Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del EU-note E 23
Offentligt
3052525_0001.png
NYHEDSBREV │
17. JULI 2025
Kommissionen foreslår 2.000 mia.
euro til EU’s prioriteter i den
næste
budgetramme (MFF) for 2028-2034
Kommissionen har ifølge dens formand, Ursula von
der Leyen, præsenteret det mest ambitiøse forslag til
en flerårig budgetramme nogensinde. Det drejer sig
om den
overordnede ramme for EU’s budget
i periode
2028-2034
–
også kaldet den flerårige finansielle
ramme (multiannual financial framework: MFF).
Forslaget til den flerårige EU-budgetramme er
suppleret med forslag til nye indtægter til EU’s budget
–
de såkaldte egne indtægter.
Forslag til MFF for 2028-2034
Størrelse
Kommissionen foreslår, at den næste budgetramme i perioden 2028-2034
skal være på 1.984,9 mia. euro i forpligtigelser (i løbende priser), hvilket
svarer til 1,26 pct.
af EU’s BNI. Den nuværende budgetramme er på
omkring
1.200 mia. euro (i løbende priser) over de syv år 2021-2027, hvilket svarer til
omkring 1,1 pct.
af EU’s samlede BNI.
Betalingerne, der afgørende for medlemslandenes bidrag til EU-budgettet,
udgør 1.980,1 mia. euro i perioden.
FOLKETINGET OFFENTLIGT
 EU-note - 2024-25 - E 23: EU-nyt: Kommissionens forslag til flerårig EU-budgetramme (MFF) for 2028-2034
3052525_0002.png
I faste 2025-priser udgør MFF-rammen 1.763,1 mia. euro i forpligtigelser og
1.761,0 mia. euro i betalinger.
Foruden den forslåede stigning i budgetrammen sammenlignet med den
nuværende MFF-periode indeholder forslaget også en ny prioritering i
anvendelsen af EU-budgetmidler fra bl.a. landbrug og samhørighed til
forsvar og innovation.
Ifølge Kommissionen skal den næste budgetramme være med til at opbygge
den europæiske forsvarsunion samt styrke det indre marked og Europa i en
usikker verden.
Struktur
Forslaget til MFF indeholder ifølge Kommissionens eget udsagn et
fundamentalt redesign af EU-budgettet. Ifølge Kommissionen indeholder
forslaget til MFF bl.a. en større fleksibilitet, der gør det muligt at anvende og
mobilisere midler i tilfælde af kriser, samtidig med, at det er mere simpelt og
gennemsigtigt. Kommission anfører videre, at EU vil investere i uddannelse,
demokrati og europæiske værdier og samtidig beskytte borgerne og styrke
beredskabet og modstandsdygtigheden.
Som Kommissionen tidligere har indikeret i en
meddelelse
fra februar 2025,
vil den nye MFF-ramme bestå af tre overordnede fonde eller søjler med
følgende beløbsrammer i perioden 2028-2034 (løbende priser):
●
Søjle I: 1.062,2 mia. euro: Økonomisk, social og territorial samhørighed,
landbrug, landdistrikts- og maritim velstand og sikkerhed - herunder de
nationale og regionale partnerskabsplaner.
Søjle II: 589,6 mia. euro: Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed -
herunder konkurrenceevnefonden.
Søjle III: 215,2 mia. euro: Det globale Europa
–
herunder den globale
fond.
●
●
Hertil kommer 117,9 mia. euro til administration.
Samlet MFF 2028-2034 på 1.985 mia. euro (løbende priser)
1. Økonomisk, social og
territorial samhørighed,
landbrug, landdistrikts- og
maritim velstand og sikkerhed
2. Konkurrenceevne, velstand
og sikkerhed
118
215
1062
3. Globalt Europa
590
4. Administration
Over MFF-rammen foreslår Kommissionen, at der afsættes 15,8 mia. euro til
et fleksibilitetsinstrument.
FOLKETINGET OFFENTLIGT
 EU-note - 2024-25 - E 23: EU-nyt: Kommissionens forslag til flerårig EU-budgetramme (MFF) for 2028-2034
3052525_0003.png
Uden for MFF-rammen forslår Kommissionen, at der afsættes 100 mia. euro
til Ukraine i en særlig fond.
Den nye MFF-struktur
Kommissionens forslag til den nye budgetramme indeholder fire overordnede
udgiftskategorier samt et fleksibilitetsinstrument og Ukrainereserve uden for MFF-
rammen. Hertil kommer den Europæiske Fredsfacilitet og den særlige
kriselånemekanisme.
Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, landdistrikts-
og maritim velstand og sikkerhed (1.062,2 mia. euro)
Den første søjle omfatter de såkaldte nationale tildelinger af midler
(nationale konvolutter), der går under navnet
”nationale
og regionale
partnerskaber”,
hvor EU-landene skal udarbejde en national plan med
investeringer, reformer og milepæle for at få del i midlerne. Midlerne til
planerne vil udgøre samlet 865,1 mia. euro, og de vil blive tildelt i faser i takt
med gennemførelsen af planen. Tilgangen kendes allerede fra de nationale
genopretningsplaner, der udmønter midlerne fra genopretningsfaciliteten.
De 27 nationale og regionale planer omfatter midler fra den fælles
landbrugspolitik, den europæiske regionale udviklingsfond og
samhørighedsfonden, den europæiske socialfond, den fælles fiskeripolitik,
EU-støtte til asyl, migration og integration, europæisk grænseforvaltning og
visapolitik og EU-støtte til intern sikkerhed. Planerne vil blive designet og
udarbejdet i tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemslandene,
regionerne, lokalsamfund og relevante interessenter.
FOLKETINGET OFFENTLIGT
 EU-note - 2024-25 - E 23: EU-nyt: Kommissionens forslag til flerårig EU-budgetramme (MFF) for 2028-2034
3052525_0004.png
Af de 865,1 mia. euro vil 295,7 mia. euro udgøre den fælles landbrugspolitik
(CAP) og fiskeri, 34,2 mia. euro vil gå til migration og grænseforvaltning og
453,0 mia. euro vil tilfalde økonomisk, territorial og social samhørighed.
Yderligere 50,1 mia. euro ventes at gå til den sociale klimafond.
I forbindelse med de nationale og regionale partnerskabsplaner vil der blive
etableret en såkaldt
EU-facilitet
på 71,9 mia. euro, der vil støtte tiltag, der
kan gennemføres mere effektivt på EU-plan.
Hermed lægges altså bl.a. hele landbrugs- og samhørighedsområdet
tilsyneladende ind under én fælles kategori, der samlet udgør omkring 43,6
pct. af den samlede budgetramme. Landbrugs- og samhørighedsområdet
udgør i dag omkring 2/3 af EU-budgettet. Ifølge Kommissionen vil hvert
medlemsland have adgang til det samme niveau af EU-midler fra fondene
som i dag. Derudover vil der være et obligatorisk minimumsniveau for
mindre udviklede regioner i EU, og en sikkerhedsforanstaltning der sørger
for, at disse regioner overordnet vil modtage mindst det samme niveau af
midler som under samhørighed i dag.
Foruden de nationale og regionale partnerskaber indeholder
udgiftskategorien også afviklingen af det fælles genopretningslån (NGEU)
med 168 mia. euro i perioden.
Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed (589,6 mia. euro)
Den anden søjle udgøres primært af konkurrenceevnefonden på 403,9 mia.
euro, der vil fokusere på følgende fire hovedområder:
●
●
●
●
ren omstilling og industriel dekarbonisering
digital omstilling
sundhed, biotech, landbrug og bioøkonomi
forsvar og rummet.
Under konkurrenceevnefonden hører også Horisont Europa med en ramme
på 175 mia. euro.
Foruden konkurrenceevnefonden vil der bl.a. tilgå 40,8 mia. euro til
Erasmus+ og 81,4 mia. euro til Connecting Europe Faciliteten, hvoraf 29,9
mia. euro vil gå til energi.
Når det kommer til prioriteten
europæisk forsvar,
så vil midlerne som nævnt
bl.a. komme fra konkurrenceevnefonden (131 mia. euro til støtte til
investeringer i forsvar, sikkerhed og rummet), men også fra de nationale og
regionale partnerskabsplaner, hvor de nationale tildelinger kan anvendes til
udvikling af lokal forsvarsindustri og militær mobilitet samt Connecting
Europe Faciliteten (17,6 mia. euro), som kan bidrage til militær mobilitet.
Den europæiske fredsfacilitet vil endvidere fortsat fungerer uden for EU-
budgettet med en ramme på 30,5 mia. euro til finansiering af udgifter i
forbindelse med operationer, der har militære og forsvarsmæssige
implikationer.
Det globale Europa (215,2 mia. euro)
Den globale fond vil finansiere udgifter under overskriften det globale
Europa, hvilket bl.a. omfatter eksterne foranstaltninger i partnerlande samt
støtte til kandidatlande og deres forberedelse på optagelse på samlet 42,6
mia. euro. Hertil kommer bl.a. støtte til Subsaharisk Afrika på 59,7 mia. euro
og støtte til Mellemøsten, Nordafrika og Golfen på 42,5 mia. euro.
FOLKETINGET OFFENTLIGT
 EU-note - 2024-25 - E 23: EU-nyt: Kommissionens forslag til flerårig EU-budgetramme (MFF) for 2028-2034
3052525_0005.png
Der vil være afsat en reserve på samlet 15 mia. euro til opståede kriser og
uforudsete behov.
Under kategorien findes også den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med
3,4 mia. euro samt støtten til oversøiske lande og territorier (OTC), herunder
Grønland, på samlet 1,0 mia. euro.
Kriselånemekanisme til medlemslandene (395 mia. euro)
Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal have mulighed for at
trække på lån i tilfælde af alvorlige kriser og trusler på samlet op til 395 mia.
euro. Midlerne til lånene vil blive tilvejebragt ved EU-låntagning på de
finansielle markeder, men kun i løbet af den næste budgetrammeperiode fra
2028-2034. Aktivering af lånene vil forudsætte en beslutning fra Rådet med
godkendelse af Europa-Parlamentet.
Retsstatsprincipper
Kommissionen foreslår, at foruden retsstatsmekanismen, hvor EU-
budgetmidler kan tilbageholdes ved udfordringer med retsstatsprincipperne,
der kan påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet, så
skal charteret for grundlæggende rettigheder også overholdes i forbindelse
med alle midler under de nationale og regionale landeplaner. For at planerne
kan godkendes skal medlemslandene derfor godtgøre, at de har passende
mekanismer til at sikre efterlevelse af retsstatsprincipper og EU-charteret.
Tværgående mål
Kommissionen lægger op til et overordnet udgiftsmål om, at 35 pct. af
midlerne
under MFF’en skal
gå til klima- og miljøtiltag.
Indtægter
Foruden
de forslag til nye egne indtægter til EU’s budget som Kommissionen
fremsatte i 2023 baseret på kvotehandelssystemet ETS (30 pct. af
indtægterne svarende til 9,6 mia. euro om året), CO2-grænsemekanismen
CBAM (75 pct. af indtægterne svarende til 1,4 mia. euro om året), foreslår
Kommissionen en række nye egne indtægter.
Det drejer sig om følgende forslag til indtægter:
●
●
●
Bidrag baseret på nettoomsætningen af virksomheder der opererer i EU.
Bidrag baseret på værdien af forarbejdet tobak
Bidrag baseret på ikkegenanvendt elektrisk og elektronisk affald
Bidrag baseret på virksomhedernes nettoomsætning
Bidraget vil gælde for virksomheder, der har en nettoomsætning (omsætning
fratrukket moms og anden skat direkte forbundet med omsætningen) på over
100 mio. euro. Bidraget vil variere med størrelsen af nettoomsætningen og
opkræves af medlemslandenes skattemyndigheder:
-
-
-
-
For nettoomsætning på 100-249,9 mio. euro vil bidraget være på
100.000 euro.
For nettoomsætning på 250-499,9 mio. euro vil bidraget være på
250.000 euro.
For nettoomsætning på 500-749,9 mio. euro vil bidraget være på
500.000 euro.
For nettoomsætning på 750 mio. euro eller mere vil bidraget være
på 750.000 euro.
FOLKETINGET OFFENTLIGT
 EU-note - 2024-25 - E 23: EU-nyt: Kommissionens forslag til flerårig EU-budgetramme (MFF) for 2028-2034
3052525_0006.png
Virksomheder omfatter i denne forbindelse virksomheder, der er
skattemæssigt hjemmehørende i et EU-land og faste driftssteder for
virksomheder fra tredjelande, der er beliggende i et EU-land, hvor der er en
forpligtigelse til at rapporterer om nettoomsætningen. Bidraget forventes at
kunne generere 6,8 mia. euro om året.
Bidrag baseret på værdien af forarbejdet tobak
Bidraget vil bestå i en fast procentsats på 15 pct. af værdien af
medlemslandenes minimumspunktafgiftssats for fremstillede tobak og
tobaksrelaterede produkter, der bliver frigivet til forbrug. Bidraget forventes
at kunne generere 11,2 mia. euro om året.
Bidrag baseret på ikkegenanvendt elektrisk og elektronisk affald
Bidraget vil bestå i et beløb på 2 euro pr. kilo elektrisk og elektronisk affald i
hvert medlemsland, der ikke genanvendes. Satsen justeres årligt for
udviklingen i inflation. Bidraget forventes at kunne generere 15,0 mia. euro
om året.
Udover forslaget om nye egne indtægter foreslår Kommissionen også en
justering af nogle af de nuværende egne indtægter baseret på told og
ikkegenanvendt plastik. Her forslår Kommissionen, at den nuværende
bidragssats for ikkegenanvendt plastikemballageaffald justeres med
inflationen og hæves fra 0,8 euro pr. kilo til 1,0 euro pr. kilo.
De medlemslande, der opkræver told
på EU’s vegne
til EU-budgettet, må i
dag tilbageholde 25 pct. af toldindtægterne til dækning af udgifterne i
forbindelse med opkrævningen. Kommissionen foreslår, at denne sats
sænkes til 10 pct., hvilket særligt vil påvirke lande som Holland, Tyskland,
Belgien og Italien.
Kommissionen foreslår samtidig, at den maksimale grænse for egne
indtægter i form af betalinger og forpligtigelser hæves til henholdsvis 1,75
pct. og 1,81 pct. af EU-landenes samlede BNI (fra 1,40 og 1,46 pct. af BNI i
den nuværende MFF-ramme). Grænsen for betalinger repræsenterer det
beløb, der i yderste instans kan opkræves af medlemslandene. Forskellen
mellem denne ”teoretiske” grænse for betalinger og de årlige faktiske
betalinger udgør dog samtidig en form for ”friværdi”, der kan bruges
som
sikkerhed i forbindelse med Kommissionens udstedelse af EU-obligationer
og låntagning på de finansielle markeder. Det fremgår derfor også, at
lofterne begge kan hæves midlertidigt med 0,25 pct. af BNI i forbindelse med
aktivering af den såkaldte kriselånemekanisme svarende til 395 mia. euro.
Som det er tilfældet i dag, så fremgår det også af forslaget, at midler
tilvejebragt ved låntagning på de finansielle markeder ikke må anvendes til
finansiering af driftsudgifter.
Forslaget om nye egne indtægter skal bl.a. ses i lyset af den kommende
afvikling af det fælles EU-lån (NGEU), der blev optaget i forbindelse med
corona-krisen. Her vil der fra 2028 ifølge Kommissionen skulle afvikles
omkring 24 mia. euro om året i renter og afdrag, hvilket svarer til 168 mia.
euro i løbet af den næste MFF-periode.
Kommissionens forslag til de tre nye egne indtægter forventes at generere
omkring 33 mia. euro om året, der kombineret med justeringen af de
eksisterende egne indtægter (14,3 mia. euro) og de tidligere fremsatte
forslag til indtægter på baggrund af ETS og CBAM (11,0 mia. euro) ifølge
Kommissionen samlet forventes at kunne generere 58,2 mia. euro om året.
FOLKETINGET OFFENTLIGT
 EU-note - 2024-25 - E 23: EU-nyt: Kommissionens forslag til flerårig EU-budgetramme (MFF) for 2028-2034
3052525_0007.png
Ifølge Kommissionen vil medlemslandenes bidrag til EU-budgettet dermed
ikke stige, idet nye egne indtægter vil udgøre ekstra 407 mia. euro i
perioden. Det dækker dog tilsyneladende ikke den fulde stigning i MFF-
rammen.
Ingen rabatter på budgetbidraget
Kommissionen lægger op til, at der ikke skal være korrektioner af
medlemslandenes bidrag til EU-budgettet, som det er tilfældet under den
nuværende MFF for bidraget baseret på BNI for Tyskland, Holland, Sverige,
Østrig og Danmark.
Nettobidrag
Når det kommer til EU-landenes bidrag til EU-budgettet sammenholdt med
betalingerne til medlemslandene fra budgettet
–
den såkaldte nettostilling
–
så
bidrager en række lande med mere end de modtager retur (nettobidrag).
EU-land
Tyskland
Frankrig
Holland
Italien
Sverige
Østrig
Danmark
Irland
Finland
Belgien
Samlet nettobidrag*
2021-2023, mia. euro
58,6
29,9
10,7
9,9
6,0
3,8
3,5
2,7
2,6
0,3
Årligt nettobidrag*
mia. euro
19,5
10,0
3,6
3,3
2,0
1,3
1,2
0,9
0,9
0,1
*Nominelt nettobidrag baseret på perioden 2021-2023 (nuværende MFF), og uden
indregning af midler fra genopretningsfaciliteten, der formelt ikke er en del af EU-
budgettet.
Reaktioner
Inden fremsættelsen af Kommissionens forslag til den næste MFF har en
række lande og landegrupper fremsat forskellige positionspapirer om deres
synspunkter på MFF’en, hvilket bl.a. omfatter det overordnede niveau,
struktur og organisering, betingelser og de forskellige politikområder.
Tyskland ønsker f.eks. ikke, at der skal være tale om et større EU-budget
end det nuværende på omkring 1 pct. af BNI. Tyskland er samtidig
modstander af EU-tilskud baseret på fælles EU-låntagning. Tyskland ønsker
desuden, at den fælles landbrugspolitik skal være et selvstændigt
politikområde.
FOLKETINGET OFFENTLIGT
 EU-note - 2024-25 - E 23: EU-nyt: Kommissionens forslag til flerårig EU-budgetramme (MFF) for 2028-2034
3052525_0008.png
En talsmand fra den tyske regering oplyser da også ifølge Ritzau, at
Tyskland ikke kan acceptere Kommissionens forslag, da beløbet er for højt i
en tid, hvor alle medlemslande gør en betydelig indsats for at styrke deres
nationale budgetter.
Frankrig, Polen og Spanien ønsker modsat en større MFF-ramme end den
nuværende.
Regeringens tilgang
Den danske regering har før fremsættelsen af forslaget tilkendegivet en
overordnet positiv holdning i forhold til modernisering af EU’s budget med
færre EU-programmer, større fleksibilitet og større fokus på effekt og EU-
merværdi.
Ifølge regeringen skal det næste flerårige budget levere på fremtidens
udfordringer og også udstikke en ambitiøs og ansvarlig retning for Europa.
Danmark ser ikke længere sig selv som en del af den såkaldte sparebande,
men er imod udstedelse af fælles EU-gæld, medmindre midlerne er tiltænkt
forsvarsområdet
Indledende behandling under dansk EU-formandskab
Selv om forhandlingerne om den næste budgetramme forventes at løbe frem
til 2027, vil det være det danske EU-formandskab, der står for den
indledende forhandling om budgetrammen. Den danske regering har i den
forbindelse annonceret, at man forventer at fremsætte den første såkaldte
forhandlingsboks under det danske formandskab. Forhandlingsboksen
danner med udgangspunkt i Kommissionens forslag rammen om
medlemslandenes egentlige forhandlinger om budgetrammen.
Forslag og meddelelser i Kommissionens MFF-forslag
Kommissionens forslag i forbindelse med MFF-pakken indeholder både forslag til
udgifter og indtægter samt en meddelelse.
KOM (2025) 570: Kommissionens meddelelse om den næste flerårige budgetramme 2028-2034
SWD (2025) 570: Tilhørende arbejdsdokument til Kommissionens meddelelse
KOM (2025) 571: Kommissionens forslag til forordning om MFF’en for perioden 2028-2034
KOM (2025)
571: Bilag til forslag til forordning om MFF’en i perioden 2028-2034
KOM (2025) 572: Kommissionens forslag til en interinstitutionel aftale mellem Kommissionen, Rådet og
Europa-Parlamentet
om MFF’en
KOM (2025) 574: Kommissionens
forslag til Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter
KOM (2025) 574: Bilag til forslaget til Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter
Se også:
Pressemeddelelse fra Kommissionen om forslag til MFF’en for 2028-2034
Kommissionens spørgsmål og svar om MFF’en for 2028-2034
Kommissionens internetside om MFF’en
Faktablad om MFF’en for 2028-2034
FOLKETINGET OFFENTLIGT
 EU-note - 2024-25 - E 23: EU-nyt: Kommissionens forslag til flerårig EU-budgetramme (MFF) for 2028-2034
3052525_0009.png
Det videre forløb
Forslaget til forordning om den flerårige finansielle ramme (MFF) skal
vedtages efter
artikel 312 TEUF
med enstemmighed i Rådet efter
godkendelse af Europa-Parlamentet.
Rådets afgørelse om egne indtægter skal vedtages efter
artikel 311 TEUF
(egne indtægter) med enstemmighed i Rådet og høring af Europa-
Parlamentet samt efterfølgende ratificering i nationale parlamenter.
Det ventes dog som nævnt at tage et par år, før den endelige aftale om den
kommende flerårige budgetramme og tilhørende indtægter er på plads.
En første drøftelse af MFF-forslaget ventes dog allerede på
rådsmødet
for
almindelige anliggender den 18. juli 2025.
Produceret og skrevet af:
Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget
FOLKETINGET OFFENTLIGT