Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12-05-2025
J nr.
2025 - 998
Akt-id
626071
Svar på B 109 – spørgsmål 15
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 23. april 2025 stillet mig
følgende spørgsmål 15 til B 109, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål 15
Hvordan mener ministeren, at netselskaberne kan bidrage til udbredelsen af
kommunale solceller ved at justere tarifferne, så de afspejler sparede nettab og
en mere effektiv udnyttelse af elnettet?
Svar
De enkelte brugergrupper af nettene skal betale de omkostninger, de giver an-
ledning efter bl.a. omkostningsægte principper, som er anført i EU- og national
lovgivning. I Danmark er det netvirksomhederne og Energinet, som er ansvar-
lige for at udarbejde metoder for tarifferne. Forsyningstilsynet skal derefter god-
kende metoderne, for at de skal kunne træde i kraft. Denne arbejdsfordeling føl-
ger af elmarkedsdirektivet.
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet blev vedta-
get d. 20. april 2023 og trådte i kraft pr. 1. maj 2023. Lovforslaget giver mulighed
for, at Energinet og netvirksomhederne kan differentiere tarifferne og tilbyde lo-
kal kollektiv tarifering. Formålet er bl.a. at gøre det muligt for de kollektive elfor-
syningsvirksomheder at give større elkunder, tilsluttet elnettet på 10 kV-spæn-
dingsniveau og opefter, et økonomisk incitament til at placere deres elforbrug
steder i det kollektive elnet, hvor der er ledig kapacitet. Muligheden for geogra-
fisk differentiering af sammenslutninger af netbrugere, herunder energifælles-
skaber, gør det ligeledes muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder at
lave tarifløsninger, som fx lokal kollektiv tarifering, hvor samtidighed i forbrug og
produktion belønnes med reduceret tarifbetaling, hvis det mindsker belastningen
af det kollektive elnet. Dette vil blandt andet komme borgerenergifællesskaber til
gavn.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2