EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 533: Kopi af DIU alm. del - bilag 116: Redegørelse om mulighederne for at beskytte børns digitale liv

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 533
Offentligt

Sagsnr.

2024 - 2894

Doknr.

138998

Dato

31-05-2025

Redegørelse til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It om mulighe-

derne for at beskytte børns digitale liv

Udvalget for Digitalisering og It (DIU) har den 12. december 2024 i forbindelse med beretnin-

gen til B 7 opfordret digitaliseringsministeren til at undersøge alle muligheder inden for gæl-

dende national og EU-ret for at styrke beskyttelsen af børns digitale liv og redegøre herom

over for udvalget i foråret 2025.

Det fremgår af beretningen, at redegørelsen bør ske med udgangspunkt i eksisterende rets-

praksis og forordningen om digitale tjenester

(Digital Services Act, DSA), herunder dommen

C-244/06 Dynamic Medien og DSA artikel 9.

Redegørelsens omfang og afgrænsning

Da udvalget angiver, at redegørelsen skal tage udgangspunkt i bl.a. DSA, er redegørelsen af-

grænset til at beskrive det nationale lovgivningsmæssige råderum ift. at styrke beskyttelsen af

børns digitale liv på de største onlineplatforme (som fx sociale medier) og onlinesøgemaski-

ner, såkaldte techgiganter. Da beslutningsforslaget endvidere tager udgangspunkt i regulering

af techgiganterne, som på nuværende tidspunkt er etableret uden for Danmark, afgrænses

redegørelsen til udenlandske udbydere af formidlingstjenester iht. DSA. Herudover indehol-

der redegørelsen en beskrivelse af de begrænsninger, der følger af e-handelsloven i forhold til

at håndhæve danske regler over for udenlandske formidlingstjenester.

Når udvalget i beretningsteksten henviser til artikel 9 i DSA, forstår Digitaliseringsministeriet

det som en henvisning til præambelbetragtning 9 i DSA, som omhandler harmoniseringen af

DSA, idet DSA artikel 9, hverken omhandler eller berører undtagelsesmuligheder ud fra hensy-

net til folkesundheden. DSA præambelbetragtning 9 angiver heller ikke direkte en undtagelse

ud fra hensynet til folkesundheden, men henviser i sidste sætning til muligheden for at an-

vende national lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, herunder direktiv 2000/31/EF

(e-handelsdirektivet). Ministeriet

forstår derfor beretningsteksten således, at der med ”und-

tagelsesmulighederne i DSA artikel 9,

ved f.eks. beskyttelse af folkesundheden” henvises til e-

handelsdirektivets artikel 3, stk. 4.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af:

Begrænsninger for indførelse af danske regler overfor udenlandske formidlingstjene-

ster iht. DSA

b) Begrænsninger i anvendelsen af danske regler overfor udenlandske informations-

samfundstjenester i e-handelsdirektivet

c) De afsøgte initiativer indenfor national ret og EU-ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tje-

nester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester)

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 533: Kopi af DIU alm. del - bilag 116: Redegørelse om mulighederne for at beskytte børns digitale liv

d) Indsatsen i forbindelse med håndhævelse og implementering af DSA

e) Indsatsen i forbindelse med EU-formandskab og interessevaretagelse

f) Øvrige igangsatte nationale initiativer med henblik på at styrke den digitale børnebe-

skyttelse.

Begrænsninger for indførelse af danske regler overfor udenlandske formidlingstjene-

ster iht. DSA

DSA har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked for digitale formidlingstjene-

ster, ved at fastsætte harmoniserede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt online-

miljø, der fremmer innovation, og hvori de grundlæggende rettigheder, beskyttes effektivt.

DSA finder anvendelse på alle formidlingstjenester, der udbydes til en bruger som befinder sig

i eller er etableret i EU, uanset om udbyderen af formidlingstjenesten er etableret i Danmark,

i et anden EU-medlemsland eller uden for EU. En formidlingstjeneste skal forstås som en af

følgende tre kategorier af en informationssamfundstjeneste; 1) rene videreformidlingstjene-

ster, 2) caching-tjenester og 3) oplagringstjenester, herunder onlineplatforme og -søgemaski-

ner.

DSA viderefører dele af e-handelsdirektivet og indeholder i DSA artikel 4-6, regler om betinget

ansvarsfrihed. Den betingede ansvarsfrihed indebærer, at digitale formidlingstjenester som

udgangspunkt ikke er ansvarlige for den information, de formidler. Dette gælder dog ikke,

hvis tjenesten har konkret kendskab til ulovligt indhold og ikke straks tager skridt til at fjerne

det ulovlige indhold eller hindre adgangen hertil. Såfremt en formidlingstjeneste ikke kan på-

beråbe sig den betingede ansvarsfrihed, kan tjenesterne alene holdes ansvarlige efter regler i

anden lovgivning. Dette skyldes, at DSA ikke regulerer, hvad der defineres som

”ulovligt

ind-

hold”, men at dette vil afhænge af andre EU-retsakter og danske regler.

DSA pålægger yderligere digitale formidlingstjenester en række forpligtelser, såkaldte due dili-

gence-forpligtelser. Due diligence-forpligtelserne skal være med til at tackle udfordringer on-

line og sikre et mere trygt og sikkert onlinemiljø, med større gennemsigtighed og ansvar for

digitale formidlingstjenester og bedre sikring af grundlæggende rettigheder, herunder børn

og unges rettigheder. Forpligtelserne indebærer bl.a. krav til bedre håndtering af ulovligt ind-

hold på onlineplatforme, og krav til, at de helt store onlineplatforme og -søgemaskiner skal

vurdere systemiske risici ved deres tjenester og iværksætte passende tiltag for at begrænse

de systemiske risici.

DSA er, som nævnt ovenfor, totalharmoniserende. Det betyder, at det ikke er muligt at ind-

føre eller opretholde national lovgivning inden for DSA anvendelsesområde, medmindre det

udtrykkeligt er fastsat i forordningen, jf. præambelbetragtning 9. Et eksempel på, at det ud-

trykkeligt er fastsat i DSA er, at medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal an-

vendes ved overtrædelse af forordningen, jf. DSA art. 52, stk. 1.

Digitaliseringsministeren har ifm. B 95

–

DIU-spørgsmål nr. 9 forhørt sig hos Europa-Kommissi-

onen, som har oplyst om mulighederne for at indføre nationale lovgivning mod techgigan-

terne i DSA. Følgende fremgår af DIU-svaret fra den 21. februar 2025:

”Kommissionen har i vores dialog tilkendegivet, at der ikke findes undtagelsesbestem-

melser i DSA, når det gælder reguleringen af techgiganter. Kommissionen har altså i

denne sag tilkendegivet, at det ikke er muligt, at vi i Danmark kan indføre national lov-

givning, som er strengere end DSA, når det handler om techgiganter.”

Digitaliseringsministeriet er løbende i dialog med Europa-Kommissionen om rækkevidden af

nationalt råderum ift. regulering af techgiganterne mhp. at styrke beskyttelsen af børn og

unge online inden for rammerne af DSA og anden EU-lovgivning. Derudover arbejder Digitali-

seringsministeriet fortsat på at styrke håndhævelsesindsatsen af DSA både nationalt og i EU.

Det skal hertil bemærkes, at andre regler, herunder EU-regulering formentlig også kan be-

grænse råderummet.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 533: Kopi af DIU alm. del - bilag 116: Redegørelse om mulighederne for at beskytte børns digitale liv

b) Begrænsninger i anvendelsen af danske regler overfor udenlandske informationssam-

fundstjenester i e-handelsdirektivet

E-handelsdirektivet har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at sikre fri

bevægelighed for informationssamfundstjenester mellem medlemsstaterne. En informations-

samfundstjeneste er bl.a. de digitale formidlingstjenester, der er omfattet af DSA. Det kan fx

være onlineplatforme herunder sociale medier, men også almindelige websider og influ-

encere, der markedsfører sig på sociale medier. E-handelsdirektivet er implementeret i e-han-

delsloven.

Informationssamfundstjenester leveres online og har typisk grænseoverskridende karakter i

den forstand, at tjenesteudbyderen befinder sig i én medlemsstat og tjenestemodtageren

(brugeren) befinder sig i en anden medlemsstat. Direktivet indeholder et

afsenderlandsprincip

i art. 3, stk. 1 og 2, der indebærer, at medlemsstaterne som hovedregel ikke må begrænse ad-

gangen til at levere informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat. Princippet har

således betydning for, om en dansk regel kan håndhæves over for en informationssamfunds-

tjeneste etableret i en anden medlemsstat.

Afsenderlandsprincippet finder kun anvendelse for krav inden for det

koordinerede område.

Det koordinerede område er en afgrænsning af de retsområder, på hvilke afsenderlandsprin-

cippet finder anvendelse. Det koordinerede område er nærmere defineret i lovens § 2, nr. 8.

og omfatter krav, som tjenesteyderen skal opfylde i forbindelse med påbegyndelse af sin akti-

vitet, fx krav til kvalifikationer, tilladelse og underretningsordninger og i forbindelse med udø-

velse af aktiviteten, herunder krav til tjenesteyderens adfærd og krav til kvaliteten eller ind-

holdet af tjenesten. Krav til varer eller til levering af varer er ikke omfattet af det koordine-

rede område.

Afsenderlandsprincippet indebærer, at danske nationale regler, som finder anvendelse for in-

formationssamfundstjenester, og som

falder inden for

det koordinerede område,

som hoved-

regel

kun kan håndhæves over for en tjeneste etableret i en anden medlemsstat (afsenderlan-

det), hvis reglen ikke er strengere end afsenderlandets regler på området.

I visse tilfælde kan danske myndigheder imidlertid håndhæve en dansk regel over for en infor-

mationssamfundstjeneste, selvom reglen er strengere end reglerne i den medlemsstat, hvor

tjenesten er etableret.

Medlemsstaterne kan i konkrete tilfælde træffe foranstaltninger over for en bestemt informa-

tionssamfundstjeneste, hvis foranstaltningen er nødvendig for eksempelvis at beskytte folke-

sundheden, jf. artikel 3, stk. 4 i e-handelsdirektivet. For at en sådan foranstaltning kan anven-

des, skal den være nødvendig af hensyn til beskyttelsen af folkesundheden eller af en af de

andre grunde, der nævnes i bestemmelsen. Foranstaltningen skal endvidere stå i rimeligt for-

hold til målet. Det fremgår af generaladvokatens udtalelse til afgørelse i C-376/22, at undta-

gelser til e-handelsdirektivet skal fortolkes indskrænkende.

foranstaltninger,

der kan anvendes overfor en tjeneste etableret i en anden medlemsstat,

er de sanktionsmuligheder, som danske myndigheder har efter de regelsæt, de fører tilsyn

med. Det kan fx være udstedelse af påbud eller nedlæggelse af forbud. Af EU-Domstolens

dom i sagen C-376/22

fremgår, at begrebet ”foranstaltninger” kan omfatte en bred vifte af

tiltag vedtaget af medlemsstaterne, og at EU-lovgiver ved at anvende et sådant bredt og ge-

nerelt udtryk har overladt det til medlemsstaterne at bestemme arten og formen af de foran-

staltninger, som de kan vedtage i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 2000/31.

Ifølge artikel 3, stk. 3, finder afsenderlandsprincippet ikke anvendelse på en række områder, som er nævnt i bilaget

til direktivet. Det gælder bl.a. ophavsret og beslægtede rettigheder og, kontraktforpligtelser i forbindelse med forbru-

gerkontrakter.

3 Jf. EU-Domstolens dom af 25. oktober 2011 i de forenede sager C-509/09 og C-161/10 (e-date-dommen)

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 533: Kopi af DIU alm. del - bilag 116: Redegørelse om mulighederne for at beskytte børns digitale liv

Danske myndigheder kan således under visse betingelser træffe foranstaltninger, som er

hjemlet i dansk ret, over for informationssamfundstjenester, der er etableret i andre med-

lemsstater.

Der gælder særlige procedureregler, når en medlemsstat ønsker at træffe foranstaltninger i

medfør af sin nationale lovgivning over for en informationssamfundstjeneste etableret i en

anden medlemsstat; de danske myndigheder vil først skulle opfordre myndighederne i det

medlemsland, hvori informationssamfundstjenesten er etableret, til at gribe ind over for in-

formationssamfundstjenesten. Kun hvis de pågældende myndigheder i etableringslandet ikke

griber ind, eller hvis indgrebet i er utilstrækkeligt, kan de danske myndigheder håndhæve den

danske regel. De danske myndigheder skal underrette (notificere) myndighederne i etable-

ringslandet og Europa-Kommissionen forud for håndhævelsen. Der er således tale om en ad-

ministrativ tung og langsommelig proces, hvis danske myndigheder skal håndhæve en dansk

regel over for en informationssamfundstjeneste etableret i en anden medlemsstat.

Det fremgår af DSA præambelbetragtning 38, at artikel 3 i e-handelsdirektivet, herunder af-

senderlandsprincippet

ikke finder anvendelse,

når en national myndighed udsteder et påbud

til en udbyder af en formidlingstjeneste etableret i en anden medlemsstat om at nedtage spe-

cifikt ulovligt indhold. Det vil sige, at en dansk myndighed kan udstede et påbud til en uden-

landsk onlineplatform om at nedtage specifikt ulovligt indhold,

•

uanset at det pågældende indhold er lovligt i tjenestens etableringsland,

uden at betingelserne om at påbuddet skal være nødvendigt af hensyn til fx beskyt-

telsen af folkesundheden, jf. artikel 3 i e-handelsdirektivet er opfyldt, og

uden at den danske myndighed skal notificere myndighederne i formidlingstjene-

stens etableringsland og Europa-Kommissionen om påbuddet.

Den lovgivning, der udgør hjemlen for påbuddet, skal være i overensstemmelse med EU-ret-

ten, herunder EU´s Charter, jf. præambelbetragtning 34. Sådanne påbud om nedtagning af

specifikt ulovligt indhold bør ifølge DSA præambelbetragtning 36 begrænses til den medlems-

stat, hvis myndighed har udstedt påbuddet. Hvis en dansk myndighed påbyder en tjeneste,

der er etableret i en anden medlemsstat, at nedtage indhold, der er ulovligt ifølge dansk ret,

bør påbuddet alene pålægge tjenesten at nedtage indholdet for danske brugere.

Der henvises i beretningen til EU-Domstolens dom i sagen C-244/06 Dynamic Medien. Det be-

mærkes i den forbindelse, at dommen vedrører national lovgivning, der forbyder ethvert salg

per postordre af videogrammer, der ikke er blevet vurderet og klassificeret af den kompe-

tente nationale myndighed. Det fremgår af afgørelsen, at den pågældende lovgivning vedrø-

rer krav til varer, hvilket ikke er omfattet af e-handelsdirektivets anvendelsesområde. Afgørel-

sen omhandler derfor ikke anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i e-handelsdirektivet,

og kan dermed ikke bidrage til fortolkningen heraf.

For så vidt angår en national regel, der

falder uden for

det koordinerede område, skal det af-

gøres efter almindelige regler om danske myndigheders jurisdiktionskompetence, lovvalg,

hvorvidt reglen kan anvendes over for en udenlandsk informationssamfundstjeneste.

Afsøgning af konkrete tiltag indenfor national og EU-ret

Aldersverifikation

I 2023 blev der igangsat et arbejde med et dansk lovforslag om aldersverifikation. Dette blev

dog sat i bero, efter Europa-Kommissionen meddelte Frankrig og Tyskland, at deres nationale

lovforslag om aldersverifikation ikke var i overensstemmelse med europæisk lovgivning og

dermed ugyldige.

Digitaliseringsministeriet arbejder i stedet på at få indført et krav i EU om aldersverifikation

på online platforme, såsom sociale medier, og andre relevante digitale tjenester. Samtidig

presser Digitaliseringsministeriet på for, at Europa-Kommissionens retningslinjer til art. 28 i

DSA om beskyttelse af børn og unge fastslår, at sociale medie platforme skal indføre aldersve-

rifikation for at leve op til DSA.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 533: Kopi af DIU alm. del - bilag 116: Redegørelse om mulighederne for at beskytte børns digitale liv

Alle EU-medlemslande er jf. eIDAS2-forordningen pålagt at udvikle en digital identitetstegne-

bog, som blandt andet skal kunne anvendes til effektiv og privatlivsbeskyttende aldersverifi-

kation. Med tegnebogen bliver det muligt for borgere at bevise, at de lever op til en given al-

dersgrænse uden at afgive yderligere oplysninger. Herhjemme er der igangsat et arbejde med

at udvikle en første national udgave af den digitale identitetstegnebog, der skal gøre det mu-

ligt at aldersverificere på en privatlivssikker måde. Den forventes at blive lanceret i foråret

2026. Samtidig indgår Danmark som et af fem pilotlande i et tæt samarbejde med Europa-

Kommissionen om udviklingen af en fælleseuropæisk løsning til aldersverifikation. Formålet

er blandt andet at sikre, at den danske løsning og den europæiske løsning bliver kompatible.

Aldersgrænse for indgåelse af kontrakter med sociale medier

Regeringen er i gang med at undersøge, om der kan indføres en aldersgrænse på 15 år for, at

sociale medier kan indgå kontrakter, der indebærer personoplysninger, med børn. Det vil kon-

kret betyde, at børn under 15 år ikke selvstændigt kan oprette profiler på sociale medier. Til-

taget vil kræve lovændring.

Undersøgelse af skadeligt indhold og skadelige funktioner

Regeringen undersøger, hvordan børn og unge kan beskyttes bedre mod skadeligt indhold og

skadelige funktioner på sociale medier og andre digitale tjenester. Undersøgelsen skal bl.a.

indeholde en nærmere definition af, hvad der udgør skadeligt indhold og skadelige funktioner

samt fremkomme med forslag til tiltag, der kan styrke beskyttelsen af børn og unge online.

Undersøgelsen fremgår af medieaftalen 2023-2026, og afrapporteringen afleveres til Medie-

forligskredsen.

d) Håndhævelse og implementering af DSA

Styrkelse af DSA-tilsynet

Digitaliseringsministeriet undersøger muligheden for at styrke det danske DSA-tilsyn og der-

igennem styrke den danske indsats for at bidrage til Europa-Kommissionens håndhævelse af

DSA overfor techgiganterne, så de bliver holdt op på deres ansvar i forhold til at beskytte børn

online.

Digitaliseringsstyrelsen bidrager til Europa-Kommissionens arbejde ved at indsamle og videre-

give relevant information om potentielle overtrædelser af DSA, som kan oplyse om igangvæ-

rende eller fremtidige tilsynssager. Dette kan ske gennem klager, medieomtale eller sager,

som DSA-tilsynet selv tager initiativ til at undersøge. Et konkret eksempel var, da DSA-tilsynet

i Danmark tog initiativ til at drøfte sagen om danske tv-værter i falske annoncer på Facebook

og Instagram med DR og TV 2. DSA-tilsynet sendte derefter sagen videre til Europa-Kommissi-

onen og det irske DSA-tilsyn, hvilket bidrager til de fælleseuropæiske sager, som Europa-Kom-

missionen har under behandling mod tech-giganterne.

DSA-tilsynet deltager desuden som koordinator for digitale tjenester i møder i Det Europæi-

ske Råd for Digitale Tjenester, hvor medlemslandenes tilsyn og Europa-Kommissionen samar-

bejder om at sikre en sammenhængende og effektiv håndhævelse af DSA på tværs af Europa.

Gennem dette samarbejde bidrager DSA-tilsynet bl.a. til udarbejdelsen af retningslinjer og

analyser samt tilsynet med meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner.

Dette styrker den europæiske tilgang til reguleringen af digitale tjenester og sikrer, at alle

platforme er underlagt fælles standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed.

Effektiv implementering af artikel 28 om online børnebeskyttelse

Digitaliseringsministeriet arbejder fortsat på at implementere DSA effektivt mhp. at under-

støtte beskyttelsen af børn og unge online. Digitaliseringsministeriet har allerede afsendt hø-

ringssvar på vegne af regeringen til Europa-Kommissionens offentlige høring vedr. DSA artikel

28 om beskyttelse af børn online. Artikel 28 forpligter onlineplatforme, der er tilgængelige for

børn, at indføre målrettede foranstaltninger mhp. at sikre børn et højt niveau af privatlivets

fred, tryghed og sikkerhed. Europa-Kommissionen har den 13. maj offentliggjort et udkast til

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 533: Kopi af DIU alm. del - bilag 116: Redegørelse om mulighederne for at beskytte børns digitale liv

retningslinjer og Digitaliseringsministeriet vil oversende et høringssvar på vegne af regerin-

gen, der skal bidrage til at påvirke de endelige retningslinjer, så de bliver så ambitiøse som

muligt.

e) EU-formandskab og interessevaretagelse

Kommende EU-formandskab

Det danske EU-formandskab vil sætte fokus på bedre håndhævelse og ny regulering

–

især

målrettet sociale mediers påvirkning af børn og unge.

Konkret vil der blive arbejdet for krav om aldersverifikation på sociale medier. Endvidere sæt-

tes fokus på digitale udfordringer såsom afhængighedsskabende algoritmer, uetiske forret-

ningsmodeller, omfattende datahøst og profilering samt styrket indsats mod spredning af

des- og misinformation. Digitaliseringsministeriet vil under formandskabet afholde uformelt

ministerrådsmøde med fokus på beskyttelse af børn og unge online herunder aldersverifika-

tion med henblik på at sætte politisk retning for kommende initiativer fra Europa-Kommissio-

nen. I den forbindelse har Digitaliseringsministeriet ambitioner om at opnå bredest mulig til-

slutning til en ministererklæring med fokus på beskyttelse af børn og unge online. Derudover

vil Digitaliseringsministeriet afholde en formandskabs-workshop om emnet i Bruxelles med

henblik på at levere konkrete input til Europa-Kommissionens arbejde på området.

Øvrige nationale initiativer

Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv

Regeringen er gået sammen med Red Barnet, Børns Vilkår, DUF og KL om at adressere de ud-

fordringer, der relaterer sig til børn og unges digitale liv. Alliancen bygger på den erkendelse,

at børns digitale liv også er en del af en børnekultur, og den børnekultur kan ikke forbedres

med paragraffer alene, men kræver at alle de centrale aktører, som er en del af børns digitale

liv, bliver en del af løsningen. Alliancen har et bredt fokus på, hvordan forskellige dele af sam-

fundet kan medvirke til at forbedre den digitale børnebeskyttelse

–

både lokalt, nationalt og

på EU-niveau.

I forbindelse med alliancen undersøger regeringen løbende mulighederne for og relevansen

og effektiviteten af at indføre nationale tiltag, der kan skærpe den digitale børnebeskyttelse

bl.a. med inspiration fra andre lande fx Frankrig, Spanien og Grækenland. Det indebærer bl.a.

at undersøge muligheden for at indføre krav om obligatoriske børnevenlige standardindstillin-

ger.

Etablering af Center for sociale medier, tech og demokrati (CSTD)

CSTD skal bl.a. afsøge muligheder for ny regulering på tech-området, bidrage til politikudvik-

ling, udarbejde analyser og undersøgelser på tech-området og se på, hvordan man kan

skærpe kontrollen med sociale medier. CSTD skal løbende se på mulige både nationale og in-

ternationale tiltag.

Ekspertgruppen om techgiganter

Regeringens ekspertgruppe om techgiganter har udgivet tre rapporter med anbefalinger om

henholdsvis techgiganternes forretningsmodeller, deres udvikling og brug af kunstig intelli-

gens samt deres rolle som digital infrastruktur. Regeringen har tilsluttet sig hovedparten af

anbefalingerne og har allerede hævet aldersgrænsen for samtykke til behandling af person-

data fra 13 til 15 år. Samtidig arbejder Danmark aktivt for at fremme flere af anbefalingerne i

EU-regi. Det gælder blandt andet krav om aldersverifikation, regulering af fastholdelsesmeka-

nismer, øget gennemsigtighed og ansvarlighed i techgiganternes algoritmer samt styrket be-

skyttelse af børn og unge i deres brug af kunstig intelligens, fx at AI-chatbots på sociale me-

dier skal være slået fra som standardindstilling.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 533: Kopi af DIU alm. del - bilag 116: Redegørelse om mulighederne for at beskytte børns digitale liv

Trivselskommissionen

I 2023 nedsatte regeringen Trivselskommissionen med den opgave at belyse trivselsudfordrin-

gerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og af-

hjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes. Herunder også med et fokus

på børns digitale liv. Trivselskommissionen er kommet med seks anbefalinger for et balance-

ret digitalt liv ud af samlet 35 anbefalinger til øget trivsel. I den kommende tid vil regeringen

løbende præsentere politiske initiativer og udspil, som adresserer Trivselskommissionens an-

befalinger, herunder også anbefalingerne på det digitale område.