Den 2. juni 2025
FVM 443
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om godkendelse af produkter, der indeholder, består
af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DP51291 i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modifice-
rede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DP51291 i
henhold til GMO-forordningen (komitesag). Godkendelsen omfatter import og forarbejdning samt fø-
devare- og foderbrug på lige fod med andre produkter af majs. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning
i EU. Majs DP51291 har fået tilført generne ipd072Aa, pmi og mo-pat, som gør majsplanten mod-
standsdygtig over for angreb af majsrodorm og tolerant overfor glufosinat-baserede herbicider. Maj-
sen indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA) har konkluderet, at den genmodificerede majs er lige så sikker at anvende som tilsvarende,
ikke-genmodificerede majs med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på
miljøet ved de påtænkte anvendelser. De rådgivende, danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet
og Aarhus Universitet er enige i denne vurdering, også i en dansk kontekst. Forslaget forventes sat til
afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 13. juni 2025.
En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Rege-
ringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end fødeva-
rer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DP51291, efter
reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller