Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 479
Offentligt
3025151_0001.png
Den 18. maj 2025
FVM 441
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning til ændring af forord-
ningerne (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988 for så vidt angår toldkontingenter
for produkter med oprindelse i Ukraine til EU (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om håndtering af toldkontingenter for produkter med oprindelse
i Ukraine inden for bl.a. hvede, byg, majs, oksekød, mælkeprodukter, smør, grisekød, æg og fjerkræ-
kød. Forslaget følger af, at importen fra den 6. juni 2025, med mindre andet vedtages forinden, igen
vil ske under associeringsaftalens toldrammer, da
EU’s
midlertidige, ensidige, handelsliberaliserende
foranstaltninger for ukrainske varer eksporteret til EU udløber den 5. juni 2025. Kommissionen er
parallelt i forhandlinger med Ukraine om at indgå at indgå en ny permanent aftale med Ukraine ba-
seret på associeringsaftalen. Det indeværende forslag vurderes ikke at have konsekvenser for beskyt-
telsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Komiteen for den Fælles Mar-
kedsordning for Landbrugsprodukter den 22. maj 2025. Regeringen agter på den baggrund at afstå
fra at stemme, idet man anerkender, at der er behov for en ordning, hvis der ikke er indgået en ny
permanent aftale med Ukraine, men finder at dette burde ske på mere favorable betingelser for Ukra-
ine. Såfremt det vurderes, at Danmark kommer til at stå isoleret ved at afstå, så agter regeringen at
stemme for.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om gennemførelsesforordning til ændring af forordningerne (EU)
2020/761 og (EU) 2020/1988 for så vidt angår toldkontingenter for produkter med oprindelse i Ukraine
til EU.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308 /2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Land-
brugsprodukter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslaget. I dette tilfælde kan Kommissionen inden for to måneder forelægge Komitéen et ændret forslag
eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen enten vedtage forslaget, forelægge komitéen et ændret forslag
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 479: Notat om komitésag om toldkontingenter for produkter med oprindelse i Ukraine til EU
3025151_0002.png
inden for to måneder eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appelud-
valget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forsla-
get. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forsla-
get.
Sagen forventes sat til afstemning på mødet i Komiteen for den Fælles Markedsordning for Landbrugs-
produkter den 22. maj 2025.
Formål og indhold
Forslaget fremsættes, da
EU’s
midlertidige ensidige handelsliberaliserende foranstaltninger (ATM) for
ukrainske varer udløber den 5. juni 2025. De midlertidige ensidige handelsliberaliserende foranstalt-
ninger trådte første gang i kraft 4. juni 2022 og er efterfølgende blevet forlænget årligt, senest i 2024
frem til 5. juni 2025. Handlen mellem Ukraine og EU havde mellem 2016 og frem til juni 2022 været
reguleret gennem parternes associeringsaftale, hvor der var etableret et vidtgående og bredt frihandels-
område (DCFTA), som for en række landbrugsprodukter var baseret på toldkontingenter. De midlerti-
dige ensidige handelsliberaliserende foranstaltninger blev introduceret som følge af Ruslands invasion
af Ukraine i februar 2022 og suspenderer al importtold og toldkontingenter på varer fra Ukraine. Ved
den seneste forlængelse af foranstaltningerne i 2024 blev der, som følge af kritik fra en række medlems-
stater over ordningens utilsigtede negative konsekvenser for visse landbrugssektorer, introduceret en
automatisk ’nødbremse’, der sikrer genindførsel
af toldkontingenter, hvis importen overstiger bestemte
niveauer for de mest sensitive landbrugsprodukter (fjerkræ, æg, sukker, havre, majs, gryn og honning).
Niveauerne er baseret på importgennemsnittet af landbrugsprodukterne juli 2021 til udgangen af 2023,
og det har generelt set tilladt en højere mængde af toldfri import end under toldkontingenterne i asso-
cieringsaftalen.
Ved udløbet af de ensidige handelsliberaliserende foranstaltninger pr. 5. juni 2025 vil toldreglerne fra
associeringsaftalen med Ukraine, med mindre andet vedtages forinden, igen være gældende. Dette be-
tyder, at toldkontingenterne på tretten løbenumre, der omfatter bl.a. hvedeprodukter, bygprodukter,
majsprodukter, kvægkød, mælkeprodukter, smør, grisekød, æg og fjerkrækød, som var suspenderet un-
der de midlertidige ensidige handelsforanstaltninger, anvendes.
I nedenstående tabel er
for produkter omfattet af den omtalte ”nødbremse”
gengivet dels størrelsen af
toldkontingenterne i associeringsaftalen (kolonne 2), importen i 2023, hvor der var told- og kvotefri
adgang til EU-markedet (kolonne 3) og i sidste kolonne er gengivet den toldfrikvote for året 2024/25.
Produkt
Årlige toldkon-
tingent i associe-
ringsaftalen
(tons)
90.000
650.000
4.000
6.000
20.070
Gns. import i
2023 under ATM
med told- og
kvotefri adgang
(tons)
231.777
12.790.000
1.823
54.697
509.729
Toldfri mængde
under ATM juni
2024-juni 2025
(tons)**
227.043
15.803.553
8.000,00
32.851
372.091
Fjerkræ
Majs*
Havre
Æg
Sukker
2
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 479: Notat om komitésag om toldkontingenter for produkter med oprindelse i Ukraine til EU
3025151_0003.png
Gryn
Honning
7.800
6.000
38.700 (2024-tal)
45.800
29.252
62.925
*Det bemærkes, at der er fri adgang for import af majs til EU, hvorfor import ud over kontingenterne ikke på-
lægges told.
**Det bemærkes, at den toldfri mængde er opdelt i to delmængder.
Med forslaget vil anvendelsen af toldkontingenterne for perioden 6. juni 2025 til udgangen af 2025 blive
tilpasset til syv tolvtedele af den årlige mængde. Dette sker med henvisning til Punkt 5 i Tillæg C til Bilag
I-A til EU-Ukraine Associeringsaftalens Afsnit IV, Kapitel 1. Her fremgår det, at kontingenterne skal
fordeles pro rata, hvis aftalen træder i kraft efter 1. januar.
Herudover bliver tretten toldkontingenter, som oprindeligt administreredes under forordning (EU)
2020/761, i perioden 6. juni til 31. december 2025 overført til forordning (EU) 2020/1988, som admi-
nistreres
efter princippet om ”først til mølle”.
Fra 1. januar 2026 tilbageføres disse kontingenter til for-
ordning (EU) 2020/761, hvorefter der bl.a. vil være særskilte ansøgningsperioder og krav om sikker-
hedsstillelse. Administration af toldkontingenterne
efter princippet om ”først til mølle”
er nominelt let-
tere for importørvirksomheder at håndtere, da der stilles færre krav til ansøgerne.
Det indeværende forslag er fra Kommissionens side tænkt som en teknisk forberedelse af genindtrædel-
sen af de oprindelige handelsvilkår, såfremt det bliver nødvendigt, fordi en forhandlet udvidelse af han-
delsdelen af associeringsaftalen (DCFTA) ikke er på plads ved udløbet af ATM den 5. juni 2025. EU og
Ukraine er i øjeblikket i forhandlinger om en udvidelse af DCFTA mhp. vedtagelse og ikrafttrædelse efter
udløbet af ATM eller snarest muligt derefter. Forordningen for de midlertidige ensidige handelslibera-
liserende foranstaltninger gælder til og med 5. juni 2025. Forslaget vil derfor træde i kraft fra den 6. juni
2025.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Ukra-
insk eksport af landbrugsprodukter udgør omkring én procent af
EU’s
samlede forbrug for så vidt angår
fjerkræ og æg, mens majs udgør op mod en femtedel af det samlede forbrug. Ukraine er den tredje-
største eksportør af landbrugsprodukter og fødevarer til EU med en andel på 8 pct. i 2024. Det bemær-
kes, at der for indeværende ikke kan ske import under toldkontingenter på oksekød og svinekød grundet
EU-krav til fødevaresikkerhed. Forslagets
del om import ved anvendelse af princippet om ”først til
3
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 479: Notat om komitésag om toldkontingenter for produkter med oprindelse i Ukraine til EU
mølle”
for den resterende del af 2025 er positivt for importører af landbrugsprodukter fra Ukraine. Det
er derfor nemmere for importører at genoptage importen under associeringsaftalen.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug og Fødevarer (L&F) bemærker, at man tager forslagets indhold
nemlig at handelsforholdene
atter falder tilbage på de aftalte rammer i den eksisterende associeringsaftale
til efterretning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at støtte og styrke Ukraines økonomi, og arbejder derfor for den videst
mulige handelsliberalisering mellem EU og Ukraine. Regeringen agter på den baggrund at afstå fra at
stemme, idet man anerkender, at der er behov for en ordning, hvis der ikke er indgået en ny permanent
aftale med Ukraine, men finder at dette burde ske på mere favorable betingelser for Ukraine. Såfremt
det vurderes, at Danmark kommer til at stå isoleret ved at afstå, vil man imidlertid fra dansk side stemme
for forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4