Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 516
Offentligt
3034645_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg om intervention i EU-Domstolens
sag, T-138/25, Ungarn mod Kommissionen
Enhed
EUJUR
Sagsbehandler
Mads Peder Brøchner
Jespersen
Indledning
Ungarn har den 26. februar 2025 anlagt et annullationssøgsmål mod Europa-Kommissionen
ved EU-Domstolen (Retten) om annullation af Kommissionens afgørelse af 16. december 2024
(”den anfægtede afgørelse”) vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning 2020/2092
1
(”forordningen”), der fastsætter og regulerer den såkaldte ”retsstatsmekanisme”.
Ved den anfægtede afgørelse vurderede Kommissionen, at Ungarn fortsat ikke i tilstrækkelig
grad havde afhjulpet visse af de mangler i national lovgivning, som siden 2022 har ført til en
foreløbig suspension af dele af samhørighedsmidlerne.
Dato
4. juni 2025
Sagsnummer
25/17480
Bilag
-
Baggrund
Forordningen blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i december 2020, hvor Polen og
Ungarn som de eneste medlemslande stemte imod vedtagelse. Efterfølgende valgte begge
medlemsstater i marts 2021 at anfægte forordningens lovlighed ved anlæg af
annullationssøgsmål mod Europa-Parlamentet og Rådet ved EU-Domstolen. Sammen med en
række andre medlemsstater intervenerede regeringen i sagerne til støtte for Europa-
Parlamentet og Rådet. Ved domme af 16. februar 2022 fastslog Domstolen, at forordningen
var lovligt vedtaget med hjemmel i artikel 322, stk. 1, litra a, TEUF.
2
Det fremgår af forordningen, at aktivering af retsstatsmekanismen forudsætter en
konstatering af, at tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat påvirker eller udgør
en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget
eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde.
3
Hvis
Kommissionen finder, at en sådan tilsidesættelse af retsstatsprincippet foreligger, og den ikke
afhjælpes af den berørte medlemsstat, kan Kommissionen i sidste ende foreslå
foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget, som vedtages af Rådet.
4
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med
konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.
2
Domstolens dom af 16. februar 2022 i sag C-156/21, Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, og
Domstolens dom af 16. februar 2022 i sag C-157/21, Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med
konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, artikel 4, stk. 1.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med
konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, artikel 4, stk. 1.
1/3
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 516: Notat om intervention i EU-Domstolens sag, T-138/25, Ungarn mod Kommissionen
3034645_0002.png
Efter forslag herom fra Kommissionen vedtog Rådet således den 15. december 2022
gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod
tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn
(”gennemførelsesafgørelsen”).
5
Det fremgår af gennemførelsesafgørelsen, at betingelserne for aktivering af
retsstatsmekanismen er opfyldt som følge af tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn.
6
Som følge af disse tilsidesættelser, som bl.a. angik manglende gennemsigtighed i offentlige
kapitalfondes anvendelse af EU-midler, vedtog Rådet en foreløbig suspension af dele af
samhørighedsmidlerne til Ungarn.
7
Efterfølgende har Kommissionen løbende gennem afgørelser vurderet tiltag vedtaget af
Ungarn til afhjælpning af de tilsidesættelser, som fremgik af gennemførelsesafgørelsen. Ved
den anfægtede afgørelse fandt Kommissionen, at Ungarn, på trods af at have vedtaget ny
lovgivning på området, fortsat ikke havde afhjulpet de svagheder angående gennemsigtighed
ved anvendelse af EU-midler i offentlige kapitalforvaltningsfonde, som blev påpeget i
gennemførelsesafgørelsen.
8
Ved det anlagte annullationssøgsmål bestrider Ungarn Kommissionens vurdering af den
vedtagne lovgivning i den anfægtede afgørelse. Nærmere bestemt gør Ungarn gældende, at
Kommissionen i den anfægtede afgørelse på den ene side fandt, at den vedtagne lovgivning
håndterede de forhold, som var blevet påpeget i gennemførelsesafgørelsen, men på den
anden side opstillede yderligere betingelser, der hverken i forordningen om
retsstatsmekanismen eller gennemførelsesafgørelsen var grundlag for at opstille.
Derudover gør Ungarn gældende, at Kommissionen ved den anfægtede afgørelse tilsidesatte
princippet om loyalt samarbejde, princippet om institutionel ligevægt samt princippet om
forbud mod magtfordrejning.
Regeringens interesse og synspunkter i sagen
Regeringen intervenerer i sagen til støtte for Kommissionen, da en dansk intervention ligger i
naturlig forlængelse af regeringens linje ved EU-Domstolen de senere år med deltagelse i en
række sager om
overholdelse af EU’s grundlæggende værdier, herunder
retsstatsprincippet.
Danmark har således tidligere sammen med ligesindede medlemsstater deltaget aktivt i en
række sager ved Domstolen om retsstatsprincippets overholdelse i navnlig Polen. Derudover
5
6
Rådets gennemførelsesafgørelse 2022/2506 af 15. december 2022.
Artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesafgørelsen.
7
Artikel 2 i gennemførelsesafgørelsen.
8
Pkt. 43 i gennemførelsesafgørelsen samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16.
december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, artikel 7, stk. 2.
2/3
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 516: Notat om intervention i EU-Domstolens sag, T-138/25, Ungarn mod Kommissionen
3034645_0003.png
har regeringen interveneret i foreløbigt tre traktatkrænkelsessager mod Ungarn, der på
forskellig vis rejser bredere spørgsmål om
overholdelse af EU’s grundlæggende værdier.
9
En dansk intervention er således i overensstemmelse med den politiske tilgang til Ungarn, hvor
EU’s grundlæggende
værdier i en årrække har været under pres, og retsstatssituationen samt
forholdene for eksempelvis LGBT+-mindretallet fortsat giver anledning til bekymring.
Dertil kommer, at en dansk intervention i den foreliggende sag giver regeringen mulighed for
at gentage og udbygge den argumentation om anvendelsen af retsstatsmekanismen, som
regeringen fremførte i retssagerne om lovligheden af retsstatsmekanismen, med fokus på den
konkrete anvendelse af mekanismen.
Intervention i den foreliggende sag giver endvidere regeringen mulighed for - sammen med
ligesindede medlemsstater - at støtte Kommissionen i dens anvendelse af
retsstatsmekanismen, dens fortolkning af de konstaterede tilsidesættelser i
gennemførelsesafgørelsen samt endelig den konkrete vurdering af, at de hidtil vedtagne tiltag
og foranstaltninger fra ungarsk side ikke har været tilstrækkelige.
9
Regeringen har således interveneret i sag C-769/22, Kommissionen mod Ungarn om beskyttelse af LGBT+-rettigheder, sag C-
92/22 om sendetilladelse til den regeringskritiske radiostation, Klubrádió, og senest i sag C-829/24 om den ungarske
”suverænitetslov”.
3/3