Folketingets Europaudvalg
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Center
Kontor
EU-kontoret
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg om svar på Europa-Kommissionens åbningsskri-
velse nr. 2025/2050 af 7. maj 2025 om manglende gennemførelse i nati-
onal ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af
18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)
2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra
vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU)
2015/652
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har ved åbningsskrivelse af 7. maj
2025 (herefter åbningsskrivelsen) meddelt Danmark, at Kommissionen er af den op-
fattelse, at Danmark ikke har gennemført alle de bestemmelser, som er nødvendige
for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18.
oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og
direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og
om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 (herefter VE-direktivet).
I VEIII-direktivet er fastsat to implementeringsdatoer, hvoraf de første bestemmelser
havde implementeringsfrist d. 1. juli 2024 og resten havde frist d. 21. maj 2025. Åb-
ningsskrivelsen omhandler de bestemmelser, som havde implementeringsfrist d. 1.
juli 2024 og forholder sig dermed ikke til de bestemmelser, der har en senere imple-
menteringsfrist.
Regeringen bemærker sammenfattende, at en andel af bestemmelserne, der er gen-
stand for åbningsskrivelsen, anses som gennemført i dansk ret med bekendtgørelse
nr. 487 af 15. maj 2025 om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til
fremme af VE (herefter VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen), samt med bekendt-
gørelse nr. 646 af 10. juni 2025 om ændring af bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-
tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE.
VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen blev notificeret til Kommissionen d. 21. maj.
2025, hvorved visse af de bestemmelser, der er genstand for åbningsskrivelsen, blev
implementeret. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil desuden gennemføre en
fornyet notifikation i juni 2025 om implementeringen af visse af de øvrige bestem-
melser, der er genstand for åbningsskrivelsen. Bestemmelser om frister for tilladelser
til nettilslutning vurderes ikke at være relevante at indføre, da retsstillingen i Danmark
sikrer, at adgangen til nettilslutning opnås ved tidspunktet for en anmodning.
Samlet set vurderes, at størstedelen af Kommissionens punkter kan imødekommes
ved en fornyet notifikation og redegørelse for gennemførelse i dansk ret.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med
det ovenfor anførte.
Dato
8. juli 2025
J nr.
2025 - 2285
Akt-id
640683
/ DALBR
Side 1/1