Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 628
Offentligt
3053309_0001.png
Orientering om yderligere EU-sanktioner mod Rusland (18. pakke)
Der er siden februar 2022 i EU-regi vedtaget en række sanktionspakker mod Rusland og
Belarus som reaktion på Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine den 24. februar 2022.
Der er indført omfattende finansielle og handelsmæssige sektorsanktioner samt målret-
tede sanktioner mod mere end 2.800 individer, enheder og skibe.
18. sanktionspakke
Rusland
EU’s medlemsstater
vedtog d. 18. juli 2025 den 18. sanktionspakke mod Rusland. De cen-
trale elementer er oplistet nedenfor.
Tiltag mod ”skyggeflåden”:
Der tilføjes 105 yderligere skibe, hvilket bringer det
samlede antal skibslistninger op over 400. Når et skib listes, bliver det underlagt
en række restriktioner, herunder bl.a. forbud mod import, salg, køb eller overfør-
sel samt forbud mod at tilbyde flagregistrering, forbud mod adgang til EU-havne
samt forbud mod omfattende maritime serviceydelser inkl. bunkering, skib-til-
skib-overførsler og bemandingsskift.
Olieprisloft:
Sænkelse af olieprisloftet fra de nuværende $60, og samtidig er pris-
tilpasningen ændret til et dynamisk loft, der løbende skal opdateres én gang hver
sjette måned til at ligge 15% under verdensmarkedsprisen på olie. Den nuværende
gennemsnitlige oliepris vil medføre, at loftet i første omgang sænkes til $47,6.
Nye listninger:
Yderligere 14 personer og 41 entiteter tilføjes til sanktionslisten for
deres støtte til Ruslands krig mod Ukraine eller for involvering i den russiske skyg-
geflåde. Tilføjelse til listen indebærer indefrysning af aktiver i EU, forbud mod til-
rådighedsstillelse samt samhandels- og indrejseforbud i EU.
Særlig eksportkontrol:
Der tilføjes 26 nye enheder fra tredjelande til bilag IV om
skærpet eksportkontrol.
Eksportforbud:
Der tilføjes 187 nye produktkategorier til listen over produkter,
der kan bidrage til Ruslands militære og teknologiske udvikling. Der er tale om en
række produkter fra underkategorierne om maskineri, kemikalier, metaller og pla-
stik.
Olie:
Der indføres forbud mod import af raffineret olie fra tredjelande, der er pro-
duceret på råolie fra Rusland.
Nord Stream:
Der indføres et totalt transaktionsforbud mod de to rørledninger
Nord Stream 1 & 2, for at forhindre genoptagelse eller etablering af naturgasfor-
syningerne.
Banker:
Der indføres totalt transaktionsforbud for 22 banker (der er tilføjet nye
banker og andre var før kun blevet fjernet fra SWIFT-netværket).
Finansielle institutioner:
Yderligere restriktioner på en række finansielle instituti-
oner, herunder transaktionsforbud mod Russian Direct Investment Fund, flere in-
stitutioner fjernet fra SPSF-besked system, restriktioner på salg af software til den
1/2
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 628: Notat om yderligere EU-sanktioner mod Rusland (18. pakke)
finansielle sektor og sanktioner mod to banker, der er involveret i finansiering af
Rusland via kryptovaluta.
Omgåelse:
Transitforbuddet gennem Rusland udvides med yderligere produkter
med henblik på at mindske mulighederne for omgåelse. Medlemsstaterne gives
en valgfri administrativ mekanisme, der gør det muligt for nationale kompetente
myndigheder at kræve forudgående tilladelse til eksport af produkter, som kan
bidrage til Ruslands militære og teknologiske udvikling, såfremt der er begrundet
mistanke om at produkterne kan ende i Rusland.
Belarus:
Belarus-regimet er blevet opdateret så det flugter med ovenstående æn-
dringer, herunder tilføjelse af yderligere produktkategorier til eksportforbuddet,
en catch all-klausul, transaktionsforbud mod 4 banker og listning af 8 entiteter.
Danmarks tilgang til sanktionerne
På baggrund af forhandlingsoplæg, forelagt for Folketingets Europaudvalg i februar 2022,
har Danmark løbende arbejdet for, at der indføres de hårdest mulige sanktioner, der kan
findes enighed om i EU, for at øge det politiske og økonomiske pres på Rusland med hen-
blik på at gøre det så omkostningsfuldt som muligt for Rusland at fortsætte krigen mod
Ukraine.
Arbejdet med pakken blev startet under det polske formandskab, men er blevet forhand-
let på plads under det danske formandskab. Den 18. sanktionspakke ses at afspejle de
danske prioriteter og tidligere indspil.
2/2