Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 578
Offentligt
3046466_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. maj 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 384 (alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 384:
Vil ministeren bekræfte, at Danmark
trods Coman-dommen (C-673/16)
fortsat
har national kompetence til at fastlægge ægteskabers gyldighed og afvise vielser,
der strider mod danske regler og værdier?
Svar:
EU-Domstolens dom i den rumænske præjudicielle sag C-673/16, Coman, der blev
afsagt i juni 2018, vedrører ægteskaber mellem personer af samme køn.
I dommen blev det fastslået, at når en unionsborger har gjort brug af sin ret til fri
bevægelighed i en anden medlemsstat end den, hvori vedkommende er statsbor-
ger, og dér har haft et familieliv og lovligt indgået ægteskab med en tredjelands-
statsborger af samme køn, kan den medlemsstat, hvori unionsborgeren er stats-
borger, ikke nægte at give tredjelandsægtefællen ophold på medlemsstatens om-
råde med henvisning til, at ægteskaber mellem personer af samme køn ikke er lov-
lige i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning.
Det følger af dommen, at medlemsstaterne skal anerkende ægteskaber, som er ind-
gået lovligt i andre medlemsstater mellem personer af samme køn
alene med hen-
blik på at indrømme de pågældende en afledt opholdsret,
uanset om deres egen
lovgivning tillader sådanne ægteskaber. Det følger samtidig af dommen, at der ikke
heri ligger en forpligtelse for en medlemsstat til at tillade sådanne ægteskaber i sin
egen nationale lovgivning, eller til at anerkende disse med henblik på andre formål
end udøvelsen af de rettigheder, som unionsborgere og deres familiemedlemmer
har i henhold til EU-retten.
Det bemærkes, at spørgsmål om indgåelse af ægteskab i Danmark efter ægteskabs-
lovgivningen henhører under social- og boligministerens ressort.
23. juni 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 8783
3210005
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 578: Kopi af UUI alm. del - svar på MFU spm. 384 om ægteskabers gyldighed og danske værdier efter EU-dom
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2