EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 585
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 36. europaudvalgsmøde

Mødedato:

onsdag den 11. juni 2025

Tidspunkt:

10 min. efter afstemningerne i salen, dog tidl. kl. 12,00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 11. juni 2025

1. Modtagelse af deputation fra Danske Mink vedr. forslag om ajourføring og ændring af

listen over invasive arter, som er problematiske på EU-plan

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 529 (henv. af 10/6-25 fra Danske Mink)

2. Indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC (Gulf Cooperation Council) og

dets medlemslande

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0194

–

Bilag 1 (revideret samlenotat)

KOM (2025) 0194

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0194

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

3. Forslag til toldreformpakken

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0258

–

Bilag 5 (samlenotat)

KOM (2023) 0258

–

Bilag 6 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 9 om non-papers og positionspapirer

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 8 om, hvilken sektorlovgivning der vil være

omfattet af forslaget i toldreformen om at tildele E-handelsplatforme status af

”formelle importører” med ansvar for bl.a. toldopkrævning og varernes

overholdelse af anden lovgivning

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

FORTROLIGT

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 7 om, hvilken rolle vil Det Digitale Produktpas

(DPP) få i den nye toldreform?

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 6 om ekstragebyr for e-handel

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 5 om, hvorvidt DSA'en vil spænde ben for de

nye krav i toldreformen, jf. at der ikke kunne indføres importørforpligtelser i

produktsikkerhedsforordningen (GPSR)

KOM (2023) 0258

– svar på spm. 4 om ”formel importør”-løsningen

som et

redskab til at undgå, at der bliver købt så mange ulovlige produkter

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 3 om, hvordan onlinemarkedspladsers ansvar

som ”formel importør” vil adskille sig fra det ansvar, som importører har under

markedsovervågningsforordningen, når det kommer til at overvåge og kontrollere

ulovlige varer

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 2 om hvordan onlinemarkedspladsers ansvar

som ”formel importør” efter toldlovgivningen vil adskille sig fra det ansvar, som

importører har under produkt- og miljølovgivningen

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 1 om, hvorvidt små og mellemstore

virksomheder får større udfordringer med at efterleve det nye regelsæt end større

virksomheder i forbindelse med forslaget til ændring af EU’s toldkodeks

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 425 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/4-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 34, behandlet i EUU

6/12-24)

4. EU-forslag om en fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0532

–

Bilag 6 (samlenotat)

KOM (2023) 0532

–

Bilag 7 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0532

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

5. Rådsmøde nr. 4106 (økonomi og finans) den 20. juni 2025

Forelæggelse ved økonomiministeren

Rådsmøde 4106

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

FORTROLIGT

6. Forslag til Europa Parlamentets og Rådet direktiv om bevarelse og bæredygtig udnyttelse

af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0173

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0173

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0173

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

7. Forslag til Europa Parlamentet og Rådet om ændring af forordning (EU) 2023/1542 for så

vidt angår erhvervsdrivendes forpligtelser for så vidt angår due diligence-politikker

vedrørende batterier

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0258

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0258

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

8. Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025

Forelæggelse ved miljøministeren

Rådsmøde 4104

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

9. Forslag om ajourføring og ændring af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som

er problematiske på EU-plan (komitésag)

Forelæggelse ved ministeren for grøn trepart

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 508 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 509 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 529 (henv. af 10/6-25 fra Danske Mink)

EUU alm. del (20241)

–

svar på spm. 98 om non-papers og positionspapirer vedr.

sag om ændring af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er

problematiske på EU-plan

10. Rådsmøde nr. 4103 (transport, telekommunikation og energi

–

energidelen) den 16. juni

2025

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådsmøde 4103

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

FORTROLIGT

11. Rådsmøde nr. 4104 (miljø

–

klimadelen) den 17. juni 2025

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådsmøde 4104

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

12. COSAC-formandsmødet: Baggrundsmateriale til drøftelserne

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 528 (udkast til diskussionspapir)

13. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 5, 8, 10 og 11 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

FORTROLIGT

Rådsmøde nr. 4106 (økonomi og finans) den 20. juni 2025

1. Drøftelse af energipriser i EU

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0079

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 326 (udvalgsmødereferat side 20, Kommissionens

konkurrenceevnekompas forelagt 7/2-25)

Implementering af EU’s finanspolitiske regler

−

Generel indstilling

KOM (2025) 0238, KOM (2025) 0263, KOM (2025) 0264, KOM (2025) 0619, KOM (2025)

0615, KOM (2025) 0600, KOM (2025) 0604, KOM (2025) 0601, KOM (2025) 0603, KOM

(2025) 0602, KOM (2025) 0605, KOM (2025) 0610, KOM (2025) 0613, KOM (2025) 0611,

KOM (2025) 0608, KOM (2025) 0609, KOM (2025) 0606, KOM (2025) 0607, KOM (2025)

0612, KOM (2025) 0614

EU-note (20222)

–

E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 326 (udvalgsmødereferat side 18, senest behandlet

i EUU 7/2-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 287 (udvalgsmødereferat side 35, behandlet i EUU

7/1-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 40, behandlet i EUU

6/12-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 115 (udvalgsmødereferat side 7, FO om planer for

finans- og strukturpolitik forelagt EUU 1/11-24)

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071, FO om reform

af finanspolitiske regler forelagt EUU 14/6-23)

3. Europæiske semester, udkast til landespecifikke anbefalinger m.m.

−

Præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0200, KOM (2025) 0204 og KOM (2025) 0201-0227

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter

−

Præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0301, KOM (2025) 0304, KOM (2025) 0303

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

FORTROLIGT

5. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Orientering

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 483 (udvalgsmødereferat side 42, senest behandlet

i EUU 9/5-25)

6. Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2025) 0271, KOM (2025) 0273, KOM (2025)

0277, KOM (2025) 0272, KOM (2025) 0276, KOM (2025) 0283, KOM (2025) 0285, KOM

(2025) 0310

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 778 FO, revideret

forhandlingsoplæg forelagt 12/5-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 639 (udvalgsmødereferat side 1472 FO,

forhandlingsoplæg vedr. REPowerEU forelagt 8/7-22)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 749 (udvalgsmødereferat side 1394 FO,

forhandlingsoplæg om genopretningsplanen forelagt 8/7-21)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,

forhandlingsoplæg vedr. genopretningsfaciliteten forelagt 16/6-20)

7. Eventuelt

8. Siden sidst

Dagsordenspunkt 1-4 og 6 hører under Økonomiministeriets ressort

Dagsordenspunkt 5 hører under Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet og

Forsvarsministeriets ressort

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

FORTROLIGT

Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025

1. Kommissionens forslag til forordning om krav om cirkularitet i design af køretøjer og om

håndtering af udrangerede køretøjer

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0451

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 274 (udvalgsmødereferat side 30 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/12-24)

2. Eventuelt

3. Siden sidst

Dagsordenspunktet hører under Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

FORTROLIGT

Rådsmøde nr. 4103 (transport, telekommunikation og energi

–

energidelen) den 16. juni

2025

1. Handlingsplan for udfasning af russisk energi

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0440

EU-note (20241)

–

E 16 (EU-note af 9/5-25)

2. Rådskonklusioner om energisikkerhed

−

Vedtagelse

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Dagsordenspunkterne hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

FORTROLIGT

Rådsmøde nr. 4104 (miljø

–

klimadelen) den 17. juni 2025

1. EU på COP30: status og vejen frem

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 39 FO,

forhandlingsoplæg om meddelelse om klimamål forelagt 11/10-24)

2. Eventuelt

3. Siden sidst

Dagsordenspunktet hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

Europaudvalget

Referat af 36

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 11. juni 2025

10 min. efter afstemningerne i salen, dog tidl. kl. 12,00

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Yildiz Akdogan (S), Christian Friis

Bach (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA),

Alex Ahrendtsen (DF), Claus Jørgensen (SF), Carl Valentin (SF), Sø-

ren Søndergaard (EL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Martin Lide-

gaard (RV).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, økonomiminister Stepha-

nie Lose, miljøminister Magnus Heunicke, minister for grøn trepart

Jeppe Bruus og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Modtagelse af deputation fra Danske Mink vedr. forslag om ajourføring og

ændring af listen over invasive arter, som er problematiske på EU-plan

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 529 (henv. af 10/6-25 fra Danske Mink)

Danske Mink

Formand Louise Simonsen

Konsulent Mette Lykke Nielsen

Næstformanden (Henrik Møller):

Udvalget skal senere i dag give mandat i sagen.

Louise Simonsen (Danske Mink):

Vi er her for at kunne komme alle potentielle misforståelser til

livs og skabe klarhed, for det er en ret kompliceret sag.

Den 20. juni 2025 skal Europa-Kommissionen beslutte, om 27 dyr og plantearter skal forbydes i

hele EU. Vores mink er også på den liste. Såfremt den vedtages, vil det betyde et de facto-forbud

mod minklandbruget ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Den danske regering har allerede

meldt ud, at de stemmer nej til listen, fordi man fortsat ønsker et minkerhverv i Danmark. Men des-

værre vægter vores nej fra dansk side kun 1,35 pct., så der er lang vej til, at vores nej reelt får ind-

flydelse.

Vi har i Danske Mink valgt at tage Mette Lykke Nielsen med som ekspert på området for at skabe

klarhed og gøre os klogere på, hvad der er op og ned i denne sag.

Side 10

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Mette Lykke Nielsen (Danske Mink):

Jeg har arbejdet som konsulent for den europæiske pels-

branche siden 2012, så jeg var også med dengang lovgivningen blev lavet. Jeg vil forklare, hvilket

stærkt mandat vi gerne vil bede regeringen om, og jeg skal prøve at gøre det så lidt teknisk som

muligt.

Da lovgivningen blev vedtaget i 2014 under græsk formandskab, var det med et klart formål om at

fokusere på ikkeetablerede arter og planter. Og man kan ikke sige, at minkene falder under det.

Der var også en klar beslutning om, at der skulle være både en faglig miljømæssig vurdering og en

socioøkonomisk risikovurdering i forhold til at liste enten en plante eller en art. Den miljørisikomæs-

sige vurdering ligger klar, men en vurdering af den socioøkonomiske indflydelse skal foretages på

mødet den 20. juni 2025.

Risikovurderingen på minken er ikke ny. Den blev fremsat første gang i 2015, igen i 2017 og se-

nest i 2019, hvor Danmark var virkelig aktiv i arbejdet. Risikovurderingen beskriver tydeligt, at det

bliver umuligt at udrydde minken fuldstændigt i Europa, bl.a. på grund af at mink også kan løbe ind

fra ikkeeuropæiske territorier. Dermed vil det ikke betyde det store, om minken kommer på listen

eller ej. Landene vil selvfølgelig skulle lave nogle planer, men det betyder ikke noget, i forhold til

hvor meget landene skal investere, om det kommer på listen eller ej. Derfor ser vi også i Europa, at

nogle lande har listet minken, men stadig væk tillader minkavl bl.a. på grund af den sikring, der er

på farmene i dag med hegnsregler og fælder inden for farmene.

Vi har ikke kunnet få konkrete tal på etablering i den vilde natur i risikovurderingen. I Danmark har

man en vildtudbyttestatistik, som Aarhus Universitet laver hvert år, og der har vi kunnet se, at min-

ken konstant

–

selv da der var rigtig mange farme i Danmark

–

har været på et ret lavt niveau i den

danske natur. Vi vil selvfølgelig også gerne have de tal på europæisk plan med i vurderingen. Det

vigtigste er dog, at der ikke er fremkommet ny viden i forhold til risikovurderingen i 2019.

Kommissionen vil sige, at lovgivningen åbner op for, at man kan få en tilladelsordning for stadig

væk at have minkavl. Det er artikel 9 i forordningen. Det har vi prøvet før i branchen, hvor vi har en

tilladelsesordning for mårhund. Ordningen er begrænset, så der er 30 års mulighed for mårhun-

deopdræt i Finland. Der er ikke nogen lovgivning eller nogen info omkring, om det kan fortsætte.

Det er ikke muligt i den periode at udvide og købe nye farme, og det er ikke muligt at transportere

avlsdyr fra farm til farm eller fra land til land. Det betyder de facto, at det i Danmark vil være umuligt

for nye avlere at starte op i den periode, så de diskussioner, der pågår lige nu med regeringen om

at udvide minkavl eller gøre det mere attraktivt for de avlere, der gerne vil fortsætte, bliver ret

svære.

På mødet den 20. juni 2025 er alle lande repræsenteret ved en embedsmand for den relevante sty-

relse eller ministerium. Der vil være en diskussion af selve listen først, heraf også af den socioøko-

nomiske betydning. Hvis en art eller plante skal fjernes fra listen, skal det ske i starten af mødet på

grund af den måde, som Kommissionen arrangerer det på, hvor man stemmer om den samlede

liste. Vi beder de danske myndigheder om hjælp til, at man sørger for, at man ikke bare stemmer

nej til den fulde liste, for vi tror ikke på, at der er flertal, men at man gør som i 2019, hvor Danmark

virkelig havde succes med at få fjernet minken fra listen inden selve afstemningen.

Side 11

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Danmark fik i 2019 det løfte fra Kommissionen, at hvis der ikke kom ny afgørende viden, så ville

man ikke liste den amerikanske mink. Det løfte har man så brudt.

Vi skal være opmærksomme på i forhold til Danmark, at der vil komme nye omkostninger i forhold

til en ny runde med erstatninger og tumult omkring branchen, hvis man bliver listet og får de facto-

forbuddet.

Vi vil også gerne have, at Danmark rejser spørgsmålet om disproportionalitet, i forhold til at man via

listen egentlig ikke kan stille sig anderledes, end man gør i dag, i forhold til det jeg sagde med ma-

nagementplaner for invasive arter generelt.

Mange vil gerne diskutere, om det er et forbud mod mink, og der er mange holdninger for og imod.

Det vil jeg sådan set ikke blande mig i

–

folk må have deres holdninger. Men det er bare ikke den

rigtige platform til at have en diskussion om pelsavl i Europa, så derfor vil vi opfordre til, at man ta-

ger den, når det kommer til dyrevelfærd og etik og ikke her i IAS (Kommissionens Komité for Inva-

sive Arter).

Vi vil gerne have, at I giver et mandat til regeringen om, at vi skal tage kontakt til andre lande, og at

Danmark skal være aktiv før afstemningen. Vi ved, at der allerede pågår et arbejde i nogle af de

lande, der også har minkavl. Især Grækenland, Finland, Polen og Spanien er aktive, fordi de også

godt kan se en fare for deres avlere.

Næstformanden (Henrik Møller):

Vi er også blevet orienteret skriftligt om problemstillingen, så det

er ikke fuldstændig ukendt. Vi vil selvfølgelig nævne for ministeren, at I har været her i deputation.

Christian Friis Bach (V):

Tak for jeres engagement og tak for den skriftlige henvendelse. Jeg har

orienteret jer om den danske regerings holdning, og så må vi jo se. Jeg ved ikke, om vi har nogen

vurdering af, hvordan det kan ende.

Søren Søndergaard (EL):

Tak for at fremlægge jeres synspunkter. Hvad tror I Kommissionens be-

væggrund for at komme med forslaget er?

Mette Lykke Nielsen (Danske Mink):

Til Søren Søndergaard: Det er ikke Kommissionens idé,

hvad der skal på listen. Det er en vurdering fra nogle medlemslande. Portugal

–

som sjovt nok ikke

har minkavl i landet

–

har meldt ind om minken. De er fremkommet med risikovurdering til den vi-

denskabelige komité, og nu er det kommet til en afstemning. Kommissionen kan tage arter eller

planter af listen, hvis det skal behandles eller diskuteres yderligere.

Til Christian Friis Bach: Det er vores opfattelse, at der vil blive et de facto-forbud omkring mink, hvis

det kommer til en kvalificeret flertalsafstemning om hele listen. Den eneste chance er at få det fjer-

net før selve afstemningen ligesom den tekniske øvelse, Danmark lavede i 2019. Vi beder kun om,

at Danmark gør det samme som dengang.

Louise Simonsen (Danske Mink):

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at selv om alle lande, der

havde minkavl i Europa, stemte som Danmark, så kan de lande, som må stå med den potentielle

udgift og konsekvens både i arbejdspladser og i landbrugserhvervet, ikke opnå procentuelt nok

stemmer til det. Derfor har vi brug for, at vi benytter os af den øvelse, at vi trækker minken af listen,

hvis den skal gennemføres. Og så tager vi stilling til vores eget herhjemme.

Side 12

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Hvis nogen har spørgsmål efterfølgende, kan vi altid kontaktes.

Næstformanden (Henrik Møller):

Det er noteret og tak for præsentationen.

Side 13

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Punkt 2. Indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC (Gulf Cooperation

Council) og dets medlemslande

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0194

–

Bilag 1 (revideret samlenotat)

KOM (2025) 0194

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0194

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Sagen drejer sig om Kommissionens forslag til

forhandlingsdirektiver, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om frihandelsafta-

ler med Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) og dets medlemslande.

Danmark arbejder for en udbygning af EU’s netværk af handelsaftaler og økonomiske samarbejder

med strategiske partnere

–

et behov, der understreges af de aktuelle geopolitiske udfordringer og

opbrud i globale handelsmønstre. Det handler både om, at vi skal åbne nye markeder og sikre

EU’s konkurrenceevne og diversificere forsyningskæder,

samt om at EU skal styrke sine partner-

skaber og sin rolle i verden. Her er Golfregionen interessant i både et handelspolitisk og et bredere

geopolitisk perspektiv.

Udkastet til forhandlingsdirektiver har et bredt sigte og lægger op til den størst mulige handelslibe-

ralisering og til at styrke markedsadgangen for både varer og tjenesteydelser. Ligeledes er der fo-

kus på at fremme bl.a. grøn vækst og SMV’ers muligheder

samt et højt ambitionsniveau i forhold til

både det digitale område, bæredygtighed, kritiske råstoffer og energi.

Overordnet er målet stærkere handelsrelationer med alle landene i regionen. Det kan ske gennem

en stærk interregional aftale mellem EU og GCC eller gennem bilaterale aftaler med enkelte GCC-

lande.

Det er forventningen, at Kommissionen i første omgang vil fokusere på en handelsaftale med De

Forenede Arabiske Emirater. Sådanne bilaterale aftaler kan fungere som vigtige byggeklodser til

en senere samlet regional aftale. Det er samme model, som EU følger i Sydøstasien med ASEAN-

landene.

Parallelt med forhandlinger om handelsaftaler forbereder EU sig ligeledes på at indlede forhandlin-

ger om strategiske partnerskabsaftaler (SPA) med de enkelte Golflande. Der er tale om brede stra-

tegiske rammeaftaler, som skræddersyes til landene og kan rumme alt fra eksempelvis digitalt

samarbejde og samarbejde om nye grønne teknologier til udenrigspolitik og udviklingssamarbejde.

SPA-forhandlingerne med de enkelte lande forventes påbegyndt i efteråret 2025.

GCC-landene

er EU’s sjettestørste eksportmarked, og EU er GCC’s næststørste handelspartner.

Danmarks to største samhandelspartnere i regionen er De Forenede Arabiske Emirater, som teg-

nede sig for 26 mia. kr. i eksport i 2023, og Saudi-Arabien, som tegnede sig for 14 mia. kr. i 2023.

Jeg besøgte selv Saudi-Arabien i februar 2025. Det er et land i stor fremgang med høje væksttal

og endnu højere ambitioner

–

også på områder, som Danmark er stærk på: grøn omstilling, sund-

hed, logistik og transport. Det samme kan man sige om andre lande i regionen; det gælder f.eks.

Side 14

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

også De Forenede Arabiske Emirater, som jeg besøgte i 2024. Det giver god mening at styrke

samarbejdet om handel og investeringer.

Regeringen støtter derfor forslaget om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om

frihandelsaftaler med GCC og dets medlemslande på grundlag af de fremlagte udkast til forhand-

lingsdirektiver.

Fra dansk side vil vi arbejde for et ambitiøst resultat med henblik på at styrke samhandel og inve-

steringer i overensstemmelse med danske kommercielle og andre interesser.

Martin Lidegaard (RV):

Vi støtter regeringens mål om at forsøge at skabe frihandelsaftaler med så

mange dele af verden som muligt, særlig i den nuværende situation. Vi håber, at vi dermed kan

være med til at give et rygstød til den regelbaserede verdensorden, der er udfordret af USA i øje-

blikket. Vi håber også at give et rygstød til den del af den regelbaserede verdensorden, der handler

om værdier, menneskerettigheder, demokrati og selvfølgelig også den bæredygtige udvikling. Hvor

stor vægt vil regeringen lægge på, at aftalerne samlet set trækker i en retning, der vil føre til, at

man fremmer de prioriteter i disse områder? Jeg er med på, at man ikke kan udrette mirakler, men

det er jo sådan set en af idéerne med at lave handelsaftaler, og derfor håber vi, at regeringen vil

lægge afgørende vægt på, at man samlet set vil kunne se fremskridt på disse områder.

Søren Søndergaard (EL):

Der står følgende i Kommissionens forslag:

»Aftalerne bør indeholde bestemmelser til fremme af tilslutning til og effektiv gennemførelse af

relevante internationalt aftalte principper, regler og standarder på miljø-, menneskerettigheds-

og arbejdsmarkedsområdet«.

Hvad betyder det? Af de 11 kernekonventioner om ILO-rettigheder (Den Internationale Arbejdsor-

ganisation) har Qatar ratificeret 5, Bahrain 6, De Forenede Arabiske Emirater 6, Kuwait 7, Oman 4

og Saudi-Arabien 8. Vi oplevede anvendelse af slavearbejdere i forbindelse med VM i Qatar. Man

siger, at det handler om at liberalisere handelen. Skal produkter produceret af slavearbejdere til at

konkurrere med danske virksomheder, der har ordnede vilkår? Eller ligger der noget mere kontant i

det, Kommissionen sætter op?

Jeg går ud fra, at ministeren kan bekræfte, at Saudi-Arabien fører en klimapolitik, som er i direkte

modstrid med Parisaftalen. Dertil kommer offentlige henrettelser, kvindeundertrykkelse osv. Men

det er jo ligegyldigt, hvis der er garanti for, at alt det bliver stoppet i forbindelse med aftalerne.

Jeg håber, at vi kan få ministerens klokkeklare garanti for, at der naturligvis ikke på nogen måde

bliver indgået en aftale, som omfatter Bahrain, medmindre den fængslede danske statsborger bli-

ver løsladt. Det ville da være meget mærkeligt at indgå aftaler med regimet, mens en statsborger

sidder uretfærdigt fængslet for menneskerettighedsaktiviteter.

Claus Jørgensen (SF):

I SF kan vi godt støtte op om forhandlingsoplægget, men vi har nogle

kommentarer. Vi har en statsborger i Bahrain, der aftjener en livstidsdom. Regeringen bør selvføl-

gelig påtale det og sørge for, at der kommer en løsladelse af al-Khawaja. FN har tidligere kritiseret

Danmark for ikke at gå hårdt nok til Bahrain for at få ham løsladt. Han er nu i gang med andet årti,

fordi han har arrangeret og deltaget i nogle fredelige demonstrationer

–

det går jo virkelig ikke.

Side 15

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Der er ikke kun tidsler, for der er fokus på bæredygtighedspolitik, og det er vi positive over for. Hvis

man indgår frihandelsaftaler,

skal man selvfølgelig overholde ILO’s grundkonventioner. Fagbevæ-

gelsen skriver følgende i deres høringssvar:

»Vi anbefaler, at sætningen strammes, så det bliver et krav, at alle 10 grundkonventioner ratifi-

ceres som forudsætning for at komme med i en frihandelsaftale med EU. Den globale fagbevæ-

gelses årlige rettighedsindeks bekræfter, at de arabiske stater er blandt verdens værste for ar-

bejdstagerrettigheder. Det er især migrantarbejdere, der udgør langt hovedparten af arbejds-

styrken, som er underlagt et direkte forbud mod at organisere sig i fagforeninger. Al erfaring vi-

ser, at skal arbejdstageres løn- og arbejdsforhold forbedres, så skal rettighederne først og frem-

mest sikres. I Saudi Arabien er fagforeninger forbudt i det hele taget. Det er ikke acceptabelt for

fagbevægelsen at EU indgår frihandelsaftaler med lande, der hverken tillader foreningsfrihed

eller ret til kollektiv forhandling, som er de allermest grundlæggende arbejdstagerrettigheder. 3F

ønsker at få tydeliggjort, at bestemmelserne skal sikre, at grænseoverskridende levering af ser-

viceydelser ikke kan bruges af virksomheder til at forårsage social dumping i EU.«

Vil ministeren arbejde for det?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Når jeg lytter til Enhedslisten og SF, tænker jeg,

om det i virkeligheden dækker over, at vi slet ikke skal prøve at indlede forhandlinger om frihan-

delsaftaler med denne gruppe lande og bare opgive på forhånd.

Vi lægger selvfølgelig vægt på bestemmelserne om at inddrage relevante internationalt aftalte prin-

cipper, som er regler og standarder for miljø-, menneskerettigheds- og arbejdsmarkedsområdet,

hvilket også omfatter ILO’s grundlæggende instrumenter og Parisaftalen. Men jeg kan ikke garan-

tere, at Kommissionen kommer igennem med det. Det beror først og fremmest på den gensidige

interesse. Jeg har et billede af, at der også i GCC-landene er en stor interesse. I særlig grad er jeg

vidende om, at et land som De Forenede Arabiske Emirater igennem lang tid har presset på.

Tænkningen har historisk været den, at vi skulle lave en frihandelsaftale med GCC under ét frem

for at angribe det mere bilateralt og bygge det op nedefra. Jeg har deltaget i et antal møder med

mine modstykker fra henholdsvis De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, som gerne vil

det her. Det hviler på et ønske om at udvikle landene, men også på en aflæsning af en geopolitisk

situation, som er ensartet med vores, nemlig at frihandel går i bakgear, og at der er brug for at finde

nye partnere og sikre større diversitet. Så der er en interesse på begge sider af bordet, og den skal

stå sin prøve.

Jeg har det grundsynspunkt, at hvis vi kun vil handle med folk, der fuldstændig ligner os selv, vil vi

sidde ret alene tilbage og ikke have så mange tilbage at handle med. Derfor følger forhandlingsop-

lægget den strategi om økonomisk diplomati, som regeringen fremlagde i sidste uge. I går afholdt

vi i øvrigt et udmærket CEO-forum, som også omfatter fagbevægelsen, hvor der er almindelig op-

bakning til, at Danmark skal arbejde for, at der indgås flere frihandelsaftaler.

Søren Søndergaard (EL):

Vi sidder her for at give regeringen mandat, som regeringen er kommet

til os og har søgt om. I det mandat står der ikke ét ord om menneskerettigheder, klima eller ILO-

konventioner. Der står ikke ét ord om noget som helst andet end kommercielle interesser samt

»andre interesser«, som kan være hvad som helst. Så må ministeren have os undskyldt, at nogle

Side 16

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

af os spørger, om det er godt nok. Vi har intet imod, at man indleder forhandlinger, hvis målsætnin-

gen er klar. Det seneste mandat til Kommissionen er fra 2001, så der ligger formentlig et mandat

fra Europaudvalget, som er 25 år gammelt. Det vil sige, at det mandat, vi giver nu, skal holde i 25

år. Medmindre regeringen klart skriver de ting ind som noget, man arbejder efter, samt eksemplifi-

cerer det, kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.

Martin Lidegaard (RV):

Vi synes, det er en god idé at gå i gang med forhandlingerne, og derfor

kan vi godt støtte forhandlingsoplægget. Men en endelig tilslutning til en aftale er selvfølgelig betin-

get af, at man samlet set får fremskridt. Vi forstår udenrigsministerens pragmatiske idealisme så-

dan, at vi ikke kun skal være pragmatiske; der skal helst også være noget ideelt i aftalerne. Så vi

giver mandat, men vi forbeholder os retten til at vurdere, om vi synes, aftalerne er gået i den rigtige

retning, når resultaterne foreligger.

Claus Jørgensen (SF):

Vi støtter op om forhandlingsoplægget. Jeg nævner de ting, fordi forhand-

lingsoplægget er ret vagt. Der står godt nok i selve notatet, at man fokuserer på 2030-dagsorde-

nen, Parisaftalen og ILO-standarder, og det er jo rigtig godt. Så jeg stillede spørgsmålene for at

høre ministeren sige, at de ting betyder noget for Danmark. Vi bakker op samt deler Radikales til-

gang til det; vi må se aftalerne, når de kommer.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er helt fair. Jeg har bedt om et mandat, der

gør, at vi kan bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlingerne på baggrund af de fremlagte

udkast til forhandlingsdirektiver. Mandatet til Kommissionen har et helt klart afsæt i at fremme en

integrering af internationale aftaleprincipper såsom standarder for miljø-, menneskerettigheds- og

arbejdsmarkedsområdet samt ILO’s grundlæggende instrumenter og Parisaftalen. Jeg håber, at

det lykkes denne gang. Det oprindelige mandat til Kommissionen er fra 1989, og det blev fornyet

og revideret i 2001. Og nu sidder vi så i 2025. Jeg håber, at denne særlige geopolitiske situation

kan være med til at give momentum. Det er i vores og modpartens interesse. Det er helt oplagt, at

det er en mulighed for at presse en udvikling frem på disse spørgsmål af mere værdimæssig ka-

rakter, som ligger os meget på sinde. Men jeg kan ikke foregribe udfaldet, og jeg noterer mig, at

nogle partier giver mandat nu, men at den endelige stillingtagen til merværdien af en potentiel fri-

handelsaftale vil bero på indholdet, og det er en fair nok tilgang.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Alternativet har ytret sig imod det.

Side 17

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Punkt 3. Forslag til toldreformpakken

−

Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0258

–

Bilag 5 (samlenotat)

KOM (2023) 0258

–

Bilag 6 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 9 om non-papers og positionspapirer

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 8 om, hvilken sektorlovgivning der vil være

omfattet af forslaget i toldreformen om at tildele E-handelsplatforme status af

”formelle importører” med ansvar for bl.a. toldopkrævning og varernes

overholdelse af anden lovgivning

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 7 om, hvilken rolle vil Det Digitale Produktpas

(DPP) få i den nye toldreform?

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 6 om ekstragebyr for e-handel

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 5 om, hvorvidt DSA'en vil spænde ben for de

nye krav i toldreformen, jf. at der ikke kunne indføres importørforpligtelser i

produktsikkerhedsforordningen (GPSR)

KOM (2023) 0258

– svar på spm. 4 om ”formel importør”-løsningen

som et

redskab til at undgå, at der bliver købt så mange ulovlige produkter

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 3 om, hvordan onlinemarkedspladsers ansvar

som ”formel importør” vil adskille sig fra det ansvar, som importører har under

markedsovervågningsforordningen, når det kommer til at overvåge og kontrollere

ulovlige varer

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 2 om hvordan onlinemarkedspladsers ansvar

som ”formel importør” efter toldlovgivningen vil adskille sig fra det ansvar, som

importører har under produkt- og miljølovgivningen

KOM (2023) 0258

–

svar på spm. 1 om, hvorvidt små og mellemstore

virksomheder får større udfordringer med at efterleve det nye regelsæt end større

virksomheder i forbindelse med forslaget til ændring af EU’s toldkodeks

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 425 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/4-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 34, behandlet i EUU

6/12-24)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Jeg forelagde sagen til mandat i Europaudvalget den 4.

april 2025.

Siden da har Kommissionen foreslået at pålægge onlineplatforme et håndteringsgebyr for e-han-

delspakker fra tredjelande. Der lægges op til et gebyr på 2 euro pr. pakke, når pakkerne indføres

enkeltvis, og 0,5 euro pr. pakke, når pakkerne indføres i større mængder via en ny type e-handels-

oplag.

Side 18

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Forslaget er indarbejdet i formandskabets seneste kompromistekst. Teksten lægger også op til, at

en endnu ikke fastlagt andel af indtægten fra gebyret tilfalder det EU-land, der opkræver gebyret,

mens resten tilfalder EU-budgettet,

hvor en andel foreslås øremærket til EU’s nye toldagentur.

Kommissionen vurderer, at onlineplatformene vil vælte gebyret over på forbrugeren i form af højere

priser.

Et ensartet håndteringsgebyr på tværs af EU vurderes at bidrage til mere lige vilkår mellem e-han-

del og anden handel fra tredjelande. Et gebyr formodes i et vist omfang at kunne begrænse antallet

af varer, der kommer ind via e-handel, og dermed gøre varemængden mere håndterbar for de eu-

ropæiske myndigheder. Det differentierede gebyr skal desuden give incitament til at importere til en

ny type e-handelsoplag, hvor myndighederne nemmere kan håndtere importen af varerne.

Regeringen finder det væsentligt, at det nye håndteringsgebyr er WTO-medholdeligt (Verdenshan-

delsorganisationen) og ikke omgår traktaternes bestemmelser om kompetencefordeling på skatte-

området og om EU’s egne

indtægter. Det vurderes derfor centralt, at gebyret dækker omkostnin-

gerne og ikke udgør et såkaldt fiskalt gebyr, der er højere end omkostningerne tilsiger og dermed

de facto udgør en skat.

Regeringen finder det væsentligt, at hele provenuet fra et håndteringsgebyr indgår i det generelle

EU-budget,

i stedet for at dele af provenuet øremærkes direkte til EU’s toldagentur. Regeringen

kan være åben over for et kompromis, hvor en andel af gebyret tilfalder det EU-land, der opkræver

gebyret.

Jeg beder udvalget om et revideret mandat, hvor vi fastholder mandatet fra den 4. april 2025, men

hvor vi tilføjer en vægt om, at vi fra dansk side

•

lægger stor vægt på, at der indføres et fælles, omkostningsdækkende EU-gebyr for hånd-

tering af e-handelspakker, og at hele provenuet fra håndteringsgebyr tilgår det generelle

EU-budget.

Søren Søndergaard (EL):

Vi støttede forhandlingsoplægget i april, og vi kan også støtte det nu.

Claus Jørgensen (SF):

SF støtter også. Vi er virkelig spændte på, hvad det så betyder for e-han-

delsplatformene, som jo sender rigtig mange pakker ind over grænserne. Forhåbentlig får vi gjort

noget ved det, bl.a. på grund af indholdet af pakkerne, såsom legetøj med farlig kemi.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Vi kommer til at følge det.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 19

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Punkt 4. EU-forslag om en fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0532

–

Bilag 6 (samlenotat)

KOM (2023) 0532

–

Bilag 7 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0532

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der ventes ikke enighed om forslaget, da alle EU-lande

er modstandere af det.

Forslaget skal skabe en fælles ramme for selskabsskat i EU og forenkle skattereglerne ved delvis

at harmonisere selskabsskattebasen. Forslaget er obligatorisk for multinationale koncerner med en

omsætning på over 750 mio. euro. Mindre virksomheder kan frivilligt vælge at være omfattet af reg-

lerne.

Selv om forslaget har et godt formål om enkle regler for virksomhederne, er det usikkert, om forsla-

get reelt vil give administrative lettelser for erhvervslivet. Det skyldes bl.a., at koncernerne vil skulle

udarbejde både et fælles oplysningsskema og særskilte nationale oplysningsskemaer. Det går

imod forslagets intention om at gøre op med 27 forskellige selskabsskattesystemer.

Det er desuden muligt, at forslaget vil medføre tilbagerulninger af danske politiske aftaler, der frem-

mer vækst og danske virksomheders konkurrenceevne. Det gælder bl.a. iværksætterpakken, som

et bredt flertal i Folketinget vedtog.

Samtidig forventes forslaget at medføre et samfundsøkonomisk og statsfinansielt tab for Danmark.

Det skyldes bl.a., at forslaget svækker de danske værnsregler mod aggressiv skatteplanlægning,

hvor koncerner flytter overskud til selskaber i lande med lav skat. Det skyldes også den foreslåede

nøgle for landefordeling af beskatningsretten, der afhænger af det enkelte selskabs andel af kon-

cernens indkomst over de sidste 3 år. De to ting vil medføre en markant lavere effektiv beskatning

end de gældende danske regler.

De ventede statsfinansielle omkostninger af forslaget udgør op mod 5,4 mia. kr. årligt. Det høje

skøn skyldes særlig de svækkede værnsregler og de administrative konsekvenser for Skattefor-

valtningen på over 1.000 årsværk. De statsfinansielle omkostninger bliver lavere, hvis vi bliver tvun-

get til at tilbagerulle politiske tiltag, der skulle sænke skatten.

Regeringen finder de økonomiske konsekvenser af forslaget stærkt problematiske. Regeringen er

desuden principielt skeptisk over for de foreslåede begrænsninger af Danmarks mulighed for at

føre egen selskabsskattepolitik.

Den danske holdning til forslaget bør tage højde for en afvejning mellem dels overordnede euro-

papolitiske prioriteter, her særlig fælles regler til potentiel fordel for virksomhederne, dels de forven-

tede omkostninger. Men i dette tilfælde er omkostningerne meget store og må veje rigtig tungt. Det

er endvidere tvivlsomt, om de foreslåede fælles regler overhovedet indebærer et enklere skattesy-

stem, idet der umiddelbart vil være to forskellige systemer i hvert land

–

et for de koncerner, der er

Side 20

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

over BEFIT-tærsklen, og et andet for dem, der er under og følger nationale regler. På grund af de

omfattende omkostninger vurderer regeringen, at vi ikke kan støtte forslaget i sin nuværende form.

Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side

•

lægger afgørende vægt på, at de statsfinansielle omkostninger og administrative konse-

kvenser, herunder særlig antal årsværk, nedbringes betydeligt.

lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervslivs, herunder danske iværksætteres, kon-

kurrenceevne ikke svækkes samlet set.

lægger stor vægt på, at forslaget samlet set skaber administrative lettelser for dansk er-

hvervsliv.

lægger stor vægt på, at der skabes en permanent fordelingsmekanisme, som bliver robust

over for skatteplanlægning.

lægger stor vægt på, at selskabsskattebasen ikke kan baseres på lokale regnskabsstan-

darder, og at den bliver bredere med robuste værnsregler.

lægger vægt på, at der i samarbejde med OECD (Organisationen for Økonomisk Samar-

bejde og Udvikling) udformes en model for koordinering med minimumsbeskatningsdirekti-

vet.

lægger vægt på længere implementeringsfrist ved en vedtagelse af forslaget.

•

Søren Søndergaard (EL):

Regeringen lægger afgørende vægt på hele to punkter, og dermed må

diskussionen om, hvorvidt man sætter sig uden for indflydelse, når man lægger afgørende vægt,

være væk, for jeg går ikke ud fra, at regeringen sætter sig uden for indflydelse her. Regeringen vil

have indflydelse, og derfor lægger de afgørende vægt. Det er helt i orden.

Det uforståelige for os er, at man ikke lægger afgørende vægt på, at forslaget ikke lemper beskyt-

telsen mod aggressiv skatteplanlægning. Vi bliver nødt til at tage højde for den situation, at man

rent faktisk får indrømmelser de to steder, hvor man lægger afgørende vægt. I det tilfælde vil man

rent faktisk kunne støtte forslaget, selv om det betyder en lempelse af beskyttelsen mod aggressiv

skatteplanlægning, for det lægger man kun stor vægt på. Det er en forudsætning for vores støtte til

forhandlingsoplægget, at man også lægger afgørende vægt på, at det ikke skal føre til yderligere

skatteplanlægning.

Claus Jørgensen (SF):

I SF er vi stærke tilhængere af formålet med forslaget. En mere ensartet

beskatning af selskaber på tværs af EU-lande har i mange år været en europapolitisk prioritet for

os; det er afgørende for at imødegå skattefifleri på europæisk niveau. Det er derfor positivt, at rege-

ringen arbejder for, at forslaget ikke medfører omfordeling af beskatningsretten til fordel for lande

med lav skat i EU, at der lægges stor vægt på, at der skabes en permanent fordelingsmekanisme,

som bliver robust over for aggressiv skatteplanlægning, og at der lægges vægt på, at selskabsskat-

tebasen bliver bredere og med robuste værnsregler. Men regeringen lægger imidlertid op til at

stemme nej til forslaget. Det synes vi er den forkerte vej at gå. Vi mener, at regeringen bør lægge

afgørende vægt på, at reglerne udformes, så de beskytter mod aggressiv skatteplanlægning. Det

Side 21

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

skal ikke være Danmark, der er med til at lægge ambitionen om en stærkere og mere ensartet eu-

ropæisk selskabsbeskatning i graven. På den baggrund kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Danmarksdemokraterne er imod, at EU skal blande sig i er-

hvervsskatter, og derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget. Risikoen er jo, at regeringen får

held med alle de ting, de gerne vil, og så kommer EU til at blande sig i det.

Martin Lidegaard (RV):

Vi synes, at regeringen har bundet sig selv lige lovlig hårdt op. Det kan

ende med, at vi ikke får nogen form for sammentænkning mellem EU-landene, og derfor er vi skep-

tiske over for forhandlingsoplægget. Vi mener, at harmonisering af reglerne på europæisk niveau

er vejen frem, så vi undgår skattetænkning på tværs. Det bliver efterlyst både fra erhvervslivet og

fra borgere i hele EU. Er mere fælles tænkning i EU stadig væk målet for regeringen?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Hvad angår bemærkningerne om værnsregler, hænger

det tæt sammen med den afgørende vægt om, at de statsfinansielle omkostninger skal ned. Den

allerstørste statsfinansielle omkostning forbundet med det her

–

på næsten 4 mia. kr. ud af de sam-

lede omkostninger på 5,4 mia. kr.

–

er på grund af svækkelse af værnsregler. Man åbner for en hø-

jere grad af mulighed for aggressiv skatteplanlægning, og man underminerer robuste værnsregler.

Jeg mener, at vægtene i sammenhæng giver god mening. Set med statsfinansielle briller fra Dan-

marks side kan det ikke lade sig gøre at få det nuværende forslag et bedre sted hen, hvis ikke man

gør noget ved det, man lægger op til i forhold til værnsregler.

Det er stadig væk vores udgangspunkt, at der kan være en stor fordel forbundet med det, ikke

mindst for virksomhederne,

og derfor går vi i øvrigt ind for OECD’s minimumsbeskatningsregler.

Problemet er bare, at dette forslag snævrer den danske skattebase voldsomt. Tidligere har vi valgt

at brede den ud for at kunne få satsen ned. Samtidig er forslaget ekstremt administrativt tungt. Der-

for vurderer vi, at forslaget er for langt fra at kunne levere på det, der kunne være et ganske fint og

godt formål at kunne levere på.

Det er meget sigende, at alle landene er imod.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og En-

hedslisten har ytret sig imod det.

Side 22

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Udg.

Punkt 5. Rådsmøde nr. 4106 (økonomi og finans) den 20. juni 2025

Rådsmøde 4106

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

Punktet udgik. Rådsmødet blev i stedet forelagt skriftligt. Se den skriftlige forelæggelse

her.

Side 23

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Punkt 6. Forslag til Europa Parlamentets og Rådet direktiv om bevarelse og bæredygtig

udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0173

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0173

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0173

–

svar på spm. 1 om non-papers og positionspapirer

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Den 24. april 2025 fremlagde Kommissionen sit forslag til

direktivet, der skal sikre EU’s implementering af FN’s BBNJ-aftale

(biodiversitet uden for national

jurisdiktion) fra 2023. Det er en tillægsaftale

til FN’s havretskonvention.

BBNJ-aftalen handler om at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten i havene

uden for national jurisdiktion

–

altså ude på verdenshavene. Aftalen fastlægger struktur og proces

for udpegning af beskyttede områder, krav vedrørende miljøvurderinger og bestemmelser for ud-

nyttelse af marine genetiske ressourcer.

BBNJ-aftalen træder i kraft, når 60 stater har ratificeret den.

I Danmark vedtog Folketinget den 20. maj 2025 lovforslag L 133, som gør det muligt for regeringen

at ratificere BBNJ-aftalen.

Jeg er netop vendt hjem fra FN’s havkonference i Nice, hvor jeg den 9.

juni 2025 ratificerede aftalen på Danmarks vegne. Vi er ikke oppe på 60 lande endnu, hvilket ellers

var håbet med den konference.

På EU-plan skal Kommissionens direktivforslag etablere fælles minimumsregler for EU-landenes

implementering af BBNJ-aftalen. Forslaget lægger sig generelt tæt op ad BBNJ-aftalen. Det inde-

holder tre elementer:

•

For det første indføres der bestemmelser om indsamling, notifikation og udnyttelse af ma-

rine genetiske ressourcer. Det vil f.eks. sige enzymer og små organismer, der hentes ude i

verdenshavene, og som bruges i bl.a. bioteknologi.

For det andet indføres der bestemmelser om forudgående miljøkonsekvensvurderinger og

autorisation og overvågning af aktiviteter, der har betydning for havmiljøet.

Og for det tredje indeholder forslaget bestemmelser om områdebaserede forvaltningsfor-

anstaltninger, f.eks. om beskyttelse af et område, herunder menneskelig aktivitet i områ-

det, biodiversitet i området og en egentlig forvaltningsplan for området.

•

Kommissionen foreslår i den forbindelse, at der indføres en procedure for, hvordan man i EU koor-

dinerer forslag til forvaltningstiltag i områder uden for national jurisdiktion. Det kan f.eks. være be-

skyttede områder. Forslaget har en række processuelle restriktioner for EU-landene, hvis de vil ud-

arbejde forslag til beskyttede områder.

Under det danske EU-formandskab kommer vi generelt til at prioritere forslaget. Vi vil gerne skubbe

på for at få det hurtigt vedtaget i EU. Det globale klima for fælles ansvar for vigtige problemstillinger

Side 24

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

ville have godt af, at vi her kan vise, at vi kommer hurtigst muligt i mål med mindst 60 lande. Det er

derfor vores ambition at lande en generel indstilling på miljørådsmødet i oktober 2025. Det er ambi-

tiøst, men realistisk. Og hvis Europa-Parlamentet er klar, vil vi senere på året se, om vi kan nå at

lande en endelig trilogaftale med Parlamentet før jul. Det er vigtigt, at vi får leveret her.

Regeringens holdning er, at vi støtter forslaget. Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig for-

slaget, idet der

•

lægges vægt på, at det understøtter langsigtet beskyttelse samt bæredygtig udnyttelse af

den marine biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion og sikrer en effektiv imple-

mentering af BBNJ-aftalen.

lægges vægt på, at forskere og virksomheders meddelelsespligter ved deltagelse i projek-

ter vedrørende udnyttelse af marine genetiske ressourcer er proportionale.

lægges vægt på, at eventuelle koordineringsprocedurer til etablering af områdebaserede

forvaltningsforanstaltninger er smidige og faciliterende.

•

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne har ytret sig imod det.

Side 25

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Punkt 7. Forslag til Europa Parlamentet og Rådet om ændring af forordning (EU)

2023/1542 for så vidt angår erhvervsdrivendes forpligtelser for så vidt angår due

diligence-politikker vedrørende batterier

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0258

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0258

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Forslaget er en del af Kommissionens fjerde omnibus-

pakke, som blev fremlagt den 21. maj 2025. Det polske formandskab har den 4. juni 2025 meddelt,

at de går efter at fastlægge Rådets holdning allerede den 18. juni 2025. Med disse meget snævre

tidsfrister er jeg desværre nødt til at komme med sagen til udvalget i dag, selv om det er med me-

get kort varsel. Det beklager jeg.

Heldigvis er der tale om et simpelt forslag. Med forslaget udskydes to datoer i batteriforordningens

artikel 48 om virksomhedernes due diligence-krav.

Den ene dato er fristen for, hvornår Kommissionen skal have fremlagt retningslinjer for virksomhe-

dernes anvendelse af due diligence. Datoen udskydes fra den 18. februar 2025 til den 26. juli 2026.

Den anden dato er fristen for, hvornår virksomhederne skal opfylde due diligence-forpligtigelserne.

Den dato udsættes fra den 18. august 2025 til den 18. august 2027.

Kommissionen begrunder forslaget med, at det vil sikre bedre overensstemmelse med de tværgå-

ende due diligence-bestemmelser i due diligence-direktivet og tillade, at retningslinjerne for due dili-

gence under begge reguleringer kan udvikles sideløbende.

Det har hele tiden været hensigten, at kravene i batteriforordningen skulle evalueres på baggrund

af kravene i due diligence-direktivet, som blev vedtaget efter batteriforordningen. Den proces er

blevet yderligere forsinket på baggrund af Kommissionens forslag til ændring af due diligence-di-

rektivet i februar 2025.

Regeringen mener, at det er ærgerligt, at reglerne forsinkes. Men samtidig giver det god mening at

sikre størst mulig sammenhæng til retningslinjerne under due diligence-direktivet. På sigt vil det

også kunne gavne en omkostningseffektiv implementering af batteriforordningens krav.

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget.

Claus Jørgensen (SF):

Det var en kort frist. Vi fik det i går eftermiddags, så vi har kun haft tid her

til formiddag, mens vi var i salen.

Adresserer forhandlingsoplægget kun artikel 48? Der er jo også en artikel 47, hvor man lægger op

til at ændre på, hvem der skal leve op til disse krav.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg var i salen til formiddag, så jeg havde ikke engang formiddagen til

det.

Side 26

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Jeg forstår det ikke. Man skriver i samlenotatet: »Da der alene er tale om udskydelse af visse for-

pligtigelser, forventes forslaget ikke at få væsentlige lovgivningsmæssige

[…]

konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet.« Jeg går ud fra, at forpligtigelserne ikke forringer miljøet, men forbedrer det.

Hvordan kan en forsinkelse af forpligtigelserne så ikke have nogen konsekvenser?

Hvilken sammenhæng er der med dansk ret i øjeblikket? Der står i samlenotatet: »Da der er tale

om bestemmelser i en forordning, der er direkte gældende i dansk ret, er der ikke nationale regler

udover forordningens.« Hvis der eksisterer gældende regler i dag, er de så stærkere eller svagere?

Der står også i samlenotatet: »Europa parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.« Betyder

det, at Europa-Parlamentet ikke skal udtale sig om forslaget? Eller forventer man, at Europa-Parla-

mentet når at udtale sig inden rådsmødet?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Claus Jørgensen: Jeg er enig med hensyn til tidsfristen.

Det er vedtaget, at det skal behandles efter hasteprocedure, og derfor har vi ikke kunnet overholde

de normale frister.

Forhandlingsoplægget handler udelukkende om artikel 48.

Søren Søndergaard spørger, om udskydelsen har væsentlig betydning for miljøet. En udskydelse

af gode regler for miljøet er ikke en forbedring, men vurderingen er, at det ikke vil have en væsent-

lig negativ betydning for miljøet. Kommissionen vil udskyde to frister

–

den ene frist er for, hvornår

Kommissionen skal have fremlagt retningslinjer for virksomhedernes anvendelse af due diligence.

Den oprindelige dato er den 18. februar 2025, og Kommissionen har ikke leveret retningslinjerne i

tide. Det giver knap mening at insistere på, at branchen skal i gang med at opfylde krav, når Kom-

missionen ikke har leveret.

Kravene kommer fra Kommissionen i 2026, og derefter vil man kunne stille de forpligtigelser. Det

giver de bedste chancer for, at de bliver efterlevet. Reglerne og beskrivelserne af dem skal være

på plads, og de skal hænge sammen med den øvrige lovgivning.

Europa-Parlamentet behandler også forslaget efter hasteprocedure.

Claus Jørgensen (SF):

Vi har nogle gange oplevet, at man med omnibuspakkerne ændrer ved

andet end bare tidsfrister. Det så vi bl.a. med CSRD (direktivet om virksomheders bæredygtigheds-

rapportering). Vil regeringen lægge vægt på, at forslaget ikke bliver ændret yderligere? Danmark

kunne godt have en klar holdning om, at vi kan gå med til en udskydelse, men ikke en ændring af

forslaget.

Søren Søndergaard (EL):

Som jeg forstår ministeren, skulle Kommissionen have afleveret ret-

ningslinjerne i begyndelsen af 2025, så det kunne træde i kraft den 18. august 2025. Men nu bliver

det udskudt med 2 år til 2027. Hvorfor kan Kommissionen ikke aflevere noget i foråret 2026, og så

kunne det træde i kraft i august 2026

–

det ville være nøjagtig samme frist?

Claus Jørgensens opfordring om at få ind i forhandlingsoplægget, at tilslutningen forudsætter, at

der ikke sker en fortsat forskydning, er meget relevant.

Jeg synes, det er en vigtig oplysning, at det har negative miljømæssige konsekvenser. Det er fint,

at de vurderes til ikke at være væsentlige, men det gør det mystisk, hvis man ikke anerkender, at

Side 27

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

det selvfølgelig har negative konsekvenser. Det lægger op til, at det er mindre vigtigt, og det er det

ikke, for det har miljømæssige konsekvenser. Mange bække små gør en stor å, og vi er i gang med

mange bække små nu; ting bliver udskudt osv., og samlet set vil det få et dårligt resultat. Derfor

skal vi være opmærksomme på det.

Jeg kan forstå, at Europa-Parlamentet også behandler forslaget efter hasteprocedure, men det kan

vel ikke vedtages, før Parlamentet har udtalt sig?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Claus Jørgensen: Forslaget handler kun om tidsfrister;

der kommer ikke til at blive taget andre elementer op. Vurderingen er, at EU’s industri er nødt til at

være stærkere i konkurrencen og i den grønne omstilling. Jeg tror ikke, at nogen regioner i verden

stiller større krav end EU. Det er fint, at vi ligger i top på forbruger- og miljøbeskyttelse, men vi skal

også sikre, at reglerne har en form for logik i sig, og at de ikke støder på andre regler. Her har vi to

sæt regler

–

batteriforordningen og due diligence-direktivet

–

hvor der er et vist sammenfald, og nu

forsøger man at gøre det mere simpelt.

Regeringen er enig i læsningen af, at det er vigtigt for EU. Alternativet er, at industrien flytter uden

for Europa, og så er vi endnu mere afhængige af andre verdensdele. Det er i øvrigt godt for verden

og for Europa, at vi har en stærk industri, som går forrest i den grønne omstilling på verdensplan.

Derudover giver det arbejde og midler til at drive vores samfund. Så der er noget at komme efter

her, og det er det, Kommissionen arbejder med.

Vi kommer ikke til at ændre forhandlingsoplægget. Alt skal sættes ind på at simplificere, og det er

kun det, det handler om, og derfor er det kun det, forhandlingsoplægget handler om.

Til Søren Søndergaard: Det er lidt en strid om ord. Reglerne er ikke indført i dag, så det har alt an-

det lige ikke en negativ effekt i forhold til miljøet. Når reglerne indføres, vil det have positive effekter.

De træder i kraft lidt senere end planlagt. Det er selvfølgelig dårligt for miljøet, at den positive effekt

ikke træder i kraft tidligere

–

det er ikke nødvendigvis væsentligt, men dog.

Fristen for Kommissionen udskydes fra den 18. februar 2025 til den 26. juli 2026. Virksomhedernes

opfyldelsesforpligtigelser udskydes fra den 18. august 2025 til den 18. august 2027. Der er altså en

udskydelse og en lidt længere frist, så virksomhederne kan være klar til at håndtere implementerin-

gen. Det er et politisk dilemma: Vil man have, at Europa ikke bliver tømt for industri og virksomhe-

der, er vi nødt til at hjælpe virksomhederne til at komme igennem den grønne omstilling. Man kan

enten stoppe kravene, hvilket ikke er det, der ligger her. Eller man kan sikre sig, at vi kan nå det, og

at reglerne hænger sammen med andre krav. Der er ikke tale om en kæmpestor forsinkelse med

store konsekvenser. Det er snusfornuft, og vi mener, at det godt kan lade sig gøre. Det er ikke mu-

ligt at støtte, at EU skal være mere konkurrencedygtig, uden at være med til at se på disse kon-

krete elementer, for det er noget af det, der gør, at virksomhederne har svært ved at nå det, de

skal.

Rådet skal være klar med sin holdning. Bagefter skal vi forhandle med Europa-Parlamentet, og der

skal Parlamentet være klar med deres arbejde.

Vi skal vinde til gavn for miljø, klima, økonomi, sikkerhed og forsyningssikkerhed, og så skal vi

være stærke i den globale konkurrence. Forslaget viser konkret, at miljøet ikke bliver smidt under

bussen

–

det kan godt lade sig gøre. Der er godt nok en forsinkelse, men det vurderes, at det ikke

Side 28

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

har en væsentlig negativ påvirkning. Forsinkelsen betyder til gengæld, at reglerne bliver smidigere

og simplere at leve op til, og at de hænger sammen med andre gældende regler for at drive virk-

somhed i Europa.

Claus Jørgensen (SF):

Vi har set, at omnibusforslagene også piller ved de grønne ambitioner.

Nogle ting er blevet lidt værre, hvis ikke meget værre. Vi kan godt frygte, at det kan ske her. Det er

dejligt at høre, at det kun handler om tidsfristen her og ikke om at ændre på selve forordningen. Set

i lyset af at Danmark skal have formandskabet, kan vi godt bakke op om at ændre tidsfristen her og

nu. Vi håber, at regeringen bakker op om, at der ikke skal ændres på kravene i forordningen, for

yderligere deregulering af batteriforordningen kan vi ikke være med til.

Næstformanden (Henrik Møller):

Forhandlingsoplægget handler kun om tidsfristen, så hvis der i

forhandlingerne dukker noget substantielt op, er det vores forventning som udvalg, at regeringen

kommer tilbage med et nyt forhandlingsoplæg.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg er enig.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Alternativet har ytret sig imod det.

Side 29

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Punkt 8. Rådsmøde nr. 4104 (miljø) den 17. juni 2025

Rådsmøde 4104

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Sagen forelægges til orientering.

1. Kommissionens forslag til forordning om krav om cirkularitet i design af køretøjer

og om håndtering af udrangerede køretøjer

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0451

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 274 (udvalgsmødereferat side 30 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/12-24)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Forordningen kaldes også ELV-forordningen (end of life ve-

hicles).

Jeg forelagde forhandlingsoplæg på sagen den 13. december 2024.

Forslaget skal fremme cirkulær økonomi i bilsektoren og sikre en bedre genanvendelse af materia-

ler og ressourcer i de 6 millioner biler, der årligt skrottes i EU. Det vil mindske ressourceaftrykket fra

bilproduktionen og gøre bilindustrien mere selvforsynende og mindre afhængig af import af kritiske

materialer fra tredjelande.

Forslaget kan også forbedre konkurrenceevnen for EU’s

bilindustri, da

det også vil gælde for de producenter uden for EU, der sælger deres biler i EU.

I forhandlingerne har regeringen støttet forslaget og lagt vægt på, at det kommer til at mindske

miljø- og klimabelastningen fra bilsektoren gennem omstilling til cirkulær økonomi, samtidig med at

der skal være en balance i forhold til unødige byrder for erhvervslivet.

Danmark er ikke et bilproducerende land, men en række EU-lande har store økonomiske interes-

ser på spil. Så forhandlingerne har været intense. De har bl.a. fokuseret på kravene til indholdet af

genanvendt materiale i nye biler

–

i første omgang på plastik, men senere også på eksempelvis

stål og aluminium.

Et andet centralt forhandlingsområde har været det udvidede producentansvar, der skal sikre, at

producenterne får det finansielle ansvar for indsamling og behandling af de skrottede biler.

Forhandlingerne er endnu ikke overstået, og de kommer formentlig til at køre helt frem til selve

rådsmødet. Fra regeringens side er vi indtil videre tilfredse med forhandlingsforløbet, og vi forven-

ter at kunne støtte op om den generelle indstilling på rådsmødet.

Hvis det lykkes for det polske formandskab at lande sagen på rådsmødet, vil vi under det danske

formandskab forsøge at lande en trilogaftale med Europa-Parlamentet og dermed stå for den en-

delige vedtagelse af forslaget.

Det er ikke en stor debat i Danmark, men det er en kæmpe debat i de bilproducerende lande i EU.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 30

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 31

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Punkt 9. Forslag om ajourføring og ændring af listen over invasive ikkehjemmehørende

arter, som er problematiske på EU-plan (komitésag)

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 508 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 509 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 529 (henv. af 10/6-25 fra Danske Mink)

EUU alm. del (20241)

–

svar på spm. 98 om non-papers og positionspapirer vedr.

sag om ændring af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er

problematiske på EU-plan

Næstformanden (Henrik Møller):

Vi havde Danske Mink i deputation tidligere i dag.

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Jeg vil forelægge forslag til dansk stemmeafgivning i

forhold til tilføjelse af arter til EU-listen for invasive arter, herunder mink og sikahjort.

Kommissionen har efter sit udkast til gennemførelsesforordning til EU-listen for invasive arter fore-

slået, at en række dyre- og plantearter tilføjes til listen. Forslaget omfatter 26 dyre- og plantearter,

som vurderes at være skadelige for biodiversiteten på EU-plan.

EU-listen udgør en oversigt over invasive arter, der anses for at være problematiske for naturen på

EU-plan

–

og som derfor ikke må holdes, avles, markedsføres, sælges, dyrkes, indføres til, anvendes

eller udsættes i naturen m.v. i EU. Hvis en art optages på listen, skal aktiviteter med den pågældende

art som udgangspunkt være afviklet 2 år efter afstemningen.

I Danmark har oplistning af mink og sikahjort relevans. For så vidt angår mink, er det regeringens

holdning, at det fortsat skal være muligt at drive minkproduktion i Danmark. Vi har i Danmark den

nødvendige lovgivning til at håndtere minks indvirkning på natur og miljø. Det omfatter bl.a. regler

om hegn, fælder og overvågningsmekanismer på minkfarme for at sikre, at mink ikke slipper ud i

naturen.

Hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget, betyder det, at alle minkvirksomheder som udgangs-

punkt skal afvikles inden for 2 år

–

medmindre Kommissionen godkender en dansk særordning.

Derfor vil regeringen stemme imod forslaget om opdatering af EU-listen, alene på grund af oplistnin-

gen af mink. Oplistningen af de øvrige arter kan vi tilslutte os.

Såfremt forslaget vedtages, vil vi arbejde på at få en dansk særordning, så de danske minkvirksom-

heder kan videreføre deres virksomhed. Det bliver ikke let at få en dansk særordning

–

men det vil

vi forsøge.

Når det gælder sikahjort, er det Kommissionens vurdering, at sikahjort er en invasiv art på grund af

risiko for krydsning mellem sikahjort og krondyr, fortrængning af krondyr samt risiko for nedgræsning

til skade for andre hjemmehørende arter. Der er ikke set eksempler på krydsning mellem sikahjort

og krondyr i Danmark.

Der er en jagtinteresse, da sikahjort er et eftertragtet bytte. Der bliver indberettet ca. 600 nedlagte

sikahjorte pr. år holdt op imod 11.000 krondyr og 68.000 rådyr om året.

Side 32

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Vurderingen er, at oplistning af sikahjort vil have begrænset betydning i Danmark, da bestanden af

sikahjort er lav, da der ikke er givet dispensation til hold af sikahjort siden 1993 og der ikke er hjorte-

farme i Danmark.

Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for Invasive Arter den 20. juni 2025.

Oplægget til den danske linje er indeholdt i regeringens indstilling til forhandlingsoplæg. Det indstil-

les, at man fra dansk side

•

stemmer imod forslaget til opdatering af EU-listen, såfremt mink fremgår af listen, idet der

lægges afgørende vægt på, at det fortsat skal være muligt at drive minkproduktion i Dan-

mark.

Carl Valentin (SF):

Vi står i en meget forventet situation lige nu. SF advarede i sin tid regeringen

om, at man risikerede, at de nyopstartede minkavlere inden for få år skulle lukke ned igen, hvis man

valgte at give nogle minkavlere lov til at starte op igen, netop fordi mink kunne komme på listen over

ikkehjemmehørende invasive arter.

Regeringen har så indtaget den position, at man vil modarbejde hensyn til naturen. Man vil ikke have

minken på listen over ikkehjemmehørende invasive arter, til trods for at Dansk Ornitologisk Forening

flere gange har påpeget konsekvenser for jordrugende fugle, f.eks. ved at mink slipper ud i naturen,

når man har minkproduktion. Desuden kan jeg forstå, at regeringen

–

såfremt den ikke får ret i EU-

regi

–

vil søge om dispensation, så vi i Danmark kan fortsætte med den praksis til trods for de kon-

sekvenser, det har for naturen, dyrene miljøet osv., som jeg tænker at regeringen kender alt til. Hvor-

dan kan det være, at regeringen vælger at prioritere hensynene til den produktionsform så meget

over hensynet til naturen?

Søren Egge Rasmussen (EL):

Nu er der muligheden for at gå med de lande i EU, som har set, at

minkavl dyreetisk er helt forkert at have. Det er utroligt at opleve, at Danmark er så fodslæbende på

noget, der vedrører dyrevelfærd. At man har vilde dyr i så små bure, at man solder over 30 milliarder

væk på minkerstatninger, og så tør man ikke bakke op om noget fra EU, som måske ville koste 15-

17 millioner, når så chancen er der. Så holder man fast i, at vi har et minkerhverv, som skal genopstå.

Det er så langt ude, at det er til at brække sig over.

Derudover har vi biodiversiteten. Det har faktisk været væsentligt at skyde mink i naturen for at holde

dem nede. Der har været jagt på mink, hvor man har skudt op til 8.000 mink om året. Det har vi

nedbragt til nogle få hundrede, fordi man delvis har afviklet minkavlen i Danmark. Hvis man giver los

for, at der igen kan være mink i massivt antal i Danmark, får vi den invasive art i vores natur

–

mink,

som tager småfugle, som tager æg, og som skader biodiversiteten. Man bør virkelig prioritere biodi-

versitet, og derfor skal vi ikke have de mink ud i vores natur. Chancen er der nu, og derfor er rege-

ringens holdning dybt skuffende. Se da lyset, og kom med på den bølge, der er for at afskaffe minkavl

i Europa. Det er småbeløb, man risikerer at skulle give i erstatning, i forhold til de over 30 milliarder

man har soldet væk.

Side 33

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Danmarksdemokraterne bakker fuldstændig op om forhandlings-

oplægget. Det handler om, om minkene skal stå på den liste, det handler ikke om, om vi vil have

mink eller ej i Danmark. Det burde vi finde ud af herhjemme.

Vi hører bl.a. fra branchen, at der er et forløb op til en afstemning, som egentlig kan være afgørende

for, om minkene i det hele taget står på listen til afstemningen. Vil man aktivt arbejde for i forløbet,

også på de indledende møder, at få minken af listen forud for afstemningen, som man så vidt jeg har

forstået gjorde i 2019?

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Til Søren Egge Rasmussen og Carl Valentin: Hvis man

får en dansk særordning, vil den kun omfatte eksisterende virksomheder. Der kan ikke etableres nye

minkvirksomheder eller ske overdragelse af en eksisterende tilladelse til minkavl i Danmark. Pr. 2.

maj 2025 er der 12 registrerede minkvirksomheder fordelt på 5 minkfarme med en produktion, der

andrager ca. 25.000 mink. Og det skal ses i relation til, at der i perioden 2010-2019 blev produceret

mange millioner skind årligt.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Vi tilkendegiver det, der er indstillingen til mandatet, hvis vi får opbak-

ning til det. Jeg har ikke fuldt overblik over processen, men jeg tænker, at håndteringen er rimelig

gængs.

Carl Valentin (SF):

Man kan risikere, at man skal dobbeltkompensere nogle minkavlere. De har fået

kompensation én gang, er startet op igen, og så skal de potentielt kompenseres for at lukke ned

igen, for hvis mink kommer på listen over ikkehjemmehørende invasive arter, vil produktionen skulle

lukkes ned inden for 2 år, hvis Danmark ikke får dispensation. Det er lidt et vildt scenarie. Vil mini-

steren sørge for, at der ikke er flere, der kan starte op, frem til at man har afklaring på spørgsmålet

om, om produktionen skal lukke ned, så man ikke kan starte op de kommende måneder, for så

potentielt at få en kompensation i forbindelse med en nedlukning eller få en dispensation, så man

kan fortsætte produktionen til trods for EU-lovgivningen?

Jeg kunne forstå på ministeren, at en dispensationsordning vil betyde, at nye ikke kan starte op. Det

er en fantastisk nyhed fra vores stol. Det vil være virkelig fremragende. Men vil de producenter, der

så får lov til at fortsætte i sådan et scenarie, have mulighed for at udvide, eller har de kun mulighed

for at producere i den størrelse, som de gør i dag?

Søren Søndergaard (EL):

Ud fra samlenotatet troede jeg egentlig, at det var Kommissionen, der

var kommet med forslaget. Men vi havde Danske Mink i deputation i dag, som forklarede, at det var

Portugal, og så er jeg totalt forvirret. Derfor vil jeg godt have afklaret, om det er Kommissionens

forslag. Såfremt det er Kommissionens forslag, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ministeren

tror er baggrunden for, at Kommissionen kommer med et sådant forslag? Hvad er Kommissionens

interesse? Det er jo ikke ligefrem den mest erhvervsfjendtlige Kommission, vi har haft i nyere tid, og

der er det ene initiativ efter det andet for at give los og væk med regler osv. Hvad tror ministeren er

grunden til, at forslaget kører videre under den nuværende Kommission? Det var den gamle Kom-

mission, der fremlagde det.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Jeg vil gerne lige have gjort helt klart, om man fra regeringens

side

–

uanset om processen er på den ene eller på den anden måde

–

vil arbejde aktivt for at få mink

taget af listen, før man kommer frem til afstemningen.

Side 34

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Til Carl Valentin: Der kan ikke være en udvidelse af

minkproduktionen i Danmark med en særordning

–

heller ikke nye virksomheder.

Til Søren Søndergaard: Det er Kommissionens forslag. Jeg ved, at Portugal har lavet nogle risiko-

analyser, men den præcise sammenhæng ved jeg for lidt om til, at jeg vil udtale mig om det her.

Jens Henrik Thulesen Dahl spørger, om vi vil arbejde aktivt for det: Kommissionen har fremlagt et

forslag, og det kræver kvalificeret flertal at vedtage det. Nu indhenter vi et mandat, så går det ind i

den vanlige proces, hvor vi arbejder og tilkendegiver, at det er vi imod og også arbejder for at få en

særordning.

Carl Valentin (SF):

Regeringen tænker måske, at det er relativt uskyldigt, at Danmark vil modar-

bejde, at mink kommer på listen over ikkehjemmehørende invasive arter, fordi vi har så lille en mink-

produktion i dag. Men hvis Danmarks arbejde for, at minken ikke kommer på den liste, lykkes, vil det

betyde, at millioner af mink fortsat vil kunne stå i små bure i Europa, rigtig mange i Polen.

Ministeren svarede ikke rigtig på mit spørgsmål om, hvorfor regeringen vægter produktionen over

naturhensyn. Hvorfor er det så vigtigt for regeringen, at millioner af mink skal kunne stå i bure i Polen?

Det er for mig helt, helt uforståeligt.

Synes ministeren generelt, at det er en god praksis, at lande søger dispensation fra vigtig naturpoli-

tik? Danmark arbejder jo for masser af god naturpolitik, også på europæisk niveau. Ville ministeren

synes, at det var fedt, hvis andre lande gjorde som Danmark og søgte om dispensation, når der

bliver vedtaget fælles europæisk naturpolitik, for at efterkomme ønskerne fra de enkelte landes er-

hvervsliv og tilsidesætte naturhensynene?

Søren Egge Rasmussen (EL):

I samlenotatet er der nævnt et beløb på minimum 17 mio. kr., som

minkavlerne kan få i erstatning. Har man regnet på et maksimumbeløb? Lad os da få tallene på

bordet, for jeg synes, det er utrolig små tal i forhold til fordelen ved ikke at have minkavl.

Jeg er også meget uforstående over for, at man ikke prioriterer biodiversitet højere. Vi har nogle

processer i Danmark, hvor vi ønsker at der skal komme mere natur. Det skal være natur uden inva-

sive arter, og uden at mink og sikahjorte fistrer rundt over det hele. Kan ministeren ikke se, at den

store proces, der er i gang med den grønne trepart og udtag af arealer, ikke hænger sammen med

sådan nogle indstillinger, hvor man febrilsk forsøger at holde hånden over et minkerhverv, som er så

lille, at det næsten skulle være på et museum? Der er også et par mink nede ved Silkeborg på deres

akvamuseum og det er jo der, det hører hjemme. Det er nu chancen er der. Man kan se på, hvor

mange europæiske lande der forbyder minkavl, f.eks. Rumænien. Minkavl er fortid. Kom nu ind i

fremtiden. Kan ministeren ikke se, at det er den helt forkerte vej, regeringen vil gå?

Carl Valentin (SF):

Tænker ministeren ikke, at det kan give mening også ud fra et dyreetisk per-

spektiv at sørge for, at minken kommer på den liste? Mink er solitære rovdyr, det vil sige, at de er

vilde dyr, som bedst kan lide at være alene, og alligevel står de på meget lidt plads i bure op og ned

ad hinanden. Derudover er det semiakvatiske dyr, altså dyr, som bruger en del af deres liv i vand,

men i minkproduktionen har de på ingen måde mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Kunne

det ikke give mening at støtte op om at få mink på listen over ikkehjemmehørende invasive arter

både for naturens skyld, men også for at få taget et opgør med den ekstremt problematiske industri

Side 35

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

i dyreetisk perspektiv? Man kan se, hvor dårlige vilkår de dyr har. Masser af europæiske lande har

for længst udfaset den produktion, netop med den argumentation.

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Til Søren Egge Rasmussen: Generelt skaber vi meget

mere natur og biodiversitet. Det er også derfor, det er godt, at hovedparten af partierne i Folketinget

har taget ansvar for den grønne trepart. Hele målet er jo at få meget mere natur og biodiversitet.

Til Carl Valentin med hensyn til det dyreetiske: Jeg tror ikke, at det er det, du mener, men man kunne

næsten få den tanke, at det var bedre, at de levede ude i det fri. Vi har jo en minkproduktion, men

også regler for miljøgodkendelse, overvågning og fælder for at undgå, at de kommer ud i det fri.

Søren Egge Rasmussen spørger, om de 17 millioner er et minimum. Det er det tal, jeg har for nu-

værende. Der er 12 minkvirksomheder fordelt på 5 minkfarme og cirka 25.000 mink. Og det er derfra,

de afledte konsekvenser er estimeret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til de 17 mil-

lioner, tænker jeg.

Carl Valentin (SF):

Jeg fik ikke svar på, om ministeren synes, at det er god praksis, når lande søger

dispensation til at undgå vigtige europæiske naturtiltag.

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Der er jo masser af spørgsmål, hvor man skal passe

på, at man ikke siger, at det er en superdårlig praksis, og så synes man i andre sammenhænge, at

det er en mulighed. Det afhænger meget af det konkrete forslag og konteksten. Så jeg vil nødig

opstille et generelt princip om, at det er helt forkasteligt at søge om særordninger. Der er vel også

andre sammenhænge, hvor du og jeg kunne være enige om, at det var en god idé, at Danmark

søgte dispensation. Jeg har i hvert fald nogle gange måttet kæmpe lidt imod, hvad jeg også synes

var lidt bøvlet med EU.

Søren Søndergaard (EL):

Det er forhandlingsoplægget, vi behandler, og derfor skal vi have klarhed

over, hvad det betyder. Hvad betyder det konkret i forhandlingsrummet dernede og i afstemningen,

at der lægges afgørende vægt på, at det fortsat skal være muligt at drive minkproduktion i Danmark?

Carl Valentin (SF):

Hvorfor er det vigtigt for ministeren, at man fortsat skal kunne have millioner af

mink i bure rundt omkring i Europa, bl.a. i Polen, hvor der er rigtig mange?

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Til Søren Søndergaard: Afgørende vægt betyder kon-

kret, at vi fra dansk side stemmer imod forslaget, såfremt mink fremgår på listen.

Til Carl Valentin: Det er ikke vigtigt for mig, om der er mange mink i Polen.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg var med så langt, at regeringen ville stemme imod. Men hvad betyder

det i forhandlingssituationen? Hvad er resultatet af, at regeringen meddeler, at vi lægger afgørende

vægt på det, vi stemmer imod? Er der behov for et blokerende mindretal? Kan man få et blokerende

mindretal? Er det overhovedet realistisk? Er der andre, der deler det synspunkt?

Carl Valentin (SF):

Jeg synes, at det er sjovt, at ministeren ikke rigtig forsvarer minkavl. Der er ikke

kommet en masse argumenter for, hvorfor minkavl er en god idé, og det synes jeg lidt at vi trænger

til, hvis den position, regeringen vælger at indtage, skal give mening. For der er åbenlyst store kon-

sekvenser for miljøet, naturen og dyrene. Hvorfor er det så vigtigt at fortsætte den produktion? Det

må det jo være for Danmark, siden vi både forsøger at modarbejde en fælles europæisk handling på

Side 36

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

det og også vil søge dispensation, såfremt det kommer. Hvad er ministerens motiv for at prioritere

den produktion så højt, når argumenterne imod den nu er så stærke?

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Til Søren Søndergaard: Nej, der kan ikke være et blo-

kerende mindretal. Det er kvalificeret flertal. For nuværende kunne det være Finland og Polen, der

vil stemme imod, og det er min vurdering, at der vil være et kvalificeret flertal for. I det tilfælde vil vi

arbejde for at få en særordning.

Til Carl Valentin: Med hensyn til de massive miljøkonsekvenser, du taler om, skal vi lige have pro-

portionerne på plads. I Danmark har vi jo regulering af, hvordan minkfarme skal indrettes for at

undgå, at minkene slipper ud i naturen. De skal være omgivet af hegn, der skal være fælder langs

indersiden af hegnet, der skal være døre forsynet med automatisk lukkeordning, og Fødevarestyrel-

sen fører tilsyn med overholdelse af reglerne. Der er miljøgodkendelse osv., og antallet af mink må

ikke øges ud over minkvirksomhedernes miljøgodkendelser.

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jeg var engang på besøg på en minkfarm sammen med en Ven-

strepolitiker, der lige pludselig kørte en fodervogn ind i minkburene, og minkene smuttede ud over

det hele, så det kan gå galt. Det kan jo også gå galt i forhold til folkesundheden. Når vi snakker om

økonomi, synes jeg, at man skal have med, hvad det kunne have af betydning for folkesundheden,

hvis vi igen får en coronasmitte, der muterer inde på en minkfarm og spreder sig ud på plejehjem-

mene i Nordjylland. Hvilket scenarie kigger vi så ind i igen? Har man ikke lært noget af historien? Jeg

synes, at man skal tage det med som en risiko. Gør det ikke indtryk, at vi har haft en coronaepidemi,

hvor vi havde et særligt problem, som vedrørte mink og menneskers sundhed?

Carl Valentin (SF):

Hvad angår proportionerne, skal man huske, at det ikke bare handler om den

danske produktion. Det handler om den europæiske produktion, som regeringen vil arbejde for skal

have lov til at fortsætte. Naturkonsekvenserne vil derfor ikke kun være i Danmark, og de mink, der

er sluppet ud de senere år, er jo sluppet ud, til trods for at vi har den lovgivning, som ministeren

oplister. Så nogle gange sker der fejl.

Jeg synes fortsat ikke, at ministeren for alvor argumenterer for, hvorfor den produktion er vigtig. Og

det leder mig hen til noget, som jeg godt ved er lidt ømtåleligt. Er grunden til, at det er så vigtigt for

regeringen, at man har det svært med den situation, der har været med minkavlerne? Jeg synes

ikke, at ministeren argumenterer imod de store dyrevelfærds- og sundhedsmæssige konsekvenser

ved at have en stor minkproduktion, som man fortsat har nogle steder i Europa. Er grunden til, at

man gerne vil beskytte det, mest af alt, at den ømtålelige minksag stadig væk spøger i regeringen?

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Da man genåbnede minkproduktionen i januar 2023,

var det bl.a. på baggrund af Statens Serum Instituts vurdering af, at risikoen for folkesundheden

under covid-19 var begrænset ved en genåbning med en betydeligt reduceret minkproduktion og

indførelse af en række smitteforebyggende tiltag, som er anbefalet af veterinær- og sundhedsmyn-

dighederne.

Carl Valentin (SF):

Jeg tror ikke, at ministeren vender på en tallerken og pludselig synes, at vi skal

stoppe med at have minkproduktion i Europa, men jeg synes, at det er vigtigt at stille de spørgsmål,

især dem, der ikke kommer så mange svar på. Det er lidt problematisk, at ministeren siger, at fordi

produktionen nu er lille, så er sundhedsrisikoen ikke så stor. Det er jo rigtig nok, hvis der kun var

Side 37

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

produktion i Danmark. Men vi sidder i Europaudvalget, og der bliver produceret millioner af mink i

Europa, og de har ikke de samme smitteforebyggende tiltag alle steder, som vi har i Danmark. Man

vil kunne mindske risikoen for, at virus muterer i produktionen, hvis man får minkproduktionen afvik-

let. Vi kan selvfølgelig ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har

ytret sig imod det.

Side 38

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Punkt 10. Rådsmøde nr. 4103 (transport, telekommunikation og energi

–

energidelen)

den 16. juni 2025

Rådsmøde 4103

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Begge sager forelægges til oriente-

ring.

1. Handlingsplan for udfasning af russisk energi

−

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0440

EU-note (20241)

–

E 16 (EU-note af 9/5-25)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Sagen omhandler REPowerEU-køre-

planen, som blev lanceret den 6. maj 2025. Køreplanen er Kommissionens strategi for, hvordan

EU endegyldigt får stoppet al import af russisk energi.

Der har siden 2022 været iværksat en række tiltag for at få udfaset russisk energi. Importen er fal-

det, men der er stadig en del russisk energi i det europæiske energisystem. I 2024 kunne der bl.a.

konstateres en stigning i importen af russisk LNG (flydende naturgas), der sejles ind.

Kommissionen ønsker nu at gøre noget ved det. Køreplanen beskriver derfor en række konkrete

initiativer, som ikke kun skal stoppe importen af gas, men også af olie og atombrændsler fra Rus-

land.

Regeringen støtter kraftigt op om dette arbejde. Siden 2022 har man fra dansk side presset på for,

at Europa udfaser al import af russisk olie og gas. Regeringen støtter derfor både køreplanen og

alle andre initiativer, der kan sikre, at al import til EU af russisk gas og andre energiformer som olie

og atombrændsler bliver stoppet.

Kommissionens udspil er desuden helt i tråd med det danske arbejde for at sikre et mere energi-

uafhængigt Europa. Det kræver en komplet udfasning af russisk energi og en accelereret udbyg-

ning af grøn energi og tilhørende energiinfrastruktur.

Kommissionen forventes som opfølgning på køreplanen at fremsætte konkrete lovgivningsforslag i

juni 2025

–

lovgivningstiltag, som Danmark som kommende EU-formandskabsland skal håndtere.

Danmark forventes at få en afgørende rolle i at få skabt det sammenhold og momentum, der skal til

for at komme i mål inden udgangen af 2025.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg kan kun bakke op om, at vi skal af med den russiske gas.

I går var jeg sammen med Europaudvalget til COSAC-møde, hvor jeg snakkede med nogle ty-

skere, som sagde, at de er ved at være væk fra den russiske gas. Har Tyskland virkelig klippet

navlestrengen til Rusland, eller er de bare godt på vej?

Søren Søndergaard (EL):

Ifølge køreplanen skal der fremkomme forslag til konkret lovgivning i

juni 2025. Holder den køreplan?

Side 39

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Søren Søndergaard: Jeg er holdt

op med at spørge Kommissionen, hvornår de fremlægger deres forslag, for det forekommer mig, at

hver gang jeg spørger, er det om 3 uger. Den seneste melding er, at det bliver i næste uge, og jeg

er ret sikker på, at Kommissionens forslag kommer meget snart. Det skyldes bl.a., at tanken er, at

det skal vedtages under dansk formandskab, så forbuddet mod indgåelse af nye kontrakter kan

træde i kraft fra årsskiftet. Og så skal der også vedtages en lovgivningspakke, der gør, at de lange

kontrakter bliver ulovlige fra 2027. Så vi forventer, at vi skal håndtere det under vores formandskab,

og så skal forslaget jo komme, sådan at vi kan nå at behandle det på de møder, vi har.

Til Claus Jørgensen: Jeg kan ikke huske det fulde energimiks i alle europæiske lande, så jeg vil til-

lade mig at svare lidt generelt. Da Rusland angreb EU i 2022, blev der gjort en kæmpe indsats i EU

for at sænke gasforbruget. Den daværende udfordring var en potentiel fysisk mangelsituation, fordi

man frygtede yderligere forstyrrelser i den rørførte gas ind i EU. Det skal jo erstattes af noget an-

det. Selv om dekarboniseret energi

–

for os vedvarende energi, for andre lande atomkraft

–

er en

del af det langsigtede svar, er det ikke noget, der kan skaleres op fra den ene dag til den anden.

Derfor havde man fokus på to ting: at sænke gasforbruget og at udbygge LNG-kapaciteten.

Tyskland har med meget stor succes opbygget væsentlig større mulighed for at modtage flydende

naturgas. Hvor de konkret handler det fra, er jeg ikke fuldt opdateret om. Det er muligvis ikke helt

opdateret viden, men det er mit indtryk, at det ikke er meget af LNG-kapaciteten i Tyskland, som

russerne i dag leverer gas til. Det gør de til gengæld til andre lande, f.eks. Belgien og Spanien. Så

det kan godt være, at det er rigtigt, at der i dag ikke er så mange energiselskaber i Tyskland, der

handler russisk gas.

Fra dansk side støtter vi meget varmt energikommissær Dan Jørgensens tiltag, for på trods af at vi

har sænket gasforbruget og øget LNG-importmuligheden

–

og dermed kan have alternativer til rør-

ført gas fra Rusland

–

er russerne desværre hele tiden villige til at finde ind i markedet. Det vil sige,

at den sidste kubikmeter gas i EU ikke er russisk. Der sker det i gasmarkedet, at russerne er villige

til at sælge til lidt under marginalprisen, og der er derfor lande og energiselskaber, der er villige til

fortsat at indgå kontrakter med russerne. Det vil vi også se, når forslaget skal behandles; der vil

være et par lande, som man må forvente vil have stor modstand mod det. Der er nok en ret entydig

sammenhæng med, at de lande har fået nogle gaskontrakter med russerne, som prismæssigt er

attraktive set i forhold til deres alternativ. Men det er heldigvis koncentreret på nogle få lande nu, og

det er en del af skønheden ved Kommissionens tilgang. I stedet for at det er sanktioner, der skal

vedtages ved enighed, kan denne lovgivningspakke vedtages ved flertal; så selv om der er to

lande, der er imod

–

og som sikkert vil være imod, uanset hvad der ellers bliver gjort rundt om så-

dan en pakke

–

så er der en god chance for, at vi kan få det igennem. Det er ikke det samme, som

at det bliver let, for andre dele af Europa har nogle af de lange gaskontrakter. Der er en vis smerte

forbundet med at komme ud af dem, og det skal vi også kigge på.

Det er jo ikke en statisk situation; den nye tyske regering har meldt ud, at de har en ambition om at

opbygge en gasfyret kapacitet på vist nok 20 GW for at kunne balancere op imod den vedvarende

energi. Energimikset og gassens rolle i det bliver meget interessant for Europa fremadrettet. Derfor

Side 40

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

vil der være et vedvarende fokus på at diversificere EU’s gasimportmuligheder, herunder

at få ad-

gang til den naturgas, som kan produceres på dansk territorialsokkel, men i høj grad også fra

Norge. Det vil stadig væk have en meget stor betydning fremadrettet.

2. Rådskonklusioner om energisikkerhed

−

Vedtagelse

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Rådskonklusionerne er blevet udar-

bejdet på foranledning af det polske formandskab, som netop har haft sikkerhed som en prioritet.

Konklusionerne peger bl.a. på vigtigheden af tiltag, der kan styrke den europæiske energiunion

gennem øget energisikkerhed og fortsat støtte til Ukraine og Moldova.

I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen desuden til at fremlægge en infrastrukturpakke in-

den udgangen af 2025, fjerne flaskehalse og øge investeringerne i energisektoren samt gennemgå

EU’s samlede regelsæt for energisikkerhed og beredskab.

Regeringen støtter det øgede fokus på energisikkerhed og kan tilslutte sig rådskonklusionerne.

Regeringen finder, at det er vigtigt at beskytte og styrke den europæiske forsyningssikkerhed. Den

bedste vej til styrket energisikkerhed går gennem en ambitiøs grøn omstilling og fortsat udfasning

af russisk energi. Udbygning af energiinfrastruktur og øget robusthed i energisystemet vil desuden

betyde, at Europa bliver mindre sårbar over for forsyningskriser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 41

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Punkt 11. Rådsmøde nr. 4104 (miljø

–

klimadelen) den 17. juni 2025

Rådsmøde 4104

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 523 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Sagen forelægges til orientering.

1. EU på COP30: status og vejen frem

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 39 FO,

forhandlingsoplæg om meddelelse om klimamål forelagt 11/10-24)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Det er vores forventning, at drøftelsen

vil tage afsæt i den kommende revision

af EU’s klimalov. Det forventes, at medlemslandene

skal

drøfte EU’s 2040-klimamål,

og hvordan EU i god tid inden COP 30 kan indlevere en NDC (national

klimahandlingsplan), inklusive

et indikativt mål for 2035. NDC’en

beskriver

EU’s klimabidrag under

Parisaftalen, som skal indleveres hvert femte år. Der er deadline medio september 2025, så det

kan blive afleveret, før alverden drager til klimaugen i New York.

For regeringen er det vigtigt, at vi sikrer en ambitiøs omstilling i EU. Det er vigtigt for klimaet, for

EU's forsyningssikkerhed og energiuafhængighed og for EU's konkurrenceevne. En ambitiøs grøn

omstilling er en blandt flere væsentlige forudsætninger for en stærk europæisk industri.

Regeringen mener, at det er vigtigt, at EU fastholder kursen

på den grønne dagsorden. EU’s NDC

bør derfor tage udgangspunkt i et 2040-klimamål på mindst 90 pct., som ifølge EU's klimaråd vil

være i tråd med Parisaftalens temperaturmål.

Regeringen mener desuden, at det er vigtigt, at

NDC’en reflekterer EU's højest mulige

ambition, at

målet inkluderer alle gasser og sektorer, og at

NDC’en reflekterer over de målsætninger, som Pa-

risaftalens aftalepartnere blev enige om på COP 28 med den globale statusopgørelse. Det inklude-

rer også energimålene, altså målene om at dreje sig væk fra fossile brændsler, tredoble vedva-

rende energi og fordoble energieffektiviteten.

Endelig mener regeringen, at NDC’en bør indleveres i god tid før COP

30, så EU's målsætninger

kan indgå som en del af den samlede opgørelse, som FN’s klimasekretariat vil udarbejde inden

COP 30. Som nævnt er deadline medio september 2025.

Kommissionen har

ikke fremlagt forslaget til revision af EU’s klimalov endnu. Det forlyder, at de vil

fremsætte forslaget den 2. juli 2025. Forhandlingerne om EU's klimalov vil være en hovedprioritet

for regeringen under det danske EU-formandskab. Det bliver en kæmpe sag for os at håndtere.

Den sene fremsættelse forventes at blive en virkelig stor udfordring i forhold til at sikre rettidig ind-

melding af NDC’en til FN’s

klimasekretariat ultimo september 2025.

Jeg har længe presset på for, at Kommissionen skulle fremsætte sit forslag. Nu kender vi datoen,

men endnu ikke det præcise indhold. Det står dog klart, at det bliver en processuel og forhandlings-

mæssig meget vanskelig opgave at få håndteret i det lille tidsvindue, der er givet til os.

Side 42

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Flere medlemslande giver udtryk for, at et klimamål på 90 pct. er meget ambitiøst, og efterspørger

øget fleksibilitet. Der er selvfølgelig også nogle, der efterspørger et lavere mål.

Når forslaget foreligger, vil jeg under dansk formandskab sætte gang i forhandlingerne i Ministerrå-

det med det samme. Ud over mine dialoger med andre ministre indebærer det også hurtig og in-

tensiv substansbehandling i Rådets arbejdsgruppe.

Og så agter Danmark at afholde et ekstra miljørådsmøde i september 2025, alene med det formål

at bane vejen for at opnå enighed om EU’s klimalov og dermed EU’s 2040-mål,

og ud at det kan

man så udlede

EU’s

NDC. Jeg forventer forud for det ekstra rådsmøde i september 2025 at tage

forhandlingsoplæg i udvalget.

Søren Søndergaard (EL):

Der står i samlenotatet, at et land har udtrykt støtte til et mål, som ligger

under Kommissionens 2040-mål

–

hvilket land er det?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Jeg tror, kutymen er, at vi skal lukke

mikrofonerne, hvis jeg skal sætte lande på

–

så jeg svarer lige lidt rundt. En gruppe af lande i Øst-

og Centraleuropa samt enkelte sydeuropæiske lande er nervøse og skeptiske over for et mål om

reduktioner på 90 pct. inden for EU. Du vil kunne genfinde nogle af de lande, der historisk har væ-

ret skeptiske, i den kreds.

Sidste gang besluttede stats- og regeringscheferne målet. Det vil sige, at det var i en kontekst af

enighed. Det er nu overladt til klimaministrene at nå frem til en konklusion. I forhold til 2040-målene

indebærer det den lille procesmæssige fordel, at det skal besluttes med kvalificeret flertal. Sagen er

ikke blevet fremmet langt nok procesmæssigt under det polske formandskab

–

som vi havde øn-

sket det

–

så landene har endnu ikke været presset til at deklarere deres positioner. Den proces

kan først starte, når Kommissionens forslag foreligger, så der er noget konkret, landene kan for-

holde sig til.

Vi har et uformelt rådsmøde i midten af juli 2025 i Danmark, hvor vi vil sætte det på dagsordenen,

og så har vi et ekstraordinært møde i september 2025. Meget snart forventer jeg, at vi vil kunne se

et tydeligt billede af, hvilke lande der er så skeptiske, at de vil være nejsigere. Stort set uanset hvil-

ket kompromis vi arbejder med, vil der sandsynligvis være en stor gruppe, som har nogle enkelte

bekymringer, som muligvis er til at håndtere, og så vil der være en lille gruppe

–

og der er Danmark

iblandt

–

der vil advokere for, at vi skal have et klart 90-procentsmål. Efter de seneste valg i nogle

europæiske lande er gruppen af lande, der er tydelige omkring at støtte 90-procentsmålet, blevet

mindre og er blevet mindre vokale, i forhold til sidste gang der blev sat et mål. Det er desværre den

reelle udfordring, vi sidder med. Jeg er meget imponeret over den tillid, der er til Danmark, men det

bliver svært at lande en aftale inden for tidsvinduet og på et passende ambitionsniveau.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg kan forstå, at Kommissionen overvejer at foreslå, at man kan inddrage

klimakreditter fra tredjelande. Hvor står regeringen i forhold til det? Er det realistisk, og kommer det

til at indgå i drøftelserne?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Det har ikke været et ønske fra den

danske regerings side, at vi skulle inkludere det. Der er forskellige typer af tiltag, som vi forventer

gemmer sig under overskriften fleksibilitet. Noget af det kan være lagring i EU, som kan være for-

nuftigt nok, f.eks. øget skovrejsning. Det kan også være mere klassisk ccs (fangst og lagring af

Side 43

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

), som kan være en del af det, som i brede termer bliver beskrevet som fleksibilitetsmeka-

nisme.

Men du spørger nok til det element, som nogle lande promoverer, nemlig den fleksibilitet, som blev

forhandlet igennem på COP 29 under artikel 6 i Parisaftalen, der muliggør, at ét land kan indgå en

aftale med et andet land om at realisere projekter i det andet land og dermed få overført CO

-effek-

ten til sit eget nationale regnskab. Principielt er det mit synspunkt, at det egentlig ikke er så dårlig

en mekanisme, fordi det er en måde, hvorpå rige lande bl.a. kan investere i klimatiltag i udviklings-

lande.

Det kommer så med nogle forudsætninger. Det var derfor, vi forhandlede det på COP 29, og det

har taget lang tid at lande en aftale omkring artikel 6, for det er jo hammervigtigt, at kvaliteten og

integriteten af de projekter er til stede. Hvis kvaliteten ikke er der, er det jo bare varm luft, hvilket in-

gen kan have interesse i. De historiske erfaringer fra dengang, vi havde CDM-kreditter (Clean De-

velopment Mechanism), var ikke prangende i forhold til kvaliteten af projekterne. Men ud fra en

principiel tilgang mener jeg, at det kan være med til at understøtte noget af det, som også diskute-

res på COP’erne, nemlig hvordan vi kan sikre, at der sker en pengeoverførsel og investeringer fra

de rige lande i de mest sårbare lande. Denne mekanisme kan være ét element i det.

Ifølge Parisaftalen skal man levere noget fra et geografisk område, og Parisaftalen involverer arti-

kel 6. Nogle lande rejser en diskussion om en model, hvor man giver den fleksibilitet til Europa, at

en del af målopfyldelsen op til de 90 pct. kan realiseres via fleksibilitetsmekanismen. Det er ikke et

ønske, som kommer fra dansk side, men når Kommissionen kommer med deres forslag, må vi se,

om og i hvilket omfang det er en del af det, og under hvilke konditioner en sådan mekanisme i givet

fald kan bringes i spil.

Udfordringen er selvfølgelig, at én ting er, hvad vi mener som dansk regering, men lige om lidt

overtager vi også en anden rolle, hvor vi skal have landet et kompromis, og det bliver

–

som jeg tror

stængerne står i Europa

–

ikke det kompromis, vi fra dansk side rent efterspørger. Det tror jeg ikke

Europa kan samles om. Det er virkeligheden, og derfor er der et hårdt valg for os alle sammen: om

vi vil have ingenting eller det bedst opnåelige resultat. Det er den formandskabsrolle, vi tager på os

nu, hvor vi faciliterer en proces, hvor vi selvfølgelig går efter det bedst mulige resultat

–

og uden no-

gen som helst sikkerhed for, at det vil lykkes inden for det stramme tidsvindue, vi har.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt

Side 44

FOLKETINGET FORTROLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-25

36. europaudvalgsmøde 11/6 2025

Mødet sluttede kl. 16.20.

Side 45

FOLKETINGET FORTROLIG