Til beslutningsforslag nr.
B 109
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 4. juni 2025
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre mulighederne for at opsætte
solceller på offentlige bygninger
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, LA, M og DF) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (DD, SF, KF, EL, RV og ALT)
indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og
Moderaterne
Partiernes medlemmer af udvalget bakker op om inten-
tionen bag beslutningsforslag nr. B 109 om at forbedre
mulighederne for opsætning af solceller på offentlige byg-
ninger. Det er essentielt, at arbejdet med at sikre gode ram-
mer for solceller på tage fortsætter. Der er dog ikke anvist
den nødvendige finansiering i beslutningsforslaget, hvorfor
forslaget ikke kan støttes. Derudover bemærkes det, at rege-
ringen allerede arbejder på at implementere nye EU-krav
til solceller på offentlige bygninger. Der er opbakning til,
at ministeren indkalder Folketingets partier til drøftelse af
tiltag, der kan fremme udbygningen af sol på offentlige tage.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget anerkender og
deler ambitionen om at fremme anvendelsen af solceller på
offentlige tage.
DF kan imidlertid ikke støtte beslutningsforslaget i sin
helhed, idet forslagets anden del omhandler, hvordan Dan-
mark hurtigst muligt kan leve op til nye EU-krav om at
udnytte solenergi på offentlige bygninger.
DF kan ikke støtte en yderligere EU-regulering, da partiet
mener, det bør være en national beslutning, hvordan energi-
politikken i Danmark skal tilrettelægges.
Det skal dog bemærkes, at DF ønsker at indgå i forhand-
linger med henblik på at finde en formulering af beslut-
ningsforslaget, der udelader en sådan EU-regulering.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at der er
brug for flere politiske beslutninger for at give bedre mu-
ligheder for opsætning af solceller i byerne, herunder på
offentlige bygninger. De fleste kommuner har klimaplaner
og vil gerne benytte kommunale tage til solceller.
Det fremgår af svar på B 109 – spørgsmål 5, at afgiftsind-
tægterne fra fossil gas er faldet fra 2.125 mio. kr. i 2019
til 1.450 mio. kr. i 2024 som følge af beslutninger om at ud-
fase gas til boligopvarmning. Samtidig er Finansministeriet
modstander af at ændre på vilkårene for solceller for ikke at
miste afgifter til statskassen. Dette modvirker omstillingen
til mere vedvarende energi fra solceller, og den høje elafgift
og kravet om et kommunalt energiselskab modvirker udbre-
delsen af solceller.
Men måske er der en lillebitte åbning, som kan ses i mi-
nisterens svar på B 109 – spørgsmål 8, hvor der henvises til
bedre muligheder for leasede solceller »på erhvervsbygnin-
ger mv., herunder kommunalt ejede bygninger der anvendes
til eksempelvis kontor, undervisning eller idrætsformål«, jf.
L 168 A om forslag til lov om mulighed for forbehold af
særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.
Kravet om, at kommuner skal oprette et energiselskab
til investeringer i solceller, medfører dårligere lånemulighe-
der, hvor der kun kan opnås kommunegaranti til 80 pct. af
investeringen, jf. svar på B 109 – spørgsmål 16. Ministeren
skriver i svar på B 109 – spørgsmål 17 og 18, at »regerin-
AX031614