EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 560
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

20. juni 2025

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i uge 26-28 i retssager,

som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdelegation,

indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af generaladvoka-

tens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske regering,

oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Generaladvoka-

tens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside (http://cu-

ria.europa.eu/)

på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Avis 1/24

Titel og kort sagsresumé

Luftsfartsaftale med Oman

Sagen vedrører:

Har Den Europæiske Union enekompetence til at indgå luft-

transportaftalen mellem Sultanatet Oman på den ene side og

Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden

side?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Trafikstyrelsen

C-797/23

Meta Platforms Ireland

Sagen vedrører:

1) Kan artikel 15 [i direktiv 2019/790 om ophavsret] fortol-

kes således, at den er til hinder for vedtagelse af nationale

bestemmelser

–

såsom bestemmelserne i ophavsretslovens

artikel 43a og i AGCom’s beslutning nr. 3/23/CONS –

hvad

angår den del, hvor

1.a) der fastsættes en kompensationspligt (rimelig kompen-

sation) i tillæg til de eksklusive rettigheder, der er fastsat i op-

havsretsdirektivets artikel 15, for [udbydere af informations-

samfundstjenester] til gavn for udgivere,

1.b) der fastsættes forpligtelser for udbydere af informations-

samfundstjenester

–

til at indlede forhandlinger med udgivere,

–

til at give udgivere og den regulerende myndighed de op-

lysninger, der er nødvendige med henblik på at fastsætte stør-

relsen af den rimelige kompensation, samt

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

10.07.25

Proces-

skridt

Mundt-

lig for-

handling

Dato

07.07.25-

08.07.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-37/24

–

til ikke at begrænse synligheden af den berørte udgivers

indhold i søgeresultaterne, mens forhandlingerne med denne

er i gang, og

1.c) den regulerende myndighed (AGCom) tildeles

–

kompetencen til at føre tilsyn og pålægge sanktioner,

–

kompetencen til at definere referencekriterierne for at fast-

sætte størrelsen af den rimelige kompensation, og

–

kompetencen til at fastsætte den eksakte størrelse af den

rimelige kompensation i tilfælde af manglende aftale mellem

parterne?

2) Er ophavsretsdirektivets artikel 15 til hinder for nationale

bestemmelser som de i det første spørgsmål nævnte, som på-

lægger udbydere af informationssamfundstjenester en oplys-

ningspligt, som er underlagt den nationale regulerende myn-

digheds tilsyn, og hvis manglende opfyldelse medfører admi-

nistrative sanktionsforanstaltninger?

3) Er de ovennævnte principper, nærmere bestemt princip-

pet om friheden til at oprette og drive egen virksomhed i ar-

tikel 16 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder, princippet om fri konkurrence i artikel

109 TEUF og proportionalitetsprincip-pet i artikel 52 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

til hinder for nationale bestemmelser som de ovennævnte,

hvormed

3.a) der indføres en ret til kompensation i tillæg til de eksklu-

sive rettigheder, der er fastsat i ophavsretsdirektivets artikel

15, som gennemføres ved den ovennævnte bestemmelse om,

at udbydere af informationssamfunds-tjenester har pligt til at

indlede forhandlinger med udgivere, pligt til at give udgivere

og/eller den nationale regulerende myndighed de oplysnin-

ger, der er nødvendige med henblik på at fastsætte størrelsen

af den rimelige kompensation, samt pligt til ikke at begrænse

synligheden af den berørte udgivers indhold i søgeresulta-

terne, mens forhandlingerne med denne er i gang, og

3.b) den sidstnævnte myndighed tildeles

–

kompetencen til at føre tilsyn og pålægge sanktioner,

–

kompetencen til at definere referencekriterierne for at fast-

sætte størrelsen af den rimelige kompensation, og

–

kompetencen til at fastsætte den eksakte størrelse af den

rimelige kompensation i tilfælde af manglende aftale mellem

parterne?

DADA Music et UPFR

Sagen vedrører:

Skal artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115/EF og artikel 16,

stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26/EU, sammenholdt

med artikel 17 og 52 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de

1) er til hinder for en national lovgivning, der ikke sikrer et

(fast) rimeligt minimumsvederlag til rettighedshavere (fono-

gramfremstillere), der repræsenteres af kollektive forvalt-

ningsorganisationer, uafhængigt af radio- og tv-selskabernes

indtægter og udgifter?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, [er

disse artikler da] til hinder for en national lovgivning, der

med umiddelbar virkning ophæver de (faste) minimumsve-

derlag fastsat ved en metode, som er blevet forhandlet af en

kollektiv forvaltningsorganisation med brugerne, uden at æn-

dre kriterierne for beregningen af vederlaget og uden at

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Dom

10.07.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

fastsætte en maksimal frist for forhandlingerne angående nye

aftaler (metoder) for beregningen af rimelige vederlag?

3) Såfremt de første to spørgsmål besvares benægtende, har

de nationale retter da beføjelsen, eller i givet fald pligten, til

at undersøge, om procentvise vederlag, som beregnes på

grundlag af de reelle indtægter, som angives af radio- og tv-

selskaberne, er rimelige og forholdsmæssige for rettigheds-

haverne på den ene side og for brugerne på den anden side,

eller om disse vederlag er åbenbart uforholdsmæssigt lave el-

ler, alt efter omstændighederne, åbenbart uforholdsmæssigt

høje, og hvilke kriterier kan da anvendes i forbindelse med

en sådan vurdering?

4) Hvis det tredje spørgsmål besvares bekræftende, har de

nationale retter, som konstaterer, at vederlaget i henhold til

den ved den nye nationale lovgivning ændrede metode er

uforholdsmæssigt lavt, da beføjelse og/eller pligt til at an-

vende alternative kriterier i stedet for kriteriet om de angivne

indtægter

–

såsom eksempelvis beregning af vederlaget på

grundlag af radio- og tv-stationernes udgifter til radio- og tv-

udsendelse, på grundlag af vederlaget betalt af lignende ra-

dio- og tv-stationer eller efter andre lignende kriterier

–

for

at sikre, at rettighedshaverne oppebærer et rimeligt vederlag,

der ikke indebærer en skade for rettighedshavernes legitime

interesser, dvs. at dette vederlag ikke er uforholdsmæssigt

lavt, men samtidigt heller ikke uforholdsmæssigt byrdefuldt

for radio- og tv-selskaberne?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-483/24

Titel og kort sagsresumé

ALDI

Sagen vedrører:

Pålægger de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, stk.

2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne

samt bilag II til denne forordning, nærmere bestemt

punkt 2, litra c), i kapitel I, punkt 1, litra a), i kapitel V

og punkt 2, 3 og 4 i kapitel IX, ledere af engros- og

detailfødevarevirksomheder en resultatforpligtelse, så-

ledes at konstateringen af spor af eller ekskrementer

fra skadegørere i forretninger og på lagre, undtagen i

tilfælde af force majeure, udefra kommende hændelser

eller en uundgåelig fejl, er tilstrækkelig til at godtgøre

en overtrædelse af nævnte forordning, eller er lederne

af fødevarevirksomheder alene underlagt en ind-sats-

forpligtelse, dvs. en forpligtelse til at gøre alt for at for-

hindre forekomsten af skadegørere, således at den na-

tionale administrative myndigheds konstatering af spor

af og ekskrementer fra skadegørere i forretninger og

på lagre ikke i sig selv er tilstrækkelig til at godtgøre en

overtrædelse af nævnte forordning?

Interessent

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Sags-

type

F-sag

Pro-

ces-

skridt

Mundt-

lig for-

hand-

ling

Dato

25.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

T-577/22

T-648/22

C-759/23

C-767/23

ClientEarth mod Rådet

Påstande:

—Rådet

for Den Europæiske Unions afgørelse af 5.

juli 2022 (SGS 22/00149) vedrørende en anmodning

om intern prøvelse i henhold til afsnit IV i Århus-for-

ordningen i forbindelse med Rådets forordning (EU)

2022/109 af 27. januar 2022 om fastsættelse for 2022

af fiskerimuligheder for visse fiskebe-stande og grup-

per af fiskebestande gældende i EU-farvande og for

EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT 2022, L

21, s. 1), annulleres.

—Rådet

tilpligtes at bære sine egne omkostninger og

betale de af ClientEarth afholdte omkostninger

ClientEarth mod Rådet

Påstande:

—Afgørelse

af 3. august 2022 (SGS 22/3264) vedrø-

rende en anmodning om intern prøvelse i henhold til

afsnit IV i Århusforordningen i forbindelse med Rå-

dets forordning (EU) 2022/515 af 31. marts 2022 om

ændring af forordning (EU) 2022/109 om fastsættelse

for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande

og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande

og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT

2022, L 104, s. 1), annulleres.

—Rådet

tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger

og at betale de omkostninger, som sagsøgeren har af-

holdt.

PJ Carroll et Nicoventures Trading

Sagen vedrører:

Første spørgsmål: Er det delegerede direktiv ugyldigt

med den begrundelse, at det går ud over de beføjelser,

der er tillagt ved artikel 7, stk. 12, og artikel 11, stk. 6,

i direktiv 2014/40/EU sammenholdt med artikel 290

TEUF og henset til artikel 2, nr. 14), 19) og 28), i di-

rektiv 2014/40/EU?

Andet spørgsmål: Er det delegerede direktiv ugyldigt

med den begrundelse, at Kommissionen ikke havde

beføjelse til at konkludere, at der var sket en væsentlig

ændring i forholdene som omhandlet i artikel 7, stk.

12, og/eller artikel 11, stk. 6, og/eller artikel 2, nr. 28),

i direktiv 2014/40/EU?

Remling

Sagen vedrører:

Skal artikel 267, stk. 3, TEUF, sammenholdt med arti-

kel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), fortol-

kes således, at disse bestemmelser er til hinder for en

national lovgivning som den, der fremgår af artikel 91,

stk. 2, i Vreemdelingenwet 2000 (udlændingelov af

2000), hvorefter Raad van State, Afdeling bestuurs-

rechtspraak [(øverste domstol i forvaltningsretlige sa-

ger Nederlandene)] som en national ret, hvis afgørelser

ikke kan appelleres, kan afgøre et spørgsmål, der er

rejst om fortolkning af EU-retten, eventuelt i forbin-

delse med en udtrykkelig anmodning om, at der ind-

hentes en præjudiciel afgørelse, med en forkortet be-

grundelse, uden at det angives, hvilken af de tre undta-

gelser fra forelæggelsespligten der finder anvendelse?

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

25.06.25

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

25.06.25

Sikkerhedsstyrel-

sen

O-sag

Dom

26.06.25

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

O-sag

26.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-313/24

C-364/24 og

C-393/24

Opera Laboratori Fiorentini

Sagen vedrører:

»Skal bestemmelsen i artikel 5k, litra c), i forordning

(EU) nr. 833/2014, der er blevet indført ved forord-

ning (EU) 2022/576 om restriktive foranstaltninger på

baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer si-

tuationen i Ukraine

–

hvad angår den del, hvorefter det

er forbudt at tildele eller fortsætte gennemførelse af of-

fentlige kontrakter eller koncessionskontrakter med

»fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer,

der handler på vegne af eller efter anvisning fra en en-

hed som omhandlet i dette stykkes litra a) eller b), her-

under, hvis de tegner sig for mere end 10% af kon-

traktværdien, underentreprenører, leverandører eller

enheder, hvis formåen er udnyttet, jf. udbudsdirekti-

verne«

–

fortolkes således, at forbuddet finder anven-

delse på et selskab, der er stiftet efter italiensk ret, har

sæde i Italien, er delejet af et italiensk selskab, og hvis

selskabsdeltagere omfatter fysiske personer, som ikke

er russiske statsborgere, men hvis bestyrelse består af

tre medlemmer, hvoraf to er russiske statsborgere, og

en af disse russiske statsborgere, ud over at være sel-

skabets bestyrelsesformand og administrerende direk-

tør, også er enedirektør i det moderselskab, som ejer

90% af kapitalen?«

Dalfardo m.fl.

Sagen vedrører:

§ I spørgsmål om gyldighed

1) Er bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/412, som

indsatte artikel 26b og 26c i direktiv 2001/18/EF og

hvorefter en medlemsstat kan kræve, at »det geografi-

ske anvendelsesområde i den skriftlige tilladelse eller i

tilladelsen tilpasses, med det resultat, at dyrkning skal

være udelukket på hele eller en del af den pågældende

medlemsstats område«, og efterfølgende Kommissio-

nens gennemførelsesafgørelse 2016/321 af 3. marts

2016 forenelige med princippet om ikkeforskelsbe-

handling mellem nationale og ikkenationale produkter,

proportionalitetsprincippet samt artikel 34, artikel 36

og artikel 216, stk. 2, TEUF?

2) Er bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/412, som

indsatte artikel 26b og 26c i direktiv 2001/18/EF og

hvorefter en medlemsstat kan kræve, at »det geografi-

ske anvendelsesområde i den skriftlige tilladelse eller i

tilladelsen tilpasses, med det resultat, at dyrkning skal

være udelukket på hele eller en del af den pågældende

medlemsstats område«, og efterfølgende Kommissio-

nens gennemførelsesafgørelse 2016/321 af 3. marts

2016 forenelige med artikel 16 og 52 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder?

3) Er bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/412, som

indsatte artikel 26b og 26c i direktiv 2001/18/EF og

hvorefter en medlemsstat kan kræve, at »det geografi-

ske anvendelsesområde i den skriftlige tilladelse eller i

tilladelsen tilpasses, med det resultat, at dyrkning skal

være udelukket på hele eller en del af den pågældende

Udenrigsministe-

riet

Erhvervsministe-

riet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

O-sag

26.06.25

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

26.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

medlemsstats område«, og efterfølgende Kommissio-

nens gennemførelsesafgørelse 2016/321 af 3. marts

2016 forenelige med artikel 18 TEUF og artikel 21 i

chartret, idet princippet om ikkeforskelsbehandling er

en af grundpillerne i Unionens retsorden?

I bekræftende fald:

§ II spørgsmål om fortolkning af Kommissionens gen-

nemførelsesafgørelse 2016/321 af 3. marts 2016

4) Skal Kommissionens gennemførelsesafgørelse

2016/321 af 3. marts 2016 fortolkes således, at krav

om begrænsninger i udøvelsen af retten til at dyrke ge-

netisk modificeret MON 810-majs kun er tilladte og

forenelige med TEU og TEUF, såfremt de er baseret

på de grunde, som er omhandlet i artikel 26b, stk. 3,

litra a)-g), i direktiv 2001/18/EF, eller er disse be-

grænsninger i kraft af overgangsforanstaltningerne i ar-

tikel 26c i direktiv 2001/18/EF også tilladt af andre

grunde, herunder af økonomisk karakter, som kan af-

vige fra medlemsstat til medlemsstat?

På baggrund af besvarelsen af det sidstnævnte fortolk-

ningsspørgsmål anmodes Domstolen også om at efter-

prøve:

§ III. spørgsmål om gyldighed af Kommissionens gen-

nemførelsesafgørelse 2016/321 af 3. marts 2016:

5) Er Kommissionens gennemførelsesafgørelse

2016/321 af 3. marts 2016 derfor gyldig i lyset af den

samlede lovgivning om GMO’er på EU’s

fællesmar-

ked og ikke til hinder for en national lovgivning, der

sanktionerer det i afgørelsen fastsatte forbud?

Amazon EU

Sagen vedrører:

1) Skal bestemmelserne i artikel 1, stk. 4, i Europa-

Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjene-

steydelser i det indre

marked fortolkes således, at disse bestemmelser ude-

lukker en national

foranstaltning, der regulerer udøvelsen af servicevirk-

somhed på

medlemsstatens område for at beskytte eller fremme

kulturel

mangfoldighed, fra direktivets anvendelsesområde, el-

ler skal disse

bestemmelser, sammenholdt med bestemmelserne i

samme direktivs artikel

16, stk. 1, litra b), fortolkes således, at den omstændig-

hed at beskytte eller

fremme kulturel mangfoldighed kan begrunde en und-

tagelse fra forbuddet

C-366/24

Erhvervsstyrel-

sen

O-sag

26.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-413/24

mod at gøre tjenesteydere, der er etableret i en anden

medlemsstat, til

genstand for et krav, der er indført ved en sådan nati-

onal lovgivning?

2) Udelukker vurderingen af, hvorvidt en sådan natio-

nal lovgivning er

forenelig med de mål, der forfølges med direktiv

2006/123/EF, at der

foretages en tilsvarende undersøgelse af forenelighed i

henseende til den

primære EU-ret?

3) Såfremt det skal vurderes, om en national foranstalt-

ning, der er vedtaget for

at beskytte eller fremme kulturel mangfoldighed, er

forenelig med de

friheder, der er sikret ved artikel 34 og 56 i traktaten

om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, skal en national foranstaltning,

der fastsætter en minimumstakst for levering af en vare

til bopæl, da anses for at vedrøre en

nærmere omstændighed for salg af den pågældende

vare og følgelig for at

skulle vurderes alene i henseende til den frie bevæge-

lighed for varer, eller

skal den pågældende lovgivning vurderes alene i hen-

seende til den frie

udveksling af tjenesteydelser, under hensyntagen til

bl.a. indgrebet i den

virksomhed, der består i at sælge den pågældende vare

online, og

leveringsydelsens særskilte karakter i forhold til den

ydelse, der består i at

sælge varen?

Vlaams Gewest

Sagen vedrører:

1. Udgør en ordning for søfartsydelser og det hermed

forbundne faste gebyr på grundlag af skibets længde,

som gælder for søtransport med skibe, der anløber en

flamsk havn og kommer fra en havn i en anden med-

lemsstat, men ikke gælder for transport mellem flam-

ske havne, eftersom denne transport er fritaget for ge-

byret, en restriktion for den fri udveksling af tjeneste-

ydelser som omhandlet i forordning (EØF) nr.

4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af prin-

cippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtrans-

port-området, sammenholdt med artikel 56 TEUF?

2. Medfører anvendelsen af et ensartet søfartsydelses-

gebyr, som udelukkende afhænger af et skibs længde,

for indsejling i havne, som er væsentligt forskellige, at

søfartsydelsesgebyret er uforeneligt med den fri ud-

veksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 56

TEUF og forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. decem-

ber 1986 om anvendelse af princippet om fri udveks-

ling af tjenesteydelser på søtransportområdet, efter-

som der ikke tages hensyn til andre vigtige faktorer,

som er karakteristiske for indsejlingsruten til en havn,

såsom den strækning, et skib tilbagelægger i søfarts-

ydelsesområdet, afstanden mellem det åbne hav og

Søfartsstyrelsen

O-sag

26.06.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-313/25

PPU

havnen samt havnens kompleksitet og særlige kende-

tegn?

3. Skal artikel 191 i handels- og samarbejdsaftalen af

30. december 2020 mellem Den Europæiske Union og

Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side

og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-

irland på den anden side fortolkes således, at tjeneste-

ydere, som er etableret i Det Forenede Kongerige Stor-

britannien og Nordirland, også efter udtrædelsen kan

påberåbe sig EU-retten, således at det første og det an-

det spørgsmål skal besvares på samme måde før og ef-

ter Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-

irlands udtrædelse?

Adrar

Sagen vedrører:

I. Skal artikel 5, 13, stk. 1 og 2, og 15 i direktiv

2008/115, læst i sammenhæng med artiklerne 6, 19, stk.

2, og 47 i EU's charter om de grundlæggende rettighe-

der, fortolkes således, at en retsmyndighed ved vurde-

ringen af, om de betingelser for lovligheden af friheds-

berøvelse af en tredje-landsstatsborger, der følger af

EU-retten, er opfyldt, er forpligtet til at sikre sig, om

nødvendigt ex officio, at princippet om non-refoule-

ment ikke er til hinder for gennemførelsen af den tilba-

gevendenbeslutning, der tidligere er truffet, og som den

pågældende tredjelandsstatsborger er blevet frihedsbe-

røvet med henblik på?

II. Skal artikel 5, 13, stk. 1 og 2, og 15 i direktiv

2008/115, læst i sammenhæng med artiklerne 6, 7, 24,

stk. 2, og 47 i EU's charter om de grundlæggende ret-

tigheder, fortolkes således, at en retsmyndighed ved

vurderingen af, om de betingelser for lovligheden af

frihedsberøvelse af en tredje-landsstatsborger, der føl-

ger af EU-retten, er opfyldt, er forpligtet til at sikre

sig, om nødvendigt ex officio, at de i artikel 5 i direk-

tiv 2008/115 nævnte interesser ikke er til hinder for

gennemførelsen af den tilbagevendenbeslutning, der

tidligere er truffet, og som den pågældende tredje-

landsstatsborger er blevet frihedsberøvet med henblik

på?

Spanien mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

afgørelse af 10. juni 2021 om stats-

støtte

SA.28599 (C 23/2010) (Ex NN 36/2010, Ex CP

163/2009))

iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af

jordsendt

digital-tv i fjerntliggende og mindre urbaniserede om-

råder (uden for

Castilla-La Mancha) annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

TOODE

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at en

statsstøtte skal anses for at være »tildelt« på det

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

F-sag

Mundt-

lig for-

hand-

ling

01.07.25

T-489/21

Energistyrelsen

O-sag

Dom

02.07.25

C-653/23

Erhvervsministe-

riet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

03.07.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-210/24

tidspunkt, hvor den kompetente offentlige myndig-

hed med urette afslog at erklære, at en bestemt per-

son havde ret til at modtage statsstøtten, såfremt

dette fastslås ved en retsafgørelse efter udløbet af den

fastsatte frist for tildelingen af støtten?

2) Skal artikel 1, litra b), nr. ii), i Rådets forordning

(EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af

regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes så-

ledes, at en støtte, som

–

såfremt den kompetente

myndighed ikke har truffet afgørelse om anerkendelse

af en ret til tildeling af støtten inden fristen for tilde-

ling af støtten

–

tildeles en bestemt person efter udlø-

bet af den frist for tildeling af støtten, som er fastsat i

støtteordningen, med henblik på fuldbyrdelsen af en

retsafgørelse, som fastslår, at den pågældende inden

for den frist for tildeling af støtten, som er fastsat i

støtteordningen, opfyldte alle de i national ret fast-

satte betingelser for at modtage den pågældende

støtte, og at den kompetente offentlige myndigheds

afslag på at tildele støtten var ulovligt, udgør eksiste-

rende støtte?

AESTE

Sagen vedrører:

Er et kriterium for tildeling af en tjenesteydelseskon-

trakt såsom det beskrevne, som:

–

vurderer den stigning i lønsummen ud over den

gældende overenskomst for sektoren, som tilbudsgi-

veren foreslår at anvende på de personer, der gen-

nemfører kontrakten, og som

–

forpligter den valgte tilbudsgiver til efter kollektiv

forhandling med arbejdstagernes repræsentanter at

konkretisere, hvordan lønstigningen vil udmønte sig,

og at tilstræbe at indgå en kollektiv overenskomst,

hvis anvendelsesområde omfatter de ansatte, der er

udpeget til at gennemføre kontrakten,

passende med henblik på at identificere det økono-

misk mest fordelagtige tilbud som krævet i artikel 67,

stk. 1, i direktiv 2014/24/EU,

til hinder for den frie udveksling af tjenesteydelser el-

ler begrænsende for den frie konkurrence i strid med

artikel 56 TEUF og direktiverne 2014/24/EU og

96/71, eller

i strid med retten til kollektiv forhandling som sikret

ved artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder?

Svema Trade

Sagen vedrører:

Skal artikel 15, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv

2004/25/EF fortolkes således, at den formodning,

der er indeholdt i denne bestemmelse i direktivet, skal

opfattes som uafkræftelig eller som afkræftelig?

Hvis den ovennævnte formodning om en rimelig

modydelse skal opfattes som afkræftelig, er denne af-

kræftelige karakter da ubegrænset, eller kan den være

begrænset til specifikke omstændigheder?

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

03.07.25

C-567/24

Erhvervsstyrel-

sen

O-sag

03.07.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-254/23

INTERZERO e.a.

Spørgsmål:

1) Skal en juridisk person, som på Republikken Slove-

niens område har eneret til den kollektive opfyldelse

af forpligtelserne vedrørende udvidet producent-an-

svar for så vidt angår produkter af samme type, anses

for at være en virksomhed, der har fået overdraget at

udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk inte-

resse som omhandlet i artikel 106, stk. 2, i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i lyset af

artikel 14 TEUF, protokol nr. 26 om tjenesteydelser

af almen interesse samt artikel 8 og 8a i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.11.

2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver),

for så vidt som den kollektive opfyldelse omfatter:

–

indgåelse af aftaler med producenter af visse pro-

dukter, hvorved disse producenter overlader den juri-

diske person opgaven med på deres vegne at sikre en

hensigtsmæssig håndtering af affald fra de omhand-

lede produkter,

–

opbygning af en affaldsindsamlings- og behand-

lingsordning (indgåelse af aftaler med erhvervsvirk-

somheder, der på vegne af organisationen [, dvs. den

juridiske person,] står for indsamling og passende be-

handling af alt indsamlet affald fra produkter, der er

omfattet af det udvidede producentansvar), og

–

føring af et register over produkter, der er omfattet

af det udvidede producentansvar og som markedsfø-

res i Republikken Slovenien, og af en optegnelse over

indsamlet og behandlet affald, der er omfattet af det

udvidede producentansvar, samt fremsendelse af

disse oplysninger til ministeriet,

når den juridiske person i forbindelse med den kol-

lektive opfyldelse er forpligtet til at indgå aftaler med

såvel producenter, der er omfattet af det udvidede

producentansvar, som med de erhvervsvirksomheder,

der skal stå for indsamling og behandling af affald?

2) Skal artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, artikel 49

TEUF, 56 TEUF og 106 TEUF, Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december

2006 om tjenesteydelser i det indre marked og artikel

8 og 8a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om

ophævelse af visse direktiver fortolkes således, at

disse bestemmelser og dette direktiv er til hinder for

en lovgivning, hvorefter forpligtelserne vedrørende

udvidet producentansvar for så vidt angår produkter

af samme type lovligt kan opfyldes kollektivt af kun

én enkelt juridisk person på en berørte medlemsstats

område, såfremt den kollektive opfyldelse sker uden

gevinst for øje, hvilket indebærer, at eventuelle ind-

tægter ikke må overstige de faktiske omkostninger

ved den kollektive opfyldelse af forpligtelser vedrø-

rende udvidet producentansvar, og at den pågældende

juridiske person udelukkende kan anvende et over-

skud til den kollektive opfyldelse af forpligtelser ved-

rørende udvidet producentansvar og til de med hen-

blik herpå nødvendige foranstaltninger?

Udenrigsministe-

riet

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

10.07.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

M.fl. spg.

C-483/23

T Trust

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 2, [stk.] 1, i forordning (EU) nr.

269/2014 fortolkes således, at der også kan vedtages

foranstaltning om indefrysning af aktiver eller res-

sourcer, der er blevet indskudt i en trust af en stifter,

som er opført i forordningens bilag I (person, der er

udpeget eller opført på listen), idet denne skal opfat-

tes som den, som aktiverne eller ressourcerne tilhø-

rer?

2) Såfremt spørgsmålet besvares benægtende: Skal ar-

tikel 2, [stk.] 1, i forordning (EU) nr. 269/2014 fortol-

kes således, at der også kan vedtages foranstaltning

om indefrysning af aktiver eller ressourcer, der er ble-

vet indskudt i en trust af en stifter, som er opført i

forordningens bilag I (person, der er udpeget eller op-

ført på listen), idet denne skal opfattes som en person

med tilknytning til den, som aktiverne eller ressour-

cerne tilhører?

3) Såfremt spørgsmålet besvares benægtende: Skal ar-

tikel 2, [stk.] 1, i forordning (EU) nr. 269/2014 fortol-

kes således, at der også kan vedtages foranstaltning

om indefrysning af aktiver eller ressourcer, der er ble-

vet indskudt i en trust af en stifter, som er opført i

forordningens bilag I (person, der er udpeget eller op-

ført på listen), idet denne skal opfattes som den, der

kontrollerer aktiverne eller ressourcerne?

Rugu

Sagen vedrører:

Når retterne i den medlemsstat, der skal fuldbyrde en

europæisk arrestordre, har fastslået, at der i tilfælde af

overgivelse af den eftersøgte til den udstedende med-

lemsstat foreligger en risiko for, at den pågældendes

grundlæggende rettigheder vil blive krænket i forbin-

delse med fuldbyrdelsen af den udenlandske straffe-

dom, således at det må afslås at fuldbyrde den euro-

pæiske arrestordre, giver artikel 4, stk. 6, i Rådets

rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om

den europæiske arrestordre og om procedurerne for

overgivelse mellem medlemsstaterne 1 da disse retter

i den fuldbyrdende medlemsstat, som fastslår, at den

eftersøgte person er bosat i sidstnævnte stat, mulig-

hed for at beslutte, at den fængselsstraf, som den på-

gældende er blevet idømt i den medlemsstat, der har

udstedt den europæiske arrestordre, hvilken straf er

omhandlet i denne retsakt, i overensstemmelse med

den bestemmelse, der gennemfører rammeafgørelsens

artikel 4, stk. 6, i national ret, skal fuldbyrdes i den

fuldbyrdende medlemsstat?

Mara

Sagen vedrører:

»Er princippet om etableringsfriheden og princippet

om den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 49

og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde (TEUF), det [EU-retlige] proportionalitets-

princip samt artikel 67, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU

Finanstilsynet

O-sag

10.07.25

C-722/23

Justitsministeriet

O-sag

10.07.25

C-769/23

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

O-sag

10.07.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-783/23

C-155/24

til hinder for anvendelsen af en national lovgivning

om offentlige kontrakter som den italienske, der er

indeholdt i artikel 95, stk. 3, litra a), og stk. 4, litra b),

samt artikel 50, stk. 1, i lovdekret nr. 50 af 18. april

2016, sådan som den også følger af det i dom nr. 8 af

21. maj 2019 fra Consiglio di Stato (øverste domstol i

forvaltningsretlige sager) i plenum fastslåede retsprin-

cip, hvorefter en ordregivende myndighed i tilfælde af

kontrakter vedrørende tjenesteydelser, som udviser

standardiserede karakteristika, men på samme tid er

kendetegnet ved arbejdskraftintensitet, ikke må an-

vende tildelingskriteriet om den laveste pris, selv når

loven vedrørende udbuddet klart fastsætter, at nedsla-

get kun skal beregnes på vederlaget eller virksomhe-

dens potentielle fortjeneste, og således uden at berøre

arbejdskraft-omkostningerne?«

Liège Airport Security

Sagen vedrører:

Skal artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fæl-

les bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart

og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002

fortolkes således, at den kompetente myndighed, der

er udpeget i henhold til denne bestemmelse

–

som

den eneste myndighed

–

kun overvåger anvendelsen

af de i artikel 4 omhandlede fælles grundlæggende

normer, når disse normer følger af en lovgivning, der

specifikt vedrører sikkerhed inden for civil luftfart?

Nederlandse Voedsel- en Warenautoriteit e.a

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/40/EU fortol-

kes således, at ISO-standarderne, som ikke er offent-

liggjort i Den Europæiske Unions Tidende, uden

undtagelse ikke kan gøres gældende over for bor-

gerne, herunder Stichting, og derfor heller ikke, hvis

den pågældende borger kunne få kendskab til disse

standarder og modtage dem (mod vederlag)?

2) Skal den manglende mulighed for at gøre artikel 4,

stk. 1, i direktiv 2014/40/EU

–

for så vidt som denne

bestemmelse henviser til ISO-standarder, som ikke er

offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

–

gældende over for borgerne forstås som: Et forbud

mod at nægte dem retten til håndhævelse af de i di-

rektivets artikel 3, stk. 1, fastsatte grænseværdier for

emissionsindholdet for tjære, nikotin og kulilte?

3) Skal formuleringen »anvendes efter hensigten« i de-

finitionen af »emissioner« i artikel 2, nr. 21), i direktiv

2014/40/EF fortolkes således, at der sker en så nær

tilnærmelse til menneskers rygeadfærd som muligt,

idet der i så fald ved målingen skal tages hensyn til

den i hvert fald delvise tildækning af de små ventilati-

onshuller i cigaretfiltret og/eller rygningens omfang

og hyppighed, eller menes der dermed kun forbrug af

cigaretter ved hjælp af en forbrændingsproces?

4) Såfremt de i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/40/EU

nævnte ISO-standarder i betragtning af besvarelsen af

det tredje spørgsmål ikke er egnet til målingen af

emissionsværdierne: a) Fører målet om et højt sund-

hedsbeskyttelsesniveau, navnlig for unge, som

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

10.07.25

Erhvervsministe-

riet

Erhvervsstyrel-

sen

O-sag

10.07.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-245/24

forfølges med direktiv 2014/40/EU, da til, at retssik-

kerhedsprincippet og legalitetsprincippet ikke er til

hinder for at gøre en alternativ målemetode gældende

over for tobaksvarefabrikanterne?

Såfremt det fjerde spørgsmål, litra a), besvares be-

kræftende under hensyntagen til retssikkerhedsprin-

cippet og legalitetsprincippet:

4b) Kan medlemsstaterne selv, eventuelt blot midler-

tidigt, fastsætte eller anvende en alternativ måleme-

tode og gøre denne gældende (også) over for tobaks-

varefabrikanterne, og

4c) hvordan forholder anvendelsen af en alternativ

målemetode sig til målet om (maksimal) harmonise-

ring og lettelse af det indre markeds funktion, som

forfølges med direktiv 2014/40/EU?

5a) Finder grænseværdierne for emissionsindholdet i

henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/40/EU

fortsat anvendelse uden begrænsning, hvis der skal

anvendes en anden målemetode?

Såfremt det femte spørgsmål, litra a), besvares benæg-

tende:

5b) Kan medlemsstaterne selv, eventuelt blot midler-

tidigt, fastsætte eller anvende alternative grænsevær-

dier for emissionsindholdet og (også) gøre disse gæl-

dende over for tobaksvarefabrikanterne, og

5c) hvordan forholder anvendelsen af alternative

grænseværdier for emissionsindholdet sig til målet om

(maksimal) harmonisering og lettelse af det indre

markeds funktion, som forfølges med direktiv

2014/40/EU?

6a) Såfremt medlemsstaterne kan fastsætte eller an-

vende en alternativ målemetode, og denne kan gøres

gældende over for tobaksvarefabrikanterne, fører må-

let om et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, særligt for

unge, som forfølges med direktiv 2014/40/EU, sam-

menholdt med dette direktivs artikel 23, stk. 2, da til,

at cigaretter, der er markedsført i Nederlandene, skal

trækkes tilbage fra markedet, så længe der ikke er fast-

sat en ny målemetode, og det således ikke kan konsta-

teres, om cigaretterne, når de anvendes efter hensig-

ten, overholder grænseværdierne for emissionsindhol-

det?

Såfremt det sjette spørgsmål, litra a), besvares bekræf-

tende:

6b) Har tobaksvarefabrikanterne i så fald ret til en

overgangsperiode?

7) Hvis der er fastsat en alternativ målemetode, even-

tuelt sammenholdt med alternative grænseværdier for

emissionsindholdet, eller en sådan anvendes, har to-

baksvarefabrikanterne da ret til en overgangsperiode,

hvor de kan tilpasse sig til denne alternative måleme-

tode og eventuelle alternative grænseværdier for emis-

sionsindholdet?

LUKOIL Bulgaria et LUKOIL Neftohim Burgas

Sagen vedrører:

1. Når den nationale konkurrencemyndighed har kon-

stateret forskellige former for adfærd, hvoraf nogle

blev klassificeret som nægtelse af at give adgang til en

væsentlig facilitet og andre som en

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

O-sag

10.07.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-257/24

handelsbegrænsning, men disse indgik i en samlet

strategi fra virksomhedens side, er det da lovligt at

konstatere en samlet overtrædelse af artikel 102

TEUF, eller bør der konstateres separate overtrædel-

ser, som klassificeres som nægtelse af at give adgang

til en væsentlig facilitet henholdsvis som handelsbe-

grænsning?

2. Bør konkurrencemyndigheden udelukke anvendel-

sen af Bronner-kriterierne på den påståede overtræ-

delse af artikel 102 TEUF i form af en leveringsnæg-

telse (refusal to supply) i alle tilfælde, hvor virksom-

heden med en dominerende stilling med hensyn til

nøgleinfrastrukturen (essential facility) har modtaget

offentlige midler (på grundlag af en privatiseringsaf-

tale/en koncession), eller kræves der en bedømmelse

af investeringens størrelse, gennemførelsen af privati-

seringsaftalen/koncessionen (på grundlag af hvilken

nøgleinfrastrukturen blev erhvervet), samt spørgsmå-

let om, hvorvidt investeringen blev foretaget i forbin-

delse med gennemførelsen af investeringsafta-

len/koncessionen eller af egen drift?

2.1 Såfremt ovenstående spørgsmål besvares bekræf-

tende: Er overholdelsen af proportionalitetsprincip-

pet i henhold til [nr. 75 i] Vejledning om anvendelsen

af artikel [102 TEUF] [...] (afsnit (»IV.) (D. Leverings-

nægtelse og avancepres (margin squeeze)«) i tilfælde

af anvendelse af restriktive kriterier, som er fastlagt på

grundlag af princippet om det »absolut nødvendige«

for at opretholde konkurrencen, sikret under rimelig

hensyntagen til den markedsdominerende virksom-

heds interesser, hvis den markedsdominerende virk-

somhed har investeret i nøgleinfrastrukturen (essen-

tial facility)?

Städteregion Aachen

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koor-

dinering af de sociale sikringsordninger fortolkes såle-

des, at integrationsydelsen i henhold til Sozialgesetz-

buch Neuntes Buch

–

Rehabilitation und Teilhabe

von Menschen mit Behinderungen (socialloven, ni-

ende bog

–

rehabilitering og handicappedes delta-

gelse, herefter »SGB IX«) i form af personlig bistand i

skolen udgør en ydelse som omhandlet i denne artikel

3 og derfor er omfattet at denne forordnings materi-

elle anvendelsesområde?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

2. Skal artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011

om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unio-

nen fortolkes således, at den er til hinder for en natio-

nal retsregel, som gør integrationsstøtteydelser i hen-

hold til SGB IX i form af personlig bistand i skolen

afhængige af et sædvanligt opholdssted i indlandet?

3. Foreligger der en ubegrundet begrænsning af EU-

borgernes rettighed i henhold til artikel 20 og artikel

21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), når integrationsydelse i hen-

hold til SGB IX i form af personlig bistand i skolen

Beskæftigel-ses-

ministeriet

Social-, Bolig- og

Ældremini-ste-

riet

O-sag

Dom

10.07.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 560: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20. juni 2025

C-258/24

nægtes for EU-borgere, som har deres bopæl hen-

holdsvis sædvanlige opholdssted i en anden (tilgræn-

sende) medlemsstat, men den materielle ydelse bliver

erlagt i opholdsstaten?

Katholische Schwangerschaftsberatung

Spørgsmål:

1. Er det foreneligt med EU-retten, navnlig Rådets di-

rektiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om gene-

relle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv (herefter »direktiv

2000/78/EF«) set i lyset af artikel 10, stk. 1, og artikel

21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«),

når en national ordning bestemmer, at en privat orga-

nisation, hvis etik er baseret på religion,

kan forlange, at personer, der arbejder for organisati-

onen, ikke melder sig ud af en bestemt kirke under

ansættelsen,

eller er berettiget til at lade opretholdelsen af ansæt-

telsesforholdet være betinget af, at en person, der ar-

bejder for organisationen, og som har meldt sig ud af

en bestemt kirke under ansættelsen, melder sig ind i

denne igen,

når den i øvrigt ikke forlanger, at personer, der arbej-

der for organisationen, skal være medlemmer af

denne kirke,

og når den person, der arbejder for den, ikke udviser

en kirkefjendtlig adfærd i offentligheden?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Hvilke yderligere betingelser stilles der i givet fald i

henhold til direktiv 2000/78/EF set i lyset af chart-

rets artikel 10, stk. 1, og artikel 21, stk. 1, til en be-

grundelse for en sådan forskelsbehandling på grund

af religion?

Udenrigsministe-

riet

By-, Land- og

Kirkeministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

10.07.25