B 89 - 2024-25 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 28. maj 2025

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 89 Bilag 9
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 89

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 28. maj 2025

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod fortynding af farlige stoffer i

vandmiljøet (forbud mod blandingszoner)

[af Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL)]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, DD, LA, M og DF) indstiller

beslutningsforslaget til

forkastelse

ved 2. (sidste) behand-

ling.

mindretal

i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller beslut-

ningsforslaget til

vedtagelse uændret.

andet mindretal

(KF) vil redegøre for sin stilling til

beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

tredje mindretal

(RV) vil stemme hverken for eller

imod beslutningsforslaget.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-

flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-

velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet

Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets

medlemmer af udvalget noterer sig, at beslutningsforslaget

er fremsat ud fra ønsket om at muliggøre, at Danmark kan

leve op til sine forpligtelser under EU’s vandrammedirektiv,

der forpligter Danmark til at opnå god tilstand i alle overfla-

devandområder i 2027.

Partierne foreslår, at Folketinget pålægger regeringen

at ændre administrationen af miljøgodkendelser og udled-

ningstilladelser, så blandingszoner, hvor miljøfarlige stof-

fer kan udledes over grænseværdierne, afvikles senest i

2033. Derudover foreslår partierne at igangsætte en accele-

reret revision af eksisterende miljøgodkendelser og udled-

ningstilladelser, som skal påbegyndes snarest muligt og væ-

re afsluttet inden udgangen af 2027.

SF, EL og ALT konstaterer, at det under udvalgsbehand-

lingen er kommet frem, at den kemiske tilstand i vores hav-

miljø er endnu dårligere, end vi hidtil har haft viden om. Det

er nu kun tre ud af 123 områder, der vurderes at være i god

tilstand. Partierne noterer sig, at miljøministeren oplyser, at

årsagen til tilbagegangen fra otte til kun tre vandområder

i kemisk god tilstand »skyldes umiddelbart ny viden og

fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav, der anvendes til at

klassificere og vurdere tilstanden i vandmiljøet«, jf. B 89 –

svar på spm. 1.

Det undrer SF, EL og ALT, at den nye viden om, at

tilstanden i vores vandmiljø er endnu dårligere, end vi

hidtil har haft viden om, ikke fører til øget handling hos

miljøministeren og regeringen. SF, EL og ALT er skuffede

over regeringens ambitionsniveau. Vi står med et alvorligt

forurenet hav, og i stedet for at skrue op for de nødvendige

indsatser for at bringe havet tilbage i god kemisk tilstand

bliver regeringen ved med at tillade fortsat forurening. Parti-

erne noterer sig, at miljøministeren svarer, at målet om god

tilstand i alle vandområder i 2027 ikke vil blive indfriet, jf.

B 89 – svar på spm. 9.

Den teknologiske udvikling inden for spildevandsrens-

ning er i fuld sving og har taget fart særlig de seneste 10

år. Ifølge rapporten »Fremtidens spildevandsbehandling« fra

Teknologisk Institut er det særlig Østasien, der fører an med

Kina og Sydkorea i front. Rapporten konkluderer, at langt

de fleste af de deltagende danske renseanlæg endnu ikke

har påbegyndt nogen indsats hen imod et fjerde rensetrin

for spildevand, og at den største hæmsko er de uklare lov-

mæssige krav til spildevandsrensning, jf. »Fremtidens spil-

devandsbehandling«, Teknologisk Institut, 2023.

I november 2024 blev EU’s byspildevandsdirektiv vedta-

get med et krav om, at de største spildevandsanlæg skal

implementere et fjerde rensetrin senest i 2045. SF, EL og

ALT appellerer til regeringen om at tilsidesætte principperne

AX031609

B 89 - 2024-25 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 28. maj 2025

om minimumsimplementering og stille krav til industrien og

renseanlæggene om, at de tidligere end de deadlines, der

følger af byspildevandsdirektivet, skal nedbringe koncentra-

tionerne af miljøfarlige stoffer i deres udledninger til at være

på niveau med eller lavere end de koncentrationer, der i

forvejen findes i vandmiljøet.

SF, EL og ALT har spurgt ministeren, hvilke lovfæste-

de kriterier der lægges til grund for afgørelsen af, om

virksomheden eller renseanlægget har råd til at rense eller

substituere stoffet, så udlægning af blandingszoner er unød-

vendig. Ministeren oplyser som svar herpå, at »vilkår i en

miljøgodkendelse skal være nødvendige og tilstrækkelige

samt proportionale, dvs. der skal være balance mellem mil-

jøgevinster og økonomiske omkostninger«, jf. B 89 – svar

på spm. 26.

Spørgsmålet er, hvordan man afgør, om et vilkår er pro-

portionelt, herunder særlig hvordan man prissætter miljøge-

vinsterne. SF, EL og ALT mener, at i en situation, hvor

kun 2 pct. af alle vandområder er i god kemisk tilstand, bør

miljøgevinsten ved at forebygge yderligere forurening veje

meget tungt i prissætningen. Partierne finder det oplagt, at

industriens økonomiske omkostninger til at forebygge for-

ureningen ved kilden afvejes i forhold til prisen ved senere

at skulle oprense forureningen. Her er det oplagt at se på

erfaringer fra både Danmark og udlandet.

Tre af Danmarks værste generationsforureninger er forår-

saget af virksomheden Cheminova på Harboøre Tange. I

2024 blev der afsat 728 mio. kr. til oprensningen af Chemi-

novas gamle giftdepot på Høfde 42. Derudover anslås det, at

prisen på oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund

vil koste omkring 4 mia. kr. (»Regionsråd vedtager plan for

Cheminova-forurening«, Region Midtjylland, den 30. okto-

ber 2024), og på den nuværende FMC-fabriksgrund (tidlige-

re Cheminova) anslås prisen til omkring 1,4 mia. kr., jf.

»Cheminova (miljøsagerne)«, Lex.dk. Det vil sige et anslået

samlet beløb på over 6 mia. kr.

I USA har man gjort sig erfaringer med oprensning af

kemisk forurening af floden Hudson River, som var stærkt

forurenet med bl.a. det kræftfremkaldende stof PCB. Det tog

6 år og kostede 1,78 mia. dollar, svarende til omkring 12

mia. kr., at oprense over 3 mio. m

sediment for at gøre det

sikkert at spise fisk fra floden igen, jf. »EPA says more data

needed to assess impact of $1.7B Hudson River cleanup«,

apnews.com, den 11. juli 2024.

SF, EL og ALT noterer sig, at de nævnte eksempler illu-

strerer, at der kan være tale om beløb i milliardstørrelsen

til oprensning, når man ikke rettidigt sætter ind for at fo-

rebygge en forurening ved kilden. Partierne finder på den

baggrund, at den »balance mellem miljøgevinster og økono-

miske omkostninger«, som miljøministeren peger på i sit

svar, med den nuværende tilgang i administrationen falder

skævt ud til fordel for erhvervslivet på bekostning af miljø-

et, fordi der ikke tages højde for de potentielle omkostninger

til oprensning.

SF, EL og ALT noterer sig, at der fra Harboøre Tange,

hvor FMC (det tidligere Cheminova) ligger, inklusive Har-

boøre og Thyborøn, i 2023 er indberettet udledninger af

6 mio. m

spildevand fra renseanlæg, industri og afværge-

pumpninger, jf. B 89 – svar på spørgsmål 11. Der er altså

tale om massive udledninger svarende til indholdet af 2.400

olympiske svømmebassiner med flere miljøfarlige stoffer

over grænseværdierne, som hvert år ledes direkte ud i Ves-

terhavet.

SF, EL og ALT noterer sig, at DR i løbet af foråret og

forsommeren 2024 i en række artikler fremlagde udsagn fra

flere uvildige miljøjuridiske eksperter, der på baggrund af

en omfattende aktindsigt i Miljøministeriet og Miljøstyrel-

sen konkluderede, at pesticidfabrikken FMC’s (det tidligere

Cheminova) behov for fortsat at kunne udlede miljøfarlige

stoffer til havmiljøet var blevet brugt som udgangspunkt for

at lave nationale retningslinjer til myndighederne, jf. »Mil-

jøministeriet anklages for magtfordrejning: Har hjulpet Che-

minova med fortsat at kunne forurene Vesterhavet«, dr.dk,

den 5. maj 2024.

Partierne noterer sig, at Flemming Elbæk, partner i ad-

vokatfirmaet HaugaardBraad og tidligere ansat i Miljømini-

steriet, i artiklen vurderede, at »der er regnet baglæns. Mil-

jøministeriet skriver jo direkte i de interne dokumenter, at

det her er baseret på et ønske om at kunne udstede udled-

ningstilladelser, og ikke på juridiske eller teknisk faglige

vurderinger«, jf. »Miljøministeriet anklages for magtfordrej-

ning: Har hjulpet Cheminova med fortsat at kunne forurene

Vesterhavet«, dr.dk, den 5. maj 2024.

SF, EL og ALT noterer sig, at DR’s aktindsigt viser, at

embedsfolk i Miljøministeriet tilbage i 2019 og 2020 pegede

på, at en række virksomheder ikke kunne få tilladelse til

at fortsætte med at udlede miljøfarlige stoffer, fordi græn-

seværdien i havet allerede var overskredet, og at der med

yderligere udledninger ville være »tale om en forringelse af

tilstanden i strid med Vandrammedirektivet, og der vil blive

meddelt afslag på ansøgningen«, jf. citat fra embedsmænd

i Miljøministeriet i august 2019 gengivet af DR i »Chemino-

va pumper miljøfarlige stoffer ud i et hav, der allerede er

forurenet: Miljøministeriet har i årevis undladt at gribe ind«,

dr.dk, den 28. april 2024.

SF, EL og ALT noterer sig endvidere, at DR’s aktindsigt

viser, hvordan Miljøministeriets juridiske tolkning af vand-

rammedirektivets forringelsesbegreb derefter ændrede sig

frem mod den vejledning (FAQ), der blev offentliggjort af

Miljøstyrelsen i 2021, og som medførte, at blandingszoner i

åbne kystvande kunne udvides fra de hidtil anvendte 100 m

til 350 m, og at koncentrationen af miljøfarlige stoffer ved

blandingszonens rand kunne overstige de generelle krav for

stoffet med 5 pct. Partierne noterer sig endvidere, at dele

af Miljøstyrelsens vejledning blev underkendt af Miljø- og

Fødevareklagenævnet den 23. februar 2023. jf. Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 om op-

hævelse og hjemvisning af § 25-tilladelse til etablering af ny

forbindelsesvej, og at Miljøstyrelsen herefter suspenderede

dele af vejledningen og i 2024 udgav vejledningen i en ny

version, jf. Miljøstyrelsen, FAQ 43 og FAQ 48 i opdateret

vejledning – spørgsmål og svar om udledning af visse for-

urenende stoffer til vandmiljøet, januar 2024). Endelig note-

rer partierne sig, at den nye version af vejledningen også

har modtaget kritik fra uvildige eksperter, der vurderer, at

Miljøministeriet har valgt »at fortsætte ned ad samme spor«,

B 89 - 2024-25 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 28. maj 2025

jf. »Miljøminister kaldte retningslinjer for en �½opstramning�½:

Men dokumenter afslører ifølge eksperter, at virksomheder

nu kan få lov til at forurene mere«, dr.dk, den 2. maj 2024.

SF, EL og ALT noterer sig, at en samlet opposition på

baggrund af DR’s dækning krævede en uvildig undersøgelse

af hele forløbet omkring Miljøstyrelsens vejledning. Parti-

erne noterer sig, at miljøministeren ikke ønskede at imøde-

komme oppositionens krav, men på et samråd i Miljø- og

Fødevareudvalget den 28. maj 2024 i stedet fremsatte løfte

om, at han ville igangsætte »en undersøgelse af, hvad vi kan

lære af den aktuelle sag« og få »en uvildig undersøgelse

af Miljøstyrelsens manglende revurdering af Cheminovas

miljøgodkendelser«, jf. punkt 4 og 5 i samrådstalen fra den

28. maj 2024, MOF alm. del – samråd AI (folketingsåret

2023-24).

SF, EL og ALT noterer sig, at Miljøministeriets egen un-

dersøgelse blev offentliggjort i marts 2025, og at den tilba-

geviser store dele af eksperternes kritik, som fremsat til DR,

jf. MOF alm. del – bilag 362. Det er imidlertid partiernes

vurdering, at den uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens

manglende revurdering af Cheminovas miljøgodkendelser

har ændret karakter, siden ministeren fremsatte løftet om

den på samrådet den 28. maj 2024. Det var partiernes kla-

re opfattelse, at »uvildig undersøgelse« betød en uvildig

advokatundersøgelse eller en uvildig kommissionsundersø-

gelse. Det understreger ministeren imidlertid nu, at der ikke

bliver tale om, men Miljøministeriet har i stedet igangsat

en ekstern analyse af Miljøstyrelsens sagsgange udført af et

rådgivningsfirma, jf. MOF alm. del – svar på spørgsmål 815.

Det er på den baggrund SF’s, EL’s og ALT’s klare vurde-

ring, at ministeren er løbet fra sit løfte til en samlet opposi-

tion om at få en uvildig undersøgelse af forløbet omkring

Miljøstyrelsens manglende revurdering af Cheminovas mil-

jøgodkendelser. Partierne er utilfredse med, at offentlighe-

den dermed ikke kommer til at få en uvildig vurdering af,

hvorvidt pesticidfabrikken FMC’s (det tidligere Cheminova)

behov for fortsat at kunne udlede miljøfarlige stoffer til

havmiljøet reelt blev brugt som udgangspunkt for at regne

baglæns i udarbejdelsen af de nationale retningslinjer til

myndighederne i 2021.

SF, EL og ALT noterer sig også, at revurderingen af

FMC’s (tidligere Cheminova) forældede miljøgodkendelse

fra 2006 til udledning af spildevand fortsat ikke er afsluttet

og det derfor endnu ikke er muligt at konkludere, om Mil-

jøstyrelsen vil give FMC (det tidligere Cheminova) tilladel-

se til fortsat at anvende blandingszoner, hvilke miljøfarlige

stoffer man i så fald vil give tilladelse til, og under hvilke

vilkår. Partierne finder det foruroligende, at Miljøstyrelsen

ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at afvise, at antal-

let af tilladelser til blandingszoner vil stige sammenlignet

med i dag som resultat af de igangværende revurderingssa-

ger, jf. B 89 – svar på spørgsmål nr. 25.

SF, EL og ALT har under udvalgsbehandlingen stillet

en række spørgsmål til begrundelsen for de udsagn, som

miljøministeren og ordføreren fra Socialdemokratiet frem-

satte under førstebehandlingen, bl.a. om, »at anvendelse af

blandingszoner kan bruges til udvikling og anvendelse af

ny miljø- og renseteknologi og substitution«, jf. B 89 –

spørgsmål nr. 27, og at »blandingszoner fungerer dermed

som en katalysator for en teknologisk innovation, der driver

os mod mere bæredygtige løsninger i hele Danmark«, jf. B

89 – spørgsmål nr. 11.

Partierne anerkender, at virksomheder i forbindelse med

nye og skærpede miljøkvalitetskrav har brug for en passende

tilpasningsperiode til at substituere stoffer eller tage nye

og mere effektive renseløsninger i brug. Partierne mener

dog, at behovet for at tillade blandingszoner kan forebyg-

ges ved hjælp af bl.a. anvendelse af nontargetanalyser, der

giver et forbedret overblik over mikroforurenende stoffer i

spildevandet, og ved at nye og skærpede miljøkvalitetskrav

varsles med en tidsfrist, der muliggør tilpasning for virk-

somhederne. Partierne ser derfor ikke nogen modsætning

mellem teknologisk innovation og det at sætte en deadline

for udfasning af blandingszoner til gavn for vores havmiljø.

At den kemiske forurening af Danmarks havmiljø har

nået et niveau, hvor kun 2 pct. af vandområderne er i god

tilstand, viser i partiernes øjne med al tydelighed, at der er

brug for en ændret tilgang i administrationen af udlednings-

tilladelser. Det skal være en tilgang, hvor regeringen og

miljøministeren begynder at vægte hensynet til miljøet og

naturen i havet og hensynet til vores børn og fremtidige

generationer, der efterlades med et alvorligt forurenet hav og

regningen for oprydningen, højere end hensynet til industri-

ens økonomiske omkostninger til at forebygge forureningen

ved kilden.

SF, EL og ALT stemmer derfor for vedtagelsen af forsla-

get og noterer sig samtidig med skuffelse, at regeringen og

miljøministeren, der selv har kaldt sig »havets minister«,

ikke vil bakke op om forslaget fra SF og EL til folketings-

beslutning om forbud mod fortynding af farlige stoffer i

vandmiljøet.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2024

og var til 1. behandling den 14. januar 2025. Beslutningsfor-

slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-

og Fødevareudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om beslutningsforslaget.

B 89 - 2024-25 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 28. maj 2025

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslut-

ningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 32 spørgsmål

til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Anne Paulin (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Bjarne Laustsen (S) Fie Hækkerup (S) Thomas Skriver Jensen (S)

Ida Auken (S) Thomas Monberg (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V)

nfmd.

Kim Valentin (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Torsten Gejl (ALT)

Hans Kristian Skibby (DD)

fmd.

Kristian Bøgsted (DD) Pernille Vermund (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF)

Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)

Søren Egge Rasmussen (EL) Leila Stockmarr (EL) Katrine Robsøe (RV) Helene Brydensholt (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)