EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 596
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 33. europaudvalgsmøde

Mødedato:

onsdag den 28. maj 2025

Tidspunkt:

Kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 27. maj 2025

1. Politisk drøftelse og afgivelse af betænkning over B 135 (om forbud mod import i EU af

kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko) (DF)

B 135 – Bilag 3 (udkast til betænkning)

2. Status på den parlamentariske del af EU-formandskabet

3. Evaluering af lukket ekspertmøde om fælles EU-gæld

4. Meddelelser fra formanden

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger over for

transportvirksomheder, der letter eller deltager i menneskehandel eller smugling af

migranter i forbindelse med ulovlig indrejse på Den Europæiske Unions område

Forelæggelse ved transportministeren



Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2021) 0753

KOM (2021) 0753 – Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2021) 0753 – Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

KOM (2021) 0753 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

6. Rådsmøde nr. 4101 (transport, telekommunikation og energi – transport) den 5. juni 2025

Forelæggelse ved transportministeren

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4101 – Bilag 2 (samlenotat)

Side 1

FOLKETINGET OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

7. Rådsmøde nr. 4101 (transport, telekommunikation og energi – telekommunikation) den 6.

juni 2025

Dagsordenspunkt 3 forelægges ved ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4101 – Bilag 3 (samlenotat)

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ikkefinansielle statistikker over

erhvervsejendomme

Forelæggelse ved ministeren for digitalisering



Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0100

KOM (2025) 0100 – Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0100 – Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0100 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

9. Rådsmøde nr. 4101 (transport, telekommunikation og energi – telekommunikation) den 6.

juni 2025

Dagsordenspunkt 1-2 forelægges ved ministeren for digitalisering

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4101 – Bilag 1 (samlenotat)

10. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 6-7 og 9 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Rådsmøde nr. 4101 (transport, telekommunikation og energi – transport) den 5. juni

2025

1. Europa-Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning

og ved aflysning eller lange forsinkelser, og forordning nr. 2027/97 om

luftfartsselskabernes erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og deres bagage

(Flypassagerers rettigheder)



Politisk enighed

KOM (2013) 0130

KOM (2013) 0130 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 2 om ændringer af timegrænsen for

kompensationsret

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 3 om, hvor mange danskere, der

forventes at miste retten til kompensation ved ændring af timegrænsen for

kompensation

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 4 om, hvordan kompensationsbeløbene

ved flyforsinkelser ville se ud i 2025, hvis beløbene havde været

inflationsreguleret

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 5 om omkostningerne til

kompensationsudbetalinger under den nuværende passagerforordning

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 6 om forringelse af forbrugerbeskyttelsen

af hensyn til flysikkerheden

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 7 om, hvorvidt det er regeringens

ambition, at 84 pct. færre passagerer i fremtiden skal have den kompensation,

som de ellers har ret til i dag?

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 8 om, hvor mange minutter fly

gennemsnitligt af forsinket i hhv. EU og Danmark

KOM (2013) 0130 – svar på spm. 9 om, hvordan ministeren kan dokumentere sin

påstand om, at der fremadrettet vil blive aflyst færre fly, hvis man ændrer

timegrænsen for, hvornår flypassager får kompensation

KOM (2013) 0130 – svar på spm. 10 om, at danskere fremadrettet mister deres

rettighed til kompensation som følge af Kommissionens forslag

KOM (2013) 0130 – Bilag 10 (Fortroligt kompromisforslag fra det polske

formandskab)

KOM (2013) 0130 – Bilag 13 (henv. af 26/5-25 fra Persson advokatfirma)

EUU alm. del (20121) – Bilag 472 (udvalgsmødereferat side 1345 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 7/6-13)

EUU alm. del (20241) – Bilag 340 (udvalgsmødereferat side 19 FO, revideret

forhandlingsoplæg forelagt 21/2-25)

EUU alm. del (20131) – Bilag 302 (udvalgsmødereferat side 639 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 7/2-14)

Side 3

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

2. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv om ændring af

direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil, direktiv 2014/47/EU om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på

Unionens område og direktiv om registreringsdokumenter for motorkøretøjer og

oplysninger fra køretøjsregistre, der er registreret i nationale køretøjsregistre (Synspakken)



Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0179, KOM (2025) 0180

3. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv om ændring af

Rådets Direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og

international trafik og største tilladte vægte i international trafik for visse vejkøretøjer i brug

i Fællesskabet (Vægt og dimensioner)



Generel indstilling/fremskridtsrapport

KOM (2023) 0445

EUU alm. del (20231) – Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 34 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)

EUU alm. del (20231) – Bilag 656 (udvalgsmødereferat side 45, senest behandlet

i EUU 12/6-24)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Transportministeriets ressort.

Side 4

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Rådsmøde nr. 4101 (transport, telekommunikation og energi – telekommunikation) den

6. juni 2025

1. Rådskonklusioner om modstandsdygtig og pålidelig konnektivitet



Vedtagelse

KOM (2024) 0081

2. Politisk drøftelse af satellitkommunikation som en byggesten for strategisk autonomi –

behov for en omfattende tilgang



Politisk drøftelse

3. Forslag til Rådets henstilling om et EU-blueprint for cyberkrisestyring (Cyber Blueprint)



Politisk drøftelse/vedtagelse

KOM (2025) 0066

4. Eventuelt

5. Siden sidst

a) Orientering om EU’s beredskabsstrategi

Dagsordenspunkterne 1-2 hører under Ministeriet for Digitaliserings ressort.

Dagsordenspunkterne 3 samt siden sidst hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og

Beredskab.

Side 5

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

Europaudvalget

Fortroligt referat af 33

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 28. maj 2025

Kl. 08.30

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S),

næstformand, Christian Friis Bach (V), Peter Juel-Jensen (V), Ammar

Ali (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA),

Louise Brown (LA), Claus Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL),

Samira Nawa (RV) og Sascha Faxe (ALT).

Transportminister Thomas Danielsen, minister for samfundssikkerhed

og beredskab Torsten Schack Pedersen og minister for digitalisering

Caroline Stage Olsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Politisk drøftelse og afgivelse af betænkning over B 135 (om forbud mod

import i EU af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko) (DF)

B 135 – Bilag 3 (udkast til betænkning)

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 6

FOLKETINGET OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Punkt 2. Status på den parlamentariske del af EU-formandskabet

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 8

FOLKETINGET OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Punkt 3. Evaluering af lukket ekspertmøde om fælles EU-gæld

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 10

FOLKETINGET OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Punkt 4. Meddelelser fra formanden

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 11

FOLKETINGET OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Punkt 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger over

for transportvirksomheder, der letter eller deltager i menneskehandel eller smugling af

migranter i forbindelse med ulovlig indrejse på Den Europæiske Unions område



Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2021) 0753

KOM (2021) 0753 – Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2021) 0753 – Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

KOM (2021) 0753 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

Transportministeren (Thomas Danielsen):

I maj 2021 annoncerede den belarusiske præsident,

Aleksandr Lukasjenko, at Belarus ville åbne grænserne for irregulære migranter til EU. På den

måde blev migranter brugt af Belarus som et politisk middel til at presse EU. Som reaktion på den

irregulære migration fremsatte Kommissionen dette forslag som et hasteforslag i november 2021.

Formålet er at give værktøjer til at håndtere de transportvirksomheder, som hjælper med denne

aktivitet.

I praksis lægges der med forslaget op til, at Kommissionen får beføjelser til at vedtage tiltag mod

transportvirksomheder, der deltager i irregulær migration på tværs af alle transportformer. Med

forslaget vil Kommissionen kunne fratage transportvirksomheder deres mulighed for at udøve

deres virksomhed. Det gælder, hvis virksomhederne har bidraget til irregulær migration, og hvis der

er risiko for, at det vil fortsætte, hvis der ikke gribes ind.

Helt konkret kan man forestille sig et scenarie, hvor en vognmandsforretning – bevidst eller

ubevidst – kører migranter ind over EU’s ydre grænser. Såfremt vognmanden ikke selv er i stand til

at sørge for, at virksomheden ikke anvendes til smugling af migranter, vil Kommissionen altså

midlertidigt kunne fratage vognmandens transporttilladelse. Konkret vil Kommissionen bestemme

forbuddet ved en gennemførelsesforordning, og det vil efterfølgende være op til medlemsstaterne

at implementere og håndhæve forbuddet i praksis.

Da forslaget blev fremsat som et hasteforslag i 2021, var der bred enighed om, at det var et vigtigt

problem at løse. Medlemsstaterne er derfor positivt stemte over for intentionen bag forslaget. Alle

er enige om, at det er centralt med robuste instrumenter til at håndtere irregulær migration. Dette er

regeringen også helt enig i. Det er komplet uacceptabelt at bruge immigranter som et politisk

middel, og det er afgørende, at vi står sammen i EU og finder gode løsninger på problemer, der

vedrører vores fælles sikkerhed. Det er også vigtigt, at vi støtter de østlige EU-lande, som den

irregulære migration især går ud over.

I 2022 gik forhandlingerne dog i stå. Mange af medlemsstaterne havde svært ved at se, hvordan

forslaget egentlig ville bidrage med nye værktøjer til at løse udfordringerne med irregulær

migration. Samtidig er der flere store udfordringer i forslaget, som gør medlemsstaterne

tilbageholdende med at bakke op om forslaget, nu hvor der ikke er en konsekvensanalyse.

Side 14

FOLKETINGET OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Det polske formandskab har nu genoptaget forhandlingerne af forslaget, og jeg beder derfor i dag

om et forhandlingsmandat.

Regeringen mener overordnet, at forslaget adresserer et meget vigtigt problem med behov for

ekstraordinære løsninger, og derfor støtter regeringen formålet med forslaget. Det er dog vigtigt for

regeringen, at forslaget ikke skaber flere udfordringer, end vi løser. Da der ikke foreligger en

konsekvensanalyse, er det uklart, om forslaget effektivt kan bidrage til at løse problemet med

irregulær migration. Der er en bekymring om, at forslaget bare gør det muligt for Kommissionen at

pålægge medlemsstaterne at gennemføre tiltag, som medlemsstaterne allerede har mulighed for

at gennemføre i dag.

I forlængelse heraf ser vi en række udfordringer i forslaget, som jeg vil fremhæve.

Den første udfordring er beføjelserne til Kommissionen. Regeringen og de fleste andre

medlemsstater er bekymrede for, at der med forslaget delegeres rigtig store beføjelser til

Kommissionen. Kommissionens beføjelser på luftfartsområdet er særlig bekymrende. Her kan der

ske en forskydning af kompetence, så medlemsstaterne i praksis afgiver kompetence til

Kommissionen. Helt konkret vil det kunne medføre, at det fremadrettet alene vil være EU – ved

Kommissionen – som kan indgå luftfartsaftaler med tredjelande, og det er meget anderledes end i

dag, hvor medlemsstaterne hver især har mulighed for at indgå luftfartsaftaler med andre lande. Vi

ønsker fortsat selv at kunne indgå luftfartsaftaler som et selvstændigt land, og vi er meget

opmærksomme på, at vi med dette forslag ikke indfører regler, som medfører, at det ikke bliver

muligt fremover.

Samtidig er det vigtigt, at forslaget ikke betyder, at Danmark skal handle i strid med folkeretlige

forpligtelser. Med forslaget vil Kommissionen eksempelvis kunne pålægge Danmark at forhindre

overflyvninger i dansk luftrum fra luftfartsselskaber, som Kommissionen fastslår bidrager til

irregulær migration. Men hvis luftfartsselskabet har ret til at overflyve Danmark – f.eks. på grund af

en af Danmarks mange bilaterale aftaler – vil et sådant overflyvningsforbud være i strid med

Danmarks folkeretlige forpligtelser over for det pågældende selskab. Det vil også være i strid med

vores forpligtelser over for det land, som selskabet hører hjemme i. Regeringen finder det vigtigt, at

vi ikke overdrager for meget kompetence til Kommissionen, og at vi overholder folkeretten.

En anden udfordring er selve retssikkerheden for transportvirksomhederne, hvilket både

regeringen og mange medlemsstater er bekymrede for. Hensynet til hastighed må ikke medføre, at

transportvirksomhederne ikke behandles ordentligt. Transportvirksomheder skal have mulighed for

at forklare sig og rette op på utilsigtede fejl.

Den tredje udfordring er spørgsmålet om meningsfuld lovgivning. På trods af opbakning til formålet

med forslaget er vi langt fra det eneste land, der er bekymret over for forslagets konsekvenser. Det

har i forhandlingerne ført til, at meget af forslaget er blevet fjernet. Bekymringer om et forslags

konsekvenser må dog ikke medføre, at et forslag kun udvandes, og regeringen mener, at den

lovgivning, vi vedtager, skal skabe merværdi for samfundet. De tiltag, vi gennemfører, skal være

effektive og stå i rimelig relation til de byrder, som lovgivningen medfører. Det er derfor vigtigt, at

forslagets konsekvenser beregnes. Vi skal kun vedtage forslag, der giver mening, også i den

virkelige verden.

Side 15

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Det indstilles, at man fra dansk side

•

lægger afgørende vægt på, at Kommissionen ikke tildeles bemyndigelse, der kan medføre

en forskydning af kompetence for så vidt angår lufttrafikrettigheder herunder forårsage, at

Danmark ikke kan overholde sine folkeretlige forpligtelser.

lægger stor vægt på, at forslaget tilvejebringer hensigtsmæssige og effektive tiltag til at

adressere irregulær migration.

lægger stor vægt på, at muligheden for at udøve transportvirksomhed ikke suspenderes

uden forudgående dialog og en fair proces.

lægger vægt på, at der ikke træffes beslutning om forslaget, uden at der er udarbejdet en

forudgående analyse af forslagets konsekvenser.

lægger vægt på, at forslagets administrative byrder står i relation til den merværdi,

forslaget tilvejebringer til håndtering af irregulær migration.

•

Søren Søndergaard (EL):

Jeg vågner altid med et sæt, når vi får et forhandlingsoplæg fra

regeringen, hvor der lægges afgørende vægt på noget, for normalt får vi jo at vide, at det får Jorden

til at implodere og sætter os uden for forhandlingerne osv. Her er det endda et godt område, man

lægger afgørende vægt på. Vi synes, det er rigtig fint, så vi giver fuld støtte til regeringen på dette

område.

Der foregår nogle domstolsbehandlinger om Oman f.eks. Kan det have nogen konsekvenser for

det her?

Vi synes, det er godt, at der i forslaget lægges op til, at det ikke kan betragtes som en usædvanlig

omstændighed, at man laver et indgreb mod disse selskaber. Det er lidt vigtigt, for det har jo noget

at gøre med passagerrettigheder i øvrigt. Hvis der er tale om usædvanlige omstændigheder, er

man ikke forpligtet til at opfylde rettighederne i henhold til passagererne. Erhvervsflyvningens

Sammenslutning argumenterer for det modsatte i deres høringssvar. Vil man stå fast på, at det ikke

skal opfattes som en usædvanlig omstændighed, så det stadig væk vil udløse erstatning til

passagerer?

Ammar Ali (M):

Vi bakker naturligvis op om forhandlingsoplægget.

Hvordan vil regeringen sikre, at de danske transportvirksomheder ikke bliver udsat for indgribende

foranstaltninger fra Kommissionens side uden forudgående retlig prøvelse? Hvilke

minimumsgarantier vil Danmark arbejde for? I samlenotatet bliver der nævnt en bekymring omkring

det, at Kommissionen kan suspendere transportvirksomhedernes aktiviteter alene på baggrund af

en mistanke uden forudgående dom eller administrativ afgørelse. Det er en del af

forhandlingsoplægget, at man ikke skal kunne suspendere uden forudgående dialog og fair proces.

Hvordan kan man sikre det?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Til Ammar Ali: Det er netop en af vores helt store

bekymringer, hvilket også fremgår af materialet. Det er dog meget tidligt i drøftelserne, så jeg har

ikke nogen viden om, hvad man kunne forestille sig af praktiske løsninger på det spørgsmål. Men

Side 16

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

vi er selvfølgelig meget optagede af retssikkerheden. Man skal naturligvis kunne høres, og vi skal

sikre en fair rettergang.

NOT

Til Søren Søndergaard angående Oman: Der er overlap. Det handler om noget af det samme i

forhold til nationale rettigheder, som egentlig udspringer af den samme problemstilling, nemlig at vi

vil forbeholde os retten til det. Det er der også bred enighed om i Rådet. Det ligger dog lidt uden for

denne sag, så hvis Søren Søndergaard ønsker et nærmere notat om status på det, kan vi prøve at

få det udarbejdet.

Spørgsmålet om passagerrettigheder og usædvanlige omstændigheder kan jeg ikke svare på på

stående fod. Jeg er ikke helt sikker på, hvad spørgsmålet gik ud på.

Alexander Ryle (LA):

I Liberal Alliance støtter vi målet om at bekæmpe menneskesmugling og

begrænse ulovlig indrejse til EU. Vi har set, at det har været et kæmpe problem i Polen på grund af

Belarus, og vi har i Europa-Parlamentet stemt for mange resolutioner, der fordømmer det. Men vi

kan ikke støtte forslaget i dets nuværende form, for vi mener, at der mangler klare begrænsninger

af Kommissionens beføjelser, flere overvejelser omkring erhvervslivets retssikkerhed og en

konsekvensanalyse.

Hvorfor lægger man ikke afgørende eller stor vægt på udarbejdelsen af en konsekvensanalyse, når

det nu er regeringens holdning, at det er meget kritisabelt, at der ikke er en analyse? Det virker

ikke, som om man synes, det er så kritisabelt, når man kun lægger vægt på det.

Hvad menes der med »forudgående dialog og en fair proces« i forhold til suspendering af

muligheden for at udøve transportvirksomhed?

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Dansk Erhverv er kritisk i forhold til virksomhedernes retssikkerhed

i dette forslag. Mener ministeren, at forslaget i dets nuværende form i tilstrækkeligt omfang sikrer,

at virksomhedernes retssikkerhed varetages? Jeg undrer mig over, at man ikke lægger afgørende

vægt på virksomhedernes retssikkerhed i forhandlingsoplægget. Hvad er ministerens kommentar til

det?

Jeg er kritisk over for, at der mangler en konsekvensanalyse. Det gør der i mange forslag, og det er

ikke særlig hensigtsmæssigt.

Søren Søndergaard (EL):

Transportministeriet har oversendt et samlenotat om sagen med en

henvendelse fra Erhvervsflyvningens Sammenslutning. Der står:

»Endvidere mener Erhvervsflyvningens Sammensætning, at det bør betragtes som en

usædvanlig omstændighed, ”[…] såfremt et EU luftfartsselskab får aflyst sin transport på grund

af en aktivitet under denne forordning, hvis f.eks. selskabet er uden viden om dets inddragelse i

en ulovlig indrejse til EU eller selskabets fly forsinkes på grund af foranstaltninger, som

foretages imod ulovlig indrejse i enten afgangs- eller ankomst lufthavn. Sådanne forhold bør

beskrives i forordningen.”«

De mener altså, at det skal opfattes som en usædvanlig omstændighed. Hvis det gør det, betyder

det, at passagerrettighederne forsvinder. Vil ministeren holde fast i det, der er i forslaget, nemlig at

det ikke opfattes som en usædvanlig omstændighed?

Side 17

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Til Søren Søndergaard: Det påvirker ikke

passagerrettighederne; man får kompensation. Det er altså ikke en usædvanlig omstændighed.

Brigitte Klintskov Jerkel og Alexander Ryle spørger begge til virksomhedernes retssikkerhed, og

hvad en fair proces betyder. Det er netop en af vores store bekymringer. Som det er nu, er vi ikke

betrygget i virksomhedernes retssikkerhed.

Alexander Ryle (LA):

Jeg forstod ikke svaret. Jeg fik heller ikke svar på vægtningen af

konsekvensanalysen.

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Jeg synes heller ikke, jeg fik svar. Hvis regeringen deler

bekymringen for virksomhedernes retssikkerhed, hvorfor lægger man så ikke afgørende vægt på

det?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Vægtningen er det evige spørgsmål om, hvilken

forhandlingsposition vi vil stille os i, og hvordan vi skal kunne påvirke forhandlingerne. Hvis man

lægger afgørende vægt, svarer det til at sige nej på forhånd, og det ville være at stille sig i en

uhensigtsmæssig forhandlingsposition. Men det ændrer ikke på, at vi er stærkt bekymrede på

baggrund af Kommissionens nuværende forslag. Bliver det realiseret, vil vi gøre, hvad vi kan, for at

trække det i en mere hensigtsmæssig retning.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance har ytret sig imod det.

Side 18

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Punkt 6. Rådsmøde nr. 4101 (transport, telekommunikation og energi – transport) den 5.

juni 2025

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4101 – Bilag 2 (samlenotat)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Alle sager forelægges til orientering.

1. Europa-Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, og forordning nr.

2027/97 om luftfartsselskabernes erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer

og deres bagage (Flypassagerers rettigheder)



Politisk enighed

KOM (2013) 0130

KOM (2013) 0130 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 2 om ændringer af timegrænsen for

kompensationsret

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 3 om, hvor mange danskere, der

forventes at miste retten til kompensation ved ændring af timegrænsen for

kompensation

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 4 om, hvordan kompensationsbeløbene

ved flyforsinkelser ville se ud i 2025, hvis beløbene havde været

inflationsreguleret

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 5 om omkostningerne til

kompensationsudbetalinger under den nuværende passagerforordning

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 6 om forringelse af forbrugerbeskyttelsen

af hensyn til flysikkerheden

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 7 om, hvorvidt det er regeringens

ambition, at 84 pct. færre passagerer i fremtiden skal have den kompensation,

som de ellers har ret til i dag?

KOM (2013) 0130 – svar på MFU spm. 8 om, hvor mange minutter fly

gennemsnitligt af forsinket i hhv. EU og Danmark

KOM (2013) 0130 – svar på spm. 9 om, hvordan ministeren kan dokumentere sin

påstand om, at der fremadrettet vil blive aflyst færre fly, hvis man ændrer

timegrænsen for, hvornår flypassager får kompensation

KOM (2013) 0130 – svar på spm. 10 om, at danskere fremadrettet mister deres

rettighed til kompensation som følge af Kommissionens forslag

KOM (2013) 0130 – Bilag 10 (Fortroligt kompromisforslag fra det polske

formandskab)

Side 19

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

KOM (2013) 0130 – Bilag 13 (henv. af 26/5-25 fra Persson advokatfirma)

EUU alm. del (20121) – Bilag 472 (udvalgsmødereferat side 1345 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 7/6-13)

EUU alm. del (20241) – Bilag 340 (udvalgsmødereferat side 19 FO, revideret

forhandlingsoplæg forelagt 21/2-25)

EUU alm. del (20131) – Bilag 302 (udvalgsmødereferat side 639 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 7/2-14)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Det er et ældre forslag, som blev fremsat af

Kommissionen i 2013. Dengang strandede forhandlingerne, fordi medlemsstaterne ikke kunne

blive enige. Det polske formandskab har genoptaget forhandlingerne, og jeg fik et revideret

forhandlingsmandat i Europaudvalget den 21. februar 2025. Det polske formandskab har lagt

mange kræfter i, at Rådet kan blive enige om en aftale på et kommende rådsmøde. På nuværende

tidspunkt er det meget usikkert, om de kan nå i mål.

Der er sket en række udviklinger i forhandlingerne, siden udvalget modtog samlenotatet i sidste

uge. Fra dansk side har regeringen i forhandlingerne fokuseret på at få en hensigtsmæssig

balance mellem passagerernes rettigheder og luftfartsselskabernes forpligtigelser. Det er min

opfattelse, at det er lykkedes med den nuværende aftaletekst. Aftalen er ikke endelig, men i det

aktuelle kompromisforslag er der to tidstærskler for kompensation på 4 timer og 6 timer. Det

betyder, at passagererne kan få kompensation efter 4 timer og 6 timer, alt efter hvor lange deres

flyvninger er. Jeg finder det meget fint med mere enkelhed.

Der kommer også tydeligere regler for luftfartsselskaberne i forhold til betaling af refusion og

kompensation. Som teksten er nu, vil luftfartsselskaberne f.eks. skulle betale kompensation inden

for 14 dage, fra de modtager passagerernes anmodning.

Hvis en forsinkelse skyldes en usædvanlig omstændighed, har passagererne ikke krav på

kompensation. En usædvanlig omstændighed kan f.eks. være en kraftig storm, som vurderes at

forhindre en sikker flyvning. Fra dansk side har vi arbejdet for at få strejker inkluderet på listen over

usædvanlige omstændigheder. I den politiske aftale, der skal vedtages på rådsmødet, indgår

strejker kun til en vis grad på listen over usædvanlige omstændigheder. Det er kun nogle interne

strejker, der er omfattet, f.eks. hvis luftfartsselskabets personale strejker som følge af politiske

initiativer. Overordnet set er vi fra dansk side glade for, at der er kommet en liste over, hvad der er

usædvanlige omstændigheder. Det er med til at gøre reglerne tydeligere for alle.

Regeringen har arbejdet for at afbøde nogle af de konsekvenser, som forordningen har for

flyvninger mellem Grønland og EU. Vi er naturligvis interesserede i at sikre de bedst mulige vilkår

for mobiliteten i Grønland. Som det ser ud nu, er vi fra dansk side lykkedes med at få indført en

bestemmelse, som betyder, at forsinkelser i forbindelse med mellemlandinger i Grønland ikke vil

være omfattet af retten til kompensation. Alle de øvrige passagerrettigheder vil dog fortsat gælde.

Samlet set er vi i regeringen tilfredse med den tekst, der skal vedtages på rådsmødet.

Christian Friis Bach (V):

Vi har fået en mail fra en advokat, som arbejder med

passagerrettigheder, og som har regnet på det. Advokaten siger, at det kommer til at koste

Side 20

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

passagererne rigtig mange penge. Det må så omvendt være nogle penge, som flyselskaberne

sparer. Har ministeren nogen kommentarer til henvendelsen og beregningerne?

Det er min forståelse, at Rådet nu prøver at lukke førstebehandlingen og gå direkte over i anden-

og tredjebehandling. Det giver Europa-Parlamentet meget kort tid til at tage stilling til det. De har

ikke diskuteret det siden 2014. Fra pålidelig kilde i Bruxelles ved jeg, at de er meget sure over det.

Vurderingen var, at det kan komme til at forpeste det danske formandskabs samarbejde med

Europa-Parlamentet.

Claus Jørgensen (SF):

Vi stemte imod mandatet den 21. februar 2025 – mest af alt, fordi vi synes,

at der ikke er den balance, som ministeren gerne vil have. Vi mener, det er en forringelse for

forbrugerne. Jeg har også fået de tal, som Christian Friis Bach nævner. Det ser ud, som om der er

ret store overskud i flybranchen, så det undrer, at man har behov for at give dem yderligere

økonomisk kompensation.

Men det lyder, som om der er kommet nye ting på bordet – i hvert fald lyder det, som om man er

gået væk fra de 5 timer i Kommissionens forslag og har delt det op i 4 og 6 timer. Kan ministeren

uddybe, hvad det handler om?

Jeg syntes, ministeren sagde, at det kun var politiske strejker. Vil ministeren uddybe, hvad det helt

præcis betyder? Vil det ændre noget i forhold til det mandat, ministeren har fået? Er der behov for

at tage et nyt?

Ministeren sagde, at det skal vedtages. Betyder det så, at det er slut? Hvad er processen herfra?

Vi hører fra vores kollegaer i Europa-Parlamentet, at man er meget utilfreds med, at Europa-

Parlamentet bliver koblet af. Vil ministeren kæmpe for, at Europa-Parlamentet får lov til at blive hørt

på en god måde?

Vil ministeren påtale over for Kommissionen, at konsekvensanalyserne mangler?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Til Christian Friis Bach og Claus Jørgensen: Jeg har

selvfølgelig også fået henvendelser fra adskillige af vores kollegaer i Europa-Parlamentet i forhold

til processen. Europa-Parlamentets betænkning er over 10 år gammel, og derfor vil den måske

udgøre et forældet udgangspunkt for forhandlingerne, men det lidt særlige, i forhold til hvor vokale

vi er, er, at vi er indkommende formandskabsland. Derfor tager vi selvfølgelig bestik af Rådets

ønsker i forhandlingerne.

Jeg kan høre på Claus Jørgensen, at man opfatter det, som om der er kommet en masse nyt på

bordet. Selvfølgelig går forhandlingerne lidt op og ned, men jeg tror, det afspejler, at den offentlige

debat har gået meget på tiderne og ikke alt det andet i forhandlingerne, som er interessant for

flypassagerrettighederne. Man skal måske huske på, at det også handler om, hvad det skal koste

at flyve. De rettigheder, vi laver, vil jo sætte sig i priserne, hvis vi ikke sikrer de rigtige balancer. Det

er det, der hele tiden har været formålet med forhandlingerne. Så jeg synes egentlig, der er mange

gode ting at fremhæve.

Til Claus Jørgensen: Undtagelsen for Grønland i forhold til kompensation har været et stort ønske

fra Grønland. Det skal sikre, at det er mere attraktivt at beflyve Grønland. En hurtigere

omsorgsforpligtigelse, dvs. forplejning, hvis et fly er forsinket, opkaldsrettigheder osv., er også med

Side 21

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

i udspillet. Med hensyn til frist for udbetaling af kompensation bliver 14 dages frist nu lovbestemt.

Det synes jeg også er positivt. Der kommer også et forbud mod no show, det vil sige, at man køber

en tur-retur og måske ikke bruger udrejsebilletten, men kun returbilletten. Så kan man ved lov ikke

bare afvise det med det argument, at udrejsen ikke blev brugt. Der kommer også bedre rettigheder

for omlægning af rejser, som har været et stort ønske.

Der er lavet en stor undersøgelse blandt flypassagererne af, hvad de er optaget af. Det lyder nogle

gange på debatten, som om man er mest optaget af kompensationen. Men undersøgelsen viser,

at man er mest optaget af at komme frem. Det er pleje og det, vi kalder omsorg, som også er

blevet forbedret i forslaget, der faktisk er førsteprioriteten. Hele omlægningsspørgsmålet er

passagerernes andenprioritet, og så kommer kompensation på tredjepladsen. Så når man spørger

flypassagererne, er debatten faktisk mere nuanceret, end jeg føler, den politiske debat har været.

Jeg synes, det ser ud til at lande ret fornuftigt. Beløbsstørrelserne for kompensation er stort set de

samme. Man kan altid diskutere, om det er en forringelse, hvis der skal gå længere tid, før man får

kompensation. Hvis det er med til at sikre en større sandsynlighed for, at flyselskaberne bestræber

sig på, at flyet kommer på vingerne igen, er det jo positivt i forhold til bestræbelserne om at komme

frem.

Til Claus Jørgensen: En politisk strejke vil man forstå, som hvis vi på Christiansborg beslutter

noget, der udløser en strejke i lufthavnen. Jeg kan ikke svare på, om det er indhegnet præcist. Men

det er politiske beslutninger, som i en vis grad tilsidesætter arbejdsmarkedsmodellen, som vi ellers

har i Danmark.

Ammar Ali (M):

I relation til kompensation ved flyforsinkelser, hvordan vil forhøjelsen af tærsklen

fra de 3 til nu henholdsvis 4 og 6 timer påvirke passagerernes retsstilling?

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om incitamentet for flyselskaberne til rent faktisk at

minimere forsinkelser.

Henrik Møller (S):

Nu er der jo givet mandat, men jeg har lidt svært ved at forstå, at regeringen vil

arbejde for, at også interne strejker inkluderes som en del af usædvanlige omstændigheder. Man

vil arbejde direkte imod dommen om pilotstrejken. Det er jeg ikke enig i. Men jeg kan forstå, at det

er de politisk betingede strejker. Det må vel betyde, at lovligt varslede strejker ikke hører ind

underusædvanlige omstændigheder.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg forstår ikke ministerens udsagn om, at det, der interesserede

passagererne, var at komme frem. Problemet er jo, hvad der sker, når man ikke kommer frem, og

hvilke konsekvenser det får for flyselskaberne i forhold til at gøre noget mere for at komme frem.

Jeg har en skummel fortid i Europa-Parlamentet, hvor jeg rejste en del med fly. Jeg kan udpege de

flyselskaber, som konsekvent tog fly ud af bestemte afgange. Vi kunne næsten forudsige, hvornår

det var. Det var ikke usædvanlige omstændigheder. Deres overvejelser handlede bl.a. om

passagertallet, og hvor det lå på ruten – rent kommercielle overvejelser. Når man så havde udfyldt

det 20 sider lange skema for at få erstatning, fik man ikke nogen erstatning, for de lod bare være

med at svare på det. Så er der opstået forretninger af folk, der inddriver erstatninger.

Side 22

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Forudsætningen for, at flyene kommer frem, er jo, at de flyver. Det, vi snakker om, er, hvad der skal

ske, når de ikke flyver. Jeg synes måske, vi gav et for lemfældigt mandat. Det trækker nu

yderligere i den dårlige retning. Er det ministerens opfattelse, at passagerrettighederne på

flyområdet inden for EU er tilfredsstillende? Og mener ministeren, at de aktuelle forhandlinger

trækker i en bedre eller en dårligere retning?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Til Søren Søndergaard: Jeg mener i hvert fald, at der

skal være helt klare politisk besluttede passagerrettigheder i hele Europa.

Til Henrik Møller: Jeg synes, at hele problemstillingen i flypassagerrettighederne er, at de ikke

bygger på politiske beslutninger. De bygger på en domstolspraksis, så du kan faktisk ikke se, hvad

passagerrettighederne er, når du slår op i lovgivningen.

Ved overbookning osv. får man naturligvis kompensation.

Til Søren Søndergaard: Hvad angår, at det er vigtigt for passagererne, at de kommer frem, handler

det om at nuancere debatten, så den ikke kun handler om kompensationsspørgsmålet.

Beløbet er stort set det samme; det stiger en lille smule på de korte rejser fra 250 euro til 300 euro.

Men som jeg hører det, er det ikke beløbets størrelse, men det med de 4 og 6 timer, som er et

problem.

Jeg har mandat fra udvalget i disse spørgsmål, men vi kan godt tage drøftelsen igen. Dengang

drøftede vi netop balancerne i forhold til strejker osv. Man kan også se det på den måde, at det

måske i bund og grund udfordrer den danske model, hvis det ikke er usædvanlige

omstændigheder. Nu ser det ud til at lande på politiske strejker. Men det, som passagererne er

optagede af, er at komme fra A til B.

Passagererne vil gerne have forplejning, hvis et fly er forsinket. Det får man hurtigere nu, og det

mener jeg også er en forbedring. Den omsorg, man giver passagererne, kommer hurtigere for de

mellemlange og de længste rejser. Og så får vi lovfæstet, hvor hurtigt kompensationen skal

udbetales. Det synes jeg også er positivt. At man ikke længere kan sige, at passageren ikke brugte

sin udrejsebillet, og at returbilletten derfor er inddraget, synes jeg også er en klar forbedring. Hvis

Søren Søndergaard ikke kan komme til Bruxelles, kan han som følge af forslaget efter 3 timer selv

omlægge rejsen og få dækket det af selskabet. Han kan endda lægge 400 pct. oven i prisen i

forhold til den billet, han har købt.

Jeg synes faktisk, der er mange gode ting ved forslaget. Men jeg kan godt høre, at man er meget

fokuseret på de par timer fra eller til, i forhold til hvornår kompensationen bliver udbetalt. Det er

mere nuanceret end som så.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg fik ikke helt fat i, hvad de 4 og 6 timer helt præcis gælder. Vil

ministeren forklare, at vi ændrer det fra 5 til 4 og 6 timer? Og vil ministeren kæmpe for 5 timer, eller

er det regeringens holdning, at vi skal holde fast i de 4 og 6 timer?

Vil ministeren holde fast i at kæmpe for, at vi skal have interne strejker med som en usædvanlig

hændelse, eller går regeringen ind for det, der ligger på bordet nu?

Hvad sker der på mødet den 5. juni 2025, og hvad skal der ske efter mødet?

Side 23

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Alexander Ryle (LA):

Ministeren siger bl.a., at de politiske krav om kompensation vil sætte sig i

priserne for forbrugerne, og at forslaget vil øge flyselskabernes bestræbelser for at holde flyene på

vingerne. Det lyder plausibelt, men hvor ved ministeren egentlig det fra? Mig bekendt er der ikke

lavet en analyse af det. Vi har en opremsning af, hvad det betyder for danske interesser. Der er

nævnt både lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser, men der står i samlenotatet, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget

ikke er opgjort. Så hvor er dokumentationen for det, ministeren siger? Har man hørt

flykompensationsbranchen i disse spørgsmål? Jeg kan læse i høringssvarene, at man har spurgt

bl.a. SAS, Jettime og Danske Handicaporganisationer. Flykompensationsbranchen må ligge inde

med en masse viden om, hvad det koster i kompensation, hvis man aflyser et fly, eller hvis et fly er

forsinket. Det er jo ikke omkostningsfrit at aflyse det, så jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt, at

flyselskaberne vil aflyse det ene fly efter det andet, hvis man fastholder de nuværende tidsgrænser.

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Til Alexander Ryle: Jeg går ud fra, at

flykompensationsbranchen gerne vil udbetale kompensation til så mange som muligt, for det lever

de af.

I forhold til hvilken rapport jeg kan henvise til: Hvis man laver økonomiske incitamenter til at få

flyene på vingerne, vil det være en fordel i forhold til at få flyet frem til sin slutdestination. Det er min

påstand, for jeg tror på økonomiske incitamenter, og man kan undgå at betale kompensation, hvis

man får flyet på vingerne. Det synes jeg er et godt incitament. Det er også tanken bag, at man kan

give flyselskaberne en time eller to mere.

Til Claus Jørgensen: Regeringen vil naturligvis ikke sætte sig på tværs af det hele, hvis man ikke

får opfyldt ethvert politisk spørgsmål, som har været en prioritet for regeringen. Det er jo balancer.

Vi kan godt se os ind i 4 timer og politiske strejker som en del af den samlede pakke. Når vi taler

om europæisk politik, handler det heldigvis om kompromiser.

Efter den 5. juni 2025 flyver jeg hjem, når jeg har redegjort for Danmarks prioriteter.

Samira Nawa (RV):

Radikale Venstre støttede ikke forhandlingsoplægget, fordi vi ser det som

væsentlige forringelser af forbrugerrettighederne. Forkvinden for Transportudvalget- og

Turismeudvalget i Europa-Parlamentet har udtalt, at Europa-Parlamentets medlemmers indflydelse

bliver væsentlig forringet.

Jeg skal lige forstå, hvad ministeren mente med, at det har betydning for, hvor vokale Danmark er,

at Danmark er indkommende formandskabsland. Det kan have den konsekvens, at samarbejdet

med europaparlamentarikerne bliver forringet fra start af. Har ministeren tænkt sig at bruge sin

indflydelse i Rådet og arbejde for, at lovforslaget følger normale procedurer og ikke en

hasteprocedure, som netop vil stille europaparlamentarikerne dårligere og med mindre indflydelse?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

I forhold til hvor vokal man er, må vi som kommende

formandskabsland tage til efterretning, når der i Rådet er et flertal om den fremgangsmåde. Og så

vil vi håndtere det bedst muligt inden for de rammer – også når vi på et tidspunkt kommer til

parallellæsningen. Det kan godt være, vi havde været mere vokale, hvis vi ikke var indkommende

formandskabsland, men vi tager selvfølgelig til efterretning, at der er et flertal i Rådet, som ønsker

denne fremgangsmåde.

Side 24

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

2. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv om

ændring af direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil, direktiv 2014/47/EU om syn ved vejsiden af

erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område og direktiv om

registreringsdokumenter for motorkøretøjer og oplysninger fra køretøjsregistre, der

er registreret i nationale køretøjsregistre (Synspakken)



Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0179, KOM (2025) 0180

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Synspakken blev fremsat den 24. april 2025.

Forslaget er netop i går oversat til dansk. Synspakken er en revision af den gældende synspakke

fra 2014. Den består af tre direktiver om periodesyn, vejsidesyn og registrering af køretøjer. Det er

de tre direktiver, der udgør rammen for syn af køretøjer i EU. Der er ikke blevet ændret væsentligt

på synsreglerne siden 2014. I mellemtiden har både teknologi og behov udviklet sig markant. Med

det nye forslag ønsker Kommissionen at modernisere synsreglerne, så de i højere grad afspejler

den seneste teknologiske udvikling på køretøjsområdet. De nye regler skal f.eks. forholde sig til de

nye, avancerede køretøjssystemer og udbredelsen af elkøretøjer. Samtidig skal der med de nye

regler være et større fokus på at forbedre kravene til dataindsamling om køretøjerne. Det gælder

f.eks. dataindsamling fra kilometertælleren. Der skal også være mere dataudveksling mellem

medlemsstaterne. Det skal bidrage til at bekæmpe snyd og fremme den frie bevægelighed i EU.

Siden forslaget blev fremsat, har Kommissionen gennemgået det i arbejdsgruppen, men de

egentlige forhandlinger er endnu ikke påbegyndt. Det polske formandskab har sat synspakken på

dagsordenen for det kommende rådsmøde. På mødet vil der være mulighed for en første

udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne.

Jeg vil bruge rådsmødet som anledning til at lytte til de andre medlemsstaters holdninger til

forslaget. Det skyldes både, at vi ikke har indhentet forhandlingsmandat på forslaget, og at vi

overtager formandskabet lige om lidt. Jeg ser naturligvis frem til at komme tilbage og bede om et

forhandlingsmandat, når jeg ved mere om forslagets fordele og konsekvenser.

Ammar Ali (M):

Hvilke foranstaltninger planlægger regeringen for at opfylde kravet om

fjernovervågning, såkaldt remote sensing, på 30 pct. af køretøjerne, herunder investeringer i

teknologi og inddragelse af relevante myndigheder?

Hvordan vil regeringen sikre, at opdateringen af de nye synsregler fra EU fremmer trafiksikkerhed

og grøn omstilling på en måde, der er teknologisk tidssvarende og miljømæssigt ansvarlig, uden at

det medfører uforholdsmæssige byrder for borgere og erhvervsliv?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg kommer tilbage i Europaudvalget og forelægger

forhandlingsoplæg. Der kan vi dykke ned i alle detaljerne omkring synspakken.

Side 25

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

3. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv om

ændring af Rådets Direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte

dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægte i international

trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (Vægt og dimensioner)



Generel indstilling/fremskridtsrapport

KOM (2023) 0445

EUU alm. del (20231) – Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 34 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 3/11-23)

EUU alm. del (20231) – Bilag 656 (udvalgsmødereferat side 45, senest behandlet

i EUU 12/6-24)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Det skal besluttes endeligt af EU-ambassadørerne i

dag, om forslaget skal på dagsordenen. Officielt er det derfor stadig uvist, hvordan det ender med

sagen.

Kommissionen fremsatte sit forslag om et revideret direktiv om vægt og dimensioner i sommeren

2023. Der blev givet forhandlingsmandat i Europaudvalget den 3. november 2023, og forslaget har

til formål at fremme udbredelsen af tunge og grønne køretøjer. Det skal højne effektiviteten af den

internationale godstransport via vej, og det skal sikre en effektiv og konsekvent håndhævelse af

regler. Forslaget spiller ind i ønsket om at støtte vognmandsbranchen i en grøn omstilling af deres

lastbiler – ganske enkelt ved at tillade længere og tungere nulemissionslastbiler på vejene, så der

er plads til batterierne i ellastbilerne.

Forslaget har været behandlet under flere forskellige formandskaber, men det er endnu ikke

lykkedes at opnå enighed i Rådet. Medlemsstaterne har forskellige udfordringer med forslaget,

men det er de samme argumenter, som hele tiden er gået igen i forhandlingerne. Nogle

medlemsstater har tilkendegivet, at større og tungere lastbiler udfordrer deres infrastruktur, som de

ikke mener er rustet til de store biler. Andre medlemsstater er bekymrede for deres geografiske

placering i forhold til at blive et transitland for omkringliggende landes godstransport.

Regeringen er generelt fortsat positive over for forslaget. Det medvirker til flere ting. Det kan

fremme anvendelsen af tunge nulemissionskøretøjer, det kan optimere godstransporten på det

indre marked, det vil understøtte intermodale transporter, dvs. kombinationstransporter, og det kan

gøre det nemmere at anvende modulvogntog i grænseoverskridende trafik.

Det er meget usikkert, hvor langt vi når på rådsmødet, men jeg håber, forhandlingerne kommer

videre, så der er et solidt grundlag at forhandle ud fra under det danske formandskab. Det er

vigtigt, for det er min klare vurdering, at revision af direktivet vil kunne bidrage til en reel grøn

omstilling af sektoren.

Ammar Ali (M):

Vil regeringen arbejde for, at der kommer en særskilt bestemmelse i direktivet,

som eksplicit beskytter retten til grænseoverskridende modulvognskørsel mellem nordiske lande?

Side 26

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 27

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Punkt 7. Rådsmøde nr. 4101 (transport, telekommunikation og energi –

telekommunikation) den 6. juni 2025

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4101 – Bilag 3 (samlenotat)

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen):

Alle punkter

forelægges til orientering.

3. Forslag til Rådets henstilling om et EU-blueprint for cyberkrisestyring (Cyber

Blueprint)



Politisk drøftelse/vedtagelse

KOM (2025) 0066

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen):

EU’s Cyber

Blueprint er en rådsanbefaling, som skal sikre en mere effektiv og koordineret respons ved større

cyberhændelser og -kriser i EU.

Truslen fra cyberangreb er reel – og den vokser. Angrebene bliver mere komplekse, mere

koordinerede og mere ødelæggende. Og som vi har set ved flere tilfælde, kan de true både kritisk

infrastruktur, vores digitale økonomi og samfundets grundlæggende funktioner.

Det er netop denne udvikling, som Cyber Blueprintet skal imødekomme. Det handler om, at vi som

medlemslande – sammen med EU’s institutioner og agenturer – står bedre rustet over for

cyberangreb, både i forhold til at forhindre dem, men også i tilfælde af at det ikke lykkes at forhindre

dem og krisen rammer.

Blueprintet beskriver, hvordan vi koordinerer på tværs – både i forhold til beredskab, detektion,

respons og genopretning. Det er et vejledende dokument, som ikke pålægger medlemslandene

bindende krav, men som fastlægger roller og ansvar gennem hele krisehåndteringscyklussen.

Det bygger på erfaringer fra tidligere fælles øvelser og andre initiativer – herunder NIS 2 (net- og

informationssikkerhedsdirektivet), EU’s beredskabsstrategi og den nye plan for beskyttelse af

kritisk infrastruktur (ST 10653/24). Derudover har det også til formål at styrke samarbejdet med

NATO samt med civile og militære aktører.

Regeringen støtter vedtagelsen af den endelige version af Cyber Blueprint. Vi ser det som et vigtigt

skridt i retning af en mere robust og modstandsdygtig EU-sikkerhedsarkitektur.

Vi vil fra dansk side arbejde aktivt for, at blueprintet omsættes i praksis og bygger videre på det

arbejde, vi allerede har sat i gang herhjemme – i tæt samarbejde med relevante myndigheder og

internationale partnere.

Alexander Ryle (LA):

Har vi tidligere givet mandat i sagen?

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen):

Det er der ikke.

Det handler om at forbedre koordinationen mellem EU’s institutioner, medlemsstater og operative

enheder, styrke kapaciteten til at opdage, håndtere og afbøde cyberangreb samt understøtte

Side 28

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

eksisterende mekanismer, herunder EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR),

Cybersecurity Emergency Mechanism, EU’s cyberdiplomatiske værktøjskasse og den nye plan for

kritisk infrastruktur. Det har også til formål at fremme samarbejde mellem civile og militære aktører,

også med NATO. Det beskriver samarbejdsprocesserne på EU-plan, herunder hvilke aktører og

netværk der samarbejder med hvem og via hvilke kommunikationskanaler. Blueprintet beskriver

dette samarbejde både på teknisk, operativt og politisk niveau for at fokusere særligt på

beredskabsøvelser og forebyggende aktiviteter samt respons og genopretning.

Christian Friis Bach (V):

Jeg tænker, at Danmark vil efterleve blueprintet. Er det ministerens

vurdering, at de andre lande også vil efterleve anbefalingerne, og hvordan vil det spille sammen

med cybersikkerhedsagenturet (ENISA)?

Alexander Ryle (LA):

Kommer sagen til mandat på et tidspunkt, eller er det en af de ting, vi bare

bliver orienteret om?

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen):

Til Alexander

Ryle: Der skal ikke gives mandat, fordi det er vejledende og af frivillig karakter.

Til Christian Friis Bach: Når det er vejledende, giver det sig selv, at det er op til de enkelte

medlemsstater at vælge, om de vil gøre det. Opgaven er, at alle de forskellige initiativer spiller

bedre sammen, og det har til formål at beskrive, hvordan man sørger for at handle i forskellige

situationer og sørge for, at procedurerne er på plads. Vores vurdering er, at det er et fornuftigt

format, som skaber grundlag for stærkere koordinering, så vi kommer til at tage det konstruktivt til

os.

Christian Friis Bach (V):

Hvis der ikke er andre end os, der efterlever det, så kommer der ikke så

meget ud af det. Men hvis alle efterlever det, og der er et godt samspil med ENISA, kommer vi

væsentlig tættere på den cyberbrigade, som Morten Løkkegaard fremførte under valgkampen. Er

det et skridt i den retning?

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen):

Det skal ses i

sammenhæng med NIS 2, hvor der er et stærkt samarbejde med ENISA. Så det flugter med det.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 29

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

5. Siden sidst

a) Orientering om EU’s beredskabsstrategi

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen):

Den 5. maj

2025 er der blevet oversendt et grund- og nærhedsnotat til udvalget om EU’s beredskabsstrategi,

der blev offentliggjort den 26. marts 2025.

Regeringen støtter ambitionen i EU-strategien om at skabe et sikkert og modstandsdygtigt EU, da

Europa står over for en ny sikkerhedspolitisk situation præget af øgede risici og usikkerhed, som

kræver, at EU i højere grad skal tage ansvar for egen sikkerhed.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 30

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Punkt 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ikkefinansielle

statistikker over erhvervsejendomme



Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0100

KOM (2025) 0100 – Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0100 – Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0100 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Kommissionen fremsatte forslaget den 11.

marts 2025, og udvalget blev orienteret skriftligt den 4. april 2025 via grund- og nærhedsnotatet.

Forslaget er relativt kort og indeholder kun 12 artikler, hvilket giver gode forudsætninger for en

hurtig aftale. Som det nogle gange er tilfældet med visse EU-sager – herunder denne – kan

forhandlingerne gå hurtigt. På den baggrund søger jeg i dag mandat til de videre forhandlinger.

Forslagets indhold

Forslaget udspringer af en anbefaling fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om

bedre overvågning af markedet for erhvervsejendomme i EU.

Forslaget indfører fælles europæiske krav til ikkefinansielle statistikker over erhvervsejendomme

for at identificere og forebygge systemiske risici – eksempelvis gennem en indikator, der viser, om

priserne stiger eller falder, og dermed signalerer en mulig overophedning på markedet. Det

omfatter bl.a. statistik om byggetilladelser, byggeri, pris- og lejeindeks samt transaktionsværdier.

Data skal primært baseres på administrative registre; alternativt kan spørgeskemaer og private

datakilder anvendes. Medlemsstaterne får hjemmel til at indsamle og kvalitetssikre data direkte hos

ejendomsejere, hvis det er nødvendigt.

Kommissionen får beføjelser til at ændre listen over indikatorer gennem gennemførelses- og

delegerede retsakter.

Der indføres mulighed for forskellige datakrav mellem medlemsstaterne. Det betyder, at

medlemsstater med et lille marked for erhvervsejendomme kan få lov til at rapportere færre eller

mindre detaljerede data, så kravene passer til deres størrelse eller kapacitet. Hvordan dette skal

opgøres, fremgår ikke af forordningsforslaget.

Forhandlingssituationen

I forhandlingerne udviser medlemsstaterne generel støtte til formålet om harmonisering og

forbedret kvalitet af ejendomsdata. Flere giver udtryk for bekymring over, om der er tilstrækkelig

viden og data til at opfylde visse krav. Der er et ønske om en gradvis indfasning af nye indikatorer,

så data er klar, før kravene træder i kraft.

Der er desuden modstand mod for vidtgående delegering af beføjelser til Kommissionen, idet der

er en bekymring for betydelige økonomiske og administrative byrder ved implementering – særlig

hvor adgangen til data er begrænset.

Side 31

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Endelig er der bekymring for øgede byrder for respondenter, især i mindre medlemsstater og på

markeder, der i forvejen ikke har adgang til tilstrækkeligt data.

Regeringens holdning

Regeringen støtter forslagets formål om bedre ikkefinansielle statistikker over erhvervsejendomme

og finder det vigtigt at begrænse de økonomiske og administrative byrder.

Regeringen vil arbejde for, at kriterierne for forskellige datakrav mellem medlemsstaterne fremgår

tydeligt af basisforordningen. Regeringen ønsker at begrænse og præcisere Kommissionens

delegationsbeføjelser. Regeringen vil arbejde for, at statistikkerne så vidt muligt baseres på

allerede tilgængelige datakilder.

Forhandlingsoplæg

Regeringen

•

lægger stor vægt på at begrænse forslagets omkostninger og byrder for både

virksomheder og myndigheder.

lægger vægt på at begrænse Kommissionens delegationsbeføjelser.

lægger vægt på, at forordningen kan implementeres ved brug af administrative datakilder

såsom registre eller andre alternative datakilder med det formål at minimere

indberetningsbyrden.

lægger vægt på, at elementer, som vurderes at være essentielle såsom population og

referenceperioder, defineres i selve forordningsteksten.

•

Alexander Ryle (LA):

Vi kan ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg. Vi læser det sådan, at det

kommer til at tilføre et ekstra lag af bureaukrati, som vi ikke ser nogen efterspørge, og som vi ikke

ser noget konkret behov for. Vi er egentlig ikke imod, at man anvender eksisterende data til at gøre

os klogere på verden, men vi er bekymrede for, om forordningen vil medføre yderligere

administrative byrder for erhvervslivet, og om det vil bevæge sig i retning af, at det bliver

obligatorisk at inddrive og dele de data.

Hvad er det egentlig, ikkefinansielle europæiske statistikker om erhvervsejendomme skal bruges

til? Hvem efterspørger det og hvorfor? Hvad vil det koste at administrere? Fjerner det ikke

meningen med fælles europæisk statistik, hvis forslaget giver mulighed for at differentiere datakrav

på tværs af medlemsstaterne? Vil det være obligatorisk at indsamle de data, der står nævnt i

forslaget, eller kan man dele dem, hvis man har dem alligevel, men man behøver ikke at indsamle

nye data, hvis man ikke har dem i forvejen?

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Der er 0,1 mio. kr. i varige omkostninger fra

et dansk perspektiv. Forslaget forventes generelt ikke fra dansk perspektiv at medføre væsentlige

administrative byrder for virksomhederne, da størstedelen af de ønskede data allerede er

tilgængelige i eksisterende registre herunder hos Danmarks Statistik. Der kan være andre lande,

som kan have større problemer med det, men vi har ret meget data tilgængeligt i Danmark allerede

og mener derfor ikke, at det vil påvirke de administrative byrder i speciel høj grad generelt. I

høringssvarene er der jo også god stemning omkring forslaget. Der er nogle indvendinger i forhold

til de administrative byrder, hvilket vi også kommer til at lægge stor vægt på i forhandlingerne. Men

Side 32

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

alle er enige om, at det kunne være rart, at man har relevant statistik på området, og at man kan

se, hvad der sker på tværs af landegrænser for at have et blik på en eventuel overophedning på

markedet.

Sascha Faxe (ALT):

Jeg forstår simpelt hen helt grundlæggende ikke, hvad formålet er. Jeg har

ikke noget imod data, og jeg synes faktisk, at det er vigtigt, at vi har viden, og at det er datadrevet,

men vi skal vide, hvad vi skal bruge data til.

Jeg forstår helt overordnet simpelt hen ikke, hvorfor man kategoriserer almene boliger som

erhvervsboliger i den sammenhæng, for det er det ikke. Det er ejet af os, der bor i dem, og ikke

drevet som erhvervsliv. Hvilke konsekvenser vil det få for de almene selskaber?

Man har i høringen heller ikke spurgt de almene selskaber selv. Man har spurgt pengekassen,

altså vores kollektive boligopsparing, nemlig Landsbyggefonden, men man har ikke spurgt BL -

Danmarks Almene Boliger. Så i min optik er man gået hen over hovedet på de almene boliger i

processen, og jeg har brug for at forstå baggrunden for det.

Ammar Ali (M):

I samlenotatet anerkendes risikoen for byrder. Hvad kan ministeren konkret gøre

for, at man undgår dobbeltregistrering i registeret? Vi har en masse data i forvejen, så kan

ministeren uddybe, hvordan vi kan sikre, at vi kan bruge den data i denne sammenhæng?

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Til Ammar Ali: Vi har allerede et

nogenlunde overblik over, hvad der kommer til at blive spurgt om, og det er data, som Danmarks

Statistik har adgang til.

Som det fremgår af høringssvarene, er der enkelte oplysninger, f.eks. oplysninger omkring

selskabshandler, som ikke fremgår af tinglysningsregisteret, hvor der kan blive behov for at

kontakte dem, der har indgået selskabshandler for at få oplyst handelsværdi. Lige nu arbejder

Danmarks Statistik på eksperimentel basis i samarbejde med en virksomhed, som indkøber data

og indhenter og bearbejder ejendomsdata, om at få det derfra, så man ikke skal række ud direkte

til en masse virksomheder. Det vil være et forslag til, hvordan vi kan undgå eventuelle byrder for

virksomheder på den front.

Til Sascha Faxe: Det er et fair spørgsmål, hvorfor vi skal vi have den statistik. Det er simpelt hen for

at kunne forudse f.eks. en ny finanskrise, og om der er en eventuel overophedning på markedet på

vej. Man kan bruge bl.a. ejendomsstatistikker til at se, hvordan markedet går, og hvad vi skal være

opmærksomme på. De almene boliger er med i forhold til overophedning på markedet – bliver der

bygget en masse f.eks.

Jeg skal beklage, hvis der er nogen, vi ikke har fået med på høringslisten. Det er ikke af ond vilje i

hvert fald, og det skal vi nok lige gå tilbage og grave i.

Næstformanden (Henrik Møller):

Det er jo mærkeligt, når Landsbyggefonden er med. Den har BL

også en vis indflydelse på.

Sascha Faxe (ALT):

Det kommer jo an på, hvordan man ser på magtfordelingen mellem de to, for

i min optik forvalter Landsbyggefonden min boligopsparing som almen beboer. Det er ikke min

forening, om man så må sige. Det er jo en organisation – det er ikke en virksomhed. Jeg tror, at det

er rigtig vigtigt at sige højt på vegne af den cirka en million danskere, der bor alment, at de ikke bor

Side 33

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

i en virksomhed, de bor ikke til leje i en privat situation, de bor i et fælles ejet kompleks. Derfor vil

dataene jo ikke kunne være de samme.

Jeg anerkender fuldt ud det formål, som ministeren beskriver. Det synes jeg lyder ret fornuftigt, og

jeg kan også se andre gode grunde. Men hvis vi tager udgangspunkt i det, som ministeren siger

om, at hvis vi kan se, at der bliver bygget større eller for meget, så er der allerede en regulering af

den almene sektor og også grænser for, hvor store almene boliger man må bygge. Den

gennemsnitlige danske bolig i dag bliver bygget cirka dobbelt så stor som det maksimale antal

byggekvadratmeter, man må lave en almen bolig på. De data vil kunne skævvride billedet, hvis

man kigger efter, hvor stort der bliver bygget, og hvor dyrt der bliver bygget, fordi der er nogle helt

andre grænser for den almene sektor.

Jeg vil virkelig gerne have anført, at almene boliger på ingen måde er erhvervsejendom. Det er

vores.

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Det sidste er noteret.

Det er egentlig ikke boligpolitik, om noget er det ene eller det andet. Det er finanspolitik, så det kan

stadig væk godt være en indikator. Jeg er ikke helt lige så skarp en høg i boligpolitik, som jeg

måske er i statistik, men så vidt jeg husker reglerne for almene boliger, i hvert fald i København,

kan man bygge op til en vis procentdel, men det vil stadig væk influere på det finansielle marked,

hvis der bliver bygget meget eller lidt. Derfor kan det stadig væk have en effekt på statistikkerne.

Jeg er klar over, at man ikke kan bygge op til hundrede procent almene boliger. Men derfor kan det

stadig væk godt have en finansiel effekt på det økonomiske marked, hvor meget man bygger.

Alexander Ryle (LA):

Jeg kan godt forstå ministerens svar om, at det kan forhindre fremtidige

finanskriser. Men hvem er det, der efterspørger den statistik? Er det bare nogle nede i Bruxelles,

der vil have det data, eller har nogle virksomheder brug for det for at kunne drive deres forretning?

Hvad betyder det, at der gives mulighed for at differentiere datakrav på tværs af medlemsstaterne?

Vil det ikke udvande noget af formålet, hvis man har forskellige datakrav – kan man så

overhovedet sammenligne det?

Det bliver nævnt, at der var opbakning til forslaget i høringssvarene. Men der er også rigtig mange,

der ikke har givet høringssvar. Jeg ved ikke, om det skyldes, at der har været kort frist, men jeg har

været i dialog med nogle af dem, der ikke har afgivet høringssvar, og det er ikke mit indtryk, at de

bakker særlig meget op om det, for de er bekymrede for byrderne. Så jeg ved ikke, hvor meget

man skal lægge i opbakningen i høringssvarene.

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Det er jo enormt svært for mig at læse de

høringssvar, der ikke er blevet skrevet. Og det siger jeg ikke for at være flabet, men jeg må jo

lægge til grund, at det, der står i høringssvarene, er rigtigt. Der står nogle bekymringer, som jeg

tager alvorligt. Derfor lægger vi stor vægt på, at der ikke skal være ekstra byrder for virksomheder i

forbindelse med forslaget, og vi har et rigtig godt statistisk udgangspunkt for det i Danmark.

Alexander Ryle spørger, hvem der ønsker det. Flere af høringsparterne tilkendegiver, at de synes,

at det er en god idé. På europæisk plan er det Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, som

Side 34

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

har brug for den type af statistik til at kigge ind i, hvordan det går med markedet, og om der er en

overophedning på vej, som kan resultere i en ny finanskrise.

Spørgsmålet om, hvorvidt forskellene i national ejendomsadministration og kategorisering kunne

underminere formålet omkring sammenlignelig europæisk statistik, er fair nok. Kommer det ikke til

at blive dårlig en statistik, hvis nogle skal give mere og andre mindre? Vi er opmærksomme på, at

der er forskel på, hvordan medlemslandene kan kategorisere ejendomme. Forslaget er i sin

nuværende form ikke tilstrækkelig tydeligt i forhold til at forstå udgangspunktet og de forskellige

data, der skal indberettes – heller ikke de tekniske definitioner. Derfor kommer vi til at have fokus

på, at fremtidige datakrav bliver klart afgrænset, og at de metodiske udfordringer, der er forbundet

med nogle af de eksisterende og potentielle variable, ikke underminerer statistikkens

anvendelighed. For så er det hele selvfølgelig relativt lige meget. Derfor lægger vi vægt på og vil

arbejde for, at elementer, der vurderes essentielle – det kan være population eller referenceperiode

– defineres direkte i forordningsteksten, så der sikres en sammenlignelighed på tværs af

medlemsstaterne.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti

og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 35

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Punkt 9. Rådsmøde nr. 4101 (transport, telekommunikation og energi –

telekommunikation) den 6. juni 2025

EUU alm. del (20241) – Bilag 485 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4101 – Bilag 1 (samlenotat)

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Punkterne forelægges til orientering.

Regeringens formandskabsprioriteter

Regeringen forventes at præsentere vores formandsskabsprioriteter på det digitale område. Det er

en stor og vigtig opgave – især på digitaliseringsområdet, hvor EU har stor indflydelse på vigtige

dagsordener, fra AI til techregulering.

Jeg har to overordnede politiske prioriteter for formandskabet: digital konkurrenceevne og

regulering af techgiganter, herunder beskyttelse af børn og unge online.

For det første skal digital konkurrenceevne øverst på dagsordenen. Vi sakker bagud; det går ikke.

Vi skal kunne meget mere selv i Europa – også inden for digitale nøgleteknologier, såsom AI og

cloud. Det kræver færre byrder, flere investeringer og bedre rammer for innovation.

For det andet ligger det mig meget på sinde, at vi tager kampen op om regulering af tech og

beskyttelse af børn og unge online. Jeg vil især sætte fokus på effektiv aldersverifikation og

afhængighedsskabende designs på sociale medier. Det skal vi løse i fællesskab i EU.

Alexander Ryle (LA):

Aldersverifikation er superinteressant, og jeg glæder mig til at se, hvad der

sker på området. Hvilken model for aldersverifikation ønsker man at gøre brug af? Liberal Alliance

mener, at man skal sikre anonymitet på internettet – særlig i disse overvågningstider med PET-

loven og alt muligt andet.

Jeg kan forstå, at man kan implementere eIDAS2-forordningen på mange forskellige måder. En af

måderne svarer nogenlunde til det, man har nu, som lige så godt kunne have været en MitID-

løsning, hvor man ikke sikrer anonymiteten. Vil ministeren lægge meget stor vægt på, at vi skal

gøre det på den rigtige måde?

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Det er for tidligt at svare på, hvilken model

vi vil anvende for aldersverifikation, når det kommer til, hvorvidt det skal være på styresystem eller

på hver enkelt app. Men jeg er fuldstændig enig i, at det skal være en løsning, hvor man skal afgive

så få oplysninger som muligt. Man behøver f.eks. ikke nødvendigvis oplyse, hvor gammel man er,

men bare om man er over x antal år. Det er et kæmpe fokuspunkt for mig politisk, og det er min

klare opfattelse, at det er det, der bliver lagt op til.

Digitaliseringsstyrelsen er netop nu i gang med at lave den første udgave af en national id-løsning.

Det er ikke nødvendigvis den samme, der kommer til at være på europæisk niveau, men det er

første skridt til at lave en europæisk løsning. Og der er privatliv i hovedfokus; der bliver kun afgivet

præcis de oplysninger, der er behov for.

Claus Jørgensen (SF):

Vi havde forespørgselsdebat om Danmarks prioriteter for formandskabet

den 22. maj 2025. Ministeren nævnte de to prioriteter inden for digitaliseringsområdet, og de lyder

gode. Men europaministeren gjorde meget ud af, at det var foreløbige prioriteter, for de bliver først

Side 36

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

offentliggjort den 19. juni 2025. Er dette foreløbige prioriteter, eller er det det, ministeren vil

fokusere på?

Sascha Faxe (ALT):

Hvordan sikrer vi vores sikkerhed i forbindelse med en verificering? Overvejer

man en form for synergi, så det også kan bruges på andre områder? Vi kæmper jo også med det i

forhold til tobak, alkohol osv., og der vil et fælleseuropæisk fodslag være genialt, da det vil skabe

en større tryghed.

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Til Sascha Faxe: Det er tanken, at

aldersverifikationen skal kunne gælde for meget mere end sociale medier. Sociale medier er

selvfølgelig for mig som digitaliseringsminister et supervigtigt punkt, men id-løsningen – som starter

med at være en national id-løsning, og som senere hen bliver en europæisk løsning – er egentlig

tænkt meget bredere. Tanken er, at det er en pung – ligesom vi kender Apple Wallet – hvor man

på sigt kan have sine betalingskort, sit sygesikringskort, sit kørekort, sit pas måske osv. Tænk,

hvad man ellers kan have af fede idéer fremover, hvis der er økonomi til det.

Tanken er, at man skal kunne koordinere på tværs af Europa, og vi tager det i faser, for det er et

kæmpe projekt. I Danmark er vi ret langt; vi er et ret digitalt samfund. Mange andre lande har ikke

e-id’er, hvor vi er på vores tredje. Derfor starter vi med at lave en national løsning. Sascha Faxe

nævner alkohol og tobak, og der vil aldersverifikationen kunne virke tidligere, for der er jo ikke

behov for harmonisering, ligesom der er i forbindelse med lovgivningen omkring digitale platforme,

så vi kan forhåbentlig komme til at implementere det ude i butikkerne tidligt.

Til Claus Jørgensen: Mine politiske prioriteter under formandskabet står fast. De overordnede

prioriteter for regeringen, som europaministeren står i front for, er foreløbige.

Side 37

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

1. Rådskonklusioner om modstandsdygtig og pålidelig konnektivitet



Vedtagelse

KOM (2024) 0081

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Rådskonklusionerne bygger videre på

rådskonklusioner fra efteråret 2024 om fremtidens telekommunikation samt de strategiske

rapporter af Draghi, Letta og Niinistö.

I Rådet har der været bred enighed om, at vi står i en tid, hvor det er helt afgørende at værne om et

pålideligt og modstandsdygtigt Europa – også digitalt. I en verden med stigende geopolitiske

spændinger er det nødvendigt med en modstandsdygtig infrastruktur og med et fokus på, at EU’s

konkurrenceevne ikke svækkes.

Rådskonklusionerne handler derfor om at gøre vores net – f.eks. 5G, satellitter og søkabler – bedre

forbundne og mere modstandsdygtige. Hvis én teknologi svigter, skal en anden kunne tage over.

Det handler ikke bare om at forbedre nettene, det handler også om at få dem til at spille bedre

sammen. Det kræver, at vi tænker i sammenhæng og sikrer diversitet i nettene og interoperabilitet

på tværs af flere teknologier.

Rådskonklusionerne fokuserer desuden på at gøre Europas digitale infrastruktur fremtidssikker og

klar til at understøtte nye teknologier som 6G og kunstig intelligens.

Fra dansk side bakker vi op om rådskonklusionerne og den strategiske retning. Vi har især haft

fokus på to ting:

•

At investeringer fortsat skal være markedsdrevne.

At vi skal gøre os mindre afhængige af enkelte teknologier eller udbydere.

Samlet set er rådskonklusionerne et godt skridt mod en mere robust, sikker og sammenhængende

digital infrastruktur i Europa.

Danmarks synspunkter er blevet godt modtaget, og jeg er tilfreds med det resultat, vi har nået.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 38

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

2. Politisk drøftelse af satellitkommunikation som en byggesten for strategisk

autonomi – behov for en omfattende tilgang



Politisk drøftelse

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Satellitter er afgørende for alt fra

kommunikation, navigation til kriseberedskab. Men frekvenser og satellitbanepositioner i rummet er

begrænsede ressourcer, og efterspørgslen efter dem vokser i takt med den teknologiske udvikling.

Der lægges derfor op til en drøftelse om en mere samlet europæisk tilgang, som både sikrer

adgang til kapacitet og modvirker nye afhængigheder.

Det skal bemærkes, at satellitkommunikation er et bredt område, hvor rumpolitikken varetages af

uddannelses- og forskningsministeren, mens frekvenspolitikken overordnet hører under

Digitaliseringsministeriet.

Jeg ser frem til drøftelsen.

Alexander Ryle (LA):

Formålet med at tage satellitter mere i brug er uklart. Er det, at man i tilfælde

af nedbrud – af f.eks. fiber, 5G eller 6G – kan bruge satellitter for at holde kritiske funktioner i gang?

Eller er tanken, at man også skal bruge det til at opnå dækning i nogle dele af EU, hvor der er

dårlig dækning generelt? Og hvem skal i så fald stå for det? Skal vi have europæiske satellitter i

kredsløb i et omfang, hvor man har tilstrækkelig dækning hele tiden, eller vil man bruge Elon

Musks Starlink?

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Formålet med satellitprogrammet er ikke at

konkurrere direkte med kommercielle aktører som f.eks. Starlink. Det ville også være svært.

Formålet er at skabe europæisk kapacitet samt redundans, især til brug for myndigheder.

Satellitinitiativerne IRIS

(infrastruktur for modstandsdygtighed, sammenkobling og sikkerhed via

satellit) og GOVSATCOM (statslig satellitkommunikation) er designet til at sikre en mere robust og

sikker kommunikation, herunder i krisesituationer, men selvfølgelig også i områder, hvor der ikke er

mulighed for nogen anden form for dækning. Det er ikke min politiske tanke, at europæiske

satellitter skal dække det hele, men vi skal tænke satellitter ind som et alternativ. I disse tider kan vi

ikke se bort fra risikofaktorerne, så vi skal kunne køre på forskellige frekvenser, om man så må

sige, og der er satellitter vigtige.

Sascha Faxe (ALT):

Jeg forstår behovet, og det er rigtig godt, at vi arbejder på at få en strategisk

uafhængighed og en langt større sikkerhed på kommunikationsområdet. Jeg er nok meget

gammeldags, i forhold til hvordan man ser på radiobølger, for der er kun de frekvensbredder, der

er. Vi kommer op at slås, hvis det ikke er styret, så derfor er det rigtig godt at styre det. Men det

betyder jo også, at der vil være nogle suverænitetsaspekter. Traditionelt har tele- og

radiofrekvenser været et nationalt anliggende, og vi oprettede i sin tid de statslige radio- og tv-

kanaler for at have vores egen fuldstændige styring af eget område. Det vil sige, at der vil være

ekstremt mange snitflader mellem landene, og der bliver nødt til at være en oversættelse mellem

det digitale – altså satellitniveauet – og det analoge, hvis vi er i en krisesituation. Vi har jo set, hvad

der skete i Sydfrankrig, Portugal og Spanien under deres strømnedbrud, hvor kommunikationen

ikke var superlet. Så hvordan håndterer man det? Hvordan er samspillet tænkt ind?

Side 39

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Det betyder også noget i forhold til vores NATO-allierede. Vi kører det jo som EU, men i en

krigssituation vil vi også have andre indover, som skal kunne navigere på de samme båndbredder.

Ifølge baseaftalen skal amerikanerne kunne få lov til at bruge de kanaler, de vil, men det vil også

kunne gælde Norge, Storbritannien, Tyrkiet osv. Er der tanker om at samarbejde med dem? Ellers

kan det godt blive et Fort Europa i båndbredden, hvor det kan være svært at lave en praktisk

løsning, når der kommer en situation, hvor der skal være kommunikation på tværs af andre

allierede.

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Til Sascha Faxe: Ja, der er et meget tæt

samarbejde med NATO gennem ITU (FN’s Internationale Telekommunikationsunion).

I forhold til frekvenser og suverænitetssnakken: Vi skal koordinere, ikke harmonisere. Det giver

mening at have en masse af disse ting på nationale hænder. F.eks. kræver vi i Danmark i

forbindelse med frekvensauktioner, at mobilselskaber også dækker områder, som ikke er

økonomisk rentable, og det vil vi gerne blive ved med. Ellers er der risiko for, at vi ikke har en lige

så god dækning i fremtiden, som vi har i dag.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

a) Orientering om EU’s beredskabsstrategi

Punktet blev forelagt af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (se punkt 7).

b) AI-ansvarsdirektivet

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Forslaget om et AI-ansvarsdirektiv, som jeg

forelagde til forhandlingsoplæg i december 2024, vil nu blive trukket tilbage af Europa-

Kommissionen. Det synes jeg er rigtig positivt, da direktivet var blevet en overflødig byrde med

vedtagelsen af forordningen om kunstig intelligens og de opdaterede regler for produktsikkerhed.

c) Forslaget om ePrivacy-forordningen

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Kommissionen vil trække forslaget om

ePrivacy-forordningen tilbage. Forhandlingerne har været strandet i en årrække, og forslaget er i

Side 40

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

mellemtiden blevet forældet. Det er godt, at Kommissionen lytter til Danmark og andre

medlemslande og tør sætte en bremse i lovmøllen.

d) Revisionen af den europæiske basisforordning om europæiske statistikker

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Regeringen forelagde sit forhandlings-

oplæg den 17. november 2023.

Rådet og Europa-Parlamentet landede den 21. februar 2025 en endelig aftale om forslaget.

Regeringen vurderer overordnet, at aftalen er balanceret, og at danske prioriteter er blevet

imødekommet på tilfredsstillende vis.

e) Forordningen om europæisk arbejdsmarkedsstatistisk om løn og ledige stillinger

for virksomheder

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen):

Regeringen forelagde sit forhandlings-

oplæg den 19. januar 2024. Rådet og Europa-Parlamentet landede den 12. december 2024 en

endelig aftale om forslaget. Regeringen vurderer, at aftalen overordnet er balanceret, og at danske

prioriteter er blevet imødekommet på tilfredsstillende vis.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 41

FOLKETINGET OFFENTLIGT

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 596: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-25

33. europaudvalgsmøde 28/5 2025

Punkt 10. Eventuelt

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 42

FOLKETINGET OFFENTLIGT