Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 519
Offentligt
3036509_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
EUJUR j.nr. 23/02607
6. juni 2025
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i uge 23-25 i retssager,
som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdelegation,
indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af generaladvoka-
tens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske regering,
oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Generaladvoka-
tens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside (http://cu-
ria.europa.eu/)
på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-769/22
Titel og kort sagsresumé
Kommissionen mod Ungarn (LGBT+) (Rol.)
Emne:
LGBT+ rettigheder
Påstande;
Det fastslås, at Ungarn med vedtagelsen af a pedofil
bűnelkövetőkkel szembeni szigorúbb fellépésről, valamint a
gyermekek
védelme
érdekében
egyes
törvények
módosításáról szóló 2021. évi LXXIX. törvény (lov nr.
LXXIX af 2021 om strengere foranstaltninger mod pædofile
lovovertrædere og ændring af visse love til beskyttelse af min-
dreårige) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-ret-
ten på følgende vis:
1)
—Ved
indførelsen af et forbud mod, at mindreårige har ad-
gang til indhold, der formidler eller fremstiller en afvigelse
fra den egentlige identitet, der svarer til kønnet ved fødslen,
samt kønsskifte eller homoseksualitet, har Ungarn tilsidesat
artikel 3, stk. 2, i direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel
(1), artikel 16 og 19 i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydel-
ser i det indre marked (2), artikel 56 i traktaten om Den Eu-
ropæiske Unions funktionsmåde og artikel 1, 7, 11 og 21 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-
tigheder.
—Ved
indførelsen af et forbud mod, at mindreårige har ad-
gang til reklamer, der formidler eller fremstiller en afvigelse
fra den egentlige identitet, der svarer til kønnet ved fødslen,
samt kønsskifte eller
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Børne- og Under-
visningsministeriet
Digitaliseringsmini-
steriet
Kulturministeriet
Erhvervsministeriet
Proces-
skridt
GA
Dato
05.06.25
1
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0002.png
C-629/23
C-458/24
homoseksualitet, har Ungarn tilsidesat artikel 9, stk. 1, litra
c), nr. ii), i direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietje-
nester (3), artikel 3, stk. 2, i direktiv 2000/31/EF om elek-
tronisk handel, artikel 16 og 19 i direktiv 2006/123/EF om
tjenesteydelser i det indre marked, artikel 56 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 1, 7, 11
og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder.
—Ved
at pålægge udbydere af kommunikationstjenester,
som
tilbyder lineære kommunikationstjenester, en forpligtelse til
at
kvalificere alle programmer, hvis afgørende element er for-
midle eller fremstilling af en afvigelse fra den egentlige iden-
titet, der svarer til kønnet ved fødslen, samt kønsskifte eller
homoseksualitet, under kategori V og dermed udsende pro-
grammerne mellem kl. 22 og kl. 05 og ved at udelukke denne
type programmer fra kvalificeringen som kommunikation i
offentlighedens interesse eller reklame med nytteværdi for
samfundet har Ungarn tilsidesat artikel 6a, stk. 1, i direktiv
2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester og artikel 1, 7,
11 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-
gende rettigheder.
M.fl.
Eesti Suurkiskjad
Spørgsmål:
1) Skal habitatdirektivets artikel 14, stk. 1, fortolkes såle-
des, at denne bestemmelse fastsætter en forpligtelse til ved
gennemførelsen af en af de heri nævnte foranstalt-ninger at
sikre en gunstig bevaringsstatus for en regional bestand af
en art i en bestemt medlemsstat, eller kan der tages hensyn
til bevaringsstatussen for den samlede bestand på Den Eu-
ropæiske Unions medlemsstaters område?
2) Såfremt det er tilladt at tage hensyn til den samlede be-
stand på Den Europæiske Unions medlemsstaters område,
skal habitatdirektivet da fortolkes således, at det fastsætter
et krav om et formelt samarbejde mellem de medlemssta-
ter, på hvis område bestandens udbredelses-område er be-
liggende, med henblik på bevaring af denne bestand, eller
er det tilstrækkeligt, at den med-lemsstat, der træffer de i
habitatdirektivets artikel 14 nævnte foranstaltninger, fast-
slår situationen for bestan-den af arten i de øvrige berørte
medlemsstater eller fastlægger betingelserne herfor i en na-
tional forvalt-ningsplan?
3) Kan habitatdirektivets artikel 1, litra i), fortolkes såle-
des, at en regional bestand af en art, der efter kriterierne
for IUCN’s rødliste er kvalificeret som »truet« (VU), kan
have en gunstig bevaringsstatus som omhandlet i habi-tat-
direktivet?
4) Kan habitatdirektivets artikel 1, litra i), sammenholdt
med artikel 2, stk. 3, fortolkes således, at der ved be-døm-
melsen af en arts gunstige bevaringsstatus også kan tages
hensyn til de økonomiske, sociale og kulturelle behov og til
regionale og lokale særpræg?
Daraa
Sagen vedrører:
1) Skal artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 604/2013 (herefter
»Dublin-III[1]forordningen«), henholdsvis Dublin-III-for-
ordningen i sig selv fortolkes således, at den medlemsstat,
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Ministeriet for Grøn
Trepart
Dom
12.06.25
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
MF
18.06.25
2
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0003.png
C-446/24
som afgør, hvem der er ansvarlig, også skal fortsætte med at
undersøge kriterierne i kapitel III og selv bliver ansvarlig,
hvis den medlemsstat, som er ansvarlig i henhold til disse kri-
terier, ikke er villig til at modtage Dublin-tilbagesendte?
2) Gælder denne forpligtelse for den medlemsstat, som af-
gør, hvem der er ansvarlig, til at fortsætte med at undersøge
kriterierne i kapitel III også i tilfælde af, at der i den med-
lemsstat, som ikke er villig til at modtage, ikke er tale om sy-
stemfejl som omhandlet i Dublin-III-forordningens artikel 3,
stk. 2, andet afsnit, der medfører en risiko for umenneskelig
eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i
EU’s charter
for grundlæggende rettigheder (herefter
»chartret«)?
3) Skal artikel 33, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU (asylproce-
duredirektivet) fortolkes således, at den er til hinder for en
national lovgivning, hvorefter en asylansøgning også kan af-
vises, hvis den medlemsstat, som i henhold til Dublin-III-
forordningen er ansvarlig, ikke er villig til at modtage?
4) Skal den medlemsstat, som afgør, hvem der er ansvarlig,
lægge den manglende villighed til at modtage, som gør sig
gældende for så vidt angår den medlemsstat, der er ansvarlig
i henhold til Dublin-III-forordningen, til grund, hvis den an-
svarlige medlemsstats indenrigsministerium skriftligt erklæ-
rer, at der foreløbigt ikke modtages nogen Dublin-tilbage-
sendte, og hvis den ansvarlige medlemsstat efterfølgende for-
hindrer modtagelsen af Dublin-tilbagesendte?
5) Indebærer den ansvarlige medlemsstats nægtelse af at
modtage Dublin[1]tilbagesendte allerede i sig selv og uaf-
hængigt af en deraf følgende risiko som omhandlet i chartrets
artikel 4 en tilsidesættelse af den pågældendes subjektive ret-
tigheder? Indeholder Dublin-III-forordningens artikel 27,
stk. 1, også for så vidt angår en sådan tilsidesættelse af sub-
jektive rettigheder et effektivt retsmiddel?
Freie Hansestadt Bremen
Sagen vedrører:
Skal artikel 3, nr. 6), og artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008
om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for til-
bagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
fortolkes således, at de er til hinder for en national bestem-
melse, hvorefter der mod en person, hvis opholdsret er bragt
til ophør, og mod hvem der er udstedt en afgørelse om tilba-
gesendelse, fordi den pågældende udgør en terrortrussel, som
udgangspunkt skal udstedes et tidsubegrænset indrejsefor-
bud?
Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet
MF
19.06.25
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
T-100/23
Titel og kort sagsresumé
ABLV Bank mod ECB
Påstande:
Interessent
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
Sags-
type
O-sag
Pro-
ces-
skridt
Dom
Dato
04.06.25
3
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0004.png
C-543/23
—ECB’s
afgørelse af 8. december 2022 vedrørende
sagsøgeren, hvorved ECB afslog sagsøgerens begæring
om aktindsigt i ECBdokumenter i medfør af reglerne
om aktindsigt i dokumenter, annulleres.
—Den
Europæiske Centralbank tilpligtes at betale
sagsomkostningerne
Gnattai
Sagen vedrører:
»1. Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbe-
grænset ansættelse, som blev indgået den 18. marts
1999, og som er knyttet som bilag til Rådets direktiv
1999/70/EF af 28. juni 1999, og det generelle princip
i den gældende [EU]-lovgivning om forbud mod for-
skelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og er-
hverv, læst i lyset af artikel 21 i Den Europæiske Uni-
ons charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes
således, at de er til hinder for en bestemmelse som den,
der er indeholdt i artikel 485 i lovdekret nr. 297/94,
ifølge hvilken
sådan som denne bestemmelse er for-
tolket af Suprema Corte di Cassazione (kassations-
domstol) (jf. dom nr. 32386/2019, nr. 33134/2019 og
nr. 33137/2019 fra Afdelingen for arbejdsretlige sager)
tidsbegrænset ansatte ved de akkrediterede skoler,
der er omhandlet i lov nr. 62/2000, i forbindelse med
opgørelse af karriereforløbet behandles mindre gun-
stigt end fastansatte af Ministero dell’Istruzione e del
Merito (uddannelses- og meritministeriet), alene fordi
de ikke har bestået en almindelig udvælgelsesprøve, el-
ler eftersom de har undervist i egenskab af ansatte i
lovmæssigt anerkendte akkrediterede skoler, selv om
lærere med tidsbegrænset ansættelse ved akkrediterede
skoler befinder sig i en sammenlignelig situation med
fastansatte lærere ved statslige skoler med hensyn til
arbejdets art, uddannelseskrav og arbejdsforhold, idet
de udfører samme opgaver og har samme faglige, pæ-
dagogiske, metode- og undervisningsmæssige, organi-
sations- og relationsmæssige samt forskningsrelaterede
kompetencer, som er erhvervet gennem undervis-
ningserfaring, som ifølge den samme nationale be-
stemmelse er ligestillet med den, som tages i betragt-
ning med henblik på fastansættelse på grundlag af de
permanente lister over egnede ansøgere, der nu skal
udtømmes (jf. artikel 2, stk. 2, i lovdekret nr.
255/2001)?
2. Skal de generelle principper i den gældende [EU]-
lovgivning, navnlig lighedsprincippet, ligebehandlings-
princippet og princippet om forbud mod forskelsbe-
handling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, som
også er fastslået i chartrets artikel 20 og 21, i EMRK’s
artikel 14 (som er relevante i henhold til chartrets arti-
kel 52), i den europæiske socialpagt undertegnet den
18. juni 1961, i artikel 157 TEUF og i direktiv
2000/43/EF og 2000/78/EF, i forbindelse med an-
vendelse af direktiv 1999/70 fortolkes således, at de er
til hinder for en bestemmelse som den, der er inde-
holdt i artikel 485 i lovdekret nr. 297/94, ifølge hvilken
der i forbindelse med opgørelse af karriereforløbet
med henblik på lønmæssig indplacering udelukkende
Beskæftigelses-
ministeriet
O-sag
GA
05.06.25
4
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0005.png
C-743/23
kan tages højde for undervisningsperioder, som er ud-
ført i egenskab af ansat af ovennævnte ministerium el-
ler ved årligt akkrediterede, sidestillede, støtteberetti-
gede eller kompletterende lokale skoler, voksen- og ef-
teruddannelser samt internatskoler for piger, således at
lærere med tidsbegrænset ansættelse ved akkrediterede
skoler i forbindelse med opgørelse af karriereforløbet
(som finder sted efter fastansættelse af Ministero
dell’Istruzione e del Merito) behandles mindre gunstigt
og diskrimineres, idet disse ikke har ret til det ancien-
nitetstillæg, som derimod betales til lærere med tidsbe-
grænset ansættelse ved statslige, kommunale, årligt ak-
krediterede, sidestillede, støtteberettigede eller kom-
pletterende lokale skoler, voksen- og efteruddannelser
samt internatskoler for piger, der befinder sig i en sam-
menlignelig situation med enten lærere ved akkredite-
rede skoler med hensyn til arbejdets art, funktioner, er-
hvervsmæssige ydelser og forpligtelser eller med lærere
ved de akkrediterede skoler, som er omhandlet i lov nr.
62/2000, med hensyn til uddannelseskrav og arbejds-
forhold, idet de udfører samme opgaver og gennem
undervisningserfaring erhverver samme faglige, pæda-
gogiske, metode- og undervisningsmæssige, organisa-
tions- og relationsmæssige samt forskningsrelaterede
kompetencer som lærere ved akkrediterede skoler?
3. Skal begrebet »sammenlignelig fastansat« i § 4, stk.
1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansæt-
telse, som blev indgået den 18. marts 1999, og som er
knyttet som bilag til direktiv 1999/70, og de generelle
principper i den gældende [EU]-lovgivning, navnlig
lighedsprincippet, ligebehandlingsprincippet og prin-
cippet om forbud mod forskelsbehandling med hen-
syn til beskæftigelse og erhverv, som er fastslået i
chartrets artikel 20 og 21, fortolkes således, at i forbin-
delse med anerkendelse af anciennitetstillæg skal un-
dervisningsperioder i egenskab af midlertidigt ansat
ved akkrediterede skoler sidestilles med perioder tilba-
gelagt ved statslige skoler, årligt akkrediterede skoler,
sidestillede skoler, voksen- og efteruddannelser, støt-
teberettigede eller kompletterende lokale skoler og in-
ternatskoler for piger, idet disse lærere udfører samme
opgaver, har samme erhvervsmæssige forpligtelser og
har samme faglige, pædagogiske, metode- og under-
visningsmæssige, organisations- og relationsmæssige
samt forskningsrelaterede kompetencer?
GKV-Spitzenverband
1. Skal artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 883/2004,
sammenholdt med artikel 14, stk. 8, i
forordning nr. 987/2009, fortolkes således, at der ved
undersøgelsen af, om en væsentlig del af
virksomheden udøves i en medlemsstat, skal tages
hensyn til hele arbejdstagerens virksomhed,
herunder dennes virksomhed i tredjelande?
2. Eller skal artikel 13, stk. 1, i forordning nr.
883/2004, sammenholdt med artikel 14, stk. 8, i
forordning nr. 987/2009, fortolkes således, at der ved
undersøgelsen af, om en væsentlig del af
virksomheden udøves i en medlemsstat, kun skal tages
hensyn til den virksomhed, som
Beskæftigelses-
ministeriet
O-sag
GA
05.06.25
5
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0006.png
arbejdstageren udøver i medlemsstater?
C-749/23
Innogy Energie
Sagen vedrører:
a. Er ånden bag og formålet med Rådets direktiv
93/13/EØS om urimelige kontraktvilkår i forbruger-
aftaler til hinder for, at direktivets artikel 3, sammen-
holdt med nr. 1), litra e), i bilaget til dette direktiv, sam-
menholdt med direktivets artikel 5 om, at disse vilkår
altid skal være udarbejdet på en klar og forståelig måde,
samt effektivitetsprincippet som omhandlet i artikel 7,
fortolkes således, at en konventionalbod, der fremgår
af afsnittet »Øvrige bestemmelser« på side 1/2 (på før-
ste side) i en tiltrædelsesaftale, skal betragtes som en
egentlig del af den skriftlige aftale, der er indgået mel-
lem forbrugeren og leverandøren, selv om der (i mod-
sætning til den sædvanlige praksis på området for for-
brugeraftaler) på den »første« side ikke findes nogle
oplysninger, der identificerer kontraktparterne, ikke er
tilføjet nogle håndskrevne påtegninger, og bestemmel-
sen om konventionalbod fremgår af afsnittet »Øvrige
bestemmelser«, der fremstår som bestemmelser af
uvæsentlig betydning, for så vidt som det kan kræves
af forbrugeren, at den pågældende har gjort sig be-
kendt med denne side i aftalen, i tilfælde af, at der af
den anden side i aftalen (2/2), der er udfyldt og under-
skrevet, fremgår tilstrækkelige oplysninger om, at
denne side udgør side nummer 2, netop fordi denne er
betegnet som 2/2?
b. Er ånden bag og formålet med direktiv 93/13/EØS
til hinder for, at direktivets artikel 3, sammenholdt med
nr. 1), litra e), i bilaget til dette direktiv og/eller artikel
12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/944 fortolkes således, at størrelsen af det
faktiske direkte økonomiske tab for leverandøren, der
har indgået en tidsbegrænset aftale med forbrugeren
om levering af elektricitet til en fast pris, er uden be-
tydning, når leverandøren bringer denne aftale til op-
hør før tid på grund af forbrugerens misligholdelse af
aftalen?
Veolia Water Technologies e.a.
Sagen vedrører:
Skal principperne om gennemsigtighed, ligebehandling
og ikke-forskelsbehandling som omhandlet i artikel 2 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareind-
købskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter
og offentlige bygge- og anlægskontrakter (nu artikel 18,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF) fortolkes således,
at de udelukker en fortolkning af national lovgivning,
der gør det muligt at fastlægge indholdet af en kontrakt
om offentlige indkøb indgået med et konsortium sam-
mensat af enheder fra forskellige EU-medlemsstater,
således at kontrakten må anses for at fastsætte en for-
pligtelse, der indirekte havde kunnet påvirke fastsættel-
sen af den pris, der er angivet i entreprenørens tilbud,
Justitsministeriet
O-sag
Dom
05.06.25
C-82/24
Konkurrence- og
Forbrugerstyrel-
sen
Transportmini-
steriet
O-sag
Dom
05.06.25
6
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0007.png
C-161/24
C-215/24
men hvilken forpligtelse ikke udtrykkeligt er fastsat i
kontraktens indhold eller i udbudsmaterialet, men som
følger af en bestemmelse i national ret, der ikke finder
direkte anvendelse på denne kontrakt, men som an-
vendes analogt?
OSA
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 102, litra a), [TEUF] fortolkes således, at
det udgør misbrug af dominerende stilling som om-
handlet i denne artikel, at en kollektiv forvaltningsor-
ganisation, der i en medlemsstat har et faktisk mono-
pol, over for enheder, der driver indkvarteringssteder,
anvender afgifter for licensudstedelse for overføring af
værker, der er beskyttet af ophavsretten, ved hjælp af
tv- eller radioapparater, der er stillet i værelser til privat
indkvartering af gæster, uden at der ved fastsættelsen
af disse afgifter er taget hensyn til, i hvilken grad de
enkelte værelser på de respektive indkvarteringssteder
faktisk er optaget?
2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, skal denne praksis vurderes i forhold til
(a) anvendelse af urimelige forretningsbetingelser, eller
(b) anvendelse af for høje priser?
Såfremt vurderingen skal foretages i forhold til an-
vendelse af urimelige forretningsbetingelser, hvilken
konkret test skal der anvendes?
Såfremt vurderingen skal foretages i forhold til an-
vendelse af for høje priser, hvilken konkret test skal
der anvendes
den almindelige »United Brands-test«,
eller en nærmere modificeret udgave af denne test?
3. Er det med henblik på at bevise, at praksis som om-
handlet i det første spørgsmål udgør en krænkelse af
artikel 102, litra a), TEUF, nødvendigt at godtgøre en
faktisk eller potentiel skadevirkning på konkurrencen
(herunder på forbrugervelfærden samt hvorvidt en do-
minerende virksomheds praksis har ført til udnyttelse
af dens konkurrenter)?
4. Er det med henblik på at bevise, at praksis som om-
handlet i det første spørgsmål udgør en krænkelse af
artikel 102, litra a), TEUF, nødvendigt at godtgøre en
mærkbar virkning af praksis på samhandelen mellem
Den Europæiske Unions medlemsstater, eller er en be-
grundet forudsætning om, at denne praksis kan have
en sådan virkning tilstrækkelig, uden at det er nødven-
digt at undersøge denne påvirknings reelle niveau?
Fira
Sagen vedrører:
»1. Kan fuldbyrdelsesstaten efter i medfør af artikel 4,
nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584 at have afslået at
fuldbyrde den europæiske arrestordre på grund af den
domfældtes bopælssted og efter at have anerkendt
domfældelsen påberåbe sig anvendelsen af sin natio-
nale lovgivning og sin kompetence som fuldbyrdelses-
stat med henblik på at udsætte den faktiske friheds-
straf, der er idømt af udstedelsesstaten, når proceduren
for fuldbyrdelse af den pågældende dom allerede er
indledt?
2. Kan det judicielle organ i fuldbyrdelsesstaten ud
over i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 8 og artikel
Erhvervsministe-
riet
O-sag
GA
05.06.25
Justitsministeriet
O-sag
GA
05.06.25
7
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0008.png
C-280/24
17, stk. 1 og 2, i rammeafgørelse 2008/909, ændre den
afgørelse, der er truffet af det judicielle organ i udste-
delsesstaten, og som har opnået retskraft i overens-
stemmelse med gældende lov?
3. Skal artikel 17, stk. 1, i rammeafgørelse 2008/909
fortolkes således, at fuldbyrdelsesstaten i henhold til
denne bestemmelse kan bevilge udsættelse af den fak-
tiske fængselsstraf under anvendelse af betingelserne i
sin nationale lovgivning, når de kompetente myndig-
heder i udstedelsesstaten har undladt at gøre dette i
henhold til deres lovgivning?
Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræf-
tende:
4. Burde de judicielle myndigheder i Spanien (fuldbyr-
delsesstaten) i betragtning af bestemmelserne i artikel
12, artikel 13 og artikel 17, stk. 3, i rammeafgørelse
2008/909 på forhånd have underrettet udstedelsessta-
ten om deres synspunkt hvad angår muligheden for at
udsætte den fængselsstraf, som den eftersøgte var ble-
vet idømt?«
Malicník
Sagen vedrører:
1. Er EU-retten til hinder for retspraksis, såsom dom
afsagt af Najvyšší súd
Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republiks øver-
ste domstol, Slovakiet) den
28. februar 2022, sagsnummer 7Cdo 294/2019, hvor-
efter kravet om, at genstanden
for den tjenesteydelse, for hvilken forbrugeren skal be-
tale et oprettelsesgebyr, skal
være klar og forståelig, er opfyldt ved, at »det følger af
definitionen af det
pågældende gebyr, at det er et oprettelsesgebyr, dvs.
for handlinger foretaget af
långiveren, som er nødvendige for aftalens indgåelse,
og som er dennes interne
anliggender og en del af dennes omkostninger, dvs. for
långiverens handlinger i
forbindelse med ydelsen af lånet, såsom udarbejdelse
af aftalen og dens indgåelse
osv.«, og at gebyrets størrelse er præcist defineret?
2. Har omfanget af långiverens omkostninger, der er
forbundet med den
tjenesteydelse, der er tilknyttet et sådant gebyr, betyd-
ning for vurderingen af, om
oprettelsesgebyret er urimeligt, og skal aftalen derfor
angive genstanden for en
sådan tjenesteydelse, eller angive om gebyret blot ud-
gør et vederlag, ved hvis
fastsættelse långiveren ikke er forpligtet til at tage hen-
syn til sine omkostninger til
levering af den tjenesteydelse, der er tilknyttet et sådant
gebyr?
3. Hvis oprettelsesgebyret skal afspejle långiverens
omkostninger til den
tjenesteydelse, der er tilknyttet et sådant gebyr, er
denne faktor da relevant i
forhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13, hvis långi-
veren ved hjælp af et sådant
Justitsministeriet
O-sag
Dom
05.06.25
8
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0009.png
C-292/24
C-345/24
gebyr videregiver alle de omkostninger, som långive-
ren har afholdt i forbindelse
med leveringen af den tjenesteydelse, der er tilknyttet
et sådant gebyr, til
forbrugeren, og hvis formålet med tjenesteydelsen er i
begge aftaleparters
interesse?
Iberia
Sagen vedrører:
Fastsætter artikel 31, stk. 2, andet punktum, i Montre-
alkonventionen (konvention om indførelse af visse
ensartede regler for international luftbefordring) en
præklusiv frist, og skal bestemmelsen nødvendigvis
fortolkes således, at en klage skal indgives senest 21
dage efter det tidspunkt, hvor bagagen er blevet tilba-
geleveret, eller kan en klage også indgives allerede in-
den tilbageleveringen af bagagen?
AGCOM
Sagen vedrører:
1) Finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2018/644 af 18.
april 2018 om grænseoverskridende pakkeleveringstje-
nester
for så vidt angår
indsamling af oplysninger
som sådan kun anvendelse
på grænseoverskridende
leveringsvirksomheder eller almengyldigt på alle pak-
keleveringsvirksomheder,
medmindre der fastsættes specifikke undtagelser med
hensyn til enkelte
bestemmelser?
2) Såfremt spørgsmålet besvares i den førstnævnte ret-
ning, udgør direktiv
97/67/EF eller de såkaldte »implicitte beføjelser« da
retsgrundlag for, at de
nationale forvaltningsmyndigheder under alle omstæn-
digheder kan pålægge
leveringsvirksomheder, herunder indenlandske, gene-
relle oplysningskrav?
3) Hvis det andet spørgsmål besvares benægtende, skal
det da opfattes som
rimeligt, ikke diskriminerende og foreneligt med artikel
14, 114 og 169 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/644 af 18. april 2018 ikke finder
anvendelse på
indenlandske leveringsvirksomheder?
4) Inden for hvilke grænser (herunder med hensyn til
såvel nødvendigheden
som proportionaliteten) kan den nationale forvalt-
ningsmyndighed pålægge
pakkeleveringsvirksomheder oplysningskrav, og er det
bl.a. tilladt uden sondring
at pålægge oplysningskrav angående
(i) de vilkår, som gælder for de forskellige kundekate-
gorier,
(ii) de aftaler, som regulerer forholdene mellem den
enkelte
Konkurrence- og
Forbrugerstyrel-
sen
O-sag
Dom
05.06.25
Transportmini-
steriet
O-sag
GA
05.06.25
9
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0010.png
C-359/24
pakkeleveringsvirksomhed og de virksomheder, der på
forskellige måder
afhængigt af de særlige forhold i den pågældende sek-
tor er beskæftigede med
tilvejebringelsen af den omhandlede tjeneste, og
(iii) de økonomiske vilkår og de forskellige former for
retlig beskyttelse af de
arbejdere, som på forskellige måder er beskæftigede
med tilvejebringelsen af den
omhandlede tjeneste?
Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Re-
publik
Påstande:
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat
sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 7, og arti-
kel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fælles-
skabets vandpolitiske foranstaltninger 1 samt artikel
14, stk. 3, og artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/60/EF om vurdering og sty-
ring af risikoen for oversvømmelser 2 , idet denne
medlemsstat ikke har revideret og ajourført vandom-
rådeplanerne og ikke har sendt kopier af ajourførin-
gerne til Kommissionen, og idet den ikke har revideret
og om nødvendigt ajourført risikostyringsplanerne for
oversvømmelser og ikke har stillet revisionerne og,
hvis det er relevant, ajourføringerne heraf til rådighed
for Kommissionen.
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsom-
kostningerne.
Stockholms Hamn
Sagen vedrører:
1. Skal begunstigelseskriteriet i artikel 107, stk. 1, i trak-
taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for-
tolkes således, at den årlige kompensation, som en
statslig myndighed i henhold til en aftale betaler af
statsmidler til et kommunalt aktieselskab, med henblik
på at kompensere for selskabets forpligtelse til afgifts-
frit at levere en bestemt tjenesteydelse, nemlig sluse-
drift, som indtil indgåelsen af denne aftale var pålagt
en afgift,
a) i sin helhed skal anses for støtte, der fordrejer eller
truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at be-
gunstige modtageren?
b) skal anses for støtte, der fordrejer eller truer med at
fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige mod-
tageren, for så vidt som denne kompensation oversti-
ger modtagerens tidligere årlige indtægter fra afgifter
for tjenesteydelsen, idet der tages hensyn til ændringer
i f.eks. forbrugerprisindekset og trafikmængden i slu-
sedriften?
c) skal anses for støtte, der fordrejer eller truer med at
fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige mod-
tageren, for så vidt som denne kompensation oversti-
ger modtagerens årlige omkostninger ved at levere tje-
nesteydelsen?
Miljø- og Lige-
stillingsministe-
riet
O-sag
Dom
05.06.25
C-401/24
Skatteministeriet
O-sag
GA
05.06.25
10
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0011.png
C-541/24
d) skal anses for støtte, der fordrejer eller truer med at
fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige mod-
tageren på grundlag af en anden beregningsmodel?
e) ikke på nogen måde skal anses for støtte, der fordre-
jer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene
ved at begunstige støttemodtageren?
2. Skal en aftale om en statslig myndigheds årlige ud-
betaling af statsmidler til et kommunalt aktieselskab
som kompensation for selskabets forpligtelse til af-
giftsfrit at levere en ikke-landbrugsmæssig tjeneste-
ydelse, dvs. slusedrift, som blev indgået før Sveriges
tiltrædelse af Unionen, og som ikke er blevet anmeldt
til Kommissionen, anses for eksisterende støtte, der i
henhold til artikel 1, litra b), nr. i), i Rådets forordning
(EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af reg-
ler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde skal betragtes som
lovlig, for så vidt som Kommissionen ikke har konsta-
teret, at støtten er uforenelig med det indre marked?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,
skal en sådan årlig kompensation da alligevel anses for
ny støtte, når aftalen efter Sveriges tiltrædelse af Unio-
nen i henhold til de oprindelige vilkår flere gange er
blevet forlænget med fem år ad gangen på grund af
manglende opsigelse, og den årlige kompensation for
hver ny femårsperiode er blevet ændret på grundlag af
både forbrugerprisindekset og omfanget af den afgifts-
fri tjenesteydelse, der blev leveret i den foregående af-
taleperiode, i dette tilfælde trafikmængden i slusedrif-
ten?
Naltov
Sagen vedrører:
1. Skal chartrets artikel 47, sammenholdt med artikel 7
og 8, og databeskyttelsesforordningen fortolkes såle-
des, at en advokat, der ikke repræsenterer nogen af par-
terne i en given retssag, kan gives ubegrænset adgang
til sagsakterne i den pågældende retssag alene på grund
af sin egenskab af advokat?
2. Skal chartrets artikel 47, sammenholdt med artikel 7
og 8, og databeskyttelsesforordningen, fortolkes såle-
des, at en person, der i en given retssag hverken er part
eller advokat for en part, altid skal godtgøre at have en
legitim interesse for at få adgang til sagsakterne i denne
retssag?
3. Skal chartrets artikel 47, sammenholdt med artikel 7
og 8, og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra a), fortolkes således, at samtykke fra alle parter i
en retssag altid er nødvendigt for at give en person, der
hverken er part eller advokat i denne retssag, adgang til
akterne i retssagen?
4. Skal chartrets artikel 47 og artikel 19 TEU fortolkes
således, at der kan indledes en disciplinærsag mod en
dommer, der har givet en person, der i en given retssag
hverken er part eller advokat, adgang til akterne i
denne retssag:
a) før det er fastslået, at en bestemmelse i national ret
er i strid med EU-retten
b) efter at det er fastslået, at en bestemmelse i national
ret er i strid med EU-retten?
Justitsministeriet
O-sag
Dom
05.06.25
11
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0012.png
T-681/22
T-781/22
C-679/23 P
5. Skal chartrets artikel 47 og artikel 19 TEU fortolkes
således, at en national ret kan nægte at efterkomme in-
strukserne fra en anden national ret, der efterprøver
lovligheden af en forvaltningsakt, som regulerer forlø-
bet af proceduren ved den første ret, når den først-
nævnte nationale ret er i tvivl om, hvorvidt en national
lovgivning er forenelig med EU-retten, og er af den
opfattelse, at den anfægtede forvaltningsakt er i over-
ensstemmelse med EU-retten?
6. Skal artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt med
chartrets artikel 47 (kravet om domstolenes uaf-
hængighed og upartiskhed), fortolkes således, at alle
Unionens dommere skal overholde ensartede, harmo-
niserede etiske minimumskrav til deres adfærd, og
navnlig princippet om databeskyttelse (fortrolighed og
tavshedspligt)?
Spanien mod Kommissionen
Påstande:
—Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU)
2022/1614 (1) af 15. september 2022 om fastlæggelse
af de eksisterende dybhavsfiskeriområder og opstilling
af en liste over områder, hvor sårbare marine økosy-
stemer vides at forekomme eller sandsynligvis fore-
kommer, annulleres, for så vidt angår oprettelsen af li-
sten over områder, hvor sårbare marine økosystemer
vides at forekomme eller sandsynligvis forekommer,
som omhandlet i forordningens artikel 2 og bilag II.
—Det
fastslås desuden, at artikel 9, stk. 6 og 9, i for-
ordning 2016/2336 (2) er ugyldig, jf. artikel 277 TEUF.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsom-
kostningerne.
Madre Querida m.fl. mod Kommissionen
Påstande:
—Artikel
2 i og bilag II til Kommissionens gennemfø-
relsesforordning (EU) 2022/1614 (1) af 15. september
2022 om fastlæggelse af de eksisterende dybhavsfiske-
riområder og opstilling af en liste over områder, hvor
sårbare marine økosystemer vides at forekomme eller
sandsynligvis forekommer, annulleres.
—Subsidiært
og indirekte fastslås det, at artikel 9, stk.
6 og 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/2336 (2) 2336 af 14. december 2016 om
fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter
dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og be-
stemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det
nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 2347/2002 (grundforordningen)
er ugyldige henhold til artikel 277 TEUF.
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostnin-
gerne
WS m.fl. mod Frontex
Påstande:
Den appellerede dom ophæves i sin helhed.
Hvis Domstolen finder det nødvendigt, hjemvises
sagen til
Retten, således at denne i lyset af Domstolens dom i
denne appelsag kan træffe afgørelse om de faktiske
omstændigheder,
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
O-sag
Dom
11.06.25
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
O-sag
Dom
11.06.25
Forsvarsministe-
riet
O-sag
GA
12.06.25
12
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0013.png
C-7/24
der er af relevans for sagen, og om det første til det
ottende
anbringende, som blev fremsat af appellanterne.
Subsidiært
såfremt Domstolen måtte anse det
for muligt
træffes der endelig afgørelse om de spørgsmål, der
er
genstand for denne appel, og det første til det ottende
anbringende, som blev fremsat af appellanterne i før-
ste
instans, tages til følge.
Under alle omstændigheder tilpligtes Frontex at
betale
appellanternes omkostninger i forbindelse med denne
appelsag
og de omkostninger, der var forbundet med sag T-
600/21 for
Retten, med tillæg af renter.
Deutsche Rentenversicherung Nord et BG Ver-
kehr (forelagt af Retten i Svendborg)
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 85, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de so-
ciale sikringsordninger forstås således, at det er en
forudsætning for den forpligtede institutions regres-
krav efter bestemmelsen, at der i medlemsstaten, hvor
skaden er sket, er hjemmel til den type erstatning eller
godtgørelse, som der fremsættes regreskrav for, eller
tilsvarende ydelse, som en følge af den
Palmstråle
Sagen vedrører:
Skal momsdirektivets artikel 143, stk. 1, litra e), og EU-
toldkodeksens artikel 86, stk. 6, og 203 fortolkes såle-
des, at både de materielle og processuelle betingelser,
der er fastsat i artikel 203, skal være opfyldt med hen-
blik på, at fritagelse for importafgift og følgelig frita-
gelse for moms indrømmes i forbindelse med genind-
førsel, såfremt en toldskyld i henhold til EU-toldko-
deksens artikel 79 er opstået som følge af manglende
overholdelse af den frembydelsesforpligtelse, der er
fastsat i EU-toldkodeksens artikel 139, stk. 1?
Tallinna linn
Sagen vedrører:
Kan artikel 14, stk. 3, i og bilag VII, nr. 1) og 2), til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF
af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne
mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser
under arbejdet, sammenholdt med ottende betragtning
til og artikel 1, stk. 1, og artikel 3, nr. 1) og 2), i samme
direktiv, fortolkes således, at en ordning, hvorefter en
arbejdsgiver har ret til at forpligte arbejdstagere, som
er udsat for biologiske agenser, og som har et ansæt-
telsesforhold til arbejdsgiveren, til at lade sig vaccinere,
er forenelig med disse bestemmelser?
Supplerende spørgsmål:
a) Udgør en vaccination en foranstaltning til sundheds-
beskyttelse på arbejdspladsen som omhandlet i artikel
Udenrigsministe-
riet
Justitsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
O-sag
Dom
12.06.25
C-125/24
Skatteministeriet
O-sag
Dom
12.06.26
C-219/24
Udenrigsministe-
riet
Beskæftigelses-
ministeriet
F-sag
Dom
12.06.25
13
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0014.png
C-296/24 -
C-307/24,
Jouxy m.fl
14, stk. 3, i direktiv 2000/54/EF, som arbejdsgiveren
kan påbyde inden for et eksisterende ansættelsesfor-
hold uden samtykke fra den arbejdstager, som er udsat
for biologiske agenser?
b) Er det i overensstemmelse med bestemmelserne i
artikel 1, stk. 3, artikel 6, stk. 1 og stk. 2, litra a) og g),
og artikel 9, stk. 1, litra a) og b), i Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af for-
anstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikker-
hed og sundhed under arbejdet samt i artikel 3, stk. 1,
artikel 31, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, at en
arbejdsgiver inden for et eksisterende ansættelsesfor-
hold obligatorisk påbyder en vaccination?
Jouxy m.fl.
Sagen vedrører:
l a) Skal betingelsen om at »forsørge« et barn, som er
grundlaget for status som familiemedlem som om-
handlet i EU-rettens bestemmelser som fortolket i
Domstolens praksis i forbindelse med arbejdskraftens
frie bevægelighed og en grænsearbejders modtagelse af
en social fordel, som er knyttet til dennes udøvelse af
lønnet beskæftigelse i en medlemsstat, for vedkom-
mendes ægtefælles eller registrerede partners barn,
som vedkommende ikke har noget slægtskabsforhold
til, i sig selv eller sammenholdt med princippet om ud-
vidende fortolkning af bestemmelserne til gennemfø-
relse af arbejdskraftens frie bevægelighed, fortolkes så-
ledes, at den er opfyldt, og dermed giver ret til at mod-
tage den sociale fordel,
alene som følge af ægteskabet
eller det registrerede partnerskab mellem grænsearbej-
deren og en af barnets forældre
alene som følge af,
at grænsearbejderen og barnet har fælles bopæl eller
opholdssted
alene som følge af, at grænsearbejderen
afholder generelle udgifter af enhver art for barnet,
selv om de o dækker andre behov end de grundlæg-
gende og fortæringsmæssige o betales til en tredjepart
og kun indirekte gavner barnet o ikke betales i barnets
eksklusive eller specifikke interesse, men gavner hele
husholdningen o kun er lejlighedsvise o er mindre end
dem, der afholdes af forældrene o kun er af mindre be-
tydning i forhold til barnets behov
alene som følge
af, at udgifterne dækkes af en fælles konto for grænse-
arbejderen og dennes ægtefælle eller registrerede part-
ner, som er barnets forælder, uanset hvorfra midlerne
på denne konto hidrører
alene som følge af, at barnet
er under 21 år?
1 b) Såfremt det første spørgsmål besvares benæg-
tende, skal betingelsen om at »forsørge« da fortolkes
således, at den er opfyldt og dermed giver ret til at
modtage den sociale fordel, når det er godtgjort, at to
eller flere af disse omstændigheder foreligger?
2) Skal betingelsen om at »forsørge« et barn, som er
grundlaget for status som familiemedlem som om-
handlet i EU-rettens bestemmelser som fortolket i
Domstolens praksis i forbindelse med arbejdskraftens
frie bevægelighed og en grænsearbejders modtagelse af
en social fordel, som er knyttet til dennes udøvelse af
Uddannelses- og
Forskningsmini-
steriet
Skatteministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
O-sag
GA
12.06.25
14
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0015.png
C-314/24 P
T-450/22
T-235/24
lønnet beskæftigelse i en medlemsstat, for vedkom-
mendes ægtefælles eller registrerede partners barn,
som vedkommende ikke har noget slægtskabsforhold
til, i sig selv eller sammenholdt med princippet om ud-
vidende fortolkning af bestemmelserne til gennemfø-
relse af arbejdskraftens frie bevægelighed, fortolkes så-
ledes, at den ikke er opfyldt, og dermed udelukker ret-
ten til at modtage den sociale fordel,
alene som følge
af, at barnets forældre er underlagt en underholdspligt,
uanset o om denne underholdspligt er fastsat ved en
retsafgørelse eller ved aftale o hvilket beløb denne un-
derholdspligt er fastsat til o om den, der har pligt til at
betale dette bidrag, reelt betaler det o om grænsearbej-
derens bidrag kompenserer for manglende betaling fra
en af barnets forældre
alene som følge af, at barnet i
perioder bor hos den anden forælder i forbindelse med
udøvelsen af en indkvarterings- eller samværsret, delt
bopæl eller en anden model?
Papouis Dairies m.fl. mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves.
Der tages stilling til annullationsanbringenderne.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2021/591
(1) af 12. april 2021 om registrering af en betegnelse i
registret
over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede
geografiske betegnelser (»Χαλλούμι« (Halloumi)/»Hel-
lim«
(BOB)), herunder og som ændret ved de tre ændringer,
annulleres.
EUT C af 17. juni
2024, nr. C/2024/3600
Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes
sagsomkostninger.
Subsidiært henvises sagen til Retten.
Sberbank Europe mod Afviklingsinstansen
Påstande:
—Afviklingsinstansens
afgørelse af 1. marts 2022 om
ikke at afvikle
sagsøgeren annulleres i henhold til artikel 264 TEUF.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes at betale sagsomkost-
ningerne.
Zver mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse af 7. marts 2024, hvorved
der blev givet delvis afslag på sagsøgerens begæring om
aktindsigt, annulleres.
Sagsøgte pålægges øjeblikkeligt at fremsende alle øn-
skede dokumenter til sagsøgeren eller at give sagsøge-
ren adgang hertil, herunder de meddelelser, der blev
fremsendt ved elektronisk post, vedrørende tilrettelæg-
gelsen af det besøg, som næstformanden for Europa-
Kommissionen, Věra Jourová, aflagde i Slovenien den
1., 2. og 3. marts 2023.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne og
omkostningerne til advokatbistand.
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
O-sag
GA
12.06.25
Finansiel Stabili-
tet
O-sag
Dom
18.06.25
Miljø- og Lige-
stillingsministe-
riet
O-sag
Dom
18.06.25
15
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0016.png
C-671/23
C-785/23
Lietuvos bankas
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 59 i direktiv 2015/849 fortolkes således,
at bestemmelsen er til hinder for national lovgivning,
hvorefter hver overtrædelse, såfremt den kompetente
nationale myndighed i forbindelse med én enkelt kon-
trol konstaterer, at der er sket en række overtrædelser
af forskellige krav i artikel 59, stk. 1, litra a)- d), i direk-
tiv 2015/849, anses for at udgøre en særskilt systema-
tisk overtrædelse, og hver af disse overtrædelser er gen-
stand for en særskilt bøde under hensyntagen til det
maksimale bødeniveau, som er fastsat i den nationale
lovgivning, der gennemfører direktiv 2015/849?
2. Skal artikel 59 i direktiv 2015/849 fortolkes således,
at bestemmelsen er til hinder for national lovgivning,
der fastlægger, at hver overtrædelse, såfremt den kom-
petente nationale myndighed konstaterer, at der er be-
gået en række overtrædelser af de samme krav i artikel
59, stk. 1, litra a)-d), i direktiv 2015/849 i forbindelse
med én enkelt kontrol, anses for at udgøre en særskilt
systematisk overtrædelse, og hver af disse overtrædel-
ser er genstand for en særskilt bøde under hensyntagen
til det maksimale bødeniveau, der er fastsat i den nati-
onale lovgivning, der gennemfører direktiv 2015/849?
3. Såfremt mindst et af de ovennævnte spørgsmål be-
vares bekræftende, hvilke kriterier skal der da tages i
betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af, hvor-
vidt en overtrædelse i henhold til artikel 59 i direktiv
2015/849 er systematisk?
Bulgarian Posts
Sagen vedrører:
1. Skal ydelser, som indehaveren af licensen til levering
af den universelle posttjeneste på Republikken Bulga-
riens område præsterer på grundlag af individuelle
kontrakter med brugere af posttjenester, anses for at
være tjene-steydelser, der som omhandlet i artikel 132
i afsnit IX, kapitel 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af
28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssy-
stem præsteres af et »offentligt postvæsen« og er »af
almen interesse«, når det i disse individuelle kontrakter
er fastsat, at ydelsen skal opfylde en af eller alle føl-
gende betingelser: afhentning af forsendelser uden for
indleveringssteder-ne (afhentningen og forkyndelsen
sker på ordregiverens adresse); afhentnin-gen og for-
kyndelsen sker på et tidspunkt, der på forhånd er aftalt
med ordre-giverne; hyppigheden af afhentningen og
forkyndelsen er højere end den hyppighed, der er fast-
sat i de ved lov fastlagte regler om den universelle post-
tjenestes kvalitet og tjenesternes effektivitet, idet det er
fastsat, at der også kan ske yderligere afhentninger
uden for postfilialernes åbningstider på ordregiverens
forlangende med større hyppighed end den, der ud-
trykkeligt er aftalt i kontrakten; levering af tjenesteydel-
sen til en lavere pris end den, der er godkendt af KRS
(Komisia za regulirane na saobshteniata, Regulierung-
skom-mission für Kommunikation, reguleringskom-
missionen for kommunikation, den nationale regule-
Erhvervsministe-
riet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
19.06.25
Transportmini-
steriet
O-sag
Dom
19.06.25
16
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0017.png
C-17/24
ringsmyndighed, som godkender priserne for den uni-
verselle posttjeneste i Bulgarien), eller med større ra-
batter end dem, der er godkendt af KRS?
2. Følger det af artikel 12, andet led, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december
1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets in-
dre marked for posttjenester og forbedring af disse tje-
nesters kvalitet, at de ydelser, der præsteres af en per-
son, som er licenshaver for den universelle posttjene-
ste, ikke frembyder kendetegnene ved en universel
posttjeneste i direktivets forstand, når den i henhold til
en individuel kontrakt præsteres til en lavere pris, end
den der er godkendt for en tilsvarende form for uni-
versel posttjeneste, og det ikke er godtgjort, at den så-
ledes aftalte pris dækker omkostningerne ved leverin-
gen?
3. Tilsidesættes princippet om gennemsigtighed og om
ikke-diskrimination, som er forankret i artikel 12,
fjerde led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for
udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjene-
ster og forbedring af disse tjenesters kvalitet, såfremt
en person, som er indehaver af en licens til levering af
den universelle posttjeneste, indgår individuelle kon-
trakter om levering af den universelle posttjeneste,
hvori vedkommende fastsætter andre betingelser for
leveringen af ydelsen, som er gunstigere end de offent-
liggjorte og alment tilgængelige betingelser?
4. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, be-
grunder dette da, at transaktionerne ikke behandles
som fritaget for afgift som omhandlet i artikel 132 i
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006
om det fælles merværdi-afgiftssystem?
CeramTec
Sagen vedrører:
Er de ugyldighedsgrunde, der består i registreringen af
et varemærke i strid med bestemmelserne i artikel 7 på
den ene side og af ond tro hos ansøgeren på datoen for
indgivelsen af ansøgningen på den anden side, jf. hen-
holdsvis litra a) og b) i artikel 52, stk. 1, i samme for-
ordning, uafhængige af hinanden og uden sammen-
fald?
Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, kan
ond tro hos ansøgeren da bedømmes i lyset af alene
den absolutte registreringshindring, der er fastsat i ar-
tikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning 207/2009, når
det ikke er blevet konstateret, at det tegn, der er ansøgt
registreret som varemærke, udelukkende består af en
udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et
teknisk resultat?
Skal artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF)
207/2009 fortolkes således, at denne bestemmelse
udelukker ond tro hos en ansøger, der har indgivet en
ansøgning om varemærkeregistrering i den hensigt at
beskytte en teknisk løsning, hvis det efter denne indgi-
velse er blevet opdaget, at der ikke forelå en forbin-
delse mellem den omhandlede tekniske løsning og de
tegn, som udgør det varemærke, der er søgt registreret?
Erhvervsministe-
riet
Patent- og Vare-
mærkestyrelsen
O-sag
Dom
19.06.25
17
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0018.png
C-45/24
Verein für Konsumenteninformation
Påstande:
Sagen vedrører:
1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles be-
stemmelser om kompensation og bistand til luftfarts-
passagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og om ophævelse af forordning
(EØF) nr. 295/91, og navnlig denne forordnings arti-
kel 8, stk. 1, litra a), fortolkes således, at den købspris
for billetten, der skal tages i betragtning ved fastsættel-
sen af den refusion, som luftfartsselskabet skal betale
en passager i tilfælde af aflysning af en flyafgang, også
omfatter forskellen mellem det beløb, som passageren
har betalt, og det beløb, som luftfartsselskabet har
modtaget, med et beløb svarende til provisionen for en
virksomhed, der har fungeret som formidler mellem
dem, når luftfartsselskabet ganske vist er vidende om,
at den anden virksomhed normalt opkræver en provi-
sion (et formidlingsgebyr) for en formidlingsydelse,
men i det konkrete tilfælde ikke kender denne provisi-
ons størrelse?
2. Er det passageren, der kræver refusion, som skal
løfte bevisbyrden for, at luftfartsselskabet har den nød-
vendige viden, eller skal luftfartsselskabet bevise, at det
ikke havde den nødvendige viden om provisionen?
Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
Påstande:
Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni
2000
om visse retlige aspekter af informationssamfundstje-
nester,
navnlig elektronisk handel, i det indre marked og i hen-
hold til
artikel 49 TEUF og 56 TEUF, idet den har vedtaget
artikel
94a, stk. 1, i Prawo Farmaceutyczne (lov om lægemid-
ler).
Republikken Polen tilpligtes at betale sagsomkost-
ningerne.
Soledil
Sagen vedrører:
Skal artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv
93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvil-
kår i forbrugeraftaler samt artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder fortol-
kes
(a) således, at de er til hinder for anvendelsen af natio-
nale processuelle principper, hvorefter de præjudicielle
spørgsmål, herunder vedrørende ugyldigheden af en
aftale, som ikke er blevet rejst eller konstateret under
en kassationsankesag, og som logisk set er uforenelige
med beskaffenheden af domskonklusionen i kassati-
onsdommen, ikke må vurderes i en hjemvist sag eller
inden for den af parterne iværksatte kassationsappel til
Transportmini-
steriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrel-
sen
O-sag
Dom
19.06.25
C-200/24
Lægemiddelsty-
relsen
O-sag
Dom
19.06.25
C-320/24
Forbrugerom-
budsmanden
O-sag
GA
19.06.25
18
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0019.png
prøvelse af dommen afsagt af den appeldomstol, som
har behandlet den hjemviste sag,
(b) også i lyset af betragtningen vedrørende forbruger-
nes fuldstændige passivitet, såfremt disse aldrig tidli-
gere har gjort gældende, at de urimelige kontraktvilkår
er ugyldige/virkningsløse, og først gjort det i forbin-
delse med kassationsappel som følge af udfaldet af den
hjemviste sag,
(c) og dette hvad særligt angår konstateringen af den
urimelige karakter af et vilkår om en uforholdsmæssigt
stor bod, hvis nedsættelse under kassationsankesagen
er blevet ændret efter passende kriterier (quantum),
også henset til forbrugernes manglende anfægtelse af
den urimelige karakter af vilkåret (an), som først er ble-
vet påberåbt efter den i den hjemviste sag trufne afgø-
relse?
C-338/24
Sanofi Pasteur
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 13 i direktiv 85/374/EØF af 25. juli
1985, således som den fortolkes i dom af 25. april 2002
(Maria Victoria Gonzalez Sanchez mod Medicina
Asturiana SA., sag C-183/00), hvorefter skadelidte kan
påberåbe sig andre ordninger om ansvar i og uden for
kontraktforhold baseret på andre grundlag end det, der
indføres ved direktivet, fortolkes således, at en person,
der har lidt skade som følge af et defekt produkt, kan
kræve erstatning for sin skade fra producenten på
grundlag af den generelle ordning om culpaansvar ved
bl.a. at påberåbe sig fortsat markedsføring af produk-
tet, manglende opfyldelse af pligten til at udvise omhu
i forbindelse med de risici, som produktet indebærer,
eller at produktet generelt har en sikkerhedsmangel?
2. Er artikel 11 i direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985,
hvorefter skadelidtes rettigheder i henhold til direkti-
vet ophører ti år efter den dag, da det produkt, der har
forårsaget skaden, er blevet bragt i omsætning, i strid
med bestemmelserne i artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så
vidt som den fratager skadelidte, hvis skade forårsaget
af et defekt produkt er i udvikling, dennes ret til adgang
til domstolene?
3. Kan artikel 10 i direktiv 85/374/EØF af 25. juli
1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administra-
tivt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produkt-
ansvar, der som starttidspunkt for forældelsesfristen
på tre år fastsætter »den dag, da klageren har fået eller
burde have fået kendskab til skaden, defekten og pro-
ducentens identitet«, fortolkes således, at denne frist
først løber fra den dato, hvor hele skaden er kendt,
navnlig via fastsættelse af et stationærtidspunkt, der de-
fineres som det tidspunkt, hvorfra der ikke længere
sker en udvikling i skadelidtes tilstand, således at for-
ældelsen, når der er tale om en sygdom i udvikling, ikke
begynder at løbe, og ikke fra den dag, på hvilken der
opnås vished for skaden i tilknytning til det defekte
produkt, uanset hvordan skaden senere har udviklet
sig?«
Justitsministeriet
O-sag
GA
19.06.25
19
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0020.png
C-396/24
C-419/24
Lubreczlik
Sagen vedrører:
a) Er artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af
5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbruger-
aftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29) i strid med en
national retspraksis, hvorefter en forbruger ved kon-
statering af et urimeligt vilkår i en aftale, herunder i en
aftale, der er indgået med en forbruger, hvorfor aftalen
efterfølgende bliver ugyldig, især en kreditaftale, er for-
pligtet til at tilbagebetale hele det nominelle lånebeløb,
der er modtaget fra en erhvervsdrivende i henhold til
den ugyldige aftale, uanset størrelsen af de afdrag, som
forbrugeren har foretaget i henhold til denne aftale, og
uanset den faktiske restgæld, mens den erhvervsdri-
vende kan kræve, at forbrugeren tilbagebetaler hele det
nominelle lånebeløb, der er udbetalt til forbrugeren i
henhold til den ugyldige aftale, uanset størrelsen af de
afdrag, som forbrugeren har betalt i henhold til denne
aftale, og uanset den faktiske restgæld?
b) Er artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF [...]
i strid med en national retspraksis, hvorefter en natio-
nal domstol ved behandling af en sag om tilbagebeta-
ling af ydelser leveret af en erhvervsdrivende til en for-
bruger i henhold til en ugyldig kreditaftale, er forpligtet
til at tilkende den erhvervsdrivende hele det beløb, der
er udbetalt til forbrugeren i henhold til den ugyldige
kreditaftale, uanset om forbrugeren stadig er skyldner
over for den erhvervsdrivende, og uanset størrelsen af
de ydelser, som forbrugeren har betalt til den erhvervs-
drivende i henhold til den ugyldige kreditaftale?
c) Er artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF [...]
i strid med en bestemmelse i national ret, hvorefter en
national domstol, ved forbrugerens anerkendelse af et
krav i en sag anlagt af en erhvervsdrivende, er forplig-
tet til automatisk at gøre en dom, der tilkender kravet,
umiddelbart eksigibelt?
Hôtel Plaza
Sagen vedrører:
Skal artikel 1, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 98/59/EF
af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, som
bestemmer,
a) at der ved kollektive afskedigelser forstås sådanne
afskedigelser, som foretages af en arbejdsgiver af en el-
ler flere grunde, som ikke kan tilregnes arbejdstageren
selv, når antallet af afskedigelser efter medlemsstater-
nes valg udgør:
i) enten inden for et tidsrum af 30 dage:
- mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger
over 20 og færre end 100 arbejdstagere
- mindst 10% af antallet af arbejdstagere i virksomhe-
der, som normalt beskæftiger mindst 100 og højst 300
arbejdstagere
- mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger
mindst 300
Arbejdstagere
ii) eller inden for et tidsrum af 90 dage, mindst 20, uan-
set hvilket antal arbejdstagere virksomheden normalt
beskæftiger,
Justitsministeriet
O-sag
Dom
19.06.25
Beskæftigelses-
ministeriet
O-sag
Dom
19.06.25
20
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 519: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
3036509_0021.png
fortolkes således, at personale, der stilles til rådighed
for virksomheden af en ekstern virksomhed, og som
på tidspunktet for afskedigelsesprocedurens indled-
ning er til stede i lokalerne og normalt er beskæftiget i
brugervirksomheden,
skal medregnes som arbejdstagere ved beregningen af
arbejdsstyrken i henhold til denne bestemmelse?
21