Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 573
Offentligt
3046186_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1356
Den 25. juni 2024
Regeringens svar på EU-Kommissionens
høring vedr. EU’s Bioøkonomistrategi
EU-Kommissionen har lanceret en offentlig høring om bidrag til EU-Kommissionens arbejde
med EU’s nye Bioøkonomistrategi.
EU-Kommissionens oplæg indeholder fire søjler:
1. Sikring af den europæiske bioøkonomis konkurrenceevne på lang sigt og investerings-
sikkerhed herunder fokus på opskalering og kommercialisering af kendte bioteknolo-
giske løsninger og produkter.
2. Øget udbredelse af ressourceeffektiv og cirkulær anvendelse af biologiske ressourcer
herunder incitamenter, der understøtter kaskadeprincippet.
3. Sikring af en konkurrencedygtig og bæredygtig forsyning af biomasse, både i EU og
fra lande uden for EU herunder fokus på værditilvækst og betaling af økosystemser-
vices hos primærproducenter, vækst i landdistrikterne og nye arbejdspladser.
4. Positionering af EU på det hastigt voksende internationale marked, herunder fremme
af grønt diplomati, eksisterende udenrigspolitiske mekanismer mm.
Regeringen støtter i høringssvaret op om formålet med Bioøkonomistrategien, da der er behov
for en langsigtet og sammenhængende EU-tilgang til udviklingen af bioøkonomien for at 1)
Sikre EU's forsyningssikkerhed, 2) Jobskabelse og vækst i landdistrikter og sikring af EU's
konkurrenceevne og 3) Bidrage til indfrielse af klima- og biodiversitetsmål, acceleration af de-
karboniseringen mm.
I høringsvaret opfordrer regeringen EU-Kommissionen til, at indsatserne i den nye bioøkono-
mistrategi understøtter:
1) Opskalering af produktionen af bæredygtig biomasse, bio-baserede produkter og bio-
solutions ved bl.a.:
a. Understøtte udviklingen af bio-baserede teknologier, produkter og forvalt-
ningspraksis ved f.eks. at sikre finansiering via EU-programmer og støtte til
klynge- og ekspertisecentre.
b. Forbedre adgangen til finansiering af opskalering og udviklingen af test-, de-
monstration og produktionsfaciliteter samt infrastuktur ved f.eks. simplifice-
ring af ansøgningsprocedure til EU-fonde og udviklingen af nye private-offent-
lige finansieringsmodeller.
c. Sikre gode rammebetingelser for replikation af best-case-projekter, f.eks. flag-
skibsprojekter.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 573: Notat og høringssvar vedr. Kommissionens høring om EU’s bioøkonomistrategi.
2) Understøttelse af implementeringen af kaskadeanvendelse af biomasse ved bl.a.:
a. Fremme kaskadeanvendelsen af biomasse som et bærende princip i energi-, fø-
devare- og industrisektoren gennem regulering eller andre incitamenter.
b. Anvende principperne fra den cirkulær økonomi (reducere, genbrug, genan-
vend) i bioøkonomien og kaskadeprincipperne for at øge værdien af bio-base-
rede materialer og reducere behovet for 1. generations biomasse og mængden
af affald.
c. Harmonisere implementeringen af kaskadeprincipperne på tværs af medlems-
lande og vejlede om, hvordan man fremmer bioøkonomien uden at risikere en
ikke-bæredygtig produktion og brug af biomasse.
d. Styrke det indre marked og øge bevidstheden blandt medlemsstaterne om til-
gængelighed af biomasse og ansvarlig anvendelse gennem udvikling af et bedre
EU-system til overvågning og tilgængelighed af biomasse.
3) Etablering af markedstræk efter bio-baserede produkter gennem bl.a.:
a. Mindske omfanget af unødvendige administrative byrder uden at gå på kom-
promis med sikkerheden for natur, miljø og levende organismer.
b. Fremme ny regulering vedr. nye genomiske teknikker (NGT) i mikroorganis-
mer.
c. Strømline godkendelsesprocedure for at reducere
”time to market” for bio-ba-
serede løsninger ved f.eks. at introducere et fast-track godkendelsesprocedure
via EFSA, forbedret vejledning og et skift fra godkendelse af produktionsmeto-
der til godkendelse af slutproduktet.
d. Finansielle eller andre incitamenter til anvendelse af bio-baserede produkter
f.eks. iblandingskrav, fortrængningskrav etc.
e. Styrke deltagelsen i bioøkonomien på lodsejerniveau for at understøtte nye ind-
tægtsmuligheder i primærsektor ved f.eks. betaling for økosystem services, in-
troduktion af mekanismer til CO
2
-prisætning etc.
Bioøkonomistrategien forventes lanceret under det danske formandskab. Der arbejdes fra re-
geringens side for, at der kan være en drøftelse af strategien på Miljørådsmøde i december
2025. Strategien forventes offentliggjort ifm. Bioøkonomikonferencen i København fra d. 2.-4.
december 2025.
Jeppe Bruus
/
Rasmus Lunden Bertelsen
2