EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 519
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

6. juni 2025

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i uge 23-25 i retssager,

som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdelegation,

indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af generaladvoka-

tens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske regering,

oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Generaladvoka-

tens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside (http://cu-

ria.europa.eu/)

på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-769/22

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Ungarn (LGBT+) (Rol.)

Emne:

LGBT+ rettigheder

Påstande;

Det fastslås, at Ungarn med vedtagelsen af a pedofil

bűnelkövetőkkel szembeni szigorúbb fellépésről, valamint a

gyermekek

védelme

érdekében

egyes

törvények

módosításáról szóló 2021. évi LXXIX. törvény (lov nr.

LXXIX af 2021 om strengere foranstaltninger mod pædofile

lovovertrædere og ændring af visse love til beskyttelse af min-

dreårige) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-ret-

ten på følgende vis:

—Ved

indførelsen af et forbud mod, at mindreårige har ad-

gang til indhold, der formidler eller fremstiller en afvigelse

fra den egentlige identitet, der svarer til kønnet ved fødslen,

samt kønsskifte eller homoseksualitet, har Ungarn tilsidesat

artikel 3, stk. 2, i direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel

(1), artikel 16 og 19 i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydel-

ser i det indre marked (2), artikel 56 i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde og artikel 1, 7, 11 og 21 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder.

—Ved

indførelsen af et forbud mod, at mindreårige har ad-

gang til reklamer, der formidler eller fremstiller en afvigelse

fra den egentlige identitet, der svarer til kønnet ved fødslen,

samt kønsskifte eller

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Børne- og Under-

visningsministeriet

Digitaliseringsmini-

steriet

Kulturministeriet

Erhvervsministeriet

Proces-

skridt

Dato

05.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-629/23

C-458/24

homoseksualitet, har Ungarn tilsidesat artikel 9, stk. 1, litra

c), nr. ii), i direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietje-

nester (3), artikel 3, stk. 2, i direktiv 2000/31/EF om elek-

tronisk handel, artikel 16 og 19 i direktiv 2006/123/EF om

tjenesteydelser i det indre marked, artikel 56 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 1, 7, 11

og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder.

—Ved

at pålægge udbydere af kommunikationstjenester,

som

tilbyder lineære kommunikationstjenester, en forpligtelse til

kvalificere alle programmer, hvis afgørende element er for-

midle eller fremstilling af en afvigelse fra den egentlige iden-

titet, der svarer til kønnet ved fødslen, samt kønsskifte eller

homoseksualitet, under kategori V og dermed udsende pro-

grammerne mellem kl. 22 og kl. 05 og ved at udelukke denne

type programmer fra kvalificeringen som kommunikation i

offentlighedens interesse eller reklame med nytteværdi for

samfundet har Ungarn tilsidesat artikel 6a, stk. 1, i direktiv

2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester og artikel 1, 7,

11 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder.

M.fl.

Eesti Suurkiskjad

Spørgsmål:

1) Skal habitatdirektivets artikel 14, stk. 1, fortolkes såle-

des, at denne bestemmelse fastsætter en forpligtelse til ved

gennemførelsen af en af de heri nævnte foranstalt-ninger at

sikre en gunstig bevaringsstatus for en regional bestand af

en art i en bestemt medlemsstat, eller kan der tages hensyn

til bevaringsstatussen for den samlede bestand på Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstaters område?

2) Såfremt det er tilladt at tage hensyn til den samlede be-

stand på Den Europæiske Unions medlemsstaters område,

skal habitatdirektivet da fortolkes således, at det fastsætter

et krav om et formelt samarbejde mellem de medlemssta-

ter, på hvis område bestandens udbredelses-område er be-

liggende, med henblik på bevaring af denne bestand, eller

er det tilstrækkeligt, at den med-lemsstat, der træffer de i

habitatdirektivets artikel 14 nævnte foranstaltninger, fast-

slår situationen for bestan-den af arten i de øvrige berørte

medlemsstater eller fastlægger betingelserne herfor i en na-

tional forvalt-ningsplan?

3) Kan habitatdirektivets artikel 1, litra i), fortolkes såle-

des, at en regional bestand af en art, der efter kriterierne

for IUCN’s rødliste er kvalificeret som »truet« (VU), kan

have en gunstig bevaringsstatus som omhandlet i habi-tat-

direktivet?

4) Kan habitatdirektivets artikel 1, litra i), sammenholdt

med artikel 2, stk. 3, fortolkes således, at der ved be-døm-

melsen af en arts gunstige bevaringsstatus også kan tages

hensyn til de økonomiske, sociale og kulturelle behov og til

regionale og lokale særpræg?

Daraa

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 604/2013 (herefter

»Dublin-III[1]forordningen«), henholdsvis Dublin-III-for-

ordningen i sig selv fortolkes således, at den medlemsstat,

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Ministeriet for Grøn

Trepart

Dom

12.06.25

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

18.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-446/24

som afgør, hvem der er ansvarlig, også skal fortsætte med at

undersøge kriterierne i kapitel III og selv bliver ansvarlig,

hvis den medlemsstat, som er ansvarlig i henhold til disse kri-

terier, ikke er villig til at modtage Dublin-tilbagesendte?

2) Gælder denne forpligtelse for den medlemsstat, som af-

gør, hvem der er ansvarlig, til at fortsætte med at undersøge

kriterierne i kapitel III også i tilfælde af, at der i den med-

lemsstat, som ikke er villig til at modtage, ikke er tale om sy-

stemfejl som omhandlet i Dublin-III-forordningens artikel 3,

stk. 2, andet afsnit, der medfører en risiko for umenneskelig

eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i

EU’s charter

for grundlæggende rettigheder (herefter

»chartret«)?

3) Skal artikel 33, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU (asylproce-

duredirektivet) fortolkes således, at den er til hinder for en

national lovgivning, hvorefter en asylansøgning også kan af-

vises, hvis den medlemsstat, som i henhold til Dublin-III-

forordningen er ansvarlig, ikke er villig til at modtage?

4) Skal den medlemsstat, som afgør, hvem der er ansvarlig,

lægge den manglende villighed til at modtage, som gør sig

gældende for så vidt angår den medlemsstat, der er ansvarlig

i henhold til Dublin-III-forordningen, til grund, hvis den an-

svarlige medlemsstats indenrigsministerium skriftligt erklæ-

rer, at der foreløbigt ikke modtages nogen Dublin-tilbage-

sendte, og hvis den ansvarlige medlemsstat efterfølgende for-

hindrer modtagelsen af Dublin-tilbagesendte?

5) Indebærer den ansvarlige medlemsstats nægtelse af at

modtage Dublin[1]tilbagesendte allerede i sig selv og uaf-

hængigt af en deraf følgende risiko som omhandlet i chartrets

artikel 4 en tilsidesættelse af den pågældendes subjektive ret-

tigheder? Indeholder Dublin-III-forordningens artikel 27,

stk. 1, også for så vidt angår en sådan tilsidesættelse af sub-

jektive rettigheder et effektivt retsmiddel?

Freie Hansestadt Bremen

Sagen vedrører:

Skal artikel 3, nr. 6), og artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008

om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for til-

bagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

fortolkes således, at de er til hinder for en national bestem-

melse, hvorefter der mod en person, hvis opholdsret er bragt

til ophør, og mod hvem der er udstedt en afgørelse om tilba-

gesendelse, fordi den pågældende udgør en terrortrussel, som

udgangspunkt skal udstedes et tidsubegrænset indrejsefor-

bud?

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

19.06.25

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-100/23

Titel og kort sagsresumé

ABLV Bank mod ECB

Påstande:

Interessent

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

04.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-543/23

—ECB’s

afgørelse af 8. december 2022 vedrørende

sagsøgeren, hvorved ECB afslog sagsøgerens begæring

om aktindsigt i ECBdokumenter i medfør af reglerne

om aktindsigt i dokumenter, annulleres.

—Den

Europæiske Centralbank tilpligtes at betale

sagsomkostningerne

Gnattai

Sagen vedrører:

»1. Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbe-

grænset ansættelse, som blev indgået den 18. marts

1999, og som er knyttet som bilag til Rådets direktiv

1999/70/EF af 28. juni 1999, og det generelle princip

i den gældende [EU]-lovgivning om forbud mod for-

skelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og er-

hverv, læst i lyset af artikel 21 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes

således, at de er til hinder for en bestemmelse som den,

der er indeholdt i artikel 485 i lovdekret nr. 297/94,

ifølge hvilken

–

sådan som denne bestemmelse er for-

tolket af Suprema Corte di Cassazione (kassations-

domstol) (jf. dom nr. 32386/2019, nr. 33134/2019 og

nr. 33137/2019 fra Afdelingen for arbejdsretlige sager)

–

tidsbegrænset ansatte ved de akkrediterede skoler,

der er omhandlet i lov nr. 62/2000, i forbindelse med

opgørelse af karriereforløbet behandles mindre gun-

stigt end fastansatte af Ministero dell’Istruzione e del

Merito (uddannelses- og meritministeriet), alene fordi

de ikke har bestået en almindelig udvælgelsesprøve, el-

ler eftersom de har undervist i egenskab af ansatte i

lovmæssigt anerkendte akkrediterede skoler, selv om

lærere med tidsbegrænset ansættelse ved akkrediterede

skoler befinder sig i en sammenlignelig situation med

fastansatte lærere ved statslige skoler med hensyn til

arbejdets art, uddannelseskrav og arbejdsforhold, idet

de udfører samme opgaver og har samme faglige, pæ-

dagogiske, metode- og undervisningsmæssige, organi-

sations- og relationsmæssige samt forskningsrelaterede

kompetencer, som er erhvervet gennem undervis-

ningserfaring, som ifølge den samme nationale be-

stemmelse er ligestillet med den, som tages i betragt-

ning med henblik på fastansættelse på grundlag af de

permanente lister over egnede ansøgere, der nu skal

udtømmes (jf. artikel 2, stk. 2, i lovdekret nr.

255/2001)?

2. Skal de generelle principper i den gældende [EU]-

lovgivning, navnlig lighedsprincippet, ligebehandlings-

princippet og princippet om forbud mod forskelsbe-

handling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, som

også er fastslået i chartrets artikel 20 og 21, i EMRK’s

artikel 14 (som er relevante i henhold til chartrets arti-

kel 52), i den europæiske socialpagt undertegnet den

18. juni 1961, i artikel 157 TEUF og i direktiv

2000/43/EF og 2000/78/EF, i forbindelse med an-

vendelse af direktiv 1999/70 fortolkes således, at de er

til hinder for en bestemmelse som den, der er inde-

holdt i artikel 485 i lovdekret nr. 297/94, ifølge hvilken

der i forbindelse med opgørelse af karriereforløbet

med henblik på lønmæssig indplacering udelukkende

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

05.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-743/23

kan tages højde for undervisningsperioder, som er ud-

ført i egenskab af ansat af ovennævnte ministerium el-

ler ved årligt akkrediterede, sidestillede, støtteberetti-

gede eller kompletterende lokale skoler, voksen- og ef-

teruddannelser samt internatskoler for piger, således at

lærere med tidsbegrænset ansættelse ved akkrediterede

skoler i forbindelse med opgørelse af karriereforløbet

(som finder sted efter fastansættelse af Ministero

dell’Istruzione e del Merito) behandles mindre gunstigt

og diskrimineres, idet disse ikke har ret til det ancien-

nitetstillæg, som derimod betales til lærere med tidsbe-

grænset ansættelse ved statslige, kommunale, årligt ak-

krediterede, sidestillede, støtteberettigede eller kom-

pletterende lokale skoler, voksen- og efteruddannelser

samt internatskoler for piger, der befinder sig i en sam-

menlignelig situation med enten lærere ved akkredite-

rede skoler med hensyn til arbejdets art, funktioner, er-

hvervsmæssige ydelser og forpligtelser eller med lærere

ved de akkrediterede skoler, som er omhandlet i lov nr.

62/2000, med hensyn til uddannelseskrav og arbejds-

forhold, idet de udfører samme opgaver og gennem

undervisningserfaring erhverver samme faglige, pæda-

gogiske, metode- og undervisningsmæssige, organisa-

tions- og relationsmæssige samt forskningsrelaterede

kompetencer som lærere ved akkrediterede skoler?

3. Skal begrebet »sammenlignelig fastansat« i § 4, stk.

1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansæt-

telse, som blev indgået den 18. marts 1999, og som er

knyttet som bilag til direktiv 1999/70, og de generelle

principper i den gældende [EU]-lovgivning, navnlig

lighedsprincippet, ligebehandlingsprincippet og prin-

cippet om forbud mod forskelsbehandling med hen-

syn til beskæftigelse og erhverv, som er fastslået i

chartrets artikel 20 og 21, fortolkes således, at i forbin-

delse med anerkendelse af anciennitetstillæg skal un-

dervisningsperioder i egenskab af midlertidigt ansat

ved akkrediterede skoler sidestilles med perioder tilba-

gelagt ved statslige skoler, årligt akkrediterede skoler,

sidestillede skoler, voksen- og efteruddannelser, støt-

teberettigede eller kompletterende lokale skoler og in-

ternatskoler for piger, idet disse lærere udfører samme

opgaver, har samme erhvervsmæssige forpligtelser og

har samme faglige, pædagogiske, metode- og under-

visningsmæssige, organisations- og relationsmæssige

samt forskningsrelaterede kompetencer?

GKV-Spitzenverband

1. Skal artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 883/2004,

sammenholdt med artikel 14, stk. 8, i

forordning nr. 987/2009, fortolkes således, at der ved

undersøgelsen af, om en væsentlig del af

virksomheden udøves i en medlemsstat, skal tages

hensyn til hele arbejdstagerens virksomhed,

herunder dennes virksomhed i tredjelande?

2. Eller skal artikel 13, stk. 1, i forordning nr.

883/2004, sammenholdt med artikel 14, stk. 8, i

forordning nr. 987/2009, fortolkes således, at der ved

undersøgelsen af, om en væsentlig del af

virksomheden udøves i en medlemsstat, kun skal tages

hensyn til den virksomhed, som

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

05.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

arbejdstageren udøver i medlemsstater?

C-749/23

Innogy Energie

Sagen vedrører:

a. Er ånden bag og formålet med Rådets direktiv

93/13/EØS om urimelige kontraktvilkår i forbruger-

aftaler til hinder for, at direktivets artikel 3, sammen-

holdt med nr. 1), litra e), i bilaget til dette direktiv, sam-

menholdt med direktivets artikel 5 om, at disse vilkår

altid skal være udarbejdet på en klar og forståelig måde,

samt effektivitetsprincippet som omhandlet i artikel 7,

fortolkes således, at en konventionalbod, der fremgår

af afsnittet »Øvrige bestemmelser« på side 1/2 (på før-

ste side) i en tiltrædelsesaftale, skal betragtes som en

egentlig del af den skriftlige aftale, der er indgået mel-

lem forbrugeren og leverandøren, selv om der (i mod-

sætning til den sædvanlige praksis på området for for-

brugeraftaler) på den »første« side ikke findes nogle

oplysninger, der identificerer kontraktparterne, ikke er

tilføjet nogle håndskrevne påtegninger, og bestemmel-

sen om konventionalbod fremgår af afsnittet »Øvrige

bestemmelser«, der fremstår som bestemmelser af

uvæsentlig betydning, for så vidt som det kan kræves

af forbrugeren, at den pågældende har gjort sig be-

kendt med denne side i aftalen, i tilfælde af, at der af

den anden side i aftalen (2/2), der er udfyldt og under-

skrevet, fremgår tilstrækkelige oplysninger om, at

denne side udgør side nummer 2, netop fordi denne er

betegnet som 2/2?

b. Er ånden bag og formålet med direktiv 93/13/EØS

til hinder for, at direktivets artikel 3, sammenholdt med

nr. 1), litra e), i bilaget til dette direktiv og/eller artikel

12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/944 fortolkes således, at størrelsen af det

faktiske direkte økonomiske tab for leverandøren, der

har indgået en tidsbegrænset aftale med forbrugeren

om levering af elektricitet til en fast pris, er uden be-

tydning, når leverandøren bringer denne aftale til op-

hør før tid på grund af forbrugerens misligholdelse af

aftalen?

Veolia Water Technologies e.a.

Sagen vedrører:

Skal principperne om gennemsigtighed, ligebehandling

og ikke-forskelsbehandling som omhandlet i artikel 2 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareind-

købskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter

og offentlige bygge- og anlægskontrakter (nu artikel 18,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om

ophævelse af direktiv 2004/18/EF) fortolkes således,

at de udelukker en fortolkning af national lovgivning,

der gør det muligt at fastlægge indholdet af en kontrakt

om offentlige indkøb indgået med et konsortium sam-

mensat af enheder fra forskellige EU-medlemsstater,

således at kontrakten må anses for at fastsætte en for-

pligtelse, der indirekte havde kunnet påvirke fastsættel-

sen af den pris, der er angivet i entreprenørens tilbud,

Justitsministeriet

O-sag

Dom

05.06.25

C-82/24

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

05.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-161/24

C-215/24

men hvilken forpligtelse ikke udtrykkeligt er fastsat i

kontraktens indhold eller i udbudsmaterialet, men som

følger af en bestemmelse i national ret, der ikke finder

direkte anvendelse på denne kontrakt, men som an-

vendes analogt?

OSA

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 102, litra a), [TEUF] fortolkes således, at

det udgør misbrug af dominerende stilling som om-

handlet i denne artikel, at en kollektiv forvaltningsor-

ganisation, der i en medlemsstat har et faktisk mono-

pol, over for enheder, der driver indkvarteringssteder,

anvender afgifter for licensudstedelse for overføring af

værker, der er beskyttet af ophavsretten, ved hjælp af

tv- eller radioapparater, der er stillet i værelser til privat

indkvartering af gæster, uden at der ved fastsættelsen

af disse afgifter er taget hensyn til, i hvilken grad de

enkelte værelser på de respektive indkvarteringssteder

faktisk er optaget?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, skal denne praksis vurderes i forhold til

(a) anvendelse af urimelige forretningsbetingelser, eller

(b) anvendelse af for høje priser?

–

Såfremt vurderingen skal foretages i forhold til an-

vendelse af urimelige forretningsbetingelser, hvilken

konkret test skal der anvendes?

–

Såfremt vurderingen skal foretages i forhold til an-

vendelse af for høje priser, hvilken konkret test skal

der anvendes

–

den almindelige »United Brands-test«,

eller en nærmere modificeret udgave af denne test?

3. Er det med henblik på at bevise, at praksis som om-

handlet i det første spørgsmål udgør en krænkelse af

artikel 102, litra a), TEUF, nødvendigt at godtgøre en

faktisk eller potentiel skadevirkning på konkurrencen

(herunder på forbrugervelfærden samt hvorvidt en do-

minerende virksomheds praksis har ført til udnyttelse

af dens konkurrenter)?

4. Er det med henblik på at bevise, at praksis som om-

handlet i det første spørgsmål udgør en krænkelse af

artikel 102, litra a), TEUF, nødvendigt at godtgøre en

mærkbar virkning af praksis på samhandelen mellem

Den Europæiske Unions medlemsstater, eller er en be-

grundet forudsætning om, at denne praksis kan have

en sådan virkning tilstrækkelig, uden at det er nødven-

digt at undersøge denne påvirknings reelle niveau?

Fira

Sagen vedrører:

»1. Kan fuldbyrdelsesstaten efter i medfør af artikel 4,

nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584 at have afslået at

fuldbyrde den europæiske arrestordre på grund af den

domfældtes bopælssted og efter at have anerkendt

domfældelsen påberåbe sig anvendelsen af sin natio-

nale lovgivning og sin kompetence som fuldbyrdelses-

stat med henblik på at udsætte den faktiske friheds-

straf, der er idømt af udstedelsesstaten, når proceduren

for fuldbyrdelse af den pågældende dom allerede er

indledt?

2. Kan det judicielle organ i fuldbyrdelsesstaten ud

over i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 8 og artikel

Erhvervsministe-

riet

O-sag

05.06.25

Justitsministeriet

O-sag

05.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-280/24

17, stk. 1 og 2, i rammeafgørelse 2008/909, ændre den

afgørelse, der er truffet af det judicielle organ i udste-

delsesstaten, og som har opnået retskraft i overens-

stemmelse med gældende lov?

3. Skal artikel 17, stk. 1, i rammeafgørelse 2008/909

fortolkes således, at fuldbyrdelsesstaten i henhold til

denne bestemmelse kan bevilge udsættelse af den fak-

tiske fængselsstraf under anvendelse af betingelserne i

sin nationale lovgivning, når de kompetente myndig-

heder i udstedelsesstaten har undladt at gøre dette i

henhold til deres lovgivning?

Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræf-

tende:

4. Burde de judicielle myndigheder i Spanien (fuldbyr-

delsesstaten) i betragtning af bestemmelserne i artikel

12, artikel 13 og artikel 17, stk. 3, i rammeafgørelse

2008/909 på forhånd have underrettet udstedelsessta-

ten om deres synspunkt hvad angår muligheden for at

udsætte den fængselsstraf, som den eftersøgte var ble-

vet idømt?«

Malicník

Sagen vedrører:

1. Er EU-retten til hinder for retspraksis, såsom dom

afsagt af Najvyšší súd

Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republiks øver-

ste domstol, Slovakiet) den

28. februar 2022, sagsnummer 7Cdo 294/2019, hvor-

efter kravet om, at genstanden

for den tjenesteydelse, for hvilken forbrugeren skal be-

tale et oprettelsesgebyr, skal

være klar og forståelig, er opfyldt ved, at »det følger af

definitionen af det

pågældende gebyr, at det er et oprettelsesgebyr, dvs.

for handlinger foretaget af

långiveren, som er nødvendige for aftalens indgåelse,

og som er dennes interne

anliggender og en del af dennes omkostninger, dvs. for

långiverens handlinger i

forbindelse med ydelsen af lånet, såsom udarbejdelse

af aftalen og dens indgåelse

osv.«, og at gebyrets størrelse er præcist defineret?

2. Har omfanget af långiverens omkostninger, der er

forbundet med den

tjenesteydelse, der er tilknyttet et sådant gebyr, betyd-

ning for vurderingen af, om

oprettelsesgebyret er urimeligt, og skal aftalen derfor

angive genstanden for en

sådan tjenesteydelse, eller angive om gebyret blot ud-

gør et vederlag, ved hvis

fastsættelse långiveren ikke er forpligtet til at tage hen-

syn til sine omkostninger til

levering af den tjenesteydelse, der er tilknyttet et sådant

gebyr?

3. Hvis oprettelsesgebyret skal afspejle långiverens

omkostninger til den

tjenesteydelse, der er tilknyttet et sådant gebyr, er

denne faktor da relevant i

forhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13, hvis långi-

veren ved hjælp af et sådant

Justitsministeriet

O-sag

Dom

05.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-292/24

C-345/24

gebyr videregiver alle de omkostninger, som långive-

ren har afholdt i forbindelse

med leveringen af den tjenesteydelse, der er tilknyttet

et sådant gebyr, til

forbrugeren, og hvis formålet med tjenesteydelsen er i

begge aftaleparters

interesse?

Iberia

Sagen vedrører:

Fastsætter artikel 31, stk. 2, andet punktum, i Montre-

alkonventionen (konvention om indførelse af visse

ensartede regler for international luftbefordring) en

præklusiv frist, og skal bestemmelsen nødvendigvis

fortolkes således, at en klage skal indgives senest 21

dage efter det tidspunkt, hvor bagagen er blevet tilba-

geleveret, eller kan en klage også indgives allerede in-

den tilbageleveringen af bagagen?

AGCOM

Sagen vedrører:

1) Finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2018/644 af 18.

april 2018 om grænseoverskridende pakkeleveringstje-

nester

–

for så vidt angår

indsamling af oplysninger

–

som sådan kun anvendelse

på grænseoverskridende

leveringsvirksomheder eller almengyldigt på alle pak-

keleveringsvirksomheder,

medmindre der fastsættes specifikke undtagelser med

hensyn til enkelte

bestemmelser?

2) Såfremt spørgsmålet besvares i den førstnævnte ret-

ning, udgør direktiv

97/67/EF eller de såkaldte »implicitte beføjelser« da

retsgrundlag for, at de

nationale forvaltningsmyndigheder under alle omstæn-

digheder kan pålægge

leveringsvirksomheder, herunder indenlandske, gene-

relle oplysningskrav?

3) Hvis det andet spørgsmål besvares benægtende, skal

det da opfattes som

rimeligt, ikke diskriminerende og foreneligt med artikel

14, 114 og 169 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2018/644 af 18. april 2018 ikke finder

anvendelse på

indenlandske leveringsvirksomheder?

4) Inden for hvilke grænser (herunder med hensyn til

såvel nødvendigheden

som proportionaliteten) kan den nationale forvalt-

ningsmyndighed pålægge

pakkeleveringsvirksomheder oplysningskrav, og er det

bl.a. tilladt uden sondring

at pålægge oplysningskrav angående

(i) de vilkår, som gælder for de forskellige kundekate-

gorier,

(ii) de aftaler, som regulerer forholdene mellem den

enkelte

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

O-sag

Dom

05.06.25

Transportmini-

steriet

O-sag

05.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-359/24

pakkeleveringsvirksomhed og de virksomheder, der på

forskellige måder

afhængigt af de særlige forhold i den pågældende sek-

tor er beskæftigede med

tilvejebringelsen af den omhandlede tjeneste, og

(iii) de økonomiske vilkår og de forskellige former for

retlig beskyttelse af de

arbejdere, som på forskellige måder er beskæftigede

med tilvejebringelsen af den

omhandlede tjeneste?

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Re-

publik

Påstande:

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 7, og arti-

kel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fælles-

skabets vandpolitiske foranstaltninger 1 samt artikel

14, stk. 3, og artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2007/60/EF om vurdering og sty-

ring af risikoen for oversvømmelser 2 , idet denne

medlemsstat ikke har revideret og ajourført vandom-

rådeplanerne og ikke har sendt kopier af ajourførin-

gerne til Kommissionen, og idet den ikke har revideret

og om nødvendigt ajourført risikostyringsplanerne for

oversvømmelser og ikke har stillet revisionerne og,

hvis det er relevant, ajourføringerne heraf til rådighed

for Kommissionen.

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

Stockholms Hamn

Sagen vedrører:

1. Skal begunstigelseskriteriet i artikel 107, stk. 1, i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for-

tolkes således, at den årlige kompensation, som en

statslig myndighed i henhold til en aftale betaler af

statsmidler til et kommunalt aktieselskab, med henblik

på at kompensere for selskabets forpligtelse til afgifts-

frit at levere en bestemt tjenesteydelse, nemlig sluse-

drift, som indtil indgåelsen af denne aftale var pålagt

en afgift,

a) i sin helhed skal anses for støtte, der fordrejer eller

truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at be-

gunstige modtageren?

b) skal anses for støtte, der fordrejer eller truer med at

fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige mod-

tageren, for så vidt som denne kompensation oversti-

ger modtagerens tidligere årlige indtægter fra afgifter

for tjenesteydelsen, idet der tages hensyn til ændringer

i f.eks. forbrugerprisindekset og trafikmængden i slu-

sedriften?

c) skal anses for støtte, der fordrejer eller truer med at

fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige mod-

tageren, for så vidt som denne kompensation oversti-

ger modtagerens årlige omkostninger ved at levere tje-

nesteydelsen?

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

05.06.25

C-401/24

Skatteministeriet

O-sag

05.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-541/24

d) skal anses for støtte, der fordrejer eller truer med at

fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige mod-

tageren på grundlag af en anden beregningsmodel?

e) ikke på nogen måde skal anses for støtte, der fordre-

jer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene

ved at begunstige støttemodtageren?

2. Skal en aftale om en statslig myndigheds årlige ud-

betaling af statsmidler til et kommunalt aktieselskab

som kompensation for selskabets forpligtelse til af-

giftsfrit at levere en ikke-landbrugsmæssig tjeneste-

ydelse, dvs. slusedrift, som blev indgået før Sveriges

tiltrædelse af Unionen, og som ikke er blevet anmeldt

til Kommissionen, anses for eksisterende støtte, der i

henhold til artikel 1, litra b), nr. i), i Rådets forordning

(EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af reg-

ler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde skal betragtes som

lovlig, for så vidt som Kommissionen ikke har konsta-

teret, at støtten er uforenelig med det indre marked?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

skal en sådan årlig kompensation da alligevel anses for

ny støtte, når aftalen efter Sveriges tiltrædelse af Unio-

nen i henhold til de oprindelige vilkår flere gange er

blevet forlænget med fem år ad gangen på grund af

manglende opsigelse, og den årlige kompensation for

hver ny femårsperiode er blevet ændret på grundlag af

både forbrugerprisindekset og omfanget af den afgifts-

fri tjenesteydelse, der blev leveret i den foregående af-

taleperiode, i dette tilfælde trafikmængden i slusedrif-

ten?

Naltov

Sagen vedrører:

1. Skal chartrets artikel 47, sammenholdt med artikel 7

og 8, og databeskyttelsesforordningen fortolkes såle-

des, at en advokat, der ikke repræsenterer nogen af par-

terne i en given retssag, kan gives ubegrænset adgang

til sagsakterne i den pågældende retssag alene på grund

af sin egenskab af advokat?

2. Skal chartrets artikel 47, sammenholdt med artikel 7

og 8, og databeskyttelsesforordningen, fortolkes såle-

des, at en person, der i en given retssag hverken er part

eller advokat for en part, altid skal godtgøre at have en

legitim interesse for at få adgang til sagsakterne i denne

retssag?

3. Skal chartrets artikel 47, sammenholdt med artikel 7

og 8, og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra a), fortolkes således, at samtykke fra alle parter i

en retssag altid er nødvendigt for at give en person, der

hverken er part eller advokat i denne retssag, adgang til

akterne i retssagen?

4. Skal chartrets artikel 47 og artikel 19 TEU fortolkes

således, at der kan indledes en disciplinærsag mod en

dommer, der har givet en person, der i en given retssag

hverken er part eller advokat, adgang til akterne i

denne retssag:

a) før det er fastslået, at en bestemmelse i national ret

er i strid med EU-retten

b) efter at det er fastslået, at en bestemmelse i national

ret er i strid med EU-retten?

Justitsministeriet

O-sag

Dom

05.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

T-681/22

T-781/22

C-679/23 P

5. Skal chartrets artikel 47 og artikel 19 TEU fortolkes

således, at en national ret kan nægte at efterkomme in-

strukserne fra en anden national ret, der efterprøver

lovligheden af en forvaltningsakt, som regulerer forlø-

bet af proceduren ved den første ret, når den først-

nævnte nationale ret er i tvivl om, hvorvidt en national

lovgivning er forenelig med EU-retten, og er af den

opfattelse, at den anfægtede forvaltningsakt er i over-

ensstemmelse med EU-retten?

6. Skal artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt med

chartrets artikel 47 (kravet om domstolenes uaf-

hængighed og upartiskhed), fortolkes således, at alle

Unionens dommere skal overholde ensartede, harmo-

niserede etiske minimumskrav til deres adfærd, og

navnlig princippet om databeskyttelse (fortrolighed og

tavshedspligt)?

Spanien mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU)

2022/1614 (1) af 15. september 2022 om fastlæggelse

af de eksisterende dybhavsfiskeriområder og opstilling

af en liste over områder, hvor sårbare marine økosy-

stemer vides at forekomme eller sandsynligvis fore-

kommer, annulleres, for så vidt angår oprettelsen af li-

sten over områder, hvor sårbare marine økosystemer

vides at forekomme eller sandsynligvis forekommer,

som omhandlet i forordningens artikel 2 og bilag II.

—Det

fastslås desuden, at artikel 9, stk. 6 og 9, i for-

ordning 2016/2336 (2) er ugyldig, jf. artikel 277 TEUF.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

Madre Querida m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Artikel

2 i og bilag II til Kommissionens gennemfø-

relsesforordning (EU) 2022/1614 (1) af 15. september

2022 om fastlæggelse af de eksisterende dybhavsfiske-

riområder og opstilling af en liste over områder, hvor

sårbare marine økosystemer vides at forekomme eller

sandsynligvis forekommer, annulleres.

—Subsidiært

og indirekte fastslås det, at artikel 9, stk.

6 og 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/2336 (2) 2336 af 14. december 2016 om

fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter

dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og be-

stemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det

nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 2347/2002 (grundforordningen)

er ugyldige henhold til artikel 277 TEUF.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne

WS m.fl. mod Frontex

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves i sin helhed.

—

Hvis Domstolen finder det nødvendigt, hjemvises

sagen til

Retten, således at denne i lyset af Domstolens dom i

denne appelsag kan træffe afgørelse om de faktiske

omstændigheder,

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

11.06.25

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

11.06.25

Forsvarsministe-

riet

O-sag

12.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-7/24

der er af relevans for sagen, og om det første til det

ottende

anbringende, som blev fremsat af appellanterne.

—

Subsidiært

—

såfremt Domstolen måtte anse det

for muligt

—

træffes der endelig afgørelse om de spørgsmål, der

genstand for denne appel, og det første til det ottende

anbringende, som blev fremsat af appellanterne i før-

ste

instans, tages til følge.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Frontex at

betale

appellanternes omkostninger i forbindelse med denne

appelsag

og de omkostninger, der var forbundet med sag T-

600/21 for

Retten, med tillæg af renter.

Deutsche Rentenversicherung Nord et BG Ver-

kehr (forelagt af Retten i Svendborg)

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 85, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.

883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de so-

ciale sikringsordninger forstås således, at det er en

forudsætning for den forpligtede institutions regres-

krav efter bestemmelsen, at der i medlemsstaten, hvor

skaden er sket, er hjemmel til den type erstatning eller

godtgørelse, som der fremsættes regreskrav for, eller

tilsvarende ydelse, som en følge af den

Palmstråle

Sagen vedrører:

Skal momsdirektivets artikel 143, stk. 1, litra e), og EU-

toldkodeksens artikel 86, stk. 6, og 203 fortolkes såle-

des, at både de materielle og processuelle betingelser,

der er fastsat i artikel 203, skal være opfyldt med hen-

blik på, at fritagelse for importafgift og følgelig frita-

gelse for moms indrømmes i forbindelse med genind-

førsel, såfremt en toldskyld i henhold til EU-toldko-

deksens artikel 79 er opstået som følge af manglende

overholdelse af den frembydelsesforpligtelse, der er

fastsat i EU-toldkodeksens artikel 139, stk. 1?

Tallinna linn

Sagen vedrører:

Kan artikel 14, stk. 3, i og bilag VII, nr. 1) og 2), til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF

af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne

mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser

under arbejdet, sammenholdt med ottende betragtning

til og artikel 1, stk. 1, og artikel 3, nr. 1) og 2), i samme

direktiv, fortolkes således, at en ordning, hvorefter en

arbejdsgiver har ret til at forpligte arbejdstagere, som

er udsat for biologiske agenser, og som har et ansæt-

telsesforhold til arbejdsgiveren, til at lade sig vaccinere,

er forenelig med disse bestemmelser?

Supplerende spørgsmål:

a) Udgør en vaccination en foranstaltning til sundheds-

beskyttelse på arbejdspladsen som omhandlet i artikel

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

Dom

12.06.25

C-125/24

Skatteministeriet

O-sag

Dom

12.06.26

C-219/24

Udenrigsministe-

riet

Beskæftigelses-

ministeriet

F-sag

Dom

12.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-296/24 -

C-307/24,

Jouxy m.fl

14, stk. 3, i direktiv 2000/54/EF, som arbejdsgiveren

kan påbyde inden for et eksisterende ansættelsesfor-

hold uden samtykke fra den arbejdstager, som er udsat

for biologiske agenser?

b) Er det i overensstemmelse med bestemmelserne i

artikel 1, stk. 3, artikel 6, stk. 1 og stk. 2, litra a) og g),

og artikel 9, stk. 1, litra a) og b), i Rådets direktiv

89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af for-

anstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikker-

hed og sundhed under arbejdet samt i artikel 3, stk. 1,

artikel 31, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, at en

arbejdsgiver inden for et eksisterende ansættelsesfor-

hold obligatorisk påbyder en vaccination?

Jouxy m.fl.

Sagen vedrører:

l a) Skal betingelsen om at »forsørge« et barn, som er

grundlaget for status som familiemedlem som om-

handlet i EU-rettens bestemmelser som fortolket i

Domstolens praksis i forbindelse med arbejdskraftens

frie bevægelighed og en grænsearbejders modtagelse af

en social fordel, som er knyttet til dennes udøvelse af

lønnet beskæftigelse i en medlemsstat, for vedkom-

mendes ægtefælles eller registrerede partners barn,

som vedkommende ikke har noget slægtskabsforhold

til, i sig selv eller sammenholdt med princippet om ud-

vidende fortolkning af bestemmelserne til gennemfø-

relse af arbejdskraftens frie bevægelighed, fortolkes så-

ledes, at den er opfyldt, og dermed giver ret til at mod-

tage den sociale fordel,

–

alene som følge af ægteskabet

eller det registrerede partnerskab mellem grænsearbej-

deren og en af barnets forældre

–

alene som følge af,

at grænsearbejderen og barnet har fælles bopæl eller

opholdssted

–

alene som følge af, at grænsearbejderen

afholder generelle udgifter af enhver art for barnet,

selv om de o dækker andre behov end de grundlæg-

gende og fortæringsmæssige o betales til en tredjepart

og kun indirekte gavner barnet o ikke betales i barnets

eksklusive eller specifikke interesse, men gavner hele

husholdningen o kun er lejlighedsvise o er mindre end

dem, der afholdes af forældrene o kun er af mindre be-

tydning i forhold til barnets behov

–

alene som følge

af, at udgifterne dækkes af en fælles konto for grænse-

arbejderen og dennes ægtefælle eller registrerede part-

ner, som er barnets forælder, uanset hvorfra midlerne

på denne konto hidrører

–

alene som følge af, at barnet

er under 21 år?

1 b) Såfremt det første spørgsmål besvares benæg-

tende, skal betingelsen om at »forsørge« da fortolkes

således, at den er opfyldt og dermed giver ret til at

modtage den sociale fordel, når det er godtgjort, at to

eller flere af disse omstændigheder foreligger?

2) Skal betingelsen om at »forsørge« et barn, som er

grundlaget for status som familiemedlem som om-

handlet i EU-rettens bestemmelser som fortolket i

Domstolens praksis i forbindelse med arbejdskraftens

frie bevægelighed og en grænsearbejders modtagelse af

en social fordel, som er knyttet til dennes udøvelse af

Uddannelses- og

Forskningsmini-

steriet

Skatteministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

12.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-314/24 P

T-450/22

T-235/24

lønnet beskæftigelse i en medlemsstat, for vedkom-

mendes ægtefælles eller registrerede partners barn,

som vedkommende ikke har noget slægtskabsforhold

til, i sig selv eller sammenholdt med princippet om ud-

vidende fortolkning af bestemmelserne til gennemfø-

relse af arbejdskraftens frie bevægelighed, fortolkes så-

ledes, at den ikke er opfyldt, og dermed udelukker ret-

ten til at modtage den sociale fordel,

–

alene som følge

af, at barnets forældre er underlagt en underholdspligt,

uanset o om denne underholdspligt er fastsat ved en

retsafgørelse eller ved aftale o hvilket beløb denne un-

derholdspligt er fastsat til o om den, der har pligt til at

betale dette bidrag, reelt betaler det o om grænsearbej-

derens bidrag kompenserer for manglende betaling fra

en af barnets forældre

–

alene som følge af, at barnet i

perioder bor hos den anden forælder i forbindelse med

udøvelsen af en indkvarterings- eller samværsret, delt

bopæl eller en anden model?

Papouis Dairies m.fl. mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Der tages stilling til annullationsanbringenderne.

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2021/591

(1) af 12. april 2021 om registrering af en betegnelse i

registret

over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede

geografiske betegnelser (»Χαλλούμι« (Halloumi)/»Hel-

lim«

(BOB)), herunder og som ændret ved de tre ændringer,

annulleres.

EUT C af 17. juni

2024, nr. C/2024/3600

—

Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes

sagsomkostninger.

—

Subsidiært henvises sagen til Retten.

Sberbank Europe mod Afviklingsinstansen

Påstande:

—Afviklingsinstansens

afgørelse af 1. marts 2022 om

ikke at afvikle

sagsøgeren annulleres i henhold til artikel 264 TEUF.

—Afviklingsinstansen

tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

Zver mod Kommissionen

Påstande:

Kommissionens afgørelse af 7. marts 2024, hvorved

der blev givet delvis afslag på sagsøgerens begæring om

aktindsigt, annulleres.

Sagsøgte pålægges øjeblikkeligt at fremsende alle øn-

skede dokumenter til sagsøgeren eller at give sagsøge-

ren adgang hertil, herunder de meddelelser, der blev

fremsendt ved elektronisk post, vedrørende tilrettelæg-

gelsen af det besøg, som næstformanden for Europa-

Kommissionen, Věra Jourová, aflagde i Slovenien den

1., 2. og 3. marts 2023.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne og

omkostningerne til advokatbistand.

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

12.06.25

Finansiel Stabili-

tet

O-sag

Dom

18.06.25

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

18.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-671/23

C-785/23

Lietuvos bankas

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 59 i direktiv 2015/849 fortolkes således,

at bestemmelsen er til hinder for national lovgivning,

hvorefter hver overtrædelse, såfremt den kompetente

nationale myndighed i forbindelse med én enkelt kon-

trol konstaterer, at der er sket en række overtrædelser

af forskellige krav i artikel 59, stk. 1, litra a)- d), i direk-

tiv 2015/849, anses for at udgøre en særskilt systema-

tisk overtrædelse, og hver af disse overtrædelser er gen-

stand for en særskilt bøde under hensyntagen til det

maksimale bødeniveau, som er fastsat i den nationale

lovgivning, der gennemfører direktiv 2015/849?

2. Skal artikel 59 i direktiv 2015/849 fortolkes således,

at bestemmelsen er til hinder for national lovgivning,

der fastlægger, at hver overtrædelse, såfremt den kom-

petente nationale myndighed konstaterer, at der er be-

gået en række overtrædelser af de samme krav i artikel

59, stk. 1, litra a)-d), i direktiv 2015/849 i forbindelse

med én enkelt kontrol, anses for at udgøre en særskilt

systematisk overtrædelse, og hver af disse overtrædel-

ser er genstand for en særskilt bøde under hensyntagen

til det maksimale bødeniveau, der er fastsat i den nati-

onale lovgivning, der gennemfører direktiv 2015/849?

3. Såfremt mindst et af de ovennævnte spørgsmål be-

vares bekræftende, hvilke kriterier skal der da tages i

betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af, hvor-

vidt en overtrædelse i henhold til artikel 59 i direktiv

2015/849 er systematisk?

Bulgarian Posts

Sagen vedrører:

1. Skal ydelser, som indehaveren af licensen til levering

af den universelle posttjeneste på Republikken Bulga-

riens område præsterer på grundlag af individuelle

kontrakter med brugere af posttjenester, anses for at

være tjene-steydelser, der som omhandlet i artikel 132

i afsnit IX, kapitel 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af

28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssy-

stem præsteres af et »offentligt postvæsen« og er »af

almen interesse«, når det i disse individuelle kontrakter

er fastsat, at ydelsen skal opfylde en af eller alle føl-

gende betingelser: afhentning af forsendelser uden for

indleveringssteder-ne (afhentningen og forkyndelsen

sker på ordregiverens adresse); afhentnin-gen og for-

kyndelsen sker på et tidspunkt, der på forhånd er aftalt

med ordre-giverne; hyppigheden af afhentningen og

forkyndelsen er højere end den hyppighed, der er fast-

sat i de ved lov fastlagte regler om den universelle post-

tjenestes kvalitet og tjenesternes effektivitet, idet det er

fastsat, at der også kan ske yderligere afhentninger

uden for postfilialernes åbningstider på ordregiverens

forlangende med større hyppighed end den, der ud-

trykkeligt er aftalt i kontrakten; levering af tjenesteydel-

sen til en lavere pris end den, der er godkendt af KRS

(Komisia za regulirane na saobshteniata, Regulierung-

skom-mission für Kommunikation, reguleringskom-

missionen for kommunikation, den nationale regule-

Erhvervsministe-

riet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

19.06.25

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

19.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-17/24

ringsmyndighed, som godkender priserne for den uni-

verselle posttjeneste i Bulgarien), eller med større ra-

batter end dem, der er godkendt af KRS?

2. Følger det af artikel 12, andet led, i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december

1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets in-

dre marked for posttjenester og forbedring af disse tje-

nesters kvalitet, at de ydelser, der præsteres af en per-

son, som er licenshaver for den universelle posttjene-

ste, ikke frembyder kendetegnene ved en universel

posttjeneste i direktivets forstand, når den i henhold til

en individuel kontrakt præsteres til en lavere pris, end

den der er godkendt for en tilsvarende form for uni-

versel posttjeneste, og det ikke er godtgjort, at den så-

ledes aftalte pris dækker omkostningerne ved leverin-

gen?

3. Tilsidesættes princippet om gennemsigtighed og om

ikke-diskrimination, som er forankret i artikel 12,

fjerde led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for

udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjene-

ster og forbedring af disse tjenesters kvalitet, såfremt

en person, som er indehaver af en licens til levering af

den universelle posttjeneste, indgår individuelle kon-

trakter om levering af den universelle posttjeneste,

hvori vedkommende fastsætter andre betingelser for

leveringen af ydelsen, som er gunstigere end de offent-

liggjorte og alment tilgængelige betingelser?

4. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, be-

grunder dette da, at transaktionerne ikke behandles

som fritaget for afgift som omhandlet i artikel 132 i

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006

om det fælles merværdi-afgiftssystem?

CeramTec

Sagen vedrører:

Er de ugyldighedsgrunde, der består i registreringen af

et varemærke i strid med bestemmelserne i artikel 7 på

den ene side og af ond tro hos ansøgeren på datoen for

indgivelsen af ansøgningen på den anden side, jf. hen-

holdsvis litra a) og b) i artikel 52, stk. 1, i samme for-

ordning, uafhængige af hinanden og uden sammen-

fald?

Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, kan

ond tro hos ansøgeren da bedømmes i lyset af alene

den absolutte registreringshindring, der er fastsat i ar-

tikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning 207/2009, når

det ikke er blevet konstateret, at det tegn, der er ansøgt

registreret som varemærke, udelukkende består af en

udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et

teknisk resultat?

Skal artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF)

207/2009 fortolkes således, at denne bestemmelse

udelukker ond tro hos en ansøger, der har indgivet en

ansøgning om varemærkeregistrering i den hensigt at

beskytte en teknisk løsning, hvis det efter denne indgi-

velse er blevet opdaget, at der ikke forelå en forbin-

delse mellem den omhandlede tekniske løsning og de

tegn, som udgør det varemærke, der er søgt registreret?

Erhvervsministe-

riet

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

O-sag

Dom

19.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-45/24

Verein für Konsumenteninformation

Påstande:

Sagen vedrører:

1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles be-

stemmelser om kompensation og bistand til luftfarts-

passagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning

(EØF) nr. 295/91, og navnlig denne forordnings arti-

kel 8, stk. 1, litra a), fortolkes således, at den købspris

for billetten, der skal tages i betragtning ved fastsættel-

sen af den refusion, som luftfartsselskabet skal betale

en passager i tilfælde af aflysning af en flyafgang, også

omfatter forskellen mellem det beløb, som passageren

har betalt, og det beløb, som luftfartsselskabet har

modtaget, med et beløb svarende til provisionen for en

virksomhed, der har fungeret som formidler mellem

dem, når luftfartsselskabet ganske vist er vidende om,

at den anden virksomhed normalt opkræver en provi-

sion (et formidlingsgebyr) for en formidlingsydelse,

men i det konkrete tilfælde ikke kender denne provisi-

ons størrelse?

2. Er det passageren, der kræver refusion, som skal

løfte bevisbyrden for, at luftfartsselskabet har den nød-

vendige viden, eller skal luftfartsselskabet bevise, at det

ikke havde den nødvendige viden om provisionen?

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni

2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstje-

nester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked og i hen-

hold til

artikel 49 TEUF og 56 TEUF, idet den har vedtaget

artikel

94a, stk. 1, i Prawo Farmaceutyczne (lov om lægemid-

ler).

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

Soledil

Sagen vedrører:

Skal artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv

93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvil-

kår i forbrugeraftaler samt artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder fortol-

kes

(a) således, at de er til hinder for anvendelsen af natio-

nale processuelle principper, hvorefter de præjudicielle

spørgsmål, herunder vedrørende ugyldigheden af en

aftale, som ikke er blevet rejst eller konstateret under

en kassationsankesag, og som logisk set er uforenelige

med beskaffenheden af domskonklusionen i kassati-

onsdommen, ikke må vurderes i en hjemvist sag eller

inden for den af parterne iværksatte kassationsappel til

Transportmini-

steriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

O-sag

Dom

19.06.25

C-200/24

Lægemiddelsty-

relsen

O-sag

Dom

19.06.25

C-320/24

Forbrugerom-

budsmanden

O-sag

19.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

prøvelse af dommen afsagt af den appeldomstol, som

har behandlet den hjemviste sag,

(b) også i lyset af betragtningen vedrørende forbruger-

nes fuldstændige passivitet, såfremt disse aldrig tidli-

gere har gjort gældende, at de urimelige kontraktvilkår

er ugyldige/virkningsløse, og først gjort det i forbin-

delse med kassationsappel som følge af udfaldet af den

hjemviste sag,

urimelige karakter af et vilkår om en uforholdsmæssigt

stor bod, hvis nedsættelse under kassationsankesagen

er blevet ændret efter passende kriterier (quantum),

også henset til forbrugernes manglende anfægtelse af

den urimelige karakter af vilkåret (an), som først er ble-

vet påberåbt efter den i den hjemviste sag trufne afgø-

relse?

C-338/24

Sanofi Pasteur

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 13 i direktiv 85/374/EØF af 25. juli

1985, således som den fortolkes i dom af 25. april 2002

(Maria Victoria Gonzalez Sanchez mod Medicina

Asturiana SA., sag C-183/00), hvorefter skadelidte kan

påberåbe sig andre ordninger om ansvar i og uden for

kontraktforhold baseret på andre grundlag end det, der

indføres ved direktivet, fortolkes således, at en person,

der har lidt skade som følge af et defekt produkt, kan

kræve erstatning for sin skade fra producenten på

grundlag af den generelle ordning om culpaansvar ved

bl.a. at påberåbe sig fortsat markedsføring af produk-

tet, manglende opfyldelse af pligten til at udvise omhu

i forbindelse med de risici, som produktet indebærer,

eller at produktet generelt har en sikkerhedsmangel?

2. Er artikel 11 i direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985,

hvorefter skadelidtes rettigheder i henhold til direkti-

vet ophører ti år efter den dag, da det produkt, der har

forårsaget skaden, er blevet bragt i omsætning, i strid

med bestemmelserne i artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så

vidt som den fratager skadelidte, hvis skade forårsaget

af et defekt produkt er i udvikling, dennes ret til adgang

til domstolene?

3. Kan artikel 10 i direktiv 85/374/EØF af 25. juli

1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administra-

tivt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produkt-

ansvar, der som starttidspunkt for forældelsesfristen

på tre år fastsætter »den dag, da klageren har fået eller

burde have fået kendskab til skaden, defekten og pro-

ducentens identitet«, fortolkes således, at denne frist

først løber fra den dato, hvor hele skaden er kendt,

navnlig via fastsættelse af et stationærtidspunkt, der de-

fineres som det tidspunkt, hvorfra der ikke længere

sker en udvikling i skadelidtes tilstand, således at for-

ældelsen, når der er tale om en sygdom i udvikling, ikke

begynder at løbe, og ikke fra den dag, på hvilken der

opnås vished for skaden i tilknytning til det defekte

produkt, uanset hvordan skaden senere har udviklet

sig?«

Justitsministeriet

O-sag

19.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

C-396/24

C-419/24

Lubreczlik

Sagen vedrører:

a) Er artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af

5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbruger-

aftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29) i strid med en

national retspraksis, hvorefter en forbruger ved kon-

statering af et urimeligt vilkår i en aftale, herunder i en

aftale, der er indgået med en forbruger, hvorfor aftalen

efterfølgende bliver ugyldig, især en kreditaftale, er for-

pligtet til at tilbagebetale hele det nominelle lånebeløb,

der er modtaget fra en erhvervsdrivende i henhold til

den ugyldige aftale, uanset størrelsen af de afdrag, som

forbrugeren har foretaget i henhold til denne aftale, og

uanset den faktiske restgæld, mens den erhvervsdri-

vende kan kræve, at forbrugeren tilbagebetaler hele det

nominelle lånebeløb, der er udbetalt til forbrugeren i

henhold til den ugyldige aftale, uanset størrelsen af de

afdrag, som forbrugeren har betalt i henhold til denne

aftale, og uanset den faktiske restgæld?

b) Er artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF [...]

i strid med en national retspraksis, hvorefter en natio-

nal domstol ved behandling af en sag om tilbagebeta-

ling af ydelser leveret af en erhvervsdrivende til en for-

bruger i henhold til en ugyldig kreditaftale, er forpligtet

til at tilkende den erhvervsdrivende hele det beløb, der

er udbetalt til forbrugeren i henhold til den ugyldige

kreditaftale, uanset om forbrugeren stadig er skyldner

over for den erhvervsdrivende, og uanset størrelsen af

de ydelser, som forbrugeren har betalt til den erhvervs-

drivende i henhold til den ugyldige kreditaftale?

c) Er artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF [...]

i strid med en bestemmelse i national ret, hvorefter en

national domstol, ved forbrugerens anerkendelse af et

krav i en sag anlagt af en erhvervsdrivende, er forplig-

tet til automatisk at gøre en dom, der tilkender kravet,

umiddelbart eksigibelt?

Hôtel Plaza

Sagen vedrører:

Skal artikel 1, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 98/59/EF

af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, som

bestemmer,

a) at der ved kollektive afskedigelser forstås sådanne

afskedigelser, som foretages af en arbejdsgiver af en el-

ler flere grunde, som ikke kan tilregnes arbejdstageren

selv, når antallet af afskedigelser efter medlemsstater-

nes valg udgør:

i) enten inden for et tidsrum af 30 dage:

- mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger

over 20 og færre end 100 arbejdstagere

- mindst 10% af antallet af arbejdstagere i virksomhe-

der, som normalt beskæftiger mindst 100 og højst 300

arbejdstagere

- mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger

mindst 300

Arbejdstagere

ii) eller inden for et tidsrum af 90 dage, mindst 20, uan-

set hvilket antal arbejdstagere virksomheden normalt

beskæftiger,

Justitsministeriet

O-sag

Dom

19.06.25

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

Dom

19.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25

fortolkes således, at personale, der stilles til rådighed

for virksomheden af en ekstern virksomhed, og som

på tidspunktet for afskedigelsesprocedurens indled-

ning er til stede i lokalerne og normalt er beskæftiget i

brugervirksomheden,

skal medregnes som arbejdstagere ved beregningen af

arbejdsstyrken i henhold til denne bestemmelse?