Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 612
Offentligt
3051146_0001.png
Notat
8. juli 2025
J.nr. 2025 - 3549
Kontor:
Forretning og Styring 3 [FS3]
Initialer:
Notat til FEU vedrørende Europa-Kommissionens åb-
ningsskrivelse 2025/2011
Åbningsskrivelse nr. 2025/2011 vedr. korrekt og rettidig gennemførelse samt funk-
tion af tilsynssystemet (SURV3) til brug for kommunikation og overførsel af told-
data som omhandlet i EU-toldkodeksen (forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. okto-
ber 2013 (toldkodeksen).
Europa-Kommissionen har ved åbningsskrivelse 2025/2011 af 7. maj 2025 rettet henven-
delse til Danmark med hensyn til korrekt og rettidig gennemførelse og funktion af tilsyns-
systemet (SURV3) til brug for kommunikation og overførsel af tolddata bestemt i EU-
toldkodeksen (forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (toldkodeksen). Det
fremgår af åbningsskrivelsen, at der er konstateret væsentlige forsinkelser med Danmarks
overførsel af relevante data i overensstemmelse med kravene til dataformatet for den digi-
tale platform SURV3, hvorigennem medlemsstaternes toldmyndigheder skal overføre
specificerede data for toldangivelser.
Ifølge Europa-Kommissionen er denne forsinkelse i strid med forpligtigelserne i henhold
til EU-toldkodeksen (forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (toldkodeksens)
artikel 16, stk. 1, gennemførelsesretsakten hertil (Kommissionens gennemførselsforord-
ning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015, som ændret ved Kommissionens gennemfø-
relsesforordning (EU) 2021/235 af 8. februar 2021, herefter gennemførelsesforordnin-
gen, artikel 56, stk. 1, og sidstnævnte forordnings artikel 55, stk. 1, sammenholdt med bi-
lag 21-03 til denne forordning. De nævnte retsakter kræver, at alle medlemsstater uden
undtagelse er forpligtet til at give 57 oplysninger fra deres nationale elektroniske systemer
for overgang til fri omsætning af varer i den kombinerede nomenklatur til Kommissionen
i det format, der er angivet i bilag 21-03 fra den 1. januar 2024.
Regeringen anerkender, at man fra 1. januar 2024 ikke har indsendt importdata i SURV3-
formatet, som Danmark er forpligtiget til.
Regeringen har siden foråret 2021 løbende været i dialog med Europa-Kommissionen
vedr. forsinkelserne i implementeringen af toldkodeksen, herunder implementeringen af
hhv. det nationale importsystem (NIS) og det transeuropæiske eksportsystem (AES). Im-
plementeringen af disse systemer er en forudsætning for at indberette data i rette format i
SURV3. Skatteministeriet har sendt eksportdata i SURV3 format siden 29. maj 2024.
NHS
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 612: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. gennemførelse af tilsynssystemet (SURV3) til brug for kommunikation og overførsel af tolddata som omhandlet i EU-toldkodeksen (sag nr. 2025/2011)
3051146_0002.png
Danmark har den 7. juni 2025 idriftsat det nye nationale importsystem og vil kunne be-
gynde at sende importdata i SURV3-formatet i takt med, at de økonomiske operatører ta-
ger det nye importsystem i brug. Der er lagt op til en gradvis onboarding af de økonomi-
ske operatører fra den nævnte dato, og der er endnu ikke fastlagt en endelig dato for ned-
lukningen af det gamle importsystem, men der arbejdes efter, at systemet kan lukkes ned i
4. kvartal 2025. Danmark vil, i perioden fra den 7. juni 2025 og indtil nedlukningen af det
gamle importsystem og frem til, at alle økonomiske operatører har ibrugtaget det nye im-
portsystem, indsende importdata i både SURV2- og SURV3-formatet.
Det kan oplyses, at Skatteministeriet orienterer Europa-Kommissionen i 4. kvartal, når
Danmark oversender alle importdata i SURV3-formatet.
Det kan hertil oplyses, at Skatteministeriet senest i foråret 2025 har orienteret Folketinget
om risikoen for, at Europa-Kommissionen ville åbne en traktatkrænkelsessag mod Dan-
mark vedr. forsinkelserne af implementeringen af importsystemet.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det
ovenfor anførte.
Side 2 af 2