EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 603
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 37. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 20. juni 2025

Tidspunkt:

15 min. efter Statsrådets afslutning, dog tidl. kl. 11.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Rådsmøde nr. 4108 (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025

Forelæggelse ved udenrigsministeren

Rådsmøde 4108

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

2. Forenklingspakke IV:

Forelæggelse ved erhvervsministeren

Den 19. juni 2025

a) Forslag om udvidelse af visse formildende foranstaltninger til rådighed for små og

mellemstore virksomheder til små midcap virksomheder og yderligere

forenklingsforanstaltninger (forenklingspakke IV, ny virksomhedskategori)

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0501 og KOM (2025) 0502

KOM (2025) 0501

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0501

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0501

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer vedr.

sagerne om forenklingspakke IV

Side 1

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

b) Forslag om digitalisering og fælles specifikationer (forenklingspakke IV

–

digitalisering

og fælles specifikationer)

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0503 og KOM (2025) 0504

KOM (2025) 0503

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0503

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0503

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer vedr.

sagerne om forenklingspakke IV

3. Rådsmøde nr. 4107 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025

Dagsordenspunkt 7 forelægges ved ministeren for grøn trepart

Rådsmøde 4107

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

4. Rådsmøde nr. 4109 (almindelige anliggender) den 24. juni 2025

Forelæggelse ved europaministeren

Rådsmøde 4109

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om beskyttelse

af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer-, landbrug og fiskeri

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0770

–

Bilag 4 (samlenotat)

KOM (2023) 0770

–

Bilag 5 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0770

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

EU-note (20231)

–

E 18 (EU-note om forslag til nye regler for dyretransporter)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 63, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Side 2

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) 2021/2115 med hensyn til konditionalitet, interventionstyper i form af

direkte betalinger og landdistriktsudvikling og årlige præstationsrapporter og forordning

(EU) 2021/2116 med hensyn til suspension af betalinger, den årlige præstationsafstemning

og kontroller og sanktioner

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer-, landbrug og fiskeri

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0236

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0236

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0236

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

7. Rådsmøde nr. 4107 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025

Dagsordenspunkterne 1-6 forelægges ved ministeren for fødevarer-, landbrug og fiskeri

Rådsmøde 4107

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Godkendelse af udkast til grønt kort ifm. KEF/MOF’s interparlamentariske konference

under det danske EU-formandskab den 11.-12. september 2025

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 547 (udkast til grønt kort)

9. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 1, 3-4 og 7 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 3

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Rådsmøde nr. 4108 (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 542 (udvalgsmødereferat side 28, senest behandlet

i EUU 16/5-25)

2. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 542 (udvalgsmødereferat side 32, senest behandlet

i EUU 16/5-25)

3. Kina og europæisk sikkerhed

−

Politisk drøftelse

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriet.

Side 4

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Rådsmøde nr. 4107 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om beskyttelse

af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0770

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) 2021/2115 med hensyn til konditionalitet, interventionstyper i form af

direkte betalinger og landdistriktsudvikling og årlige præstationsrapporter og forordning

(EU) 2021/2116 med hensyn til suspension af betalinger, den årlige præstationsafstemning

og kontroller og sanktioner

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0236

3. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

−

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 284 (udvalgsmødereferat side 30, senest behandlet

i EUU 24/1-25)

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og

markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr.

2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF,

2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og

2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0414

5. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Bæredygtigt fiskeri i EU:

Status og retningslinjer for 2026

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0296

Side 5

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

6. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2025/202 om

fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, blandt andet for så vidt angår

fiskerimuligheder efter brisling og rejer

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025,

men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2025) 0257

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af

europæiske skove

−

Vedtagelse af generel indstilling

KOM (2023) 0728

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 66, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

8. Eventuelt

9. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-6 hører under Ministeriet for Fødevarer-, Landbrug og Fiskeri.

Dagsordenspunkterne 7 hører under Ministeriet for Grøn Trepart.

Side 6

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. juni 2025

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2025

–

konklusionsudkast

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 26-27/6-25

–

Bilag 2 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 26-27/6-25

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

2. Det europæiske semester 2025: horisontal note om de integrerede landespecifikke

anbefalinger

−

Vedtagelse

KOM (2025) 0200

3. Den landespecifikke retsstatsdialog

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0800

4. Eventuelt

5. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen C-769/22, Kommissionen mod Ungarn

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 327 (notat om intervention i sag)

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriet

Dagsordenspunkter markeret med stjerne (*) forelægges ikke mundtligt for udvalget.

Side 7

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

Europaudvalget

Referat af 37

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 20. juni 2025

15 min. efter Statsrådets afslutning, dog tidl. kl. 11.00

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Yildiz Akdogan (S), Christian Friis

Bach (V), Erling Bonnesen (V), Ammar Ali (M), Jens Henrik Thulesen

Dahl (DD), Louise Brown (LA), Claus Jørgensen (SF) Søren Sønder-

gaard (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Morten

Bødskov, minister for grøn trepart Jeppe Bruus, europaminister Marie

Bjerre og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 4108 (udenrigsanliggender) den 23. juni 2025

Rådsmøde 4108

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 542 (udvalgsmødereferat side 28, senest behandlet

i EUU 16/5-25)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer, at drøftelserne vil tage udgangs-

punkt i seneste status på forhandlingsprocessen. Da udvalget sidst blev orienteret om sagen forud

for rådsmødet den 20. maj 2025, var der indikationer på en ny dynamik. Fra Washington D.C. blev

der udtrykt tiltagende frustration over de manglende fremskridt i forhandlingerne. I dag er situatio-

nen i højere grad præget af stilstand.

På trods af at Rusland og Ukraine har mødtes til direkte forhandlinger for første gang siden foråret

2022, har det kun ført til begrænsede resultater, bl.a. aftaler om fangeudvekslinger. Det skyldes pri-

mært Ruslands fortsat manglende forhandlingsvilje, herunder vilje til at indgå en 30-dages fuld og

ubetinget våbenhvile. Parallelt har vi i FN’s Sikkerhedsråd set, at Rusland

skruer op for sin vel-

kendte retorik om de såkaldte »root causes« til »Ukrainekrisen«, som de kalder deres egen brutale

Side 8

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

fuldskalainvasion. Rusland holder sig heller ikke tilbage med at fremme russiske narrativer, bl.a.

om de påståede ukrainske angreb på jernbane- og broforbindelser.

Dette rådsmøde vil lede op til mødet i Det Europæiske Råd den 26-27. juni 2025. Det er vigtigt, at

vi på begge møder sender et stærkt signal om EU’s samlede støtte til Ukraine på alle områder.

Fra dansk side vil vi fortsat arbejde for at

•

etablere en fuld og ubetinget våbenhvile.

øge støtten til Ukraine samtidig med at øge presset på Rusland.

at fastholde USA’s engagement.

Fokus på rådsmødet ventes bl.a.

at være på EU’s militære støtte. Jeg forventer, at EU’s udenrigs-

repræsentant, Kaja Kallas, vil gøre status for målsætningen om, at EU-landene skal levere 2 mio.

stk. artilleriammunition til Ukraine i 2025. Målsætningen er et godt første skridt, men stod det til

Danmark, skulle EU-landene levere endnu mere

–

både artilleriammunition og anden militær støtte.

Derudover forventes fokus på forslaget til den 18. sanktionspakke, som blev delt af Kommissionen

med medlemsstaterne den 10. juni 2025.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU’s

udenrigsrepræsentant Kaja Kallas udsendte den 12. juni 2025 en fælles meddelelse om pakkens

indhold:

•

Forslag til listning af yderligere skyggeflådeskibe, russiske banker og entiteter involveret i

sanktionsomgåelse m.v.

En række sektortiltag, bl.a. transaktionsforbud mod Nord Stream 1 og 2.

Forbud mod import af visse raffinerede olieprodukter, der stammer fra Rusland.

Yderligere sanktioner på den russiske finansielle sektor.

Forslag om at sænke olieprisloftet

–

som jo ikke er blevet mindre vigtigt af, at der i øjeblik-

ket er et opadgående pres på oliepriserne.

Regeringen støtter en hurtig vedtagelse af den 18. sanktionspakke og arbejder for de hårdest mu-

lige sanktioner, der kan opnås enighed om i EU.

På rådsmødet forventes også en drøftelse af Ruslands fortsatte hybride anslag mod EU og med-

lemsstaterne. Rusland anvender systematisk påvirkningskampagner og cyberangreb med det for-

mål at skabe splid internt i EU og svække opbakningen til eksempelvis støtten til Ukraine.

Vi støtter fra dansk side en drøftelse

af, hvordan man fra EU’s side kan øge omkostningerne yderli-

gere for Rusland.

Claus Jørgensen (SF):

Kommer den 18. sanktionspakke nu, eller bliver den skubbet til det danske

formandskab? Er der nogen lande, der stritter imod?

Søren Søndergaard (EL):

EU har besluttet at levere 2 mio. stk. artilleriammunition i 2025. Man har

tidligere lovet at levere 1 mio. stk., og det faldt noget ynkeligt ud. Vi har hørt, at der kun er givet lov-

ning på vist nok 70 pct. af det

–

det er altså ikke engang leveret. Hvis ikke vi skal igennem den

samme fiasko igen

–

som jo koster liv og land i Ukraine

–

skal der vel reageres meget skarpt, hvis

Side 9

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

ikke der er en lovning på 100 pct. og en plan for, hvordan det effektueres. Hvordan vil ministeren i

det tilfælde reagere?

Vi har diskuteret renterne på de indefrosne aktiver fra Rusland, og der rejser sig langsomt og sik-

kert en diskussion om selve aktiverne. Hvad er status, og hvad er regeringens opfattelse?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Claus Jørgensen: Jeg vil tro, at den 18. sank-

tionspakke nok først falder endeligt på plads i forbindelse med mødet i Det Europæiske Råd den

26.-27. juni 2025.

Til Søren Søndergaard angående artilleriammunition: Jeg har ikke en helt aktuel status på målop-

fyldelsen. Hvis det hænger i bremsen, kommer vi til at påtale det ret stærkt. Vi har støttet, at instru-

mentet skulle være bni-dimensioneret, da vi synes, det ville være en rimelig tilgang, men det har vi

ikke kunnet komme igennem med. Det er et sammenskudsgilde, og vi italesætter det alle de ste-

der, vi kommer. Man kan altid diskutere, om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt, men et halvt glas

er bare ikke fyldt nok. Tingene bevæger sig; man kan se på den procentuelle fordeling mellem Eu-

ropa og USA, at Europa løfter en stadig større del. Der er fortsat stor interesse omkring den dan-

ske model, som vi prøver at udvikle i en version 2.0 med rigtige investeringer ind i Ukraine og i en

version 3.0 med ukrainske forsvarsinvesteringer ind i Danmark som en slags sikker havn. Der er

stor interesse, men der er stadig en diskrepans mellem tale og leverance fra nogens side. Vi pres-

ser på så hårdt, vi kan.

Der er ikke nogen egentlig bevægelse i diskussionerne om de indefrosne russiske aktiver. Det al-

lervigtigste nu er nok at fastholde europæisk jurisdiktion over hele spørgsmålet, for det tilfælde at

USA måtte trække sig. Jeg tror egentlig ikke, der er et uensartet syn på, om man kan angribe akti-

verne, når der på et tidspunkt skal betales krigsskadeserstatninger. Men i denne fase, hvor krigen

ikke er slut, er der forskellige synspunkter, og det er en kompliceret juridisk diskussion. Dem er der

mange af for tiden, bl.a. diskussionen om skyggeflåden, hvor vi stadig skal sikre, at internationale

standarder bliver opretholdt, så det ikke vender som en boomerang imod os. Der er en kompleksi-

tet i det, og der er også en politisk temperamentsforskel. Når vi nu ikke kan bruge af aktiverne, sy-

nes jeg, at det vigtigste er, at vi sikrer os, at vi har råderetten over dem, så de ikke pludselig kom-

mer i hænderne på en kreds uden for EU.

Ammar Ali (M):

Hvordan vurderer ministeren effekten af de hidtidige 17 sanktionspakker og nu

også den forventede 18. pakke i forhold til Ruslands økonomi og evne til at føre krig?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er tilfreds med det, ministeren siger om Ukraine. Diskussionen om

de indefrosne aktiver er interessant, fordi det krav bliver mere og mere tydeligt og vinder mere og

mere opbakning i alle de parlamentariske forsamlinger, vi indgår i. Det ses også som et modsvar

på USA’s trusler –

og delvise gennemførsler

–

om at give mindre. Danske parlamentarikere delta-

ger i de forsamlinger, og vi stemmer osv., så det er rart at have en klar linje fra regeringen, som

man kan forholde sig til. Om man følger den, er selvfølgelig et politisk spørgsmål.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Søren Søndergaard: Jeg forstår godt, at der

efterspørges en klar linje om de indefrosne aktiver. Der er de juridiske og de politiske komplikatio-

ner, og de hænger sammen. Der findes lande i Europa, som er bekymrede for, at det kan skabe

Side 10

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

uheldig præcedens at tage det skridt før krigens afslutning. Og nogle steder hører jeg et lille ele-

ment af, at det er en overspringshandling; man vil gerne støtte, man vil ikke gribe til egne lommer,

men man kan indtage det synspunkt

–

som alligevel ikke kan sættes igennem, fordi andre låser for

det

–

at vi bare kan bruge de indefrosne aktiver. Vi har ikke behov for at sætte os op på den hest

og sige, at vi må tage de indefrosne aktiver, for dem bliver der rigelig brug for, når krigen på et tids-

punkt er slut. Hvis de indefrosne aktiver var den eneste mulighed for at øge vores støtte, kunne

man godt nå den konklusion, at man skal brænde det hele af på at vinde krigen, men så er der ikke

noget at bygge op for bagefter. Sandheden er, at Europa har nok økonomisk muskelkraft til at

samle det op, hvis man ville

–

det er et spørgsmål om vilje. Derfor synes jeg, at det bliver en proxy-

diskussion.

Til Ammar Ali: Sanktionerne virker, og de ville virke endnu mere, hvis de var hårdere, og det skal

anspore til at strammer grebet yderligere. Den russiske inflation er på den forkerte side af 10 pct.,

deres rente er på den forkerte side af 20 pct., og de bruger nu et beløb på forsvar, der overgår,

hvad de bruger på sektorer som sundhed, uddannelse osv. De er pressede. Omkring halvdelen af

skibene i skyggeflåden er taget ud, og den er formentlig dobbelt så dyr i drift i forhold til tidligere. Så

det virker, og derfor skal vi indføre flere sanktioner. Det russiske samfund er på det politiske niveau

rimelig modstandskraftige over for noget, som mange andre samfund ikke ville være modstands-

kraftige over for. Der ville nok have været en enkelt demonstration her i byen, hvis vi havde presset

Danmark derhen, hvor inflationen var over 10 pct., renterne over 20 pct., hvor vi ikke havde råd til

at drive et skole- og sundhedsvæsen, og hvor vi mobiliserede unge mænd fra landområderne, som

blev sendt i en dødelig krig med voldsomme tabstal.

Side 11

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

2. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 542 (udvalgsmødereferat side 32, senest behandlet

i EUU 16/5-25)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Fokus ventes at være på optrapningen af den

åbne konflikt mellem Israel og Iran, på udviklingen i Gaza samt på situationen i Libyen.

Den militære eskalation mellem Israel og Iran er dybt bekymrende og risikerer at få alvorlige konse-

kvenser for regionen. Fra regeringens side har vi både offentligt, i FN’ Sikkerhedsråd og sammen

med de andre EU-lande på det kraftigste opfordret parterne til tilbageholdenhed og til at deeska-

lere.

Jeg deltog tidligere på ugen i et digitalt møde

med EU’s udenrigsministre

og den høje repræsen-

tant, Kaja Kallas. Her drøftede vi situationen, og der var bred enighed om, at EU skal påtage sig en

rolle i at arbejde for deeskalation og for at sikre en tilbagevenden til forhandlingerne om Irans nu-

kleare program.

Når det kommer til Iran, er regeringens

– og EU’s –

holdning entydig. Irans destabiliserende ad-

færd og negative rolle i regionen er uacceptabel, og Iran må aldrig komme til at besidde et atomvå-

ben. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at en diplomatisk løsning forbliver den bedste vej frem.

Situationen i Gaza er fortsat yderst alvorlig, og den risikerer at komme til at stå i skyggen af Iran-

konflikten. Det er der stor opmærksomhed på i EU-udenrigsministerkredsen. Israels militæroffensiv

pågår stadig og indebærer også omfattende evakueringsordrer. Den humanitære adgang har væ-

ret så godt som blokeret af Israel i over 3 måneder. Lidelserne for civilbefolkningen er uacceptable,

og Hamas har stadig ikke frigivet de israelske gidsler.

Jeg talte selv med den israelske udenrigsminister i sidste uge og har siden været i kontinuerlig

skriftlig kontakt. Jeg har understreget, at den danske regering ser med største alvor på Israels age-

ren i Gaza. Alle lande skal overholde folkeretten, også den humanitære folkeret. Jeg understre-

gede, at Israel skal facilitere uhindret adgang til humanitær bistand til Gaza, at tvangsforflyttelse af

den palæstinensiske befolkning er uacceptabel, og at Gaza ikke skal være under israelsk besæt-

telse. Desværre ser der ikke ud til at være nævneværdig fremgang i forhandlingerne om en våben-

hvile eller om frigivelse af gidslerne.

Der er blandt EU-landene efterspørgsel på et øget pres på Israel for at ændre kurs. Som bekendt

er EU’s Fælles Udenrigstjeneste

(EEAS) på baggrund af den opbakning, der viste sig på rådsmø-

det i maj 2025, i gang med at gennemgå, om Israel lever op til sine forpligtelser under EU-Israel as-

socieringsaftalens artikel 2, der handler om respekten for menneskerettigheder og demokrati. Jeg

forventer, at resultaterne vil blive fremlagt og drøftet i forbindelse med det kommende rådsmøde,

men jeg har ikke materialet endnu.

Jeg forventer, at vi på mandag også vil drøfte situationen i Libyen. Det gør vi med afsæt i den frag-

menterede politiske situation i landet, der senest har ført til nye sammenstød og voldsomme

kampe i Tripoli mellem den FN-anerkendte

regering og opponerende militser. Med hjælp fra FN’s

mission i Libyen kom en våbenhvile på plads den 14. maj 2025, om end den er skrøbelig.

Side 12

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Fra dansk side støtter vi op om EU’s fortsatte engagement i Libyen, særlig for at støtte FN’s ar-

bejde med at fremme en libyskledet og -ejet inklusiv politisk proces og afholdelse af valg. Desuden

støtter regeringen EU’s opfordring til alle parter om

en fuld implementering af våbenhvilen fra 2020,

herunder fuld tilbagetrækning af fremmede styrker fra landet.

Det forventes, at der i forbindelse med rådsmødet vil blive vedtaget nye rådskonklusioner om Sy-

rien, som tager højde for den nye situation i Syrien efter Assadregimets fald.

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren har fuldstændig ret i, at det israelske bombardement i Iran 2

dage inden atomforhandlingerne mellem Iran og USA på mystisk vis har ledt opmærksomheden

væk fra Gaza. I går blev der skudt vist nok 68 ved en maduddeling. Situationen er lige så slem,

som den hele tiden har været, hvis ikke værre. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at Israels angreb

var folkeretsstridigt, uanset hvor meget vi ønsker det iranske styre hen, hvor peberet gror. Vil der

være en diskussion om, hvordan man kan støtte oppositionen i Iran på andre måder end ved at

lave folkeretsstridige handlinger?

Vil der være konkrete initiativer for at få genoptaget de forhandlinger, der skulle have været 2 dage

efter bombardementerne startede? I en artikel i Financial Times fremgår det, at den farlige del af

udviklingen af uran faktisk stoppede fra det øjeblik, man indgik aftalen med Iran i 2016, og det holdt

frem til 2018. I maj 2018 opsagde Trump aftalen, og derefter er det eksploderet. Kan ministeren

genkende, at aftalen rent faktisk fungerede frem til Trumps opsigelse af aftalen?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg ser med en vis interesse, at der er en stor

diskussion om det folkeretlige grundlag for det, der sker. Jeg vil ikke kaste mig ud i en dyb analyse

af det i dag. Jeg kan konstatere, at der kom en udtalelse fra IAEA (Det Internationale Atomenergi-

agentur) den 12. juni 2025, som konkluderer, at berigelsesniveauet i Iran nu har nået et stadie,

som er mere end almindeligt problematisk. Der er en resolution fremlagt af Frankrig, Tyskland, UK

og USA, der konstaterer, at Iran har handlet i modstrid med sine safeguard-forpligtigelser.

Fra europæisk side har vi hele tiden støttet, at det skulle løses diplomatisk. Trump trak sig ud af af-

talen, ikke Europa. Nu er vi, hvor vi er. Vi mener, at vi skal tilbage til forhandlingsbordet. Ingen af os

kan i talende stund gennemskue, hvad den amerikanske position ender med at blive. Der lå en fæl-

les markering fra Frankrig, Tyskland, UK og USA, som trak i retning af, at man skulle forhandle.

Det var også det synspunkt, der kom fra Trump. Så kom det angreb alligevel, og i første omgang

var meldingen, at USA ikke havde noget med det at gøre. Den amerikanske position er svært gen-

nemskuelig, og så meget desto vigtigere er det, at vi har en klar linje fra europæisk side, som for-

mentlig vil være den, at vi ikke kan leve med et Iran med atomvåben

–

og de har beriget op over et

niveau, hvor det ikke kan forklares med en civil udnyttelse af kernekraft. Derudover er linjen, at det

skal håndteres aftalemæssigt.

Søren Søndergaard (EL):

Hvis oplysningerne i Financial Times er rigtige, viser det jo, at det rent

faktisk lykkedes at stoppe berigelsesprocenten med en aftale. Det gik så agurk, efter Trump op-

sagde

aftalen. Ifølge IAEA’s resolution har Iran overtrådt sine aftaler, og derfor er der behov for at

reagere over for Iran. Spørgsmålet er bare, om der er blevet blokeret for en mulig forhandlingsløs-

ning. Der skal ikke laves en forhandlingsløsning om atomvåben for at redde det iranske regime.

Det iranske regime skal væk, men det er den iranske oppositions opgave. Har man nogen idéer

Side 13

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

om, hvordan den iranske opposition kan støttes på en anden måde, end man gør i øjeblikket, hvor

de desperat kører fra benzinstation til benzinstation eller holder på motorvejen på vej ud af Tehe-

ran, fordi Teheran bliver bombet?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Vi skriver ikke historie, vi skaber historie. Det er

ikke os, der trak os ud af aftalen. Situationen lige nu og her er den, at IAEA

–

som vi i øvrigt skal

mødes med vist nok den 23. juni 2025

–

ikke længere kan garantere, at Irans atomprogram er fre-

deligt. Så det har flyttet sig et sted hen, hvor det bare ikke går. Kunne det være sket anderledes?

Det må eftertiden bedømme

–

nu er vi, hvor vi er. I Europa synes vi stadig væk

–

med det forbe-

hold, at vi først mødes på mandag

–

at vi skal blive i det diplomatiske spor og give det en chance.

Det må vi klargøre med stærk stemmeføring.

NOT

Jeg er helt enig i Søren Søndergaards bemærkninger om den iranske opposition. EU støtter den

iranske opposition, men det er nok ikke den diskussion, der kommer til at fylde på rådsmødet. Jeg

vil gerne oversende skriftligt materiale om det.

Side 14

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

3. Kina og europæisk sikkerhed

−

Politisk drøftelse

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Drøftelsen af Kina og europæisk sikkerhed sker

forud for et EU-Kina-topmøde i slutningen af juli 2025. Bagtæppet er jo den geopolitiske brydnings-

tid, vi befinder os midt i, men trods dette forventer jeg ikke, at drøftelsen på mandag vil føre til æn-

dringer i EU’s Kinapolitik. Tværtimod forventer jeg, at diskussionen vil genbekræfte, at balancen

EU’s tilgang til Kina ligger rigtigt.

Diskussionen på mandag vil primært fokusere på de sikkerhedspolitiske aspekter af EU’s forhold til

Kina. Som sådan vil drøftelsen også føde ind i forberedelserne af EU’s udenrigsrepræsentant Kaja

Kallas’ drøftelser

med sin kinesiske modpart, Wang Yi, i starten af juli 2025. Jeg havde selv lejlig-

hed i Beijing for godt en måned siden til at mødes med ham og tage dialogen. Dialog er vigtigt

–

især når man ikke er enige.

Når man taler om Kina og europæisk sikkerhed, er det vigtigt at have Kinas hierarki af interesser

for øje. Beijing prioriterer først og fremmest den interne stabilitet, Kinas ydre grænser og landets

umiddelbare nærområde. Kinas interesser i Europa og vores nærområde står ikke øverst på listen

over Kinas sikkerhedspolitiske interesser og engagement.

Det ændrer ikke på, at Kina påvirker EU’s sikkerhedspolitiske interesser og skal tages alvorligt. Ki-

nas forhold til Rusland har udviklet sig markant igennem de seneste år. Med sin støtte til Rusland

spiller Kina en afgørende rolle for Ruslands mulighed for at fortsætte sin ulovlige angrebskrig mod

Ukraine. I EU arbejder vi derfor på at øge presset på Kina for landets betydelige dobbelt anvendel-

ses-støtte til Rusland samt Kinas rolle i omgåelse af sanktioner mod Rusland.

Hertil kan man lægge Kinas adfærd i Det Sydkinesiske Hav og Taiwanstrædet. Yderligere kommer

udfordringer inden for beskyttelsen af bl.a. kritisk infrastruktur, påvirkning og cybersikkerhed.

Endelig er der en stor gråzone i mødet mellem sikkerhed og handel, der gør, at EU har et stort fo-

kus på økonomisk sikkerhed

–

langt om længe, fristes jeg til at sige, for Kina har været i gang

længe. Kina er da også en vigtig del af diskussionen af økonomisk sikkerhed i EU, men det er der

også andre, der er.

Vi havde for få uger siden en god debat i Folketinget om de selvhævdende aspekter af Kinas ad-

færd. Her syntes jeg, vi kom godt omkring tingene, og jeg fik også lagt regeringens linje frem.

På rådsmødet på mandag vil jeg lægge vægt på, at EU står sammen om at fastholde sin balance-

rede, men skærpede tilgang til Kina. Vi er kun så stærke som vores laveste fællesnævner. Og Kina

vil

–

ligesom andre lande

–

gerne drive kiler ind, både mellem EU-lande, mellem EU-institutioner og

mellem medlemslande. Derfor er hovedopgaven, at vi fastholder EU-enigheden om »de-risk

–

not

de-couple«-tilgangen til Kina.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg kan godt forstå, at tilgangen skal være balanceret, men hvor meget

fylder det, at Kina støtter russerne? Det er måske en afgørende faktor i, hvor længe russerne kan

blive ved i Ukraine. Vil man drøfte det?

Side 15

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Jeg kan forstå, at der typisk bliver lavet en erklæring. Er der nogen forventninger til indholdet af er-

klæringen?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Der findes ikke en erklæring for nærværende. Vi

har en diskussion på rådsmødet som forberedelse til EU-Kina-topmødet. Derudover har Kaja Kal-

las et møde med den kinesiske udenrigsminister i starten af juli 2025, og derefter kommer topmø-

det i slutningen af juli 2025. Det er work in progress.

Kinesernes uheldige rolle i forhold til dobbelt anvendelse er klart på bordet i enhver samtale med

Kina. Der er også en direkte italesættelse af dødbringende våben-støtte, som tidligere blev define-

ret fra en rød linje. Man skal altid passe på med de røde linjer, for hvis man trækker en rød linje,

hvis nogen støtter med dødbringende våben, er det så et signal om, at man må støtte med hvad

som helst, så længe det ikke er dødbringende våben? Men nu har vi i hvert fald set eksempler på,

at de er på den forkerte side af den røde linje, og det bliver italesat alle steder, og det bliver også et

element i forberedelserne af EU-Kina-topmødet.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 16

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Punkt 2. Forenklingspakke IV:

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg. Begge er

en del af den fjerde forenklingspakke, som Kommissionen præsenterede den 21. maj 2025.

a) Forslag om udvidelse af visse formildende foranstaltninger til rådighed for små

og mellemstore virksomheder til små midcap virksomheder og yderligere

forenklingsforanstaltninger (forenklingspakke IV, ny virksomhedskategori)

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0502

KOM (2025) 0501

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0501

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0501

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer vedr.

sagerne om forenklingspakke IV

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Forslaget handler om at give en ny kategori af virksom-

heder

–

såkaldte små midcaps

–

nogle af de samme fordele, som små- og mellemstore virksomhe-

der har i dag.

Små midcaps dækker over virksomheder, som er vokset ud af SMV-kategorien. Det er med andre

ord de mindste i gruppen af store virksomheder.

Udfordringen er, at når virksomheder vokser ud af SMV-kategorien, pålægges de en stor admini-

strativ byrde. Og de har ikke de nødvendige kompetencer og erfaring til effektivt at løfte de nye ad-

ministrative opgaver.

Den nye virksomhedskategori skal kort og godt sikre, at krav står mål med virksomhedernes stør-

relse. Konkret foreslår Kommissionen at indføre virksomhedskategorien i otte udvalgte retsakter.

Regeringen

•

støtter forslagets ambition om at reducere administrative byrder for virksomheder.

lægger stor vægt på, at revisionen resulterer i reelle byrdelettelser for europæisk erhvervs-

liv for at fremme europæisk konkurrenceevne.

lægger vægt på, at indførsel af små midcap-virksomheder i andre retsakter skal vurderes

fra sag til sag og ikke må udvande SMV’ernes privilegerede muligheder.

lægger vægt på, at reglernes formål bevares.

Claus Jørgensen (SF):

Alle disse forsimplinger er ikke SF's kop te, for man risikerer, at man åbner

op for noget, som måske gør tingene værre, end intentionen egentlig var

–

især på det grønne om-

råde.

Side 17

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Det nævnes i samlenotatet, at ændringen i F-gas-forordningen estimeres til at undtage 10.000 er-

hvervsdrivende fra registreringsforpligtelse. Hvilke konsekvenser har det? F-gasser er meget pro-

blematiske i forhold til klimaet.

Er det muligt at få en oversigt over, hvor mange danske virksomheder der har henholdsvis 250,

500, 750, 1.000 og 3.000 medarbejdere?

Christian Friis Bach (V):

Vi støtter hundrede procent, at man laver en kategori, og at man forenk-

ler for denne kategori. Jeg måtte boge for at forstå, hvad midcap overhovedet betyder, og det er

åbenbart oprindelig en reference til omsætningens størrelse

–

det er en børsværdikategori. Men

her kategoriserer man efter antal medarbejdere. Hvad tænker regeringen om kategoriseringen,

bl.a. i lyset af forhandlingerne i Europa-Parlamentet, hvor nogle nok vil have fokus på, at kategori-

seringen hellere skulle ske ud fra f.eks. CO

-udledninger? Er der andre kategoriseringer ude i ver-

den, vi kunne bruge? Hvordan kategoriserer man i f.eks. USA?

NOT

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Claus Jørgensen: Kommissionen har estimeret, at

små midcap-kategorien vil omfatte ca. 38.000 europæiske virksomheder. Nationalt er det vurderet,

at 3.000-3.500 danske virksomheder omfattes af kategorien. Det kan lyde relativt højt i forhold til

Kommissionens estimat, men Erhvervsstyrelsens vurdering er, at Kommissionens estimat kan

være sat for lavt. Vi oversender gerne en oversigt over virksomheder kategoriseret ud fra antal

medarbejdere.

Hvad angår F-gas-forordningen: Det ændrer ikke ved beskyttelsesniveauet. Ændringen fjerner kra-

vet om registrering i F-gas-portalen for mindre erhvervsdrivende og vil primært berøre erhvervsdri-

vende, som handler med brugte biler, der har airconditionanlæg.

Til Christian Friis Bach: Det er Kommissionens vurdering, at virksomheder i denne kategori er til-

strækkelig store til at have et betydeligt vækstpotentiale, men at de samtidig står over for økonomi-

ske og strukturelle udfordringer, som ikke rammer de store virksomheder. Derfor giver det ganske

god mening at lave denne opdeling.

Søren Søndergaard (EL):

Vil ministeren forklare, hvorfor det ikke ændrer beskyttelsesniveauet,

når man undtager 10.000 erhvervsdrivende fra registreringsforpligtelsen? Jeg tilhører en strøm-

ning, som har beskyldt EU for det værste

–

at det er et bureaukratisk helvede osv. Hvis det virkelig

er rigtigt, at man har pålagt virksomheder at registrere fuldstændig unødigt, så havde vi jo ret. Så

har det jo været fuldstændig hamrende tåbeligt. Men måske fortsætter det bureaukratiske helvede;

man lægger stor vægt på, at revisionen resulterer i reelle byrdelettelser for europæisk erhvervsliv,

men Rådet for Digital Sikkerhed skriver, at de samlet finder,

»at EU Kommissionens forslag vil have begrænset effekt på forbedring af konkurrenceevnen og

derfor er af mere symbolsk karakter end til reel gavn for erhvervslivet«.

Kan ministeren forholde sig til den kritik?

Louise Brown (LA):

Liberal Alliance deler ønsket om at reducere de administrative byrder for virk-

somhederne, så vi støtter generelt op om indførelsen af den nye kategori. Vi er dog lidt bekymrede

for forenklingen af databeskyttelsesforordningen. Man kunne frygte, at en åbning af den forordning

risikerer at svække privatlivsbeskyttelsen, og det ønsker vi ikke

–

tværtimod ønsker vi, at man

Side 18

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

håndhæver de eksisterende regler bedre. Vil ministeren overveje at tilføje til forhandlingsoplægget,

at der lægges vægt på, at revisionen ikke forringer privatlivsbeskyttelsen eller gør det sværere at

håndhæve reglerne? Eller vil ministeren som et alternativ overveje at dele forhandlingsoplægget

op, så vi kan støtte indførelsen af den nye virksomhedskategori i de syv andre retsakter, men ikke i

databeskyttelsesforordningen?

Ammar Ali (M):

Vi bakker selvfølgelig op om forhandlingsoplægget.

Hvordan sikrer man, at udvidelsen af SMV-lempelserne ikke udhuler de centrale beskyttelsesfor-

mål?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Søren Søndergaard: Vi kan støtte Kommissionens

forslag, da beskyttelsesniveauet vurderes at være uændret. Forordningen sætter ingen krav til eller

begrænsninger for anvendelsen af F-gasser i airconditionanlæg i biler, og registreringen i F-gas-

portalen vil alene bidrage til et overblik over, hvor mange biler med airconditionanlæg der importe-

res og eksporteres. Det vil fortsat være muligt at estimere importen af F-gasser i airconditionanlæg

i biler på en anden måde fra brugtbilsimportdata, da så godt som alle biler indeholder aircondition-

anlæg, og disse anlæg anvender en af to mulige F-gasser med en velkendt skæringsdato for over-

gangen fra den ene til den anden gas. Det er baggrunden for, at vi kan støtte forslaget.

Søren Søndergaard synes, det er rigtigt, at vi skal afbureaukratisere EU, og at noget af det, der har

været indført, har været hammertåbeligt. Jeg ved ikke, om jeg vil bruge det udtryk, men der er in-

gen tvivl om, at baggrunden for det her er at sikre, at både dansk og europæisk erhvervsliv får

bedre muligheder for at konkurrere, og med omnibusforslagene kigger man på, om noget af regule-

ringen går på tværs. Jeg synes sådan set, at det er meget fornuftigt. Regeringen ser nødvendighe-

den af at simplificere EU’s lovgivning, uden at vi slækker på målsætningerne.

Rådet for Digital Sikkerhed mener, at forslaget kun har symbolsk værdi; det mener vi ikke. Det skal

ses i en større sammenhæng. Man kan måske godt tage det ene hjørne ud, men det kan man

gøre mange steder, og derfor laver man omnibuspakkerne

–

for at se tingene i en sammenhæng.

Og det er ganske fornuftigt. Det kan måske være med til at fuldende den bevægelse, vi er vidne til i

dag fra Enhedslistens side om, at omnibuspakkerne måske er meget gode. For der har været no-

get, der har været hammertåbeligt

–

så langt vil jeg gerne gå.

Til Louise Brown: Vi lægger vægt på databeskyttelse, og at formålet med lovgivningen bevares, og

det dækker netop det. Der er ingen tvivl om, at GDPR-området er vigtigt, og i den tid, vi lever i, er

der god grund til at have fokus på persondatabeskyttelsen.

Til Ammar Ali: Det har været hammertåbeligt, at vi på nogle områder har skabt regulering og lov-

givning, som er for tung og kompliceret til den virksomhedsstørrelse, vi taler om her. Derfor gør det

ikke noget at kigge på, om vi kan indrette tingene på en anden måde. Det er det, man lægger op til

her, og det støtter regeringen.

Claus Jørgensen (SF):

10.000 skal ikke længere registrere sig, men de håndterer stadig F-gas-

ser. Kan vi være sikre på, at der ikke er nogen af dem, der kommer til at håndtere gasserne for-

kert? Udfordringen er, hvis de bliver håndteret forkert og slipper ud i atmosfæren.

Side 19

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Regeringen lægger vægt på, at reglernes formål bevares. Dækker det over, at miljøbeskyttelsen

ikke forringes?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Ja. Regeringen går ikke ind i forhandlingerne for at for-

ringe miljøbeskyttelsen. I simplificeringsøjemed er der her mulighed for at få data på en lettere

måde, nemlig via brugtbilsimportdataene. Det skal ses i lyset af et samlet behov for simplificering.

Søren Søndergaard (EL):

Tak for uddybningen

–

den var meget vigtig. Jeg forstår ministeren på

den måde, at registeret ikke længere er nødvendigt, fordi oplysningerne kan fås på anden vis. Og

jeg forstår samtidig, at det ikke forringer myndigheders mulighed for at tjekke, om tingene bliver be-

handlet ordentligt, fordi de kan få oplysningerne på anden vis. Derfor forringer det ikke miljøet, hvil-

ket ministeren også bekræfter over for Claus Jørgensen. På den baggrund er det fornuftigt at fjerne

det. Så det kan vi godt støtte.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 20

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

b) Forslag om digitalisering og fælles specifikationer (forenklingspakke IV

–

digitalisering og fælles specifikationer)

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0504

KOM (2025) 0503

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2025) 0503

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0503

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer vedr.

sagerne om forenklingspakke IV

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Forslaget handler om at gøre bestemte krav til produkt-

oplysninger digitale og udvide Kommissionens muligheder for at udstede fælles specifikationer.

I har efterhånden hørt mig snakke en hel del om standardisering, digitalisering og automatisering af

administrative processer. Så jeg er selvfølgelig glad for, at Kommissionen foreslår at digitalisere og

forenkle EU’s produktlovgivning på

tværs af 21 retsakter.

Det betyder, at kontakten mellem virksomheder og myndigheder fremover skal være elektronisk,

og forskellige dokumenter

–

såsom brugsanvisninger til produkter

–

må gives digitalt frem for fysisk

med hvert eneste produkt. Det kan spare vores virksomheder for en masse unødvendigt papirar-

bejde i fremtiden, og så er det også godt for miljøet.

Den anden del af forslaget skal gøre det nemmere for virksomheder at få adgang til såkaldte fælles

specifikationer. I produktlovgivningen i dag fastsættes eksempelvis minimumskrav for produkters

sikkerhed, deres sundhed og miljøbeskyttelse som harmoniserede standarder. Men nogle gange

er det ikke muligt at udstede harmoniserede standarder, eller også kan de ikke udstedes hurtigt

nok af det relevante standardiseringsorgan. Her kan fælles specifikationer bruges som en midlerti-

dig nødløsning til at sikre overholdelse af minimumskrav på det indre marked. Derfor støtter vi

overordnet forslaget.

Det er dog vigtigt med klare rammer for, hvornår Kommissionen har beføjelser til at udstede fælles

specifikationer, og hvornår de skal trækkes tilbage igen. For kommer der en harmoniseret stan-

dard, bør den træde i stedet. Heldigvis ser vi klare muligheder for at imødekomme de bekymringer.

Regeringen

•

støtter forslaget.

lægger stor vægt på, at revisionen resulterer i reelle byrdereduktioner for

EU’s

erhvervsliv

for at fremme europæisk konkurrenceevne.

lægger vægt på en ambitiøs og fælles EU-indsats for at fremme forenkling, digitalisering

og automatisering af virksomheders produktoplysninger.

lægger vægt på, at der er klare og ensartede rammer for Kommissionens beføjelser til at

udstede fælles specifikationer i fraværet af harmoniserede standarder på tværs af EU’s

produktlovgivning.

Side 21

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Søren Søndergaard (EL):

Forslaget skal gavne konkurrenceevnen og erhvervslivet, og derfor læ-

ser man selvfølgelig med interesse, hvad erhvervslivet skriver. Dansk Industri (DI) skriver i deres

høringssvar:

»DI har forståelse for Kommissionens ønske om, i ekseptionelle tilfælde, kunne udvikle fælles

specifikationer. Men Kommissionen går for langt i implementeringen, hvor den bryder med tidli-

gere indgåede kompromisser om hvordan den kan gøre det. Desuden giver den sig selv for

store beføjelser på bekostning af medlemsstaterne. Det er uacceptabelt og bør ændres.«

Det påkalder sig en kommentar fra ministeren. Jeg har naturligvis noteret mig det tredje punkt i mi-

nisterens forhandlingsoplæg om, at man lægger vægt på, at der skal være klare rammer for Kom-

missionens beføjelser. Men det undrer mig

–

bl.a. på baggrund af det, der kommer fra DI

–

at man

ikke lægger stor vægt på det. Det er vigtigt for Enhedslisten, at man lægger stor vægt på det, med-

mindre man med uddybende bemærkninger kan afmontere risikoen for, at Kommissionen kommer

til at bruge det på en forkert måde.

Claus Jørgensen (SF):

Der bliver behandlet mange direktiver og forordninger på én gang

–

det er

en stor mundfuld, så man skal virkelig fare frem med lempe.

Angående brugsanvisninger: Forbrugerne oplever, at det er svært at få informationer i købssituatio-

nen. Nogle produkter skal deklareres, men de fleste skal faktisk ikke i dag. Der står i samlenotatet,

at man kan få lov til at få udleveret en brugsanvisning, og det håber jeg også gør sig gældende i

butikken, så man inden købet kan se, hvilke stoffer man vælger at købe med hjem. Digitalisering er

godt, og vi støtter op om et digitalt produktpas, men vi skal huske, at der også er brugere derude,

der ikke er digitale, men som gerne vil tage stilling til det, de køber.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Søren Søndergaard: Vi er enige med DI, og du er

også opmærksom på det tredje punkt i forhandlingsoplægget. Der vil formentlig være behov for at

hegne Kommissionens beføjelser bedre ind.

Til Claus Jørgensen: Digitalisering af brugsanvisningerne betyder ikke, at brugsanvisninger på pa-

pir udgår. Producenten kan stadig vælge at vedlægge brugsanvisningerne på papir, og forbrugeren

vil stadig få mulighed for at få udleveret brugsanvisningen på papir i op til 6 måneder efter købet.

Claus Jørgensen (SF):

I samlenotatet står der, at brugsanvisninger fremover må gives »elektro-

nisk og/eller på papir.« Det vil sige, at producenterne godt kan vælge at lade være med at lave det

på papir. Der står også, at man op til 6 måneder efter køb kan få udleveret en brugsanvisning på

papir

–

kan man også få det i købssituationen?

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren gør det lidt svært for os. Man kan godt opfatte det som en

leg med ord, om man lægger vægt, stor vægt eller afgørende vægt på noget. Men det er jo Euro-

paudvalgets måde at få en vished om, hvordan man prioriterer fra regeringens side. Med udgangs-

punkt i høringssvaret fra DI, regeringens egen bekymring samt det, at Enhedslisten helt generelt

foretrækker harmoniserede standarder, frem for at Kommissionen får beføjelser, er det vigtigt for

os, at det har en høj prioritet. Når man bare lægger vægt på det, er det ikke en høj prioritet. Hvis

man lægger stor vægt på det, betyder det, at man herfra sender et signal om, at man virkelig me-

ner det alvorligt. Vi vil gerne støtte forhandlingsoplægget, hvis man vil lægge stor vægt på det.

Side 22

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Søren Søndergaard: Det er helt fair. Jeg gentager

lige, hvad jeg sagde i min forelæggelse af forslaget: De fælles specifikationer kan bruges som en

midlertidig nødløsning til at sikre overholdelse af minimumskrav på det indre marked. Derfor støtter

vi overordnet forslaget. Det er dog vigtigt med klare rammer for, hvornår Kommissionen har befø-

jelser til at udstede fælles specifikationer, og hvornår de skal trækkes tilbage igen. For kommer der

en harmoniseret standard, bør den træde i stedet. Heldigvis ser vi klare muligheder for at imøde-

komme de bekymringer. I forlængelse af det lægger regeringen vægt på, at der er klare og ensar-

tede rammer for Kommissionens beføjelser til at udstede fælles specifikationer i fraværet af harmo-

niserede standarder på tværs af EU’s produktlovgivning.

Vi lægger ikke stor vægt på det, fordi vi

forventer bred enighed om at følge samme tilgang.

Til Claus Jørgensen: Brugsanvisninger skal tilgås elektronisk, hvilket forventes at være via en

hjemmesideadresse eller en QR-kode. Vi kender det alle sammen, at man ikke lige kan finde

brugsanvisningen, og derfor handler forslaget om, at det skal gøres lettere at finde brugsanvisnin-

gerne på nettet. På spørgsmålet om, hvorvidt man også kan få den på papir ved køb, er svaret ja.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

c) Siden sidst

Forenklingspakke på forsvarsområdet

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Kommissionen har fremsat en forenklingspakke på for-

svarsområdet. Forslaget er også en del af Kommissionens mål om at forenkle EU-lovgivningen.

Forsvarsministeren vil vende tilbage til udvalget med sagen.

Side 23

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Punkt 3. Rådsmøde nr. 4107 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025

Rådsmøde 4107

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Jeg vil forelægge sagen til orientering.

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

overvågning af europæiske skove

−

Vedtagelse af generel indstilling

KOM (2023) 0728

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 66, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Formålet med forslaget er at introducere en styrket

og mere harmoniseret tilgang til overvågning af skovenes tilstand og udvikling i EU.

Udvalget fik senest en orientering om sagen forud for landbrugs- og fiskerirådsmødet i december

2024, hvor det daværende ungarske EU-formandskab præsenterede en fremskridtsrapport. Som

det fremgik af min orientering til udvalget i december 2024, var der bl.a. behov for nærmere afkla-

ring af centrale elementer i forslaget. Der var også fra flere medlemsstater et ønske om at be-

grænse forslagets omfang.

Under de følgende drøftelser i Rådet har der samlet sig et bredt flertal bag et kompromisforslag fra

formandskabet, som forenkler forslaget. Det indebærer bl.a., at forslaget i højere grad tager afsæt i

og styrker samarbejdet om medlemsstaternes allerede eksisterende skovovervågning. Samtidig

bliver Kommissionens rolle især at formidle sammenhængende information om skovene på bag-

grund heraf.

Regeringens holdning

Regeringen har støttet op om Kommissionens forslag og er grundlæggende enig i, at der er behov

for en bedre belysning af skovenes tilstand og udvikling

–

særlig i forhold til at understøtte indsat-

serne for klima og biodiversitet, hvor skovene spiller en afgørende rolle.

Overordnet finder regeringen, at muligheden for at kombinere moderne overvågningsteknologi,

herunder satellitovervågning, med feltmålinger frembyder lovende perspektiver for at sikre en

bedre belysning af skovenes tilstand og udvikling. Regeringen har derfor arbejdet for, at forslaget

kan understøtte en sådan udvikling omkostningseffektivt.

Regeringen har samtidig arbejdet for, at de eksisterende nationale overvågningsprogrammer ud-

nyttes bedst muligt.

Kompromisforslaget fra formandskabet, der har støtte fra et bredt flertal af medlemsstaterne, er

ikke så omfattende som Kommissionens forslag, og regeringen kunne godt have ønsket, at der

kom mere med.

Side 24

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

På plussiden tæller, at formandskabets forslag etablerer en klarere arbejdsdeling mellem Kommis-

sionen og medlemsstaterne, og at det understøtter medlemsstaternes eksisterende skovovervåg-

ning.

Væsentligt er også, at selv om Kommissionens forslag om satellitbaseret overvågning er udgået i

formandskabets forslag, så vil Kommissionen i kraft af den allerede eksisterende regulering om

EU’s rumprogram fortsat skulle foretage satellitovervågning af skovene. Den kan benyttes gratis af

medlemsstaterne, som også kan bidrage til den videre udvikling heraf.

Regeringen bakker på den baggrund op om vedtagelse af en generel indstilling på baggrund af for-

mandskabets kompromisforslag.

Claus Jørgensen (SF):

I samlenotatet står der, at et bredt flertal af medlemsstater forholder sig

relativt kritisk til forslaget og generelt ønsker at begrænse dets omfang. Betyder det, at det falder,

eller at der ikke kommer noget? Hvor ender vi henne?

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Det er klart, at den mulighed eksisterer. Kommissio-

nen antydede, at der formentlig kan være opbakning til kompromisforslaget. Det er også derfor, vi

bakker det op, selv om vi godt kunne ønske os mere.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 25

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Punkt 4. Rådsmøde nr. 4109 (almindelige anliggender) den 24. juni 2025

Rådsmøde 4109

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2025

–

konklusionsudkast

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 26-27/6-25

–

Bilag 2 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 26-27/6-25

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Det bliver

–

som sædvanlig

–

et topmøde med mange vigtige

og presserende emner. Jeg vil dog særlig fremhæve fire.

Ukraine vil som vanlig være på dagsordenen. Det er afgørende, at vi fra europæisk side signalerer

fortsat støtte til Ukraine på alle områder og arbejder for at bringe Ukraine i den bedst mulige posi-

tion på slagmarken såvel som ved forhandlingsbordet.

Fra regeringens side bakker vi helhjertet op om forslaget til en 18. sanktionspakke mod Rusland,

og vi håber på hurtig vedtagelse i Rådet. Derudover støtter vi fuldt op om fremdrift i udvidelsesfor-

handlingerne med Ukraine, og jeg håber, at Ungarn hurtigst muligt vil ophæve sin blokering.

Regeringens opbakning til fremdrift gælder i høj grad også i forhold til udvidelsesforhandlingerne

med Moldova, som lige nu også er på pause på grund af koblingen til Ukraine. Det er vigtigt, at vi

formår at sende et signal om fremdrift inden parlamentsvalget i Moldova i efteråret 2025, herunder i

forbindelse med EU-Moldova-topmødet til juli 2025.

Det andet er forsvar og sikkerhed, som også er centralt på dagsordenen. Stats- og regeringsche-

ferne er som bekendt blevet enige om et mål om, at Europa skal kunne forsvare sig selv senest i

2030, også som et troværdigt bidrag til transatlantisk sikkerhed.

Fra dansk side ønsker vi, at der formuleres konkrete delmålsætninger for, hvordan vi når målet.

Det er min forventning, at det skal drøftes på topmødet. Det vil også blive en væsentlig opgave un-

der det danske EU-formandskab at understøtte vejen frem mod 2030-målet. Endelig forventer jeg,

at udfaldet af NATO-topmødet i dagene inden mødet i Det Europæiske Råd også i høj grad vil

spille ind i drøftelserne.

Et andet vigtigt punkt på dagsordenen er situationen i Mellemøsten. Situationen udvikler sig hastigt

og har vores store bevågenhed, ikke mindst konflikten mellem Israel og Iran. Fra dansk side læg-

ger vi vægt på, at EU med fælles stemme kan understrege behovet for regional deeskalering. Det

gælder også gennem våbenhviler i Gaza og Libanon, øget adgang for humanitær nødhjælp i

Gaza, frigivelse af de israelske gidsler og skridt i retning af en tostatsløsning.

Derudover er konkurrenceevne og EU i verden på dagsordenen som to separate punkter. Jeg for-

venter dog, at de vil blive samlet under ét overordnet tema, nemlig geoøkonomi. I den forbindelse

Side 26

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

forventer jeg bl.a. et fokus på forholdet til USA, herunder i lyset af de amerikanske toldtiltag, forhol-

det til Kina og en strategisk

drøftelse af EU’s forhold til andre tredjelande. Der ventes derudover fo-

kus på Kommissionens nye strategi for det indre marked samt på forenkling, herunder de seneste

tre omnibuspakker på henholdsvis landbrug, digitalisering og ny virksomhedskategori samt forsvar.

Regeringen lægger stor vægt på, at vi får styrket europæisk konkurrenceevne og sikrer, at EU for-

bliver en stærk spiller internationalt. EU skal derfor udbygge sit netværk af handelsaftaler og øko-

nomiske samarbejder og styrke sine strategiske partnerskaber. Derudover skal vi forenkle reglerne

og reducere byrder, så europæiske virksomheder kan bruge deres ressourcer på innovation og

vækst og ikke på administration og dokumentation.

Sådan som verden udvikler sig lige nu, er det selvfølgelig muligt, at dagsordenen vil ændre sig

frem til topmødet. Og nogle dagsordenspunkter kan ende med at blive fortrængt på grund af mere

presserende spørgsmål.

Jeg vil engagere mig aktivt i at forberede topmødet og ser frem til drøftelserne på rådsmødet i næ-

ste uge.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

2. Det europæiske semester 2025: horisontal note om de integrerede landespecifikke

anbefalinger

−

Vedtagelse

KOM (2025) 0200

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Den landespecifikke retsstatsdialog

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0800

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 27

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

4. Eventuelt

Europaministeren (Marie Bjerre):

Jeg skal præsentere prioriteterne for det danske EU-formand-

skab, som jeg som bekendt offentliggjorde i Landstingssalen i går. Det glæder jeg mig til. Nu er for-

mandskabet for alvor lige om hjørnet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen C-769/22, Kommissionen mod Ungarn

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 327 (notat om intervention i sag)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Regeringen har deltaget i sagen, og der er kommet udtalelse

fra Domstolens generaladvokat.

Sagen er et traktatbrudssøgsmål, som Kommissionen har anlagt mod Ungarn om lovligheden af

Ungarns såkaldte anti-LGBT+-lovgivning, der forbyder eller begrænser LGBT+-indhold i navnlig

undervisningsmateriale, tv-udsendelser samt reklamer rettet mod børn og unge.

Bl.a. indeholder reglerne et forbud mod at gøre indhold i f.eks. bøger tilgængeligt for mindreårige,

hvis det promoverer eller portrætterer afvigelser fra identitet svarende til køn ved fødslen, køns-

skifte eller homoseksualitet. Ifølge Ungarn er hensynet bag reglerne at beskytte børn og unge.

Kommissionen har i sagen argumenteret for, at den ungarske lovgivning er strid med bl.a. flere af

de grundlæggende rettigheder i Charteret om grundlæggende rettigheder og artikel 2 i Unionstrak-

taten, som opregner EU's grundlæggende værdier samt reglerne om databeskyttelse

–

en argu-

mentation, som regeringen og 15 andre medlemsstater har interveneret til støtte for.

Spørgsmålet om, hvorvidt en medlemsstat kan dømmes for overtrædelse af EU’s grundlæggende

værdier i artikel 2, har aldrig tidligere været prøvet af Domstolen. Sagen er derfor meget principiel.

Generaladvokaten lægger i sit forslag til afgørelse op til, at Domstolen tager alle Kommissionens

påstande i traktatbrudssøgsmålet til følge, inklusive overtrædelse af artikel 2.

Ifølge generaladvokaten udgør artikel 2 en retlig bindende bestemmelse for medlemsstaterne. Ge-

neraladvokaten henviser bl.a. til, at det er en betingelse for EU-medlemskab, at lande skal respek-

tere og forpligte sig til at fremme de værdier, som er nævnt i artikel 2. Generaladvokaten afviser li-

geledes, at den politiske proces i Lissabontraktatens artikel 7 hindrer en juridisk håndhævelse af

artikel 2 ved Domstolen.

Generaladvokatens udtalelse er som bekendt ikke bindende for Domstolen, som nu vil træffe afgø-

relse i sagen. Domsafsigelse forventes at ske sidst på året.

Jeg kan i øvrigt henvise til det notat om sagen, som blev oversendt til udvalget den 22. marts 2023.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 28

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Punkt 5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om

beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1/2005

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0770

–

Bilag 4 (samlenotat)

KOM (2023) 0770

–

Bilag 5 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0770

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

EU-note (20231)

–

E 18 (EU-note om forslag til nye regler for dyretransporter)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 63, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Ministeren for fødevarer-, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget er en revision af den

gældende forordning fra 2005. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet med henblik på præsenta-

tion af en fremskridtsrapport.

Forhandlingerne om Rådets holdning vil fortsætte under dansk formandskab. Kommissionen frem-

lagde forslaget i december 2023. Forslaget har siden da været behandlet på teknisk niveau i Rå-

det.

Forhandlingerne om bl.a. maksimal transporttid, temperaturkrav og tilstedeværelse af dyrlæge ved

på- og aflæsning er startet med nye kompromistekster fra formandskabet. Derfor forelægger jeg

forhandlingsoplæg nu, men forhandlingerne tegner til at blive lange og svære.

Med Kommissionens forslag lægges der op til en række væsentlige ændringer. Der er dog en me-

get stor gruppe medlemslande, som ikke nødvendigvis ønsker en meget ambitiøs lovgivning på

området.

Denne gruppe af medlemslande

–

jeg tror, at det er 17 i alt

–

har et kvalificeret flertal i Rådet, så

derfor ser det ud til at blive en meget svær opgave at præge forslaget i en ønsket dansk retning. I

formandskabets nuværende kompromistekst ser det eksempelvis ud til, at den maksimale trans-

porttid bliver forlænget sammenlignet med Kommissionens oprindelige forslag.

Det er meget vigtigt for regeringen, at dyrevelfærden forbedres i forhold til i dag. Danmark arbejder

derfor for et ambitiøst forslag på vigtige elementer som f.eks. arealkrav. Det er desuden vigtigt for

regeringen, at reglerne er så enkle som muligt og ikke medfører unødvendige byrder for erhverv

eller myndigheder.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter forslaget, idet man

lægger afgørende vægt på

•

at forslaget samlet set forbedrer dyrevelfærden i EU sammenlignet med i dag.

at forslaget ikke forpligter medlemsstaterne til at indføre administrative bøder.

Man lægger stor vægt på

Side 29

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

•

en forenklet lovgivning med fokus på ikke at pålægge erhvervslivet unødige byrder.

at den maksimale transporttid for dyr til slagtning sættes ned til 8 timer samt for dyr til leve-

brug (opfedning) at begrænse transporttiden yderligere i forhold til Kommissionens forslag.

at bestemmelserne om tilsyn af en dyrlæge ved alle på- og aflæsninger udgår.

Man lægger vægt på

•

at der indføres præcise krav til den indvendige højde ved transport af grise, og at arealkra-

vene ved transport af dyr øges i forhold til i dag.

at kravene til kalves transportegnethed skærpes, og at den maksimale transporttid for

kalve begrænses i forhold til i dag.

at avlsdyr kan transporteres længere end øvrige dyr til levebrug.

at der stilles strengere krav til temperaturen inde blandt dyrene end i dag.

at transport af dyr, der anvendes til videnskabelige formål generelt undtages forordningen,

og at transporter af dyr til Grønland og Færøerne undtages for de skærpede krav for trans-

porter til tredjelande.

Søren Egge Rasmussen (EL):

Jeg synes grundlæggende, at det er et problem, at EU behandler

levende dyr som en vare, og at vi har de helt urimelige, lange transporttider for levende dyr.

Jeg kan godt se, at der kan være forbedringer med hensyn til mere plads osv. i forhandlingsoplæg-

get. Men der lægges også stor vægt på, at bestemmelser om tilsyn af en dyrlæge ved alle på- og

aflæsninger udgår. Når man ser, hvad der har været af sager om uregelmæssigheder også med

danske transporter af levende grise ud af landet, synes jeg, at det er fuldstændig uforståeligt, at re-

geringen indtager en holdning om, at der ikke skal være tilsyn af dyrlæger ved alle på- og aflæsnin-

ger. Levende dyr kan risikere at være 21 timer i en transport, hvorefter de skal aflæsses og så læs-

ses på en videre transport. Jeg kan ærlig talt ikke se, hvorfor man skal afskaffe den dyrlægekontrol.

Der kan jo være dyr, som ikke længere er egnet til at blive transporteret. Hvorfor indtager regerin-

gen den holdning?

Claus Jørgensen (SF):

Hvad er sandsynligheden for, at de danske holdninger overhovedet bliver

hørt, hvis der er et kvalificeret flertal, som ikke vil stramme? Når Danmark lægger afgørende vægt

på, at det samlet set forbedrer dyrevelfærden, betyder det så, at Danmark faktisk kommer til at

stemme imod?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Søren Egge Rasmussen: Det

er allerede i dag i anden EU-lovgivning fastlagt, at dyr, som bliver eksporteret, skal synes forud for

transporten, for at man kan verificere, at de opfylder alle krav i dyresundhedscertifikatet. Det vil

sige, at de f.eks. skal være transportegnede. Dyr skal også synes i forbindelse med slagtning. Der-

for har man vurderet, at kravene om dyrlægetilsyn ikke vil højne dyrevelfærden væsentligt samlet

set. I øvrigt skal det ses i forhold til den meget, meget store omkostning, der er forbundet med at

indføre et krav om dyrlægetilsyn ved på- og aflæsning.

Side 30

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Til Claus Jørgensen: Vi arbejder sammen med fem-seks lande

–

typisk fra den nordvestlige del af

EU og Skandinavien

–

for en mere ambitiøs løsning end det, som Kommissionen lægger op til.

Hvis Kommissionens forslag ligger i midten, så er vi mere ambitiøse i forhold til både transporttid

og andre krav, mens de 17 medlemmer, der har et kvalificeret flertal, ønsker at trække Kommissio-

nens forslag i den anden og mindre ambitiøse retning. Men som jeg hører det, er der dog stadig

væk forbedringer i forhold til den nuværende retstilstand. Vi vil selvfølgelig støtte det, hvis det for-

bedrer den nuværende retstilstand, men vi lægger afgørende vægt på, at vi ikke går den forkerte

vej i forhold til den nuværende retstilstand og vægt på de andre elementer, som f.eks. arealkrav og

temperaturforhold. Man kan sige, at vi prøver at påvirke måden, man transporterer på, mere end

selve tidsperioden, for der er simpelt hen nogle lande, der går den anden vej. Men hvis det viser

sig, at det ender med et niveau, hvor dyrevelfærden bliver ringere end i den nuværende retstil-

stand, stemmer Danmark imod.

Ammar Ali (M):

Hvis jeg forstår det rigtigt, giver forordningen mulighed for, at medlemsstaterne

kan indføre lidt strengere regler vedrørende den nationale transport. Lægger regeringen op til, at

man vil gøre det og i givet fald på hvilke områder?

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det vedrører bl.a. 15 millioner levende grise fra Danmark, som bli-

ver eksporteret ud i Europa, og derfor er denne sag vigtig. Jeg kan forstå på ministerens svar, at

det bliver vurderet, om dyrene er transportegnede, inden de kommer på en lastbil i Danmark. Kan

ministeren ikke se, at der kunne ske noget i de 21 timers transport ud i Europa, som gør, at nogle

af de levende dyr måske bør aflives, i stedet for at man bare lader en eller anden transportmedar-

bejder hundse rundt med levende dyr? Jeg kan høre på ministeren, at økonomiske hensyn til er-

hvervet vægtes højere end dyrevelfærden. Det er sikkert rigtigt, at dyrlægen skal have løn, og at

der derfor vil være en omkostning ved den kontrol, men det er vel sådan set rimeligt nok, når det

ikke bare er en vare på europapaller, men levende grise, som Danmark eksporterer og bør tage et

ansvar for under hele transporten. Kan ministeren ikke se, at der er noget helt skævt i, at man ikke

tager mere vare på de levende grise, man eksporterer fra Danmark?

Claus Jørgensen (SF):

Jeg forstår det sådan, at regeringen godt kan være med, hvis Kommissio-

nens forslag bliver forringet, hvis det er bedre end den nuværende retstilstand.

Jeg har spurgt Dyrenes Beskyttelse om input. De nævner, at regeringen i et tidligere notat har støt-

tet, at dyrene skal befinde sig minimum 7 dage på bestemmelsesstedet, før de kan transporteres

igen, og at en sammenbringningsvirksomhed ikke kan være et bestemmelsessted i logbogen. Det

har også noget at gøre med, hvor langt man må transportere dyrene. Kan ministeren forklare, hvor-

for det er faldet ud?

De sætter også spørgsmålstegn ved, at regeringen lægger op til, at avlsdyr godt kan blive transpor-

teret længere, og de fortæller mig, at stort set alle dyr kan kategoriseres som avlsdyr. Der er ikke

nogen definition af det. Det betyder, at man i princippet kan se stort på transporttiderne. Ville det

ikke være godt at kæmpe lidt for at få en definition af, hvad avlsdyr er, og at dyr til opfedning ikke

kan falde ind under avlsdyr?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Ammar Ali: Så længe man

ikke krydser grænsen, kan man gå videre nationalt, hvis man vælger det. Vi har f.eks. indført krav i

Side 31

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

forhold til strøelse ved transport af lettere tilskadekomne dyr og forbud mod transport af kvæg ind til

14 dage efter kælvning. Men det store antal dyr er i den grænseoverskridende transport, typisk

grise. Derfor bør fokus efter min vurdering være dér, hvis man samlet set kigger på dyrevelfærd, og

det er jo også der, man pr. definition har de længste transporter. Danmark er geografisk trods alt et

for lille land til at køre så mange timer.

Søren Egge Rasmussen spørger til transportegnethed. Det kan jeg sagtens se. Jeg refererer til en

veterinærfaglig vurdering, som jeg er blevet forelagt. Fødevarestyrelsen har vurderet, at det ikke vil

forbedre dyrevelfærden i væsentligt omfang, fordi der i forvejen er regler omkring syning. Men jeg

står fuldstændig på mål for, at vi i alle sammenhænge skal vurdere indsatsen i forhold til den margi-

nale

–

om nogen

–

forbedring, der måtte være, også hvad økonomi angår. Den økonomi kunne jo

alternativt bruges på andre områder, som kunne forbedre dyrevelfærden væsentligt mere, hvis det

var det, man ville.

Til Claus Jørgensen: Jeg bliver dig for nuværende svar skyldig på, hvorfor de 7 dage er faldet ud.

Vi må vende tilbage på den.

Jeg er fuldstændig enig i behovet for en mere klar definition af avlsdyr, og at vi kommer til at ar-

bejde efter den. Forskellen er bare, at avlsdyrene alt andet lige har en anden værdi, fordi de kan

bruges til det formål, og derfor skal der selvfølgelig også være muligheder for, at man kan få dem

transporteret i en større radius end andre dyr, men hvor man til gengæld også har nogle krav til de-

res forhold under transporterne.

Søren Søndergaard (EL):

Det sidste svar forstod jeg ikke. Regeringen lægger vægt på, at avlsdyr

kan transporteres længere end øvrige dyr. Men selve transporten er vel lige belastende for dyret,

uanset hvad det skal bruges til. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Der må være en grænse for, hvor

lang tid man kan transportere et dyr.

Regeringen lægger vægt på, at den maksimale transporttid for dyr til opfedning begrænses yderli-

gere i forhold til Kommissionens forslag. Det støtter vi

–

det er positivt. Men hvad tænker regerin-

gen egentlig, at den maksimale transporttid bør være?

Claus Jørgensen (SF):

Det vil jeg egentlig også gerne have svar på.

Jeg undrer mig lidt over, at der i forhandlingsoplægget lægges afgørende vægt på, at forslaget ikke

forpligter medlemsstater til at indføre administrative bøder. Jeg har fået fortalt, at der er store pro-

blemer med håndhævelse af den nuværende transportforordning, så det undrer mig, at man vil

fjerne muligheden for administrative bøder. Det kunne måske også aflaste f.eks. politiet. Hvorfor

lægger man afgørende vægt på det?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Søren Søndergaard: Avlsdyr

er defineret som en eksportvare

–

og det kan man så lide eller lade være. Det er selvfølgelig le-

vende dyr, vi taler om, og vi er anerkendt for det i Danmark. De har en høj værdi, og derfor vil det

også alt andet lige være dem, som har den største rækkevidde i forhold til en efterspørgsel og for,

at det økonomisk kan svare sig i forhold til prisen på dem. Derfor lægger vi op til at arbejde for en

længere transporttid for dem end for dyr til opfedning og efterfølgende selvfølgelig slagtning. Men

det kræver selvfølgelig også særlig gunstige dyrevelfærdsmæssige forhold under transporten. For

avlsdyrene er det bare ekstra vigtigt, at aflæsning på kontrolsteder bliver undgået, fordi det også

Side 32

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

kan indebære en risiko i forhold til at kunne bevare den sundhedstilstand, som er afgørende for, at

de kan indgå som avlsdyr og have den værdi.

Jeg kvitterer for den positive opfattelse af, at regeringens position i forhold til transporttid er, at vi

gerne ser, at vi i forhold til slagtedyrene kommer fra de nuværende 9 timer til 8 timer, og at vi gerne

vil lægge os i en mere nedadgående retning end det, som Kommissionen lægger op til. Både Sø-

ren Søndergaard og Claus Jørgensen spørger så efterfølgende, hvad regeringens holdning til den

maksimale transporttid er. Vi lægger os ikke på et bestemt antal timer, for så vil der ikke være et

forhandlingsrum, og har vi så nogen mulighed for at påvirke det på andre områder end transportde-

len? Det kan f.eks. være arealkrav, højde og temperaturkrav. Ud fra den betragtning er vi blevet

enige både med os selv om med gruppen om, at vi vil presse det længere ned i transporttid, men

når vi ikke lægger en bestemt tidslinje, har vi stadig væk mulighed for at forhandle på de andre ele-

menter, i stedet for at vi var udelukket fra den samlede forhandling.

Claus Jørgensen spørger også, hvorfor vi lægger afgørende vægt på, at man som medlemsland

ikke skal kunne pålægges at give administrative bøder. Vi har som generelt på den slags forslag

været i kontakt med Justitsministeriet, og deres vurdering har været, at det vil kunne give anledning

til forfatningsmæssige betænkeligheder, hvis man indfører administrative bøder. Ministeriet for Fø-

devarer, Landbrug og Fiskeri har efterfølgende været i dialog med Rådets Juridiske Tjeneste om

lige præcis den problemstilling, og de har tilkendegivet, at der vil blive fundet en løsning. På teknisk

niveau i Rådet afventer vi et nyt tekstforslag, som kan imødekomme Danmark på det punkt.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg forstår godt forhandlingsrummet, og derfor sætter man ikke tids-

punkt på, men når det gælder den maksimale transporttid for dyr til slagtning, så står der jo ekspli-

cit, at det skal sættes ned til 8 timer. Er der ikke et behov for forhandlingsrum der? Eller hvad er for-

skellen på forhandlingsrummet?

Vi synes, at det er positivt, at Kommissionen er kommet med det udspil. Vi er lidt kede af, at rege-

ringen på nogle punkter trækker det i den forkerte retning. Medmindre ministeren kan overbevise

os om noget andet, så bliver det nok konklusionen. Hvis der kan være et blokerende mindretal, så

var det måske bedst forhandlingsmæssigt simpelt hen at satse på Kommissionens udspil.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Man kan selvfølgelig have

mange filosofiske overvejelser om, hvor man skal lægge sine jetoner, og hvornår noget er et kardi-

nalpunkt. Hvis man kigger helt nøgternt på antallet af dyretransporterne, så er det entydigt, at der

er flest pattegrisetransporter, mens slagtesvin er meget, meget begrænset. Man kunne godt have

valgt at sige, at vi gerne vil have en mindre transporttid end 9 timer. Nu har vi så valgt det for at

give en indikation af, hvilket niveau vi taler om. Men der er et langt større antal dyr, der bliver trans-

porteret til levebrug, og derfor vil vi gerne undgå at lægge os et sted, hvor vi ikke kan præge alt det

andet, som vi gerne vil forsøge at præge.

Jeg skal gøre mit bedste for at overbevise Søren Søndergaard om at støtte forhandlingsoplægget

endnu en gang. Vi kommer til at stemme imod, hvis forhandlingskompromiset ender med at trække

i en dårligere retning end den nuværende retstilstand. Vi vil have en forbedret dyrevelfærd, hvad

det her angår. Hvornår er det så så godt, at vi gerne vil stemme for det? Vores position er, at hvis

det er bedre end det, der er i dag, så stemmer vi for, men vi presser på alt, hvad vi kan, med alle

Side 33

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

givne midler for, at det bliver så godt som muligt. Vi så gerne, at det blev endnu bedre end det,

Kommissionen lagde op til. Men vi må konstatere

–

det er i hvert fald det, der er forhandlingspositi-

onerne nu

–

at der er et kvalificeret flertal, der vil trække i hvert fald transporttiderne i en negativ ret-

ning i forhold til Kommissionens udspil. Men hvis vi kan trække det i en positiv retning i forhold til

den nuværende retstilstand, så synes jeg, at det er værd at tage med fra dansk side. De fleste i

Rådet er udmærket klar over den danske position i forhold til Kommissionens udspil.

Claus Jørgensen (SF):

Vi kan godt give opbakning til forhandlingsoplægget.

Jeg synes, at det er rigtig vigtigt at kæmpe for at få defineret, hvad der er et avlsdyr, for ellers ender

det jo med, at alt kan blive defineret som avlsdyr, og så kan man gøre, hvad man vil.

Som jeg forstår det på Dyrenes Beskyttelse, har I tidligere haft sammenbringningsvirksomheder

med, og det er noget, I har villet kæmpe for. De siger, at det er en måde at omgå reglerne på. Så

hvis der er et hul, synes jeg, at det vil være vigtigt, at Danmark går ned og kæmper for det.

I kunne genoverveje bøderne og se, om det reelt er forfatningsstridigt.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vi vil gerne arbejde positivt om-

kring det med sammenbringningsvirksomhederne. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor det ikke står

her, men vi har ikke ændret position på det. Vi vil også arbejde for at få en mere præcis definition af

avlsdyr.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet har ytret sig imod

det.

Side 34

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Punkt 6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) 2021/2115 med hensyn til konditionalitet, interventionstyper

i form af direkte betalinger og landdistriktsudvikling og årlige præstationsrapporter og

forordning (EU) 2021/2116 med hensyn til suspension af betalinger, den årlige

præstationsafstemning og kontroller og sanktioner

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2025) 0236

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2025) 0236

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

KOM (2025) 0236

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Kommissionen har fremlagt en

forenklingspakke på landbrug, som blev annonceret med Kommissionens vision for landbrug og

fødevarer i februar 2025. Forslaget er også en del af Kommissionens bredere forenklingsdagsor-

den

–

noget, vi fra dansk side har presset på for igennem lang tid. Der forventes bred opbakning til

forslaget og ønske om hurtig vedtagelse. Derfor tager jeg forhandlingsoplæg nu.

Forslaget skal imødekomme opfordringer fra landmænd og medlemslande til forenkling. Et yderli-

gere formål er at øge fleksibiliteten for implementeringen af den fælles landbrugspolitik. Det er dog

et åbent spørgsmål, hvorvidt det vil være muligt for medlemslandene at nå at implementere æn-

dringerne fra 2026. Det afhænger af, hvor hurtigt forslaget kan forhandles på plads.

Det polske formandskab har startet drøftelserne af forslaget. Derefter vil det danske formandskab

tage over fra den 1. juli 2025. Overordnet har medlemslandene taget positivt imod forslaget. Jeg vil

prøve at gennemgå hovedelementerne i forslaget.

Økologiske landmænd betragtes med forslaget pr. definition som grønne. Det betyder, at økologer

fremover ikke behøver at leve op til seks af de grønne krav under konditionalitet. Det er en konkret

byrdelettelse.

Med forslaget gøres det også muligt at betale et årligt engangsbeløb på op til 2.500 euro til små

landbrug som en forenklet landbrugsstøtte. Det er en fordobling i forhold til i dag. I Danmark bruger

vi ikke ordningen.

Der er i forslaget også et fokus på at styrke mulighederne for at understøtte generationsskifte og

støtte til investeringer for unge landmænd.

P.t. er udgangspunktet, at landmænd kun kan kompenseres i op til 24 måneder, hvis der kommer

nye krav, som de skal leve op til. Det kan være med til at begrænse lysten til at stille nationale krav,

som går videre end EU-reglerne. Det gør Kommissionen op med nu, da den foreslår at fjerne tids-

begrænsningen. Det er en dansk mærkesag, som vi er rigtig glade for er taget med. Kommissionen

peger selv på, at det kan få en positiv effekt i forhold til miljø- og klimatiltag.

Et andet nyt tiltag er, at kravet om beskyttelse af tørvejorde under god landbrugs- og miljømæssig

stand (GLM) fremover også kan støttes. Nogle medlemslande ønskede kravet helt fjernet. På den

baggrund synes jeg, Kommissionen har fundet en fin løsning.

Side 35

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Der er i forslaget også fokus på kontrol. Medlemslandene skal fremover tilstræbe, at landmænd ud-

tages til én fysisk kontrol årligt, medmindre der er særlige årsager til flere kontroller.

Store ødelæggende oversvømmelser eller tørke er desværre blevet mere almindelige med klima-

forandringerne. Kommissionen åbner derfor mulighed for, at hvert medlemsland kan afsætte mid-

ler, som kan bruges ved sådanne ekstreme vejrbegivenheder. Til gengæld skal

EU’s landbrugsre-

serve ikke længere gå til at håndtere sådanne situationer. Reserven skal i stedet bruges til egent-

lige markedskriser.

Fra regeringens side lægger vi stor vægt på, at der leveres reel forenkling, og at der samtidig sker

en fortsat grøn omstilling af landbrugssektoren i EU. Det er også vigtigt med fokus på bedre regule-

ring, hvor konsekvensanalyser af forslagene er et vigtigt redskab.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter forslaget eller et

kompromisforslag, idet man lægger stor vægt på, at der sker forenkling og byrdelettelse for såvel

landmænd som medlemsstaters administration, herunder øget fleksibilitet i implementeringen af

den fælles landbrugspolitik.

Herudover lægger man vægt på, at

•

der tilvejebringes en konsekvensanalyse af forslaget i overensstemmelse med princip-

perne for bedre regulering.

landbrugspolitikken understøtter den grønne omstilling.

landbrugspolitikken understøtter generationsskiftet i landbrugserhvervet.

der opnås øgede muligheder for betaling for nationale krav.

der opnås muligheder for at fremme den europæiske landbrugssektors konkurrenceevne,

herunder fokus på lige konkurrencevilkår på tværs af sektoren og medlemsstater.

der sker en hurtig vedtagelse af forslaget, som muliggør implementering.

de administrative byrder for myndigheder ved de nye tiltag begrænses.

Søren Søndergaard (EL):

Vi er positive over for Kommissionens forslag. Vi har studeret regerin-

gens forhandlingsoplæg og har simpelt hen ikke kunnet finde noget, som trak Kommissionens for-

slag i en dårligere retning. Derfor har vi vanskeligt ved ikke at støtte det.

Synes ministeren, at det er rimeligt, at man kører et sådant forslag igennem Rådet og Europa-Par-

lamentet, uden at der er lavet en konsekvensanalyse? Jeg går ud fra, at ministeren vil svare, at det

ikke er godt, at der ikke er lavet en konsekvensanalyse. Hvorfor lægger man så ikke stor vægt på

det?

Claus Jørgensen (SF):

I SF kan vi ikke bakke op om forhandlingsoplægget. I samlenotatet frem-

går det, at Danmarks

Naturfredningsforening finder, at det ikke kun er et tilbageskridt i EU’s be-

stræbelser på at lave en grønnere fælles landbrugspolitik, men at det også strider imod kravene i

EU-traktaterne for at sikre, at bæredygtighedsindsatsen integreres på tværs af politikker. Ifølge

Side 36

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar er der ret mange ting ved denne ordning, som for-

ringer miljøet. Det bliver ikke rigtig italesat, imødegået eller forklaret i regeringens holdning. På den

baggrund kan vi ikke bakke op om forhandlingsoplægget.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Søren Søndergaard: Jeg er

enig i, at det aldrig er godt, at der ikke bliver lavet konsekvensanalyser. Kommissionen har dog la-

vet et estimat for de nationale administrationer, som vil opnå en årlig byrdelettelse svarende til 1,6

mia. kr. på EU-plan. Kommissionen vurderer derudover, at der er et potentiale for årlige besparel-

ser på op til 1,58 mia. euro, knap 12 mia. kr., for europæiske landmænd. Det er vigtigt med fokus

på den bedre regulering, hvor konsekvensanalyserne er et vigtigt redskab. Derfor burde Kommissi-

onen også have fremlagt en egentlig konsekvensanalyse af forslaget i overensstemmelse med

principperne i bedre regulering. Men de er dog kommet med et estimat. Ikke desto minde er jeg

glad for både din positive tilkendegivelse, og at vi er enige om, at vi skal den vej.

Til Claus Jørgensen: Vi skal ikke lave forenklinger med det formål at tilbagerulle krav omkring f.eks.

klima, miljø og dyrevelfærd. Men vi skal lave det på en måde, så det bliver lettere for landmænd,

fiskere eller andre fødevareproducenter at levere på kravene og de politiske mål. En gang imellem

er der noget, som strider imod, at man rent faktisk når frem til det. Vi ser heldigvis, at Kommissio-

nen begynder at komme med konkrete forslag til det.

Jeg anerkender Danmarks Naturfredningsforenings vurdering, ligesom andre høringsparter giver

deres besyv med. Men vores vurdering er, at vi skal i denne retning, så landmænd og andre føde-

vareproducenter får en bedre mulighed for at kunne levere, og så vi lemper på administrationsom-

kostninger hos landmændene og i de respektive medlemsstater, så de midler kan blive brugt til an-

dre formål. Derfor lægger vi vores position, hvor vi gør.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Radikale Venstre har ytret sig

imod.

Side 37

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

Punkt 7. Rådsmøde nr. 4107 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025

Rådsmøde 4107

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

De første to punkter om Kom-

missionens forslag til transport af dyr og forslag til en forenklingspakke på landbrug til forhandlings-

oplæg er forelagt som punkt 5 og 6 på Europaudvalgets dagsorden. De resterende punkter vil jeg

forelægge nu til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om

beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1/2005

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0770

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 38

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) 2021/2115 med hensyn til konditionalitet, interventionstyper i

form af direkte betalinger og landdistriktsudvikling og årlige præstationsrapporter

og forordning (EU) 2021/2116 med hensyn til suspension af betalinger, den årlige

præstationsafstemning og kontroller og sanktioner

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0236

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt.

Claus Jørgensen (SF):

Hvor stor en rolle kommer økologi

til at spille i forhold til CAP’en (den fæl-

les landbrugspolitik), som vi skal til at kigge på nu? Hvad er den danske regerings position? Vil

økologi fylde mere, så vi kommer over i noget mere grønt? Og hvilke prioriteter vil der være for det

danske formandskab i forhold til den dagsorden?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er forventningen, at de første

kapitler vil begynde at blive drøftet under vores formandskab. Derfor har vi en god mulighed for at

præge retningen og dermed også de dagsordener, der skal være centrale, i hvert fald i den første

del af de forventelig svære og lange forhandlinger. Vores position i forhold til CAP’en er overordnet

set, at landbrugspolitikken til stadighed skal være grønnere. Det kunne f.eks. være at prioritere

økologi. Det skal også være en mere markedsorienteret CAP, det vil sige, at man ikke bruger

CAP-midlerne til små statsstøtteordninger. Dem, der leverer varerne til en fornuftig pris, er også

dem, der får mulighed for at gøre det. Dermed skaber vi også rammen for, at konkurrenceevnen for

fødevareproducenter og landmænd i vores region bliver styrket. Sidst, men ikke mindst, har vi en

prioritering om forenkling, så landmændene lettere kan levere på de politisk fastsatte mål for f.eks.

klima, miljø og dyrevelfærd, men samtidig kan levere på deres produkter, som vi alle sammen er

afhængige af, så vi kan få noget at spise. Det er de fire temaer, vi forventer. Regeringen har en for-

doblingsmålsætning på økologien, og vi har behov for at have mulighed for at bruge CAP’en til en

understøttelse af det, så det vil klart være noget af det, vi også vil prioritere.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg er glad for, at det grønne også fylder i CAP’en og hos den danske re-

gering.

Side 39

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

3. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

−

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 284 (udvalgsmødereferat side 30, senest behandlet

i EUU 24/1-25)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Drøftelserne forventes bl.a. at

fokusere på samhandelen med Ukraine, hvor der p.t. forhandles om en permanent løsning i forhold

til markedsadgang i EU for ukrainerne.

En række medlemslande ønsker mindre markedsadgang for ukrainske landbrugsvarer. Det synes

jeg er den helt forkerte vej at gå. Der

må ikke være tvivl om EU’s støtte til Ukraine. Derfor støtter vi

fra dansk side konsekvent den videst mulige handelsliberalisering mellem EU og Ukraine.

Grundlæggende er vi i en situation med store geopolitiske udfordringer. Det gælder både i forhold

til

USA og Kina. Den aktuelle situation understreger vigtigheden af både EU’s fælles handelspolitik

og det indre marked.

Ammar Ali (M):

Hvordan vil Kommissionen sikre, at de landbrugsprodukter, der importeres fra

tredjelande til EU, lever op til de krav, som

EU’s egne producenter skal leve op til? Det er et

spørgsmål om level playingfield.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Der er bl.a. spejlbestemmelser,

som betyder, at EU’s produktionsstandarder også skal gælde for de importerede

landbrugs- og fø-

devarer. Der vil være meget konkrete krav i forhold til både fødevare- og landbrugsproduktionen.

Spejlbestemmelserne kan også være en mulighed på vigtige og afgrænsede områder som antibio-

tikaresistens m.v. Fra dansk side har vi en interesse i, at der kan anerkendes de såkaldte ækviva-

lente standarder. Det vil også sige, at vi følger op på WTO-aftalen (Verdenshandelsorganisationen)

om sanitære og andre standarder fra 1995. Grundlæggende har vi de samme krav til de importe-

rede produkter som til produkter inden for EU. Det er selvfølgelig også ud fra et fødevare- og for-

brugersikkerhedsmæssigt perspektiv.

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr.

2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF,

66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF,

2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0414

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Fra dansk side støtter vi generelt

forslaget. Jeg vil derudover henvise til samlenotatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 40

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

5. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Bæredygtigt fiskeri i

EU: Status og retningslinjer for 2026

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 0296

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Meddelelsen indeholder bl.a. en

status for fiskebestandene og en tidsplan for drøftelsen af forslagene om fiskerimuligheder for

2026.

Et vigtigt emne er den manglende tilpasning af artikel 4, stk. 6, i en række forvaltningsplaner. Det

giver juridisk usikkerhed, hvorfor vi vil gentage, at vi fortsat ser behov for en løsning af problemstil-

lingen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2025/202 om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre

farvande, blandt andet for så vidt angår fiskerimuligheder efter brisling og rejer

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025,

men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2025) 0257

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Punktet handler om fiskerimulig-

heder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra den 1. juli 2025 til den 30. juni 2026. Brisling indgik

allerede i forelæggelsen den 23. maj 2025.

Rådgivningen for rejer er desværre reduceret med 12 pct. i forhold til rådgivningen fra 2024. Der

pågår fortsat forhandlinger mellem EU og Norge.

I forhold til rejer kompliceres forhandlingerne af den manglende vedtagelse af Kommissionens for-

slag om tilpasning af artikel 4, stk. 6, i forvaltningsplanerne. Hvis der tages udgangspunkt i Kom-

missionens fortolkning, skal der slet ikke kunne fiskes efter rejer. Det er vi ikke enige i.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 41

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

9. Siden sidst

a) Prioriteterne på Fødevareministeriets område under det danske formandskab

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Når Danmark om 10 dage over-

tager formandskabet i EU, vil der som et tværgående tema være fokus på forenkling og bedre re-

gulering. Derfor vil vi i Rådet arbejde for, at landmænd, fiskere og fødevareproducenter skal opleve

en lettere hverdag.

En af de største opgaver bliver forhandlingerne om den fremtidige landbrugspolitik i EU. Under det

danske formandskab vil vi forventelig have de første indledende drøftelser af reformen. Det er tradi-

tionelt tunge forhandlinger, der er tæt knyttet til forhandlingerne om EU’s fremtidige budget, der

også skal finde sted.

Der vil også være andre forhandlinger på landbrugsområdet, som forventes at blive videreført eller

afsluttet under vores formandskab. Her kan bl.a. nævnes forhandlingerne om forenklingspakken på

landbrug og om vinpakken

–

det har vi ikke så meget af i Danmark, men der er andre medlems-

lande, som det er rigtig vigtigt for, og det skal vi selvfølgelig arbejde for og med

–

forslag om urime-

lig handelspraksis og forslaget om ændring af den fælles markedsordning.

Forslaget om nye genomteknikker i forhold til planteforædling er en anden stor prioritet, og det er

vigtigt for Danmark, at forslaget vedtages hurtigst muligt. Jeg ved, at Polen arbejder på det, men

hvis de ikke når at konkludere, er vi klar fra dansk side til at tage over og forhåbentlig lande en af-

tale.

Dyrevelfærd og dyresundhed er også store prioriteter fra dansk side under formandskabet. På for-

slaget om velfærd for hunde og katte forventes forhandlingerne med Europa-Parlamentet at kunne

afsluttes, mens vi i forhold til forslaget om transport af dyr fra dansk side vil forsøge at få forslaget

bragt så langt som muligt.

I forhold til fiskeri bliver fokus på fastsættelse af fiskerimulighederne for 2026

–

først i Østersøen og

efterfølgende i andre områder. Vi har jo formandskabet i andet halvår, og forhandlingerne finder

normalt sted i henholdsvis oktober og december, og det vil de også gøre i år. Der er mange udfor-

dringer

–

også i forhandlingerne med både Norge og UK. Men forlængelsen af farvandsadgangen

mellem EU og UK i 12 år forventes at bidrage positivt til forhandlingerne med UK.

Det var et hurtigt overblik over forventningerne på Fødevareministeriets område. Vi er selvfølgelig

klar over, at der kan komme helt andre emner op. Det gælder eksempelvis på handelsområdet,

hvor situationen desværre er præget af stor usikkerhed.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 42

OFFENTLIG

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 603: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-25

37. europaudvalgsmøde 20/6 2025

b) Side event om landbrugspolitik, planteproduktion og økologi under COSAC

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men emnet blev rejst af udvalget under mødet.

Claus Jørgensen (SF):

Jeg vil bare gøre opmærksom på vores side event under COSAC, som

handler om landbrugspolitik, planteproduktion og forhåbentlig også økologi, hvor ministeren er vel-

kommen. Forhåbentlig er der allerede sendt en invitation.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg ved ikke, om der er kommet

en invitation, men jeg tager altid gerne imod invitationer, og så ser vi, hvad der kan lade sig gøre.

Tak i hvert fald.

Næstformanden (Henrik Møller):

Vi sørger for at sende en invitation.

Mødet sluttede kl. 13.45.

Side 43

OFFENTLIG