Sikker kemi
J.nr. 2021-2053
Ref. DOBLE
Den 22. maj 2025
MIM 23-25
KOMITÈNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008 af 16. april 2008
om gebyrer og afgifter til Det Europæiske Kemikalieagentur i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
(komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om tilpasning af forordning (EF) nr. 340/2008 af 16. april 2008
om gebyrer og afgifter til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse
af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (Herefter gebyrforordningen). Med forslaget ønsker
Kommissionen at justere gebyrer og afgifter ift. inflation
–
dog ikke for små og mellemstore
virksomheder (SMV’er), der derved får en relativ større rabat. Samtidigt foreslår Kommissionen, at
deklarationer om virksomhedernes størrelse skal forhåndsgodkendes, og at verifikationen af
virksomhedernes størrelse skal være gældende i 3 år. Forslaget giver desuden ECHA mulighed for at
indføre et administrativt gebyr for at få en SMV-verifikation. Forslaget forventes sat til skriftlig
afstemning i juni 2025. En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser
for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige erhvervs- eller
samfundsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilpasning af forordning (EF) nr. 340/2008 af 16. april 2008
om gebyrer og afgifter til Det Europæiske Kemikalieagentur i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt
begrænsninger for kemikalier (REACH) (Herefter gebyrforordningen). Med forslaget ønsker
Kommissionen at justere gebyrer og afgifter ift. inflation. Samtidigt foreslår Kommissionen, at
deklarationer om virksomhedernes størrelse skal forhåndsgodkendes, og at verifikationen af
virksomhedernes størrelse skal være gældende i 3 år. Forslaget giver
desuden
ECHA mulighed for at
indføre et administrativt gebyr for at få en SMV-verifikation.