Sagsnr.
2025 - 293
Doknr.
153331
Dato
11-07-2025
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg
Regeringens høringssvar til Kommissionens kommende Retsakt om Digital net (Digital Networks Act)
Baggrund
Europa-Kommissionen lancerede den 6. juni 2025 en offentlig høring forud for lovforslaget
om Digitale Net
–
den såkaldte
Digital Networks Act (herefter DNA),
der forventes fremsat i 4.
kvartal 2025. Formålet med det kommende forslag er at fremtidssikre den europæiske regule-
ring af elektroniske kommunikationstjenester og infrastruktur ved at forenkle gældende reg-
ler samt styrke incitamenter til at fremme investeringer, innovation og sammenhæng i det di-
gitale indre marked.
Lovforslaget forventes at tage inspiration i anbefalinger fra Letta-, Draghi- og Niinistö-rappor-
terne samt Kommissionens hvidbog fra 2024 ”How to master Europe’s digital infrastructure
needs?”. DNA’en forventes at samle og opdatere eksisterende regelsæt, herunder det
euro-
pæiske kodeks for elektronisk kommunikation (EECC), Open Internet-forordningen og BEREC-
forordningen samt introducere nye tiltag for at fremme udrulning og anvendelse af konnekti-
vitetsløsninger, såsom fibernet, 5G og cloud-baseret infrastruktur.
Målet er bl.a. at skabe et enklere og mere forudsigeligt regulatorisk miljø, der understøtter
hurtigere udbredelse af digitale netværk på tværs af grænser, fremmer konkurrenceevne i
sektoren samt sikrer øget modstandsdygtighed, sikkerhed og bæredygtighed i de europæiske
netværk.
Hovedbudskaber i regeringens høringssvar
Regeringen støtter ambitionen om at skabe et mere forenklet, og fremtidssikret regulatorisk
grundlag for elektronisk kommunikation. I høringssvaret fremhæves følgende fire hovedprio-
riteter:
1.
Regulering skal forenkles med omtanke
Danmark bakker op om målsætningen om at reducere administrative byrder og sam-
menlægge eksisterende regelsæt, men understreger vigtigheden af at bevare cen-
trale beskyttelsesprincipper, herunder netneutralitet og nationale behov.
Frekvenspolitikken skal forblive balanceret og fleksibel
Regeringen støtter en styrket indsats for at sikre lige vilkår for fx satellitoperatører på
frekvensmarkedet. Det understreges dog, at et mere harmoniseret frekvensmarked
ikke bør ske på bekostning af medlemsstaternes sikkerhedshensyn og muligheden
for at tilpasse tildelingsprocedurer til nationale forhold.
2.