Til beslutningsforslag nr.
B 109
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget [den 4. juni 2025]
3. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre mulighederne for at opsætte
solceller på offentlige bygninger
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
[Et
flertal
i udvalget (S, V, LA, M og DF) indstiller be-
slutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (DD, SF, KF, EL, RV og ALT)
indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse
uændret. ]
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og
Moderaterne
Et flertal i udvalget (Socialdemokratiet, Venstre, Liberal
Alliance og Moderaterne) bakker op om intentionen bag
beslutningsforslag 109 om at forbedre mulighederne for op-
sætning af solceller på offentlige bygninger. Det er essen-
tielt, at arbejdet med at sikre gode rammer for solceller
på tage fortsætter. Der er dog ikke anvist den nødvendige
finansiering i beslutningsforslaget, hvorfor forslaget ikke
kan støttes. Derudover bemærkes det, at regeringen allerede
arbejder på at implementere nye EU-krav til solceller på
offentlige bygninger. Der er opbakning til, at ministeren
indkalder Folketingets partier til drøftelse af tiltag, der kan
fremme udbygningen af sol på offentlige tage.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget anerkender og
deler ambitionen om at fremme anvendelsen af solceller på
offentlige tage.
DF kan imidlertid ikke støtte beslutningsforslaget i sin
helhed, i det forslagets anden del indebærer, hvordan Dan-
mark hurtigst muligt kan leve op til nye EU-krav om at
udnytte solenergi på offentlige bygninger.
DF kan ikke støtte en yderligere EU-regulering, da partiet
mener, det bør være en national beslutning, hvordan energi-
politikken i Danmark skal tilrettelægges.
Det skal dog bemærkes, at DF ønsker at indgå i forhand-
linger med henblik på at finde en formulering af beslut-
ningsforslaget, der udelader en sådan EU-regulering.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. februar 2025 og
var til 1. behandling den 3. april 2025. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [3] møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [7] bilag på beslut-
ningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer