Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 586
Offentligt
3048245_0001.png
Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kultur-
udvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-250/25
Indledning
Den ungarske virksomhed, Like Company
(”sagsøger”),
har anlagt sag mod Google
Ireland Limited
(”sagsøgte”)
ved den ungarske domstol, Budapest Környéki Tör-
vényszék. Domstolen har i den forbindelse stillet fire spørgsmål til EU-domstolen
vedrørende fortolkningen af artikel 4 og artikel 15 i direktiv 2019/790 om ophavs-
ret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked (”DSM-direktivet”) ved-
rørende rettighederne til pressepublikationer i en AI-chatbot.
Sagen for EU-Domstolen vedrører fortolkningen af lovgivningen i forbindelse med
nye og endnu uafklarede retlige spørgsmål som kunstig intelligens rejser, herunder
om chatbots er omfattet af DSM-direktivets materielle anvendelsesområde.
Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
DSM-direktivets artikel 4 pålægger medlemslandene at indføre en undtagelse til
den ophavsretlige beskyttelse, således at der kan ske eksemplarfremstilling som
led i ”tekst og datamining”. Tekst og datamining
er en automatiseret fremgangs-
måde til at analysere tekst og data i digital form mhp. at generere et udtræk/sam-
menstilling af oplysninger mv. Undtagelsen indebærer, at eksemplarfremstilling af
ophavsretligt beskyttede værker er tilladt ved tekst- og datamining, hvis den, der
foretager tekst- og datamining, har lovlig adgang til værkerne, og ophavsmanden
ikke udtrykkeligt og på passende vis har taget forbehold herfor.
DSM-direktivets artikel 15 tildeler udgivere af pressepublikationer nye rettighe-
der, idet presseudgiverne får tildelt en eneret til bl.a. reproduktion og overførsel til
almenheden af deres pressepublikationer i relation til udbydere af informations-
samfundstjenesters onlinebrug af disse publikationer. Eneretten gælder i to år fra
udgivelsen af en pressepublikation.
Informationssamfundstjenester kan være nyhedsaggregatorer, medieovervågnings-
tjenester, søgemaskiner eller sociale medie-platformstjenester, som f.eks. Google og
Facebook.
Ungarn har foretaget en direktivnær implementering af DSM-direktivet t.
Sagsøgeren udgiver og driver en række nyhedsportaler. Sagsøgte leverer tjeneste-
ydelser med kunstig intelligens, som også kan generere indhold, herunder en gene-
rative AI-chatbot, der er blevet trænet ved observation og sammenfald af mønstre.
Brugerne kan dermed få detaljerede oplysninger om bl.a. indholdet af beskyttede
pressepublikationer, og i visse tilfælde skabe sammendrag af oplysningerne, der
fremgår af disse publikationer.
27. juni 2025
ANLL
Jour. nr. 224843
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 586: Notat vedr. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-250/25, Like Company mod Google Ireland Limited
Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte gennem sine chatbots har tilside-
sat sagsøgerens rettigheder efter DSM-direktivets artikel 15 ved uden samtykke
eller kompensation at have reproduceret sagsøgerens pressepublikationer elektro-
nisk med henblik på at stille indholdet til rådighed for almenheden på en måde,
hvor de kunne få adgang til materialet på et individuelt valgt sted og tidspunkt.
Sagsøgeren mener endvidere, at brugens omfang overskrider
”enkelte ord eller me-
get korte uddrag”,
og derfor ikke er omfattet af undtagelsen i DSM-direktivets
arti-
kel 15.
Sagsøgte mener derimod, at chatbots ikke er omfattet af DSM-direktivets artikel
15, da det ikke er en informationssamfundstjeneste, men derimod et kreativt værk-
tøj. Sagsøgte mener også, at det svar, som chatbotten genererer, hverken stiller
indholdet til rådighed for almenheden eller er en reproduktion. Endelig finder sag-
søgte ikke, at indholdet overskrider tærsklen for få ord eller korte uddrag, da de
genererede svar også indeholder oplysninger, som ikke stammer fra sagsøgerens
beskyttede pressepublikationer. Ifølge sagsøgte er størstedelen af svaret et produkt
af chatbottens ”hallucination”, hvor den giver unøjagtige oplysninger eller opfinder
visse ting.
Regeringens interesse og synspunkter i sagen
Sagen vedrører grundlæggende, om chatbots er omfattet af DSM-direktivets artikel
15, og de rettigheder, som presseudgiver har til det indhold, som bliver brugt i en
chatbot.
Da både de danske og de ungarske bestemmelser er implementeret direktivnært,
indeholder de både en eneret for presseudgivere, og en adgang til ved tekst - og da-
tamining at foretage eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttede værker.
DSM-direktivets artikel 4 forpligter medlemsstater til at indføre en ny undtagelse
til rettighederne for eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet indhold.
Denne artikel omhandler dog kun retten til eksemplarfremstilling, og ikke retten
til at gøre indhold tilgængeligt for almenheden.
DSM-direktivets artikel 15 indeholder, med visse undtagelser, en eneret for presse-
udgivere, som gælder i to år i relation til informationssamfundstjenesters online-
brug af pressepublikationer.
Presseudgivernes eneret betyder, at informationssamfundstjenesterne skal have
tilladelse fra presseudgiveren, når der foretages eksemplarfremstilling af en pres-
sepublikation og/eller når pressepublikationer stilles til rådighed på en sådan
måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt
(on demand).
Side 2
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 586: Notat vedr. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-250/25, Like Company mod Google Ireland Limited
En sådan tilladelse vil foreligge, når presseudgiverne selv gør publikationerne til-
gængelige via informationssamfundstjenesten, hvorefter der ikke foreligger yderli-
gere krav om samtykke, og når udgiveren af pressepublikationerne modtager et ve-
derlag for øvrig brug af de pågældende publikationer fra informationssamfundstje-
nesten.
Danmark har ved lov nr. 680 af 6. juni 2023 om ændring af lov om ophavsret imple-
menteret DSM-direktivets artikel 4 i den danske ophavsretslov § 11 b. Heraf frem-
går, at den, som har lovlig adgang til et værk, må foretage udtræk og fremstille ek-
semplarer af værket med henblik på tekst- og datamining.
Danmark har ved lov nr. 1121 af 4. juni 2021 om ændring af lov om ophavsret im-
plementeret DSM-direktivets artikel 15 i den danske ophavsretslovs § 69 a. § 69 a
indfører en eneret for presseudgivere, som indebærer, at udbydere af informations-
samfundstjenester skal have samtykke fra presseudgiveren til at foretage eksem-
plarfremstilling af en pressepublikation online og/eller stille pressepublikationen
til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til den.
Det er regeringens opfattelse, at undtagelsen til tekst- og datamining i DSM-direk-
tivets artikel 4 ikke tillige indebærer en ret til at gøre indholdet tilgængeligt for al-
menheden.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at en chatbot vil være omfattet af DSM-
direktivets artikel 15 i lighed med øvrige informationssamfundstjenester. Det har
ikke været hensigten med indførelsen af eneretten for presseudgiver, at denne ret
vil kunne forringes ved, at informationssamfundstjenesterne ved brug af chatbots
eller tilsvarende alternative fremstillingsformer skal kunne tilgå og bruge materia-
let uden betaling.
Det fremgår af præamblen til DSM-direktivet artikel 15, at formålet med tildelin-
gen af denne eneret bl.a. er, at udgivere af pressepublikationer stilles bedre i for-
handlinger med de informationssamfundstjenester, der ønsker at anvende presse-
publikationerne online.
Endeligt er det regeringens opfattelse, at i den moderne tidsalder med øget brug af
generativ kunstig intelligens er det vigtigt, at presseudgivere både bibeholder sin
mulighed for at forhandle med internationale informationssamfundstjenester, og
sine rettigheder ved pressepublikationer iht. DSM-direktivet artikel 15, selv hvis
publikationerne bliver brugt i en chatbot eller andre alternative fremstillingsfor-
mer baseret på kunstig intelligens.
På denne baggrund afgiver regeringen indlæg i sagen i overensstemmelse med det
ovenfor anførte.
Side 3