Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
B 109
Offentligt
3019630_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12-05-2025
J nr.
2025 - 998
Akt-id
618865
Svar på B 109 – spørgsmål 6
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 22. april 2025 stillet mig
følgende spørgsmål 6 til B 109, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 6
Hvad vil de økonomiske konsekvenser være ved at nedsætte elafgiften for kom-
muner, regioner og stat, så de ligestilles med erhvervslivet?
Svar
Der er indhentet bidrag fra Skatteministeriet, som har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Den almindelige elafgift udgør 72 øre pr. kWh i 2025. Der er aftalt lempelser af
afgiften frem mod 2030, hvor den vil udgøre 62,3 øre pr. kWh (2025-priser).
Husholdninger og offentlige institutioner mv. betaler den fulde afgiftssats, mens
momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort afgiften ned til EU’s minimums-
sats på 0,4 øre pr. kWh. Ligeledes kan husstande med elvarme få godtgjort af-
giften ned til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh for den del af elforbruget,
der ligger udover 4.000 kWh.
Elafgiften er omfattet af reglerne i energibeskatningsdirektivet, som opstiller
rammerne for medlemsstaternes beskatning af energiprodukter og elektricitet.
Direktivet giver mulighed for at anvende differentierede satser for erhverv og
ikke-erhverv. Den danske sondring mellem momsregistrerede og ikke-momsre-
gistrerede erhverv bliver i relation til direktivet betragtet som en sondring mellem
erhverv og ikke-erhverv.
Det følger af momsloven, at statslige, regionale og kommunale institutioner er
momspligtige for levering af forsyningsvirksomhed og for levering af varer og
ydelser, når leveringen sker i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Når en
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
B 109 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvad vil de økonomiske konsekvenserne være ved at nedsætte elafgiften for kommuner, regioner og stat, så de ligestilles med erhvervslivet
3019630_0002.png
kommune har momspligtige aktiviteter, har den fradrag for moms på sine ind-
køb. Reglerne for godtgørelse i elafgiftsloven følger fradragsretten i momsloven.
En udvidelse af afgiftssatsen på 0,4 øre pr. kWh. for ikke-momspligtige aktivite-
ter leveret af kommuner, regioner og stat, men ikke til øvrige sektorers ikke-
momsregistrerede aktiviteter, vil bryde med et grundlæggende princip bag den
danske tolkning af energibeskatningsdirektivet. Det ville skulle vurderes, om en
sådan differentiering vil blive anset for at udgøre statsstøtte.
Der skønnes derfor over en nedsættelse af elafgiften for kommuner, regioner og
stat til 0,8 øre pr. kWh.
Derudover bemærkes, at det vil skulle afdækkes, hvorvidt kommunale, regionale
og statslige enheder vil kunne afgrænses fra husholdninger mv. De administra-
tive omkostninger forbundet hermed vil ligeledes skulle afdækkes.
Der antages beregningsteknisk en afgrænsning, der svarer til opgørelsen af el-
forbruget for offentlig service i Energistatistik 2023.Det lægges videre til grund,
at elforbruget i kommuner, regioner og stat er fordelt proportionalt med fordelin-
gen af bygningsareal mellem kommuner, regioner og stat, og elforbruget frem-
skrives til 2025 med en vækstrate 0,25 pct. om året.
En nedsættelse af elafgiften til EU’s minimumssats på 0,8 øre skønnes med be-
tydelig usikkerhed at medføre et statsligt mindreprovenu fra elafgiften på ca. 1,6
mia. kr. i 2025, hvoraf ca. 1,4 mia. kr. kan henføres til elforbruget i regi af kom-
muner og regioner. Det skønnede mindreprovenu er ved en beregningsforud-
sætning om nominelt uændret udgiftsside i kommuner, regioner og stat, sva-
rende til at besparelsen på elregningen omsættes til større udgifter på andre ud-
giftsposter. Såfremt andre udgiftsposter i stedet fastholdes uændret, svarende til
at der fastholdes et realt uændret offentligt forbrug, skønnes nedsættelse af el-
afgiften at være provenuneutral.
Tabel 1. Skønnet statsligt mindreprovenu
Kommu-
ner
Elforbrug, tWh
1,7
Regio-
ner
0,3
Stat
0,3
I Alt
2,2
Statsligt mindreprovenu, mia. kr.
1,2
0,2
0,2
1,6
Anm.: Det skønnede mindreprovenu er ved en beregningsforudsætning om nominelt uændrede ud-
gifter i kommuner, regioner og stat, svarende til at besparelsen på elregningen omsættes til større
udgifter på andre udgiftsposter.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2