Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12-05-2025
J nr.
2025 - 998
Akt-id
626071
Svar på B 109 - spørgsmål 14
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 23. april 2025 stillet mig
følgende spørgsmål 14 til B 109, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål 14
Hvordan kan det være, at ministeren indtil nu ikke har set det som en økono-
misk gevinst at udvide fleksibiliteten i elnettet, ved i endnu højere grad at skabe
incitamenter til at udnytte de kommunale bygningers arealpotentiale på tage og
facader til installation af solkraft? På den måde ville man både udnytte det
eksisterende elnet bedre og mindske behovet for netudbygning, nu hvor
udbygningen af elnettet er betydeligt forsinket.
Svar
Øget samplacering mellem elforbrug og -produktion kan medvirke til at reducere
behovet for netudbygning og potentielt indpasse mere VE i det eksisterende elnet.
Dette gør sig både gældende i forhold til store elkunder og -producenter samt for
mindre lokale sammenslutninger af netbrugere bestående af fx borgere eller virk-
somheder.
Samplacering er derfor en politisk prioritet, hvilket kommer til udtryk i de politiske
aftaler på energiområdet, herunder
Klimaaftale for energi og industri mv.
fra 2020
og
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer
fra 2022 (Po-
wer-to-X strategi). Det fremgår bl.a. af PtX-aftalen fra 2022, at: ”Partierne
er enige
om, at muliggørelse af direkte linjer og geografisk differentierede forbrugstariffer
for store elforbrugere samt forbedrede rammer for lokal kollektiv tarifering er tiltag,
der kan fremme samplacering af elproduktion og elforbrug og styrke den grønne
omstilling. Tiltagene har til hensigt at sikre en bedre udnyttelse af elnettet og re-
ducere behovet for investeringer i elnettet til fordel for forbrugere og virksomhe-
der.”
Med ændringen af elforsyningsloven fra april 2023 blev rammerne for tarifering af
fx energifællesskaber forbedret ved at fremme muligheden for tarifløsninger som
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2