Kære
Forslagsstillere til lovforslaget B47:
Solbjørg Jakobsen (LA), Susie Jessen (DD), Kim Edberg Andersen (DD), Dina Raabjerg (KF) og
Mette Thiesen (DF),
Ligestillingsudvalget
Ligestillingsministeren:
Magnus Heunicke (S)
I relation til lovforslaget B47, som omhandler en begrænsning af retten til juridisk kønsskifte, vil vi,
gruppen Kvinderettigheder, hermed kommentere visse misforståelser og fejl observeret under 1.
behandlingen af lovforslaget og tilføje lidt perspektiver.
Vi tager hermed ikke stilling til lovforslaget som helhed, men der er forhold omkring den
nuværende lovgivning om juridisk kønsskifte, der burde vække bekymring. Der ses allerede nu
juridiske, statistiske og andre konflikter, og de vil øges, hvis det ikke erkendes og rettes op.
Om os skal lige fortælles, at vi er en relativt ny, tværpolitisk gruppe, etableret udelukkende, fordi
dele af love og vejledninger vedrørende transkønnede kommer med en pris for kvinder, for sårbare
børn og for ytringsfriheden.
Under 1. behandling af lovforslaget B47 understregede alle partier, at kvinders sikre rum ikke må
undermineres af, hvad der kan følge af et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde. Magnus Heunicke
(S) ytrede desuden følgende: ”Det er regeringens opfattelse, at muligheden for kønsskifte i praksis
ikke går ud over andres rettigheder.”
Det har sikkert været formodningen, men udviklingen har ført til en anden virkelighed, hvor
kønsskiftet faktisk går ud over andres rettigheder. Den korte version af denne udvikling er:
1. Kvinders rettigheder til kun-for-kvinder-rum undermineres af følgerne af det juridiske
kønsskifte. Transkvinder, altså mænd, der har fået ”kvinde”-cpr.nr, kan inkluderes i
sammenhænge, der sætter hensynet til dem højere end hensynet til kvinder, såsom i relation
til kvindefængslet i Jyderup,
Kvindeherberger og væresteder for hjemløse kvinder
(
kvindekrisecentre), omklædningsrum, kvindesport med videre.
2. Data forurenes af det juridiske kønsskifte, og dermed også statistikker. Det indebærer, at
viden om personer, og overblikket over status og tendenser svækkes, hvilket især udgør et
problem i relation til det offentlige sundhedssystem samt det retslige system lige fra politiet,
over retssager til afsoning. Borgere er ikke tjent med, love og andre beslutninger træffes ud
fra forurenede data om køn.
3. Det juridiske kønsskifte har udløst krav til både børn og voksne om virkelighedsbenægtende
sprog, og det er tilsyneladende blevet et obligatorisk for offentligt ansatte ikke at
”fejlkønne”, som er begrebet for at nævne den biologiske sandhed. Der ses desuden pression
i retning af at indskrænke ytringsfriheden af hensyn til transkønnede. Sprogkravene gør, at
både retssystem og medier fører befolkningen bag lyset, og fører desuden til, at klarheden i
kommunikation svækkes endnu mere, og ikke mindst over for grupper, der i forvejen kan
have det svært med det danske.