Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12-05-2025
J nr.
2025 - 998
Akt-id
626071
Svar på B 109 – spørgsmål 16
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 23. april 2025 stillet mig
følgende spørgsmål 16 til B 109, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål 16
Hvordan kan der ske ændringer, så investeringer i solceller i kommunale
energiselskaber kan opnå 100 pct. kommunegaranti på lånefinansiering og ikke
blot de gældende 80 pct., og er det en ændring, som ministeren vil sikre, bliver
gennemført?
Svar
Energistyrelsen oplyser, at reglerne på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets område ikke stiller krav til, hvordan og på hvilke vilkår kommuner kan inve-
stere eller stille garanti for at deltage i elproduktion.
Kommuner har efter elforsyningsloven hjemmel til at deltage i elproduktion, og
som følge heraf mulighed for at investere i og stille garanti svarende til kommu-
nens ejerandele. Kommuner er desuden generelt forpligtet til at handle økono-
misk forsvarligt, ligesom de statsstøtteretlige regler altid vil skulle iagttages.
Når kommuner stiller garantier til enheder, der udøver økonomiske og konkur-
renceudsatte aktiviteter, skal det således ske inden for rammerne af statsstøtte-
reglerne. Hvis en kommune stiller en garanti på favorable vilkår til en enhed, der
opererer på et marked, vil det som udgangspunkt betyde, at der ydes stats-
støtte, som skal kunne indrettes i overensstemmelse med Europa-Kommissio-
nens statsstøtteregler forud for tildeling. Derimod vil en kommunal garanti ikke
indebære statsstøtte, hvis kommunen stiller garantien til rådighed på markeds-
vilkår.
Europa-Kommissionen har i den såkaldte garantimeddelelse (2008/C 155/02)
fastlagt rammerne for, hvornår en offentlig garanti generelt set kan anses for at
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2