Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 475
Offentligt
3023437_0001.png
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 81
Offentligt
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 1544
Doknr.
133862
Dato
09-05-2025
Svar på spørgsmål fra Jeppe Søe (UFG) stillet den 4. april 2025.
Spørgsmål nr. 81:
”EU-Kommissionen
har annonceret en tiltrængt oprydning i EU's mange regler, og ligesom
man netop har haft fokus på bæredygtighedsområdet, har man nu erklæret, at man vil se det
digitale område efter i sømmene senere i år med et såkaldt fitness-check og en digital omni-
buspakke. Set i lyset af kunstig intelligens’
(AI) vækstpotentiale, og at EU i høj grad har brug
for øget produktivitet og vækst, mener ministeren så ikke, at det kunne give mening at inklu-
dere store dele (ikke blot i forhold til f.eks. små og mellemstore virksomheder og basalt bu-
reaukrati) af den nye "AI Act" i det kommende fitness-check og omnibus, så vi kan være helt
sikre på, at vores nye AI-regler ikke spænder ben for innovation og ny teknologi, sådan som
Draghi-rapporten har påpeget at EU's regler ofte gør? Hvilket ambitionsniveau forventer og
ønsker ministeren af det digitale fitness-check, når det kommer til AI-området?”
Svar:
Jeg er helt enig i, at det er afgørende, at vi styrker vilkårene for europæiske virksomheder og
sikrer en bedre digital konkurrenceevne. Det er en af mine vigtigste prioriteter som digitalise-
ringsminister. Draghi- og Lettarapporterne har vist, at EU står over for et efterslæb, når det
gælder rammer for investeringer, innovation og vækst, som vi skal tage alvorligt. Og det gør
mine europæiske kollegaer heldigvis også. Derfor ser jeg det som en central opgave at sikre,
at EU’s digitale regulering fremmer innovation og gør det lettere at omsætte ny teknologi til
vækst og konkrete løsninger i både erhvervsliv og samfund.
Når det er sagt, bakker Danmark op om forordningen om kunstig intelligens, som er en vigtig
ramme for at fremme udvikling og anvendelse af ansvarlig og tillidsvækkende kunstig intelli-
gens i EU. Det er en stor fordel, at danske virksomheder fremover møder de samme regler for
brugen af kunstig intelligens på tværs af Europa.
Det er velkomment, at Kommissionen gennem det digitale fitness-check vil evaluere den sam-
lede digitale regulering
herunder også konsekvenser for innovation og vækst. Vi skal hele
tiden sikre, at EU-regler understøtter udvikling og anvendelse af ny teknologi, ikke hæmmer
den. Derfor er det vigtigt, at forordningen om kunstig intelligens
som al anden regulering
løbende vurderes og justeres, hvis der viser sig uhensigtsmæssigheder. Danmark vil opfordre
til et ambitiøst, fordomsfrit og balanceret fitness-check, der både styrker innovation og re-
spekterer borgernes grundlæggende rettigheder og sikkerhed.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Kopi af DIU alm. del - svar på spm. 81, 82 og 83 vedr. lovgivning om kunstig intelligens
3023437_0002.png
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 82
Offentligt
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 1544
Doknr.
133862
Dato
09-05-2025
Svar på spørgsmål fra Jeppe Søe (UFG) stillet den 4. april 2025.
Spørgsmål nr. 82:
”EU
er den eneste region i verden, der har hastet med at lave ny omfattende lovgivning i for-
hold til brugen af kunstig intelligens (AI), og ingen andre regioner har taget EU's model til sig.
Frygter ministeren ikke, at det kan koste på innovation og vækst i en tid, hvor EU har store
veldokumenterede problemer på netop de områder, og hvor Draghi-rapporten ellers udpens-
ler, hvordan vi i Europa er dårlige til at øge vores produktivitet via ny teknologi set i forhold til
USA og Kina? Og vil ministeren derfor diskutere med sine EU-kolleger, om ikke man burde
pause EU's nye AI-regulering og inkludere den i det digitale fitness-check, som EU-Kommissio-
nen søsætter senere i 2025 i EU?”
Svar:
Danmark overtager EU-formandskabet til sommer. I den forbindelse har jeg udlagt to over-
ordnede prioriteter, hvoraf den første netop handler om at styrke Europas digitale konkurren-
ceevne.
Draghi- og Lettarapporterne
har peget på udfordringerne for EU’s indre marked. Det skal vi
tage alvorligt. Og det gør mine europæiske kolleger og ikke mindst EU-Kommissionen heldig-
vis også. Det er vigtigt, at vi styrker det digitale indre marked med færre byrder, flere investe-
ringer
og bedre rammer for innovation. Der er ingen tvivl om, at EU’s konkurrenceevne på det
digitale område skal styrkes. Europa skal kunne mere selv og opdyrke kapaciteter inden for
digitale nøgleteknologier, såsom AI. Det kræver et større fokus på bedre rammevilkår.
Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen har stort fokus på at lette byrder for virksomhe-
derne og har fastsat en målsætning om at reducere administrative byrder for erhvervslivet
med 25 procent generelt og 35 procent for SMV’er.
Det er også positivt, at Kommissionen
med sit fitness-check af den digitale lovgivning har fokus på at forenkle reglerne på det digi-
tale område. Der skal være større fokus på at anvende og håndhæve de regler, vi allerede har,
frem for at tage initiativ til ny lovgivning.
Det er vigtigt, at vi i Europa kan benytte os af sikker og troværdig kunstig intelligens, hvilket
kan blive en global konkurrencefordel for europæiske virksomheder. Derfor står jeg bag prin-
cipperne i forordningen om kunstig intelligens, som udgør et vigtigt skridt mod etableringen
af en fælles ramme, som adresserer brugen af kunstig intelligenssystemer, der udgør en uac-
ceptabel eller høj risiko. Det er også vigtigt med fælles regler, der skaber et indre marked for
kunstig intelligens.
Vi skal finde den rette balance mellem at fremme innovation og beskytte grundlæggende ret-
tigheder, så vi kan nyde godt af det enorme potentiale forbundet med kunstig intelligens. Jeg
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Kopi af DIU alm. del - svar på spm. 81, 82 og 83 vedr. lovgivning om kunstig intelligens
3023437_0003.png
er åben for at se på forenklingsmuligheder, herunder behov for udsættelse af anvendelsesda-
toerne såfremt standarder etc. ikke er klar til tiden. Men forordningens overordnede struktur
og principper er efter min mening gode. Derfor håber og forventer jeg, at forordningen om
kunstig intelligens vil være en del af det digitale fitness-check, som formentligt også vil føde
ind i den digitale pakke om regelforenkling, der forventes senere i år.
Jeg ser frem til at se indholdet af Kommissionens digitale pakke og diskutere fremtidige for-
enklingstiltag med mine europæiske kolleger.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
2
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Kopi af DIU alm. del - svar på spm. 81, 82 og 83 vedr. lovgivning om kunstig intelligens
3023437_0004.png
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 83
Offentligt
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 1544
Doknr.
133862
Dato
09-05-2025
Svar på spørgsmål fra Jeppe Søe (UFG) stillet den 4. april 2025.
Spørgsmål nr. 83:
”Mener
ministeren, at vi i EU måske var lige hurtige nok til at få lavet nye, meget omfattende
og noget uklare regler omkring kunstig intelligens (AI) set i lyset af, at mange nye AI-relate-
rede teknologier nu kommer senere til EU end til resten af verden, og i betragtning af at 60 af
Europas største firmaer, herunder Novo, for nyligt udsendte en fælles erklæring (EU AI Cham-
pions Initiative), der opfordrede til, at EU bl.a. bør forenkle sine digitale regler, inklusiv i for-
hold til AI, og reducere den regulatoriske usikkerhed?”
Svar:
Det er uhensigtsmæssigt, hvis der opstår uklarheder, som unødigt bremser udbredelsen af fx
nye teknologier, når der indføres ny regulering. Der er tværtimod brug for, at der skabes klar-
hed om særligt de fælles spilleregler på tværs af EU-landende.
Forordningen om kunstig intelligens giver fælles spilleregler for udbredelse og anvendelse af
kunstig intelligens i EU og skaber en vigtig og nødvendig sikkerhed for både virksomheder og
borgere, hvilket er afgørende for at skabe et stabilt og pålideligt marked.
Det er dog vigtigt at understrege, at balancen mellem regulering og innovation er afgørende,
da teknologien udvikler sig hurtigt. EU's tilgang bør derfor være fleksibel nok til at tilpasse sig
denne udvikling. Med en god balance mellem innovation og ansvarlighed vil forordningen
skabe et fundament for ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens og understøtte anvendel-
sen og udbredelsen af teknologien i Europa.
Med venlig hilsen
Caroline Stage