Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
2. juli 2025
Folketingets Kulturudvalg har 10. juni 2025 stillet mig følgende spørgsmål nr. 255
(alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 255:
Vil ministeren redegøre for EU-dommen fra 2020 i den såkaldte RAAP-sag, og hvilken
betydning den har haft for dansk lovgivning? Er det korrekt, at Danmark som følge af
dommen har været forpligtet til at ændre sine regler pr. 1. januar 2024? Har andre EU-
lande foretaget tilsvarende ændringer i deres lovgivning som følge af RAAP-dommen?
Svar:
I Danmark har vi i bekendtgørelse nr. 218 af 09/03/2010 om anvendelsen af ophavsrets-
loven i forhold til andre lande (udlandsbekendtgørelsen) tidligere haft et gensidigheds-
princip på musikområdet, som indebar at musikere og producenter fra tredjelande kun
fik betaling, hvis de danske rettighedshavere også modtog betaling, når deres indhold
blev brugt i tredjelandet.
EU-domstolen fastslog i september 2020 i en sag mellem Recorded Artists Actors Per-
formers Ltd (”RAAP”) og Phonographic Performance Ltd (”PPI”) –
også kaldet RAAP-
sagen
–
at et sådant gensidighedsprincip kun kan fastsættes af EU. Der findes ikke en
EU-gensidighedsregel, hvorfor de danske regler ikke var i overensstemmelse med EU-
retten.
Danmark var på den baggrund nødt til at ophæve gensidighedsreglerne på musikområ-
det, hvilket skete ved bekendtgørelse nr. 1001 af 23. juni 2023, der trådte i kraft 1. ja-
nuar 2024.
Holland har også ændret sine nationale regler som følge af RAAP-afgørelsen og Sverige
forventes at ændre sine regler pr. 1. juli 2025.
I samarbejde med andre EU-lande arbejder jeg ihærdigt på at få EU-reglerne ændret,
så det igen er muligt at have et gensidighedsprincip på musikområdet i bl.a. Danmark.
Dok. nr. 226747