er nødt til at regere på.

Vores virksomheder er globalt dominerende, fordi vi har lavet danske styrkepositioner. Vi kon-

kurrerer med langt højere tempo i sagsbehandlingstider og godkendelsesprocedurer i USA og i

Kina, massive statsstøtteprogrammer uden det bureaukrati og bøvl, som danske virksomheder og

europæiske virksomheder oplever, at det her udvikler sig til, og det påvirker, hvor man som global

virksomhed vil lægge sine investeringer. Og vi kan se, at det valg er meget enkelt.

Vi kan f.eks. tage hele udviklingen i grønne brændsler. Det er jo ærgerligt, at Europa ikke har

fundet ud af at få produceret grønne brændsler i et omfang, så f.eks. vores shippingindustri kunne

benytte sig af det. I kan spørge Mærsk, hvor det første skib blev fyldt med grønne brændsler. Det

var ikke i Europa

–

det var i Kina. Så det her er alvorligt, og det tror jeg bare at vi skal indstille os

på. Derfor er jeg glad for, at Kommissionen tager fat, og jeg er glad for, at Kommissionen også så

klart siger, at man skal fastholde målet og de politiske ambitioner, men at vejen derhen skal være

enklere, så vi kan tiltrække investeringer. Det handler om at fastholde førerpositionerne i den

grønne industripolitik og tiltrække grøn investeringskapital og grønne teknologier.

Når man skal reformere, skal man finde ud af, hvordan og hvornår man vil gøre det. Det er godt, at

der er bred enighed om, at det haster. I kan også se, hvor stærkt det er gået, siden vi var her sidst

med forslaget om pauseknappen den 28. februar 2025, og det brede flertal i Europa-Parlamentet.

Jeg er glad for den opbakning, der har været i Folketinget, for med den aftale giver vi et klart poli-

tisk signal om, at de virksomheder, som står for at skulle rapportere nu, allerede nu kan indstille de-

res investeringer på det, selv om lovforslaget først bliver behandlet i efteråret.

Hvad så for dem, der er i gang? De store fortsætter, men de får gavn af en mere simpel, enkel og

gennemskuelig fremtidig rapportering, så vi kan få dem ud af at skrive fristil, da det gør det svært

for investorer at sammenligne. Vi skal i langt højere grad over til automatiserede data, som betyder,

at investorer, der gerne vil investere grønt, kan sammenligne dem meget hurtigere og nemmere.

Det er pointen i det, og det vil Siemens

–

som Alex Ahrendtsen spørger til

–

også få gavn af.

Det handler om det fremadrettede. De store er ombord. De kommer til at rapportere. Det er en ud-

fordring, at 22 lande endnu ikke har implementeret direktivet, og det er vi selvfølgelig også i drøftel-

ser med Kommissionen om. Det giver jo en konkurrenceskævvridning, ikke mindst i den verden, vi

lever i nu. Men jeg mener ikke, at det er noget problem for gennemsigtigheden, at man fjerner 80

pct. af virksomhederne. Vi skal over i det, vi kender fra dansk sammenhæng, hvor en virksomhed

stort set kan få 100 pct. af sin kommunikation med det offentlige tilrettelagt digitalt. I andre lande i

Europa er det under halvdelen, så Kommissionen ser mod Danmark i den sammenhæng.

Til Theresa Scavenius: Det handler for det første om at fastholde målet og for det andet om at

sikre, at vi når målet hurtigere og tiltrækker flere grønne investeringer, fordi vi rydder op og sørger

for, at sammenligneligheden og gennemsigtigheden bliver bedre. Jeg hører på dig, at du ikke sy-

nes, at det hjælper noget som helst. Men det tror jeg dog, for de virksomheder, som rent faktisk ar-

bejder med det, har givet relativt klare meldinger i offentligheden. De synes, at retningen ikke bare

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

er rigtig, men nødvendig, fordi det kan være med til at stille dem bedre i den grønne internationale

konkurrence.

Til Alex Ahrendtsen: Jeg er ikke i stand til at sige, om det medfører afskedigelser i Bruxelles. Rege-

ringen har sat en ret ambitiøs dagsorden for statslige arbejdspladser, så der sker dog alligevel no-

get, også herhjemme.

Vi har tidligere lavet erhvervspakker sammen med Dansk Folkeparti. Og der har vi nogle gange

fundet 50-100 millioner rundt omkring i kasserne, men bare denne øvelse afhjælper virksomhe-

derne for erhvervsøkonomiske omkostninger i størrelsesordenen mindst 6 mia. kr. Kan man fast-

holde målene

–

og det kan vi

–

synes jeg, at det er værd at tage med. Det får jo også konsekven-

ser for dem, der beskæftiger sig med rapporteringskrav i øjeblikket.

Til Stinus Lindgren: Årsagerne til, at vi ikke mener, at det er nødvendigt at lægge stor vægt på at

fastholde formålet med lovgivningen, er, at formålet med dette forslag er en meget målrettet revi-

sion med eksplicit fokus på byrdereduktion. Kommissionens forslag indeholder allerede klare

hegnspæle for, hvordan formålet med reglerne kan bevares. Reglernes formål er selvfølgelig en

klar prioritet for regeringen. Vi støtter generelt og i konkrete forhandlinger at fremme bæredygtige

investeringer, ansvarligt virksomhedsansvar og den grønne omstilling af europæisk erhvervsliv.

Desuden kommer vi i en ny situation til sommer. Det bliver den danske regerings arbejde at få det

på plads i EU, og derfor er det rigtigt at sige, at vægtningen af mandatet afspejler vores fornem-

melse af andre lande og mulighederne for rent faktisk at køre det igennem med de ambitiøse mål,

der trods alt stadig er i det.

Alexander Ryle (LA):

For blot få år siden stod ministeren på talerstolen i Folketinget og sagde, at

man ville indføre den bæredygtighedsrapportering, fordi det angiveligt kunne blive en konkurrence-

fordel for dansk erhvervsliv. Allerede dengang råbte vi vagt i gevær. Vi vidste, at det ville resultere i

en omfattende og skadelig byrdebelastning for danske virksomheder, men kritikken prellede af. Nu

har piben så fået en anden lyd. Nu vil ministeren gerne rydde op i de byrder, som han selv har væ-

ret med til at skabe. Skal man så være irriteret over, at man ikke lyttede til os dengang, eller skal

man glæde sig over kovendingen? Jeg er jo et optimistisk menneske, så jeg vælger det sidste.

Men der må sidde nogle virksomheder derude, som har kæmpet med at indføre de regler, som nu

sidder tilbage med en lang næse. Der har været masser af bøvl, men ingen konkurrencefordel.

Vi støtter regeringens kovending. Vi mener, at det er et rigtigt skridt at gå i retning af at forenkle

krav og reducere byrder for europæiske virksomheder. Vi havde gerne set, at begge direktiver var

blevet droppet helt, men det får vi næppe ministeren til at sige ja til i dag, så derfor vil vi gerne gå

så langt, vi kan, og vi støtter forhandlingsoplægget i dag.

Hvorfor stemte Socialdemokratiet for direktiverne om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD) og direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD) i

Parlamentet, og hvorfor har Socialdemokratiet under lovbehandlingen i Folketinget fremhævet, at

disse direktiver vil kunne forbedre konkurrenceevnen, når man nu ser positivt på at indskrænke

begge direktiver?

Claus Jørgensen (SF):

Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi husker, hvorfor Kommissionen la-

vede de tiltag, og hvorfor vi var så glade for at bakke op omkring dem og implementerede det i

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

dansk lovgivning. Det er, fordi der er behov for at gøre det. Der er klimamæssig krise, der er miljø-

mæssige kriser, og erhvervslivet i Danmark gør faktisk en stor indsats på det grønne område. Og

der synes vi, at det er vigtigt, at de netop får den konkurrencefordel, som lige har været omtalt. Så

vi kan i hvert fald ikke støtte Alexander Ryle ønske om helt at droppe direktiverne.

Vi må erkende, at verden har ændret sig siden sidste år

–

der er virkelig sket noget. Men jeg synes

stadig væk, at det er vigtigt, at vi holder fast i, at der er en klimakrise og en miljøkrise, som vi skal

gøre noget ved. Derfor er det vigtigt, at vi har virksomhederne på banen. De laver greenwashing,

de kan ikke helt styre deres værdikæder osv., og der er behov for, at de simpelt hen fortæller, hvad

de gør, for at vi kan se, at de faktisk gør noget grønt. Vi er derfor på linje med Radikale Venstre

om, at der skal være lige vægt mellem at reducere byrdereduktioner og fremme bæredygtige inve-

steringer osv. Så vi kunne også rigtig godt tænke os, at der stod stor vægt i pind nummer to.

Det var rigtig positivt at høre ministeren sige, at den risikobaserede tilgang i værdikædeansvaret og

virksomhedernes civilretlige ansvar skal bibeholdes, og det kunne være rigtig godt, at det kom med

i forhandlingsoplægget. Der er nogle, der skal holde den grønne fane højt, og mange lande synes,

at den grønne fane skal langt ned. Vil ministeren ikke være med på, at vi skal have stor vægt på, at

reglernes formål om at fremme bæredygtige investeringer osv. bliver bibeholdt, og at vi laver to

ekstra pinde, hvor vi lægger stor vægt på, at den risikobaserede tilgang i værdikædeansvar bibe-

holdes, og at vi lægger stor vægt på, at virksomhedernes civilretlige ansvar bibeholdes?

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren sagde i sin indledning, at regeringen lytter til virksomhederne

–

det har jeg aldrig været i tvivl om. Men her dagen efter 1. maj kan vi også konstatere, at man ikke

lytter til fagbevægelsen. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kalder i et høringssvar forslaget

utrolig risikabelt og skriver, at det er uacceptabelt. Det kan så måske være ligegyldigt, hvem man

lytter til, hvis vi ikke kigger på sagsindholdet. Men sagsindholdet handler f.eks. om, hvor langt ned i

værdikæden man sørger for, at tingene er i orden. Og der er det nu kun det første niveau eller den

direkte samarbejdspartner. Det er jo klart, at det kommer jo til at koste liv og helbred for almindelige

lønmodtagere, måske ikke i Danmark, men når der skal hugges skibe op på en strand i f.eks. In-

dien. Regeringen skal have ros for selv at erkende det i samlenotatet, hvor der står, at det kan

have: »negative konsekvenser for menneskerettigheder og miljø, primært uden for EU, idet virk-

somhederne kun skal udføre due diligence for deres direkte forretningspartnere.« Det vil altså ko-

ste liv og helbred for lønmodtagere rundt omkring i verden. Det kan selvfølgelig godt være en pris,

som man er villig til at betale. Det er ikke en pris, som FH finder acceptabel. Det er heller ikke en

pris, som vi finder acceptabel.

I den forbindelse er det tankevækkende, at det meget beskedne krav fra Radikale Venstre og SF

om, at man lægger stor vægt på formålet, ikke kan indfries. For os ville det være naturligt, at man

lagde afgørende vægt på formålet. Og alt det ministeren siger, lægger jo op til, at man skal lægge

afgørende vægt på det; ministeren siger, at man kan få det igennem, og det er der ikke tvivl om.

Det er kun godt et år siden, at forslaget blev skamrost fra i hvert fald Socialdemokratiets side. Soci-

aldemokratiets ordfører stod på Folketingets talerstol og kaldte L 107 om CSRD for et vigtigt lov-

forslag. Anne Paulin sagde, at det grundlæggende drejer sig om at sikre, at vi får bedre viden om,

hvilke virksomheder der tager bæredygtighed, socialt ansvar og grøn omstilling seriøst, og derfor

var der fuld opbakning til forslaget. Efter et år siger ministeren nærmest, at det er et helt latterligt

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

forslag, og at Kommissionen endelig har forstået, hvordan tingene hænger sammen osv. Lægges

der op til, at vi fremover skal spørge, om regeringspartierne mener det samme efter et år, hver

gang der behandles et forslag fra EU på Folketingets talerstol? Det er jo underligt, at der sker en så

dramatisk kovending, ovenikøbet uden at man undskylder den tidligere position.

Christian Friis Bach (V):

Jeg kan ikke undlade at fremhæve det smukke i, at denne regering kan

gå ind for både bæredygtighed og afbureaukratisering på samme tid. Vi bakker selvfølgelig helt op,

men der er et par opmærksomhedspunkter.

Vi har tidligere fremhævet

–

og det samme gør Dansk Standard og Miljømærkning Danmark i de-

res høringssvar

–

om man ikke kan arbejde for at erstatte nogle af rapporteringskravene med certi-

ficeringer, som kan fungere som overensstemmelsesdokumentation. Det kunne virkelig lette virk-

somhederne. Jeg har været i dialog med Mærsk, som har 11 certificeringer af bæredygtighed

–

f.eks. bygninger, skibe og energi

–

og de certificeringer laver de jo, fordi det giver mening for dem.

Oven i det skal de så rapportere på alt muligt efter EU-rapporteringskravene.

Hvad angår implementeringen, skal det som udgangspunkt gælde første led, medmindre der er

plausibel information. Det er ret vage definitioner. Jeg håber virkelig, at Danmark vil arbejde for, at

man ret hurtigt får præcise definitioner af, hvad det vil sige, for ellers er der stor uklarhed hos virk-

somhederne.

Det implementeres med en delegeret retsakt inden for 6 måneder. Er det godt nok? Kunne vi sikre,

at der blev skabt klarhed hurtigere om de elementer, hvor virksomhederne står tilbage med noget

usikkerhed?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Claus Jørgensen: Som vi har svaret på de spørgs-

mål, I har stillet, støtter regeringen fuldt ud den risikobaserede tilgang til værdikædeansvaret og

også et fælles EU-civilretligt ansvar. Vi mener, at det er den mest effektive måde at beskytte men-

neskerettigheder og skabe bæredygtighed på uden at spænde ben for målet ved at gøre det svæ-

rere for virksomhederne end nødvendigt at indfri de mål.

Hvad angår ønsket om to ekstra pinde i forhandlingsoplægget, mener vi, at både det civilretlige an-

svar og den risikobaserede tilgang er dækket i indstillingspind nummer to, som handler om at fast-

holde regler og formål. Det er vigtigt, at reglernes formål fastholdes. Det her handler i høj grad om

måden at rapportere på. Det er vigtigt at holde fast på den skillelinje. Derfor mener vi ikke, at der er

grund til at lægge stor vægt på at fastholde et formål med en lovgivning. Det er det samme. Men

jeg tror, at det skulle være relativt klart, at hensigten og arbejdet osv. peger i den retning. Det er

vigtigt at holde fast i, at forslaget, som Kommissionen også selv skriver, handler om en målrettet

revision og et eksplicit fokus på byrdereduktion af rapporteringskrav. Formålet er ikke at ændre for-

målet, men at sikre, at det bliver mere simpelt, enkelt og gennemskueligt for virksomhederne.

Til Søren Søndergaard og Alexander Ryle: Virkeligheden er, at det stadig er en konkurrencefordel

for dansk erhvervsliv. Hvis man kigger lidt tilbage i historien, vil man vide, at det, at vi har været i

stand til at tiltrække grønne investeringer, grøn kapital og risikovillig kapital ind i vores erhvervsliv,

om noget har gjort, at dansk økonomi har forandret sig. Danmark er langt fremme i den grønne

omstilling både industripolitisk, og mere sammenlignelighed og gennemskuelighed vil være en klar

dansk konkurrencefordel. Problemet er den måde, det har udviklet sig på, og den måde, det skulle

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

implementeres på, har udviklet sig til et bureaukratisk monster, hvor det har vist sig, at det spænder

ben for målet om den grønne omstilling.

Danmark har ikke ligget på den lade side i forhold til at påpege det. Jeg tror faktisk, at vi har været

det første land, som har krævet at få det på dagsordenen for at få rettet op på det, netop for at få

det pejlet det i retning af den måde, vi rapporterer på i Danmark. Men uden at ændre ved formålet,

fordi vi rent faktisk mener, at grøn omstilling, grøn industripolitik, grønne krav og grønne data er og

skal være en dansk konkurrencefordel. Så der er ikke tale om nogen kovending. Og Anne Paulin

har stået på Folketingets talerstol og understreget, at bedre viden om den grønne omstilling var vig-

tigt for dansk industri. Vi skal bare sørge for, at det bliver mere gennemsigtigt og mere sammenlig-

neligt, og det er det, det handler om. Danmark og Europa skal være en grøn foregangsregion, og

ikke mindst i den verden, der former sig lige i øjeblikket, er vi nødt til at minimere de benspænd, der

er for dansk og europæisk erhvervsliv hen mod den grønne omstilling.

Derudover har vurderingerne af de erhvervsøkonomiske omkostninger forandret sig voldsomt. Da

forslaget kom frem, vurderede Kommissionen, at de erhvervsøkonomiske omkostninger for hele

Europa vil være det, vi nu vurderer, de er for Danmark. Vores eget erhvervsliv har spillet en meget

central rolle i at få det i frem. Så det er ikke, fordi Danmark har ligget på den lade side

–

tværtimod.

Men det er bare en understregning af, at der er behov for at få ryddet op, samtidig med at vi fast-

holder målet.

Til Søren Søndergaard, hvad angår due diligence: Som det nok fremgår, er vi ikke enige med FH.

Jeg er glad for, at førende faglige ledere har gjort opmærksom på i medierne, at der er behov for

generelt at få ryddet op. Men som Christian Friis Bach også siger, er der visse undtagelser, der be-

tyder, at opmærksomheden på kæderne bliver fastholdt. Kommissionen lægger ikke op til, at an-

svaret kun rækker til direkte leverandører. Kommissionen foreslår, at man som hovedregel kun

skal foretage en dybdegående vurdering af sine direkte forretningspartnere, men der er en vigtig

undtagelse fra den hovedregel, så man skal gå længere ud i kæden, hvis man har troværdig infor-

mation om negative indvirkninger længere ude.

Til Christian Friis Bach angående certificeringer: De er selvfølgelig vigtige. Problemet er, at den

form for rapportering i høj grad er baseret på internationalt grundlag, og det kan gøre det lidt van-

skeligt at få gjort de certificeringer til en mere central del af det. Der er også den udfordring, at certi-

ficering i høj grad er båret af frivillighed.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er ret imponerende, at de lovpakker, som man har snakket rigtig

meget om, er blevet vedtaget, og nu siger ministeren, at de slet ikke har nogen effekt, og man kan

udvande dem for store deles vedkommende; det er et bureaukratisk monster. Hvorfor stemte rege-

ringen så for forslaget i sin tid? Jeg kan

ikke rigtig forstå regeringens og EU’s zigzagkurs. Det er

virkelig mærkeligt, at man laver lovgivning, hvor man har snakket om, at nu bliver der taget initiativ

til at lave grøn omstilling, masser af virksomheder har forsøgt at indrette sig efter det, og så ændrer

man det igen. Kunne man ikke allerede sidste år se, at det ingen effekt havde?

Vi får ikke diskuteret, hvad det politiske instrument til at lave klimapolitik er. Ministeren siger, at vi

selvfølgelig skal nå målene, men vi bliver nødt til at diskutere politisk, hvad tror vi på af midler. Jeg

mener, man skal lave klimapolitik igennem regulering ved at udfase fossil energi og ved bedre

Side 12

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

energibeskatning. Det har EU arbejdet med i 20 år, men der er ikke opbakning til det. Så kan man

lave det med forskellige økonomiske incitamenter, men det kræver, at de rent faktisk er der, og

dele af de pakker kunne jo det.

Jeg ved selvfølgelig, at regeringens primære klimapolitik er, at man går frivillighedens vej. Men så

er det jo meget vigtigt, at man har datagrundlaget. Det her er jo ikke klimapolitik, hvor man kræver

af nogen, at de skal vælge de bæredygtige virksomheder. Man skaber datagrundlag og incitamen-

ter til, at nogle måske vælger grønt, fordi deres kunder godt kan lide det. Men det er et frivilligt re-

gime, som er baseret på, at vi burde have godt datagrundlag for, at både kunder, leverandører og

virksomheder kunne vælge korrekt. Når man så fjerner datagrundlaget, falder det hele fuldstændig

fra hinanden, og der er ingenting tilbage. Vi skal bare være bevidste om, at det her var et lille geo-

politisk instrument, og hvis man går den anden vej, er der altså ikke meget klimapolitik tilbage over-

hovedet.

Meget af udvandingen skal kun vare i 2 år. Hvad sker der om 2 år? Vil ministeren så sige, at fra

2027 er det en rigtig god regulering? Eller arbejder regeringen faktisk for en permanent udfasning

af alle de regler? I positionspapiret står der, at regeringen arbejder for, at de finansielle institutioner

permanent skal undtages fra dele af det. Men er det den generelle position? Eller kan vi om 2 år

have besøg af en ny erhvervsminister, der siger at det er genialt, og så er vi tilbage igen, hvor vi var

sidste år?

Man skal også bare lige huske, at når man udvander det, så skal Kommissionen jo fremsætte nye

forslag, der forsøger at implementere de mål, som ministeren siger, at vi stadig væk har. Det vil

sige, at der vil komme nye bureaukratiske forslag, i stedet for at man startede et andet sted.

Sascha Faxe (ALT):

Som jeg hører det, ser ministeren ikke, at det vil stille de virksomheder, der

allerede har investeret massivt, dårligere fremadrettet.

Ministeren talte også om, at vi i Danmark har været gode til at tiltrække grønne investeringer og ka-

pital, og det skulle vi gerne kunne blive ved med. Derfor er gennemsigtigheden enormt vigtig for

investorerne, så man kan forstå, hvad der er grønt at investere i. Tidligere har der ligget en enorm

opgave hos investorerne, pensionsforeningerne osv., hvor de har skullet løfte opgaven og trawle

regnskaber, virksomhedsrapporter osv. igennem. Hvis vi mister den gennemsigtighed, laver vi jo

reelt en byrdeforskydning tilbage over i f.eks. pensionskasser, hvor pengene skal komme fra, som

kan betyde, at man måske ikke vælger at investere i de ting, hvis man ikke kan finde det frem. Så

selv om jeg går ind for at forenkle, og at vi behøver ikke at have en større offentlig administration

end højst nødvendigt, så er vi lige vidt opgavemæssigt, hvis vi flytter det et andet sted hen i vores

samfundssystem. Jeg går ikke op i, om det skal være offentligt eller privat

–

der er vi ret fleks i Al-

ternativet.

Stinus Lindgren (RV):

Ministeren siger mange gode ting, som jeg er helt enig i med hensyn til for-

målet; vi skal fjerne byrder, som ikke gavner den grønne omstilling, men som står i vejen for det,

investeringer skal gå til det rigtige osv. Ministeren siger også, at der er ikke nogen grund til at skrive

stor vægt, fordi man har sagt, at det ikke må ændre på noget. Men det kunne lige så godt bruges

den anden vej rundt

–

hvis det ikke gør nogen forskel, så skriv stor vægt. Det vil til gengæld sende

et rigtig klart signal om, at ministeren ikke vil gå på kompromis med den grønne omstilling ved at

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

fjerne byrder. Som det står lige nu, ville det være muligt at fjerne en bureaukratisk byrde på bekost-

ning af den grønne omstilling, uanset hvilke hensigter man har i Kommissionen, fordi I lægger

større vægt på afbureaukratisering end på at bibeholde formålet med lovgivningen. Vi må jo også

antage, at det mandat, I beder om i udvalget, har en form for konsekvens, og at det betyder noget,

om der står vægt eller stor vægt. Ellers er det jo ligegyldigt, at vi sidder her og diskuterer det. Netop

fordi der ikke er lavet en konsekvensanalyse

–

og det er generelt en lidt ærgerlig tendens

–

er der

jo endnu større grund til at lægge lige stor vægt på de to dele. Hvis vi skal bakke op om forhand-

lingsoplægget, skal der stå stor vægt på begge pinde, for så er det klart for alle, at det ikke må

være på bekostning af den grønne omstilling.

Alexander Ryle (LA):

Jeg kan til dels forstå, at der kan være en konkurrencefordel over for andre

EU-lande, hvis man er først på den grønne dagsorden. Men det gælder kun, så længe man faktisk

gennemfører reguleringen for alle de andre lande bagefter. Ellers har man kun alle udgifterne. Så

skal virksomhederne i Danmark ansætte en masse ESG-konsulenter (miljø, sociale forhold og le-

delse), bruge en masse tid på bøvl, og når man ruller det tilbage, har man haft en kæmpestor inve-

stering i noget, som ikke giver noget positivt den anden vej

–

og slet ikke over for tredjelande, som

ikke har noget af den regulering. I det første scenarie har man muligvis en fordel over for EU-lande,

men man har stadig en ulempe over for tredjelande. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan ministe-

ren kan sige, at det er en konkurrencefordel.

Hvordan vil regeringen sikre, at der findes en løsning for bølge 1-virksomheder, som allerede og

fortsat skal rapportere? De virksomheder skal fra 2026 rapportere på et øget antal ESG-datapunk-

ter og kan risikere at skulle rapportere på nye datapunkter, som efter revisionen af CRSD vil bort-

falde.

Hvordan vil ministeren sikre, at den finansielle lovgivning justeres i takt med de fremtidige ændrin-

ger i CSRD- og CSDDD-direktiverne og taksonomiforordningen, så konsekvenserne for den finan-

sielle sektor afbødes mest muligt? Den tilgængelige bæredygtighedsrapportering er jo nødvendig

for, at den finansielle sektor kan leve op til noget af det andet regulering. Når de ikke har adgang til

bæredygtighedsrapporteringen, kan de så leve op til de regler, man stiller til de finansielle virksom-

heder, eller hvad vil man gøre for at sikre, at de ikke mangler input for at leve op til noget regule-

ring?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Theresa Scavenius: Jeg tror bare, at vi ikke er enige

–

det er jo fair nok. Jeg mener, at det er helt ved siden af skiven at sige, at det ikke har nogen ef-

fekt. Du blander også pauseknappen sammen med substansen, og pauseknappen er der trykket

på af et meget bredt flertal i Europa-Parlamentet og blandt medlemslandene. Nu handler det om

substans, så nu bruger vi lige 2 år på at finde ud af, hvilke regler der skal gælde efterfølgende.

Ønsket om, at det skal gå hurtigt, er ikke mindst af hensyn til Danmark og vores grønne førerposi-

tion. Vores virksomheder skal jo have klarhed over det regelgrundlag, de skal operere efter i fremti-

den for fortsat at have en førerposition, og hvad de skal investere i med den nye form for afrappor-

tering, som kommer ud af substansændringen. Det er det, forhandlingsoplægget handler om. Der-

for mener jeg, at det er helt ved siden af skiven at sige, at det ikke har nogen effekt. Tværtimod vil

effekten være klarere her. Målet er det samme; vi skal stå stærkere grønt konkurrencemæssigt, vi

Side 14

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

rydder op, og det bliver forhåbentlig nemmere at gennemskue og sikre et sammenligneligt grund-

lag for ikke mindst de grønne investorer.

Det her er måske et bevis på, at der ikke er noget grønt lighedstegn mellem snævre regler og flere

grønne investeringer. Vi kan have nok så mange diskussioner om, at vi skal bombardere virksom-

hederne med endnu flere grønne krav, men så flytter de bare til Kina, og det skal vi forholde os til.

Virksomhederne har truffet beslutningen om, at de vil investere grønt. Forhåbentlig venter de

på, at vi får ryddet op, så de kan investere mere her, men det behøver de ikke; de kan flytte til USA

eller til Kina. I kan se, hvor der investeres i f.eks. grønne brændsler. Desværre sker det ikke i Eu-

ropa. Risikoen er ikke, at vi høvler målsætningerne helt ned under gulvbrædderne. Risikoen er, at

investeringerne flytter, vi taber grønne arbejdspladser, og vi taber kampen om grønne teknologier,

fordi vi ikke kan tiltrække investeringer i Europa

–

de flytter til Kina.

Hvem er verdensførende på nye teknologier? Det er ikke Europa

–

det er Kina. Hvem har

håndsret over alle de kritiske råstoffer? Det er ikke Europa

–

det er Kina. Hvem er førende i inve-

stering i grøn omstilling? Det er ikke Europa

–

det er Kina. Og hvis man nu er grøn virksomhed og

gerne vil have sit produkt til markedet så hurtigt som overhovedet muligt, så tvivler jeg på, at man

gider at vente på at skulle igennem en urskov af krav og byrder, som forhindrer produkter i at

komme på markedet så hurtigt som overhovedet muligt. Virksomhederne vil gerne gøre en grøn

forskel, og de har jo truffet et valgt om at være grønne, fordi de kan se, at det mest produktive i de-

res investeringer er nye grønne teknologier.

Pauseknappen har vi taget stilling til, og nu er det substansen

–

hvad skal der komme ud af det, og

hvad skal vi bruge tiden på? Det skal helst gå så hurtigt som muligt, så vores virksomheder ikke

bliver hægtet af og kan fastholde investorinteressen. Man kan bare lytte til virksomhederne. Velux,

Vestas, Siemens osv. er jo ikke kulsorte virksomheder. Det er virksomheder, som har ført an i grøn

industripolitik, og som har skabt tusindvis af arbejdspladser i Danmark. De appellerer til, at vi får

ryddet op i det, så de kan fastholde deres førerposition. Og det er det, vi gør. Ind til videre må man

jo sige, at de mest stensikre vindere er revisorer og advokater. Det var jo ikke ligefrem det, der

skulle komme ud af det.

Til Stinus Lindgren: Det handler ikke om, hvilke bæredygtige krav de skal leve op til

–

det står i lov-

givningen. Det handler om, hvordan vi skal afrapportere. Vi rører ikke ved arbejdstagerrettigheder,

-krav osv. Det er derfor, vi mener, at vi godt kan lave den forskel i vægtningen, ikke mindst i

relation til vores kommende formandskab.

Det betyder ikke, at vi selv slækker på alt det, jeg siger her

–

det håber jeg også at man har for-

nemmet. Men det er formuleret bredt af hensyn til det kommende danske formandskab, hvor vi

som formandskabsland skal huske, at vi kan godt holde fanen højt, men vi har i høj grad en op-

gave i at sørge for, at der er en så klar forhandlingsbane som overhovedet muligt, når vi starter for-

handlinger. Andre lande læser jo også de mandater, vi får her. Derfor skal man være opmærksom

på, at den vægt også er der.

Forslaget handler grundlæggende om at sikre, at danske virksomheder kan stå bedre og mere

grønt i en tilspidset international konkurrencesituation. Vi skal gøre det i en periode, hvor vi selv får

et formandskab, og vi skal sørge for, at Europa bliver trukket i den rigtige retning. Men vi ændrer

Side 15

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

ikke ved lovgivningen. Vi ændrer i den måde, der skal rapporteres på, og derfor mener vi godt, at vi

kan lave den forskel.

Radikale Venstre har også været i regering under europæiske formandskaber, og der har man prø-

vet det samme. Man er nødt til som kommende formandskabsland at sørge for, at vi i hvert fald

ikke bidrager til at lukke døre. Det kan jo være, at man kommer til at sidde i en stol, hvor man også

har med et formandskab at gøre på et tidspunkt.

Til Alexander Ryle angående bølge 1-virksomheder: Hovedproblemet er, at det ikke er alle lande,

der har implementeret det endnu, selv om det er et direktiv. Hvis vi, som Liberal Alliance ønskede,

ikke havde vedtaget det, da vi behandlede forslaget i Folketinget, ville det være i strid med EU-ret-

ten. Og jeg synes trods alt ikke, at vi skal bringe os i den position. Der er udfordringer med de 11

lande, som ikke har implementeret det fuldt ud. Men bølge 1-virksomhederne fortsætter. Den fæl-

les aftale om pauseknappen er et politisk signal fra et meget bredt politisk flertal i Folketinget til de

øvrige virksomheder om, at de på nuværende tidspunkt ikke behøver at foretage de investeringer,

de stod for at skulle foretage. De kan vente, til der er mere klarhed over fremadrettede regler.

Hvad angår den finansielle sektor, er det selvfølgelig vigtigt at sikre, hvad man kan kalde en strøm-

lining af reguleringer. Det synes vi også er dækket af vores tredje indstillingspind om, at vi skal

sørge for, at der er en bedre sammenhæng mellem de forskellige bæredygtighedsreguleringer. Det

har Kommissionen også fokus på, og disclosureforordningen skal revideres i slutningen af 2025,

og det er det, der er vigtigt for finanssektoren.

Ammar Ali (M):

Vi er positive over for, at der er en god balance i forhandlingsoplægget mellem

bæredygtighed og konkurrencedygtighed. Hvis jeg har forstået det korrekt, har Kommissionen ikke

fremlagt en egentlig konsekvensanalyse, men bygger sit forslag på kvalitative vurderinger og om-

fattende høringer. Der estimeres betydelige byrdelettelser, og det er jo rigtig positivt. Har ministeren

nogen bemærkninger til, at der ikke er offentliggjort en egentlig konsekvensanalyse fra Kommissio-

nens side, og har det nogen betydning for vurderingen af de estimerede byrdelettelser?

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Vi har hele tiden været bekymrede for belastningen på bag-

grund af det direktiv. Derfor er jeg rigtig glad for regeringens tilgang i dag og forhandlingsoplægget,

hvor man lægger op til netop at lægge stor vægt på, at vi skal have reduceret byrderne for er-

hvervslivet. Det er det, diskussionen handler om i dag, og derfor er vores forudsætning for at bakke

op om forhandlingsoplægget selvfølgelig, at det ligger, som ministeren har fremlagt det.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg mener stadig væk, at vi bør lægge lige vægt på de to pinde. Og så si-

ger ministeren, at det ligger under den ene pind, at den risikobaserede tilgang i værdikædeansva-

ret og virksomhedernes civilretlige ansvar bibeholdes. Men vil regeringen også arbejde aktivt for

det?

Nu siger ministeren, at vi skal være formandskabsland osv., så derfor er der nogle hensyn at tage.

Men hvis andre tolker det, som om vi er lidt vage i vores holdning til det ved kun at lægge vægt på

det og ikke stor vægt, kan det godt være, at der sker noget i processen omkring forhandlingerne.

Hvis vi sidder for bordenden og skal være diplomatiske osv., kan det være, det synker der.

Ministeren siger, at det handler om afrapportering. Men hvis der er ting, man lige pludselig ikke skal

afrapportere om, så går det jo under radaren. Der er så nogle ting, man kan lade være med at

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

gøre, som kan være dårligt for både arbejdstagerrettigheder og vores miljø. Og så er der faktisk

også, så vidt jeg er orienteret, værdikædeansvar og klimaplaner med i det, og der ligger nogle kon-

krete krav, som man skal forholde sig til.

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren gyder lidt olie på vandene, men der står noget andet i samle-

notatet, end ministeren siger. Ministeren siger f.eks., at det kun handler om rapportering; vi er ikke

inde i substansen. Så vil jeg godt læse op, hvad ministeren selv har skrevet til os:

»Reduktion i omfattede virksomheder og datapunkter indebærer risiko for, at den tilgængelige

information om virksomheders påvirkning af klima, natur og miljø kan blive mere begrænset og

mindre detaljeret. Der er således risiko for, at både virksomhedernes ansvarlighed og incita-

mentet til at investere i bæredygtige løsninger svækkes.«

Ministeren forklarer også, at når det gælder de skibe, som kommer til at ligge på strandene og blive

ophugget af folk, der får ødelagt deres helbred osv., er der jo undtagelser fra det. Men ministeren

har selv skrevet til os:

»Endvidere kan forenkling af virksomheders due diligence-forpligtelse have negative konse-

kvenser for menneskerettigheder og miljø, primært uden for EU, idet virksomhederne kun skal

udføre due diligence for deres direkte forretningspartnere.«

Det er desværre ikke mig, der skriver regeringens samlenotater. Det er ministeren, der sender det

over, og vi kan læse om negative konsekvenser. Derfor bliver vi jo nødt til at basere os på det, når

vi tager stilling til forslaget.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Ammar Ali: Hovedproblemet med mange af forsla-

gene fra Kommissionen er, at der ikke er konsekvensanalyser af dem. Vi og regeringspartierne har

lagt vægt på trods alt at få ryddet op i det. Når vi ser på, hvilke byrdereduktioner der potentielt vil

være tale om for dansk erhvervsliv, bare som det ligger nu

–

derefter kommer der eksempelvis for

revisionen ret store byrdelettelser efterfølgende

–

så er det noget, vi skal hoppe ind i nu. Det er

mindst 6 mia. kr., vi taler om. Det er en meget stor byrdereduktion for dansk erhvervsliv, samtidig

med at vi kan fastholde et mål om at være i den grønne førerposition.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Tak for opbakningen til forhandlingsoplægget, som det ligger.

Til Claus Jørgensen: Som du kan se i samlenotatet, har vi udbygget spørgsmålet om tilgangen til

værdikædeansvaret og også til det fælles EU-retlige civilretlige ansvar. Det er ikke udfordret nu i

forhandlingspositionerne, men hvis det ændres, er det en ny situation i forhold til det mandat, jeg

har fået her, og så kommer vi selvfølgelig tilbage til det.

Til Søren Søndergaard: Det er rigtig nok, men man skal også huske lige at læse det fulde billede i

samlenotatet. For lige under står der en balanceret udgave af det:

»Modsat rummer forslaget potentiale for at styrke kvaliteten og anvendeligheden af de data, der

rent faktisk rapporteres. Ved at strømline kravene og målrette dem mod de oplysninger, som

investorer og finansielle aktører efterspørger, kan rapporteringen blive mere fokuseret, sam-

menlignelig og gennemsigtig.«

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

Det øger dataværdien for dem, der skal investere. Samtidig kan det mindske de administrative byr-

der, og det kan være med til at sikre, at vi kan få en mere direkte og målrettet investering i bære-

dygtighedsindsatsen. Jeg tror på, at det er det, der kommer ud af det, for det er hele formålet med

det.

Det er en præmis under hele arbejdet, at de fremtidige rapporteringsstandarder selvfølgelig skal

være knivskarpe, så vi ikke bruger tid på at diskutere, hvordan vi får ryddet op. Oprydningen skal

ske både klogt, og også i forhold til at man rapporterer om det rigtige og de rigtige steder, uden at

det går ud over klima og natur- og miljøbeskyttelse. Vi mener derfor, at begge hensyn, som Radi-

kale Venstre har spurgt til, er indfriet i det, jeg siger, uagtet at der er en forskel i forhandlingsoplæg-

get. Men der er også andre partier, der på et tidspunkt kunne få ansvar for regeringen op til et for-

mandskab, og jeg vil bare appellere til, at ikke mindst partier, som traditionelt betragtes som rege-

ringsbærende, lige lytter til det en ekstra gang. Det tror jeg er klogt.

Sascha Faxe (ALT):

Ministeren svarede ikke på mit byrdeforskydningsspørgsmål. Rykker vi ikke

bare opgaverne ud af virksomhederne og i stedet over, hvor pengene skal komme fra, som jo også

er en del af fødekæden i at sikre de ting? Det må stå for ministerens egen regning ikke at være

særlig vild med revisorer og jurister; det er ikke det, det handler om her. Men hvis de rykker over i

at sidde i kommuner, pensionskasser, investeringsfonde osv. for at finde ud af, om virksomhederne

gør det, medlemmerne beder dem om, så er vi lige vidt. På det seneste har der været sager bl.a.

med P+, Pensionskassen for Akademikere, hvor der var kæmpe slagsmål om deres investeringer.

Den Grønne Ungdomsbevægelse Aarhus har sammen med vores Thure Hastrup brugt meget

energi på at kigge igennem Aarhus kommunes investeringsportefølje bare for at forstå, om vi nu

også er så bæredygtige, som vi gerne vil være. Eksemplerne er mange.

Det er ikke for at sige, at vi ikke skal lave en forenkling. For mig er det store spørgsmål, hvordan vi

sikrer, at vi ikke laver en byrdeforskydning, når vi gør det. Ellers så mener jeg oprigtigt, at vi er lige

vidt, og det kan få den negative konsekvens, at der måske ikke bliver investeret helt så grønt, fordi

de steder ikke nødvendigvis har kræfter til at gøre det.

Vi har ikke berørt den frivillige registreringsstandard for de mindre virksomheder endnu. Det er jo

langt størstedelen af vores virksomheder. Hvordan sikrer vi, at det ikke alligevel bliver pålagt de

små og mellemstore virksomheder og f.eks. en mindre startup som et følgekrav, fordi de gerne vil

sikre deres fødekæde, hvis vi taler om dem over tusind ansatte?

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg fik ikke svar på, om regeringen arbejder for permanent fjernelse, i

forhold til hvad der skal ske efter 2027. Eller mener regeringen, at det forslag, der blev præsenteret

i 2024, skal genetableres i 2027?

Kan ministeren garantere, at forsimplingerne ikke ruller regulering tilbage, som vi havde før lovpak-

ken i 2024, altså det vil sige 2022, på f.eks. rettighedsområdet?

Vi snakker meget om effekten af det, og der står noget i samlenotatet, men grundlæggende er der

ikke lavet en stor konsekvensanalyse, så vi ved det ikke rigtigt. Ministeren siger noget, men det kan

man jo altid sige, så det bliver ord mod ord.

Regeringen arbejder for delegerede retsakter, og det er jeg faktisk ret overrasket over, for i dansk

kontekst har man traditionelt været imod at give EU for meget magt. Men nu står der decideret, at

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

regeringen arbejder for, at vi skal have flere delegerede retsakter. Vil ministeren kommentere på

det? Det er jo der, al den konkrete udformning af forsimplingen kommer til at ske. Forsimplingen

kender vi faktisk ikke hundrede procent endnu, for det er noget af det, der skal ligge i det efterføl-

gende arbejde, hvor ministeren så bl.a. siger, at han synes, at det skal ske i tæt relation med virk-

somheder og den finansielle sektor.

Jeg har læst en artikel, hvor otte

ngo’er har sagt,

at de mener, at forsimplingerne er alt for domine-

rede af bl.a. olie- og gasindustrien, og at den meget store og stærke industriinteresse er helt tyde-

lig. Den 25. april 2025 diskuterede Europaudvalget et forslag om at forsimple eller udvande regule-

ring i forhold til bilindustrien, hvor det var skrevet ind i forslaget, at Kommissionen havde snakket

meget intenst med bilindustrien, og der var ikke blevet lavet nogen konsekvensanalyse. Vil ministe-

ren kommentere på, hvorvidt det er den samme logik her? Man ønsker at sidde tæt med industrien

og den finansielle sektor, herunder den fossile sektor, frem for at lave konsekvensanalyser.

Jeg kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Stinus Lindgren (RV):

Tak for den søde appel om at huske, hvordan det er at sidde i formands-

stolen under et EU-formandskab. Hvis det er en opfordring, tager vi den da gerne på os og tager

formandskabet.

Intet af det, ministeren siger, taler imod det, vi foreslår

–

tværtimod. Ministeren siger, at det kun

handler om at fjerne indrapportering, og at det ikke ændrer på lovgivningen, selv om det er en fuld-

stændig gratis omgang at sidestille de to. Siger ministeren ikke, at der ikke vil ske nogen ændrin-

ger? Så kan han jo komme os andre i møde, uden at det overhovedet koster noget som helst at

skrive stor vægt begge steder.

For det andet synes jeg netop, at det er fuldstændig afgørende vigtigt, at vi viser, hvad det er, vi for-

handler om, fordi vi står over for at have formandskabet i EU; det må ikke være på bekostning af

den grønne omstilling. Det er endnu vigtigere, at vi sørger for, at de to er sidestillede, fordi det jo

trods alt er os, der sidder for bordenden under forhandlingerne.

Det eneste, vi appellerer til, er, at de to bliver sidestillede. Vi beder ikke om afgørende vægt, så det

kommer ikke til at låse nogen. Det viser bare, hvad vores udgangspunkt som land må være. Jeg er

fuldstændig enig i alt, hvad ministeren siger. Jeg synes bare, at den logiske konklusion af det vil

være, at de to selvfølgelig skulle sidestilles.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Sascha Faxe: Byrdeforskydning er helt relevant, ikke

mindst når man taler om erhvervsøkonomiske omkostninger, og det er selvfølgelig en pointe. Men

pointen er ikke bare, at man skal flytte rundt på byrden. Udfordringen er måske, at vi har gjort det

for længe uden at tage fat om roden, nemlig behovet for at få bedre data. Det handler om bedre og

mere digitaliserede og automatiserede data og et mere sammenligneligt grundlag som en kerne i

rapporteringen.

Rapportering foregår i høj grad ved compliancemedarbejdere i virksomhederne, revisorer, advoka-

ter osv., og på væksten i rapporteringscirkusset i den branche kan man se, at de har tjent godt på

det. Det har jeg ikke noget imod overhovedet. Der er en opgave, der skal løses. Men vi skal redu-

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

cere rapporteringerne, og vi skal gøre dem simplere og nemmere at håndtere direkte for virksom-

hederne. Derfor handler det om at få bedre data, mere gennemsigtige, mere sammenlignelige,

mere digitale og mere automatiserede data. Lidt ligesom vi gør i Danmark.

Det vil også gavne

SMV’erne.

De er mindst lige så frustrerede, som nogle af dem, der sidder rundt

om bordet her. De har svært ved at forholde sig til de krav, som kommer ud af den form, som rap-

porteringen har taget nu, hvor der i høj grad er tale om fristil. Det gør det meget byrdefuldt for vores

små og mellemstore virksomheder også. Så hele øvelsen handler om at få det gjort mere simpelt

og ikke at svække formålet, men at stille Europa endnu stærkere i den benhårde konkurrence, som

man, uanset hvordan man vender og drejer det, er nødt til at indstille sig på er udfordringen. Ellers

flytter virksomhederne bare. Det er det, der er virkeligheden.

Til Theresa Scavenius: Vi arbejder ikke for at sprænge det hele i luften, som nogle gør. Det er en

justering, som kan fastholde formålet, og som kan være med til at sikre, at vi kan fastholde både

EU’s grønne førerposition og isoleret

set Danmarks forhåbentlig bedre muligheder for at sikre, at

vores grønne styrkepositioner inden for industrien kan stå stærkt i fremtidens benhårde konkur-

rence.

Delegerede retsakter handler i høj grad om at fastholde tempo, men også om at justere det lø-

bende, ikke mindst fordi ud fra det hensyn at vi skal sørge for, at vi kan bevæge os frem, så vi kan

få mere grøn konkurrence. Det handler med andre ord om forsimpling og ikke om forenklinger og

ikke om at deregulere.

Jeg tror måske aldrig, at du og jeg bliver enige. Jeg synes, at det er utrolig interessant at have dis-

kussionen med dig, men Velux, Vestas, Ørsted, Grundfos, Danfoss, de store, grønne, internatio-

nale, dominerende styrkepositioner i Danmark, ser sig jo ikke i konflikt med

de grønne ngo’er –

tværtimod. De går den samme vej. Danfoss investerer milliarder i energieffektivisering, selvfølgelig

fordi de vil tjene penge og skabe arbejdspladser, men det handler også om, at det er en vej til at

sikre, at vi får bedre hånd om klimakrisen.

Jeg tror simpelt hen, at din verden er præget af for mange konflikter. Der er ingen konflikt imellem

den grønne industri og ngo’erne.

Der er på nogle områder nuanceforskelle osv., men der, hvor vi

skal hen, skal dansk industri stå stærkt, grønt, kunne tiltrække grønne investeringer og være med

til at understøtte det. I de sidste 25 år har Danmark skabt en global international førerposition, som

har skabt tusindvis af job inden for grøn industri, der giver almindelige familier højere indkomster og

mere sikre job, og som er med til at gøre en forskel for klima i verden. Der bliver holdt masser af

konferencer,

hvor virksomhederne og ngo’erne

står sammen og diskuterer, hvordan man kan for-

bedre det. Det synes jeg da at vi skal fortsætte med, og det er det, det handler om. Vi skal bare

sørge for, at det bliver nemmere. Og med den måde, det har udviklet sig på

–

også i forbindelse

med implementeringen af det

–

er det blevet mere omfattende og bureaukratisk, end sigtet var, og

der er behov for at få bedre, mere simple, automatiserede og digitaliserede data.

Til Stinus Lindgren: Jeg kunne også kaste den anden vej: Du kunne også prøve at have en lidt

mindre firkantet tilgang til det, og det var det, jeg forsøgte at appellere til. Når man er formand-

skabsland, er der nogle gange behov for det, og det synes jeg at man skal være opmærksom på.

Hvis man gerne vil profilere sig som regeringsbærende parti i andre sammenhænge, synes jeg, at

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

man skal huske på, at der er nogle situationer, hvor man i selve forhandlingsoplægget vægter tin-

gene lidt anderledes, men i den politiske tilgang og i arbejdet er der tryk på det, jeg har sagt om, at

det handler om at sikre, at reguleringen bliver anderledes, nemmere, simplere og mere digital at

håndtere for virksomhederne, så vi kan sætte mere fut i den grønne omstilling.

Alexander Ryle (LA):

Liberal Alliance er imod direktiverne og så gerne, at de blev droppet helt.

Vores undren handler om, hvad Socialdemokratiet har sagt både i Folketingssalen, men også på

rådsmøderne, hvor man oprindelig har støttet hele det reguleringscirkus, som man nu er vendt på.

Så det er ikke et spørgsmål om, at Danmark kommer i strid med EU-retten, hvis vi ikke implemen-

terer europæisk lovgivning. Det handler om, hvordan Danmark forholder sig og har forholdt sig til

det både før og nu.

Hvad angår de såkaldte bølge 1-virksomheder, hører jeg ministeren svare, at de stadig kommer til

at være omfattet, men det er jo ikke bare det. Er det ikke korrekt, at disse virksomheder fra 2026

kommer til at skulle rapportere på et øget antal ESG-datapunkter og kan risikere at skulle rappor-

tere på nye datapunkter, som efter revisionen af CSRD vil bortfalde, så der kommer mere bære-

dygtighedsrapportering for bølge 1-virksomhederne og ikke bare det, de har i forvejen?

Hvilke forventninger er der til reduktionen af rapporteringskravene i Kommissionens kommende

rapporteringsstandard? Regeringen har i et nonpaper anbefalet en reduktion på mellem 50 og 75

pct. Kommissionen har, som jeg forstår det, foreslået en reduktion på ca. 70 pct. Jeg er ikke helt

sikker på, om de to ting er det samme.

Claus Jørgensen (SF):

Vi kan ikke bakke op om forhandlingsoplægget.

Jeg ved ikke, om Børns Vilkår er blevet hørt, men de har i hvert fald ikke skrevet et høringssvar. De

har kommenteret det på LinkedIn, og de mener, at det er bekymrende med udhuling af leverandør-

kædeansvaret, som også er en del af omnibussen. Det lover ikke godt for kampen for bedre ret-

tigheder, herunder stop for børnearbejde og miljøbeskyttelse globalt set. Så vi mener stadig, at

Danmark bør holde fanen højt og nævne det, også i vores mandater.

Søren Søndergaard (EL):

I samlenotatet på side 7 står der:

»Endvidere kan forenkling af virksomheders due diligence-forpligtelse have negative konse-

kvenser for menneskerettigheder og miljø, primært uden for EU, idet virksomhederne kun skal

udføre due diligence for deres direkte forretningspartnere.«

Er det korrekt, eller er det ikke korrekt?

Sascha faxe (ALT):

Nu har vi siddet her så længe, at det begynder at blive lidt mere personligt, og

jeg tror, at ministeren kender mit parti godt nok til at vide, at iværksætteri og små virksomheder er

meget højt på dagsordenen hos os, og at jeg personligt har brugt tid på det, ikke kun som er-

hvervsordfører. Jeg har også mødtes med de små og mellemstore virksomheder, så jeg forstår ud-

mærket godt deres behov for forenkling. Men hvordan vil regeringen sikre dem? Hvis de små og

mellemstore virksomheder skal levere til en af de virksomheder, som er så store, at de stadig har

et leveringskrav, kan de så bare læne sig tilbage og tænke, at nu skal vi ikke længere gøre det?

Eller kan der være en risiko for, at de store virksomheder kræver af deres underleverandører, at de

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

laver deres rapportering på frivillig basis, for ellers vil de ikke bruge dem som leverandør, og derfor

får de et indirekte pres? Frisætter vi dem reelt?

Vi kan ikke bakke op om forhandlingsoplægget, som det ligger, fordi der er en stor bekymring for

påvirkning både af klima, miljø og især af f.eks. børnearbejde og menneskerettigheder i verden.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Stinus Lindgren og Sascha Faxe: Jeg er selvfølgelig

ærgerlig over, at man ikke vil støtte forhandlingsoplægget, men det er helt fair.

Til Alexander Ryle: Med hensyn til bølge 1-virksomheder sættes indfasning af planlagte nye krav

på pause, indtil forenklingen er gennemført.

Hvad Europa-Parlamentet finder ud af, må Europa-Parlamentet finde ud af; det skal jeg ikke

blande mig i. Men jeg har været i udvalget om sagen flere gange, og jeg tror også, at det har stået

klart for Liberal Alliance, at behovet for at få ryddet op i de standarder i hvert fald har været en me-

get, meget klar dagsorden fra regeringens side.

Baggrundstæppet er, at virksomhederne har truffet valget om, at de mest produktive investeringer,

de kan lave, er grønne. De flytter efter markeder, hvor de kan få det hurtigst muligt på markedet og

virkeliggøre deres investeringer, deres forskning og deres udvikling. Og i den verden, vi lever i nu

med stigende spændinger rundt omkring, tror jeg, at vi kommer til at se, at konkurrencen i langt hø-

jere grad end nu vil risikere at falde ud til fordel for eksempelvis Kina, hvis Europa ikke gør noget.

Det er virkeligheden, og det handler om, at vi skal gøre op med det. Derfor vil jeg bare appellere til,

at man overvejer sine mandater, for jeg tror, at ikke mindst den grønne industri vil lytte meget, me-

get nøje til, hvad man siger om det.

Til Søren Søndergaard og Claus Jørgensen: Det er vigtigt for regeringen, at hele processen om-

kring due diligence er risikobaseret. Det vil sige, at virksomhederne skal bruge kræfterne dér, hvor

det gør den største forskel for mennesker og miljø, i stedet for at kaste ressourcer efter papirar-

bejde, som ikke nytter. Det har vi med i forhandlingerne, og vi tror på, at det kan fremme beskyt-

telse af mennesker og miljø, hvis reglerne er enklere end i dag. Også her mener jeg oprigtig talt

ikke, at der er nogen modsætning mellem forenkling og at fastsætte ansvarlig virksomhedsadfærd.

Theresa Scavenius (UFG):

Kan ministeren garantere, at der ikke bliver lempet yderligere fra de

regler, der allerede fandtes i 2024 i forhold til menneskerettighedsspørgsmålet?

Ministeren siger, at jeg ser konflikter overalt. Oversigten fra Center for Climate and Energy Soluti-

ons siger, at de globale udledninger er stigende

–

de har aldrig været højere.

UNEP’s (FN’s Miljø-

program og Miljøorganisation) Emissions Gap Report fra 2023 siger, at temperaturerne stiger igen,

og at verden fejler i at nedbringe udledninger, og at der fra 2024 kommer mere og mere varm luft.

Der er en massiv kløft imellem retorik og virkelighed, og landene mangler nye forpligtelser. Det for-

klarer, hvorfor jeg ser konflikter, og ministeren snakker primært med virksomheder, som ikke ser

den konflikt.

Stinus Lindgren (RV):

Tak til ministeren for det sidste

–

jeg skulle lige til at sige intimiderende

–

belærende indlæg. Jeg kan forsikre om, at vi selvfølgelig altid overvejer vores mandater meget

nøje, inden vi går herned. Vi prøver altid at appellere til regeringen, og regeringen kan jo stadig

væk nå at lytte til de gode argumenter. Jeg synes, at jeg har argumenteret for, hvorfor det vil være

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

relevant og vigtigt at ændre de to vægte, så de er sidestillede. Jeg hører ministeren sige, at det

ikke betyder noget, fordi det er givet alligevel. Det kan også være nogle interne forhandlinger i re-

geringen, der lige skulle falde på plads, nogle andre partier, der synes, at det er meget vigtigt, at

der er forskel på de to. Men det kunne være, at ministeren kunne overtale resten af regeringen til at

indse det fornuftige i at sidestille de to, netop fordi man skal sidde i formandsstolen lige om lidt.

Men hvis punkt 1 og 2 ikke sidestilles, kan vi desværre ikke bakke op.

Alexander Ryle (LA):

Jeg hørte ikke et svar på mit spørgsmål. Regeringen har i et nonpaper, som

er blevet delt med udvalget, anbefalet en reduktion af rapporteringskravet på mellem 50 og 75 pct.

Kommissionen foreslår at reducere datapunkter med 70 pct. Det tænker jeg ikke nødvendigvis er

det samme. Hvad er forventningerne til reduktionen i rapporteringskravene i Kommissionens kom-

mende rapporteringsstandard?

Sascha Faxe (ALT):

Jeg fik heller ikke rigtig et svar. Der sidder omkring 2.000 virksomheder der-

ude i dag, som nok er nysgerrige på, hvad vi går videre med, også når det kommer i Kommissio-

nen. Det er de 2.000 virksomheder, hvor der vil være frafald af den byrde, det handler om. Kan de

læne sig tilbage? Hvordan sikrer vi, at der ikke bliver et værdikædekrav, i forhold til at de reste-

rende cirka 150 virksomheder kræver af deres underleverandører, at de skal gøre det?

Én ting er, at man ikke kan bakke op om forhandlingsoplægget, en anden ting er også gerne at ville

gøre det så godt som muligt. Jeg går ind for, at det skal være lettere at være virksomhed og i sær-

deleshed en lille virksomhed, men vi har ikke et svar på, hvordan de virksomheder sikres mod, at

det bliver et påtvunget krav i værdikæden. Så er vi tilbage til en byrdeforskydning i en eller anden

udstrækning.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Alexander Ryle: Vi tror på, at det kan blive omfangs-

rigt og blive en del af Kommissionens ambition. Det er rigtig nok, at vi har skrevet mellem 50 og 75

pct. Der er flere tal i luften. Det skal være bidrag til von der Leyens overordnede mål om at redu-

cere byrderne og reduktionskravene med 25 pct. over hele linjen og 35 pct.

–

apropos Sascha Fa-

xes spørgsmål

–

for SMV-miljøet. Man starter med at tage 80 pct. af virksomhederne ud, og samlet

set vurderer vi ikke, at det, vi taler om, er urealistisk. Så det er forhåbentlig et svar på alle de

mange æbler, pærer og bananer, der er røget rundt i hele spørgsmålet om procenterne. Samlet set

er der tale om afgørende reduktioner, som kommer af forenklinger.

Til Sascha Faxe: Vi skal selvfølgelig finde den rigtige balance

i spørgsmålet om SMV’erne.

Jeg for-

står ikke, hvorfor Alternativet ikke hopper med ind i det mandat, for det er jo det, det handler om.

Det er altid nemt bare at sidde og give gode idéer, men man må også tage noget ansvar en gang

imellem. På den ene side skal vi selvfølgelig sikre, at virksomhederne har adgang til data. Derfor

arbejder vi for at reducere alt bøvl, så det bliver mere simpelt og mere automatiseret. På den an-

den side skal vi jo sikre, at det ikke bare ender med, at rapporteringer skubbes videre til SMV’erne.

Og vi er helt overbeviste om, at hvis man får det gjort mere simpelt, mere sammenligneligt, mere

automatiseret, mere digitalt, så vil det også komme de små og mellemstore virksomheder til gavn.

De siger jo, at hovedproblemet er, at de får forskellige krav fra forskellige leverandører. Hvis vi kan

sikre, at det bliver mere ens, gennemsigtigt og mere automatiseret, så når vi det mål, som jeg

kunne høre, at du godt vil have, at vi skal nå.

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 468: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-25

29. europaudvalgsmøde 2/5 2025

Til Theresa Scavenius: Vi har ikke lagt op til at svække kampen for menneskerettigheder. Det hå-

ber jeg også understøttes af det, jeg siger. Og jeg er helt enig i de rapporter, du henviser til. Det er

derfor, jeg gerne vil have mere grøn industri, grøn industripolitik og bedre løsninger for klimaet.

Men det kræver, at vi laver løsningerne

–

og ikke kineserne. Det kan være, at man mener, at de

skal lave dem

–

det mener jeg ikke. Jeg mener, at danske lønmodtagere skal sikre dem, så vi sik-

rer flere grønne arbejdspladser. Theresa Scavenius har valgt en position, som gør det sværere for

danske lønmodtagere at stå stærkt i den grønne konkurrence fremover. Det handler om at sikre

danske industriarbejdspladser til f.eks. 3F’ere, Metal’ere

og ingeniører,

så de kan stå stærkere i

kampen om nye grønne teknologier og tiltrække flere grønne investeringer. Det er det, f.eks. Ve-

stas, Ørsted og Velux siger. Så hvis man gerne vil være grøn, synes jeg, at man skal hoppe om-

bord her. Ellers synes jeg, at man har et forklaringsproblem i forhold til den verden, vi er i nu. Men

jeg er glad for, at vi har fået et meget bredt mandat, og det har vi selvfølgelig tænkt os at arbejde

videre med.

Sascha Faxe (ALT):

Jeg er simpelt hen nødt til at svare, for sidst vi gerne ville tage ansvar, rin-

gede ministeren til mig og sagde, at man gerne ville have en mindre kreds i aftalerne om »Rød lø-

ber for produktionsvirksomheder« og »Strategi for life science 2024-2027«. Nogle gange vil der

være opvejninger for og imod. Det har vi også hørt fra de andre partier, så jeg håber på et fortsat

godt samarbejde. Jeg tænker, at det ikke er det sidste sjov, vi har haft omkring erhvervspolitik.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Alternativet og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 11.01.

Side 24