Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1. april 2025
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 73 (alm. del) af 7.
marts 2025
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke forventninger der er til, hvordan med-
lemslandenes optagelse af nye lån (op til 150 mia. EUR) vil påvirke EU’s kredit-
værdighed og lånenes samlede sikkerhed, når medlemslandene i forvejen gen-
nemsnitligt har et højt gældsniveau, og EU har et højt niveau af udestående
gæld, jf. Revisionsrettens årsberetning for 2023? Vil ministeren i relation til
dette kommentere artiklen “The rising cost of European Union borrowing and
what to do about it”, www.bruegel.org, den 31. maj 2023.
(Artiklen kan findes her: https://www.bruegel.org/policy-brief/rising-cost-eu-
ropean-union-borrowing-and-what-do-about-it.)
Svar
Kommissionens forslag til låneinstrument til forsvarsinvesteringer (’Security
Action For Europe – SAFE) af 19. marts 2025 indebærer overordnet et nyt fi-
nansielt instrument, der kan yde lån på op til 150 mia. euro til EU-landene, som
kan anmode om sådanne lån til finansiering af fællesindkøb og anskaffelse af
forsvarsmateriel og forsvarsunderstøttende produkter.
Forslaget bemyndiger Kommissionen til at optage lån på de finansielle marke-
der mhp., at provenuet herfra genudlånes til de EU-lande, der måtte anmode
om lån. Det er de enkelte modtagerlande af lån, som er ansvarlige for tilbagebe-
talingen af lånene samt rente- og administrationsomkostninger. De lån, som
Kommissionen optager på markederne, garanteres via EU-budgettets
’headroom’ (dvs. margen mellem EU’s udgiftsloft og indtægtsloft). Sikkerhed for
lånene via EU-budgettet vurderes at understøtte EU’s høje kreditværdighed. De
seneste tal fra Eurostat viser, at EU’s institutioner og organer samlet set i 2023
havde gæld svarende til 4,3 pct. af EU’s samlede BNP. Anvendes den fulde ud-
lånsramme for SAFE på i alt 150 mia. euro i Kommissionens forslag, vil der blive
optaget gæld svarende til ca. 0,8 pct. af EU’s skønnede BNP for 2025.
Et nyt EU-låneinstrument indebærer, givet EU’s høje kreditværdighed, at lande
med relativt høje låneomkostninger får adgang til lån til renter, som er lavere
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail oem@oem.dk
end disse landes egne statsgældsrenter, mhp. finansiering af forsvarsinvesterin-
ger. Det er uklart, i hvilket omfang et nyt låneinstrument vil blive anvendt af
EU-landene, og hvilken konkret betydning udmøntningen af et sådant lånein-
strument vil have for de enkelte EU-landes kreditværdighed. Gæld, som EU-
lande optager i kraft af lån fra låneinstrumentet vil øge disse landes eksisterende
gældsniveauer. EU-landenes bruttogæld skønnes i gennemsnit at ville udgøre
83 pct. af BNP i 2025. Det bemærkes dog, at der er store forskelle på gældsni-
veauerne på tværs af EU-landene, og at betydningen for kreditværdigheden i de
enkelte lande kan variere på baggrund af landenes respektive udgangspunkter,
og i hvilket omfang de vælger at optage lån gennem instrumentet.
Jeg har herudover ingen kommentarer til den konkrete Bruegel-artikel.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Side 2 af 2