Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del EU-note E 16
Offentligt
3020684_0001.png
NYHEDSBREV │
2024-2025
9. MAJ 2025
Stop for import af russisk energi
EU’s
energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen,
fremlagde den 6. maj Kommissionens bud på, hvordan
EU gradvist kan frigøre sig fra importen af russisk
energi. Bl.a. lægges op til et forbud mod gasimport fra
udgangen af 2027. Planen har fået skarp kritik fra
ungarsk og slovakisk side, der begge er storimportører
af russisk energi.
Planen følges i juni op af en række lovforslag, som
herefter skal forhandles på plads. I modsætning til
sanktionspakkerne mod Rusland vil forslagene kunne
vedtages ved kvalificeret flertal
og dermed ikke
kunne blokeres af et eller to EU-lande.
Trods en betydelig nedgang i import af russisk energi, udgør russisk gas,
olie og nukleare forsyninger fortsat
en del af EU’s energimix.
Efter fleres års
nedgang steg gasimporten fra Rusland i 2024, ifølge Kommissionen, for
både den rørførte gas og flydende gas (LNG) med hhv. 26 pct. og 12 pct. ift.
2023.
Således udgjorde andelen af russisk gasimport ca. 19 pct. i 2024 og forven-
tes at udgøre ca. 13 pct. i 2025. Andelen af russisk olieimport er faldet fra
ca. 27 pct. i 2022 til ca. 3 pct. i 2024. Ifølge Kommissionen var der i 2024 ti
medlemslande, der importerede russisk gas, tre medlemslande, der importe-
rede russisk olie og syv medlemslande, der importerede russisk beriget uran
eller nukleare materiale/forsyninger (”uranium
services”).
EU-note - 2024-25 - E 16: EU-nyt: Stop for import af russisk energi
3020684_0002.png
Hvad angår de overnævnte tre olieimporterende medlemslande bemærkes,
at russisk olie, ifølge Kommissionen, udgør over 80 pct. af Ungarn og Slova-
kiets olieimport, mens Tjekkiet ikke har importeret russisk olie siden april i år.
Som led i EU’s sanktioner mod
Rusland er bl.a. indført forbud import af rus-
sisk kul og olie fragtet med skib samt hindret omlastning af LNG fra Rusland.
Det er dog ikke lykkes at nå til enighed om sanktioner mod russisk gas.
Tirsdag den 6. maj præsenterede kommissæren for energi og boliger, Dan
Jørgensen, en køreplan for udfasning af russisk energiimport med den en-
gelske titel ”Roadmap towards ending Russian energy imports”.
Formålet med planen
er at sikre EU’s uafhængighed af russisk energi ved
gradvist at udfase import af gas, nukleare forsyninger og olie. For dermed at
mindske risikoen for, at energiforsyningen kan bruges som et pressionsmid-
del og sætte en stopper for, at EU ved sin import bidrager med indtægter til
det russiske statsbudget.
Køreplanens ni handlingspunkter
Køreplanen indeholder ni handlingspunkter, hvoraf hovedparten vil tage form
af konkrete lovgivningsmæssige forslag, der ventes præsenteret i juni må-
ned. Hovedelementerne i de ni punkter er:
1. Gennemsigtighed, overvågning og sporbarhed
Kommissionen vil fremlægge et lovforslag med regler for øget gennemsigtig-
hed, overvågning og sporbarhed af russisk gas. For at øge forsyningssikker-
heden og beredskabet vil Kommissionen inkludere lignende regler for al im-
port af gas til EU i forbindelse med en revision af EU’s energiarkitektur i
2026.
2. Nationale planer til understøttelse af EU’s
udfasning af russisk gas
Kommissionen vil fremlægge et lovforslag med krav om, at medlemslandene
planlægger og overvåger
EU’s
udfasning af russisk gas. De nationale planer
vil bl.a. skulle indeholde: 1) mængden af russisk gas under eksisterende
kontrakter og en tidslinje for at nå det fælles EU-mål om udfasning. Kommis-
sionen anbefaler, at EU-landene indsender deres nationale planer inden ud-
gangen af 2025.
3. Gradvis forbud mod import af russisk gas
Kommissionen vil foreslå lovgivningsmæssige tiltag for at sikre en effektiv
udfasning af import af russisk gas. Kommissionen henviser til, at hvis udfas-
ningen sker gradvist og alternative udbydere sikres, vil en udfasning have
begrænset indvirkning på energipriser og forsyningssikkerheder. Her peger
Kommissionen bl.a. på relevansen af udbygning af vedvarende energi og
energieffektivitet og på, at udbuddet af LNG ventes at stige i de kommende
år (bl.a. fra USA og Canada).
Ifølge Kommissionen er to tredjedel af russisk gasimport fra rørledninger og
LNG langsigtede kontrakter, mens den resterende del er kortids-/spot base-
ret kontrakter. For at minimere markedseffekten og sikre overensstemmelse
med international lov lægger Kommissionen op til en udfasning i to trin:
Trin 1:
Kommissionen vil præsentere et lovforslag, der skal forbyde import af
russisk gas via nye kontrakter og eksisterende korttidskontrakter med effekt
fra udgangen af 2025.
EU-note - 2024-25 - E 16: EU-nyt: Stop for import af russisk energi
3020684_0003.png
Trin 2:
Kommissionen vil fremlægge et lovforslag, der skal forbyde den re-
sterende import af russisk gas via rør og LNG (under eksisterende langsig-
tede kontrakter) med effekt senest ved udgangen af 2027.
4. Støtte til diversificering gennem fælles efterspørgsel og bedre udnyt-
telse infrastruktur
Kommissionen vil afsøge mulighederne for gøre brug af EU’s fælles købe-
kraft for at understøtte en diversificering af energiimport og muligheden for at
etablere en platform til opskalering og handel med gasformige molekyler af
ikke-fossil oprindelse (herunder biometan). Dertil vil Kommissionen bl.a.
etablere et biogasnetværk for EU-landene og forbedre eksisterende infra-
struktur i særligt de central- og sydøstlige EU-lande og kandidatlandene.
5. Nye restriktioner for at udfase russisk import af uran, beriget uran og
andre nukleare materialer
Modsat gassektoren peger Kommissionen på, at EU’s afhængig i den nukle-
are sektor er mangefacetteret, og at forsyningsrisici derfor kan opstå på kort
og mellemlang sigt ved pludselige politiske ændringer. Derfor foreslår Kom-
missionen en gradvis udfasning af uran, beriget uran og andre nukleare ma-
terialer fra Rusland, som bruges til Europæiske reaktorer
1
.
Konkret vil Kommissionen præsentere handelsforanstaltninger for import af
beriget uran mhp. at gøre importen mindre økonomisk fordelagtig. Kommis-
sionen vil også begrænse nye forsyningskontrakter med russiske leverandø-
rer af uran, beriget uran og andre nukleare materialer, som er medunder-
skrevet af Euratoms Forsyningsagentur. Eksisterende kontrakter vil fort-
sætte, men agenturet vil ikke godkende forlængelser.
6. Diversificeringsforpligtelser og gennemsigtighed
nationale planer
for udfasning af nukleare forsyninger fra Rusland
Kommissionen lægger op til, at EU-landene skal udarbejde nationale planer
for udfasning af nukleare forsyninger fra Rusland og anbefaler, at disse skal
være færdige inden udgangen af 2025. Kommissionen vil præsentere et lov-
forslag med konkrete mål for EU-landene om bl.a. at erstatte russisk nukle-
are brændstoffer og udfase afhængigheden af russisk uran, beriget uran og
andre nukleare materialer.
7.
Opskalering af EU’s produktion: forslag om en europæisk ”Radioiso-
topes Vally initiative” (ERVI)
Kommissionen foreslår at etablere et
såkaldt ”Radioisotopes
Vally initiative”
for
at sikre EU’s forsyning af medicinske radioisotoper og reducere EU’s af-
hængighed af udenlandske leverandører (særligt af Rusland).
8. Nationale planer for udfasning af russisk olie og alternative leveran-
dører
Kommissionen vil foreslå et krav om, at de to EU-lande (Ungarn og Slova-
kiet) der fortsat er afhængig af russisk olie, planlægger en udfasning af im-
porten af russisk olie. Medlemslandene vil skulle indmelde deres nationale
strategier for erstatning af russisk olie inden udgangen af 2027.
9. Pålægge og håndhæve sanktioner mod enheder og fartøjer mistænkt
for ulovlige aktiviteter
Kommissionen vil se på flere tiltag for at undgå
omgåelse af EU’s sanktioner
via
de såkaldte ”skyggeflåder”. Heriblandt
en afsøgning af muligheden for en
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitisk mission til overvågning og
1
Fem EU-lande gør brug af russisk designede atomreaktorer (Bulgarien, Finland, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn).
EU-note - 2024-25 - E 16: EU-nyt: Stop for import af russisk energi
3020684_0004.png
afskrækkelse af ulovlige maritime aktiviteter. Dertil henviser Kommissionen
bl.a. til håndhævelse af international søret, muligheden for at borde og inspi-
rere fartøjer på åbent hav eller i EU-landenes eksklusive zoner og til indgåel-
sen af aftaler med berørte flagstater for at få forhåndsgodkendelse til boar-
dingoperationer på åbent hav eller i EU-landenes eksklusive økonomiske zo-
ner.
Reaktioner
Reaktionerne blandt er EU-landene blandet. 10 EU-lande, heriblandt
Danmark, sendte tidligere i år en
fælles opfordring
til Kommissionen om
netop at indføre et fuldt forbud mod russisk gas. Fra
ungarsk og Slovakiet
afvises planen om at udfase russisk energi, som Slovakiets premierminister,
Robert Fico, kalder ”uacceptabel” og et ”økonomisk selvmord”.
Nogle jurister
har peget på mulige juridiske udfordringer ved planens målsætninger,
herunder særligt hvorvidt der er et tilstrækkeligt juridisk grundlag for at
afbryde kontrakterne med de russiske leverandører.
Næste skridt
Kommissionen har varslet, at køreplanen vil blive fulgt op af en række
lovgivningsmæssige forslag i juni. Forslagene vil herefter skulle forhandles
med Ministerrådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige
lovgivningsprocedure
og dermed vedtages via kvalificeret flertal. Modsat
sanktionspakkerne kan de vedtages ved enstemmighed. Det vil således ikke
være muligt for et eller to EU-landene at blokere vedtagelsen.
Det er endnu uklart, hvilket retsgrundlag Kommissionen vil tage
udgangspunkt i, når det kommer til den konkrete lovgivning. Spørgsmålet
om retsgrundlag må forventes at blive yderst relevant, idet forslagene meget
vel kan blive genstand for sager ved EU-Domstolen.
Vil du vide mere?
Kommissionens køreplan kan læses i sin helhed
her.
Produceret og skrevet af:
Karen Schack Andreassen, EU-konsulent
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget