Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
B 95 Bilag 2
Offentligt
3011492_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 95
Folketinget 2024-25
Beretning afgivet af Udvalget for Digitalisering og It den <30. april 2025>
1. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod TikTok, Snapchat og Instagram
for mindreårige: Beskyt danske børn og unge mod skadelige, vanedannende
digitale stimulanser (borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen
(LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene
Brydensholt (ALT), Aaja Chemnitz (IA) og Mike Villa Fonseca (UFG)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Alternativet
Et flertal i udvalget støtter beslutningsforslagets intention
om at beskytte børn og unge online og deler de bekymrin-
ger, der ligger til grund for beslutningsforslaget.
Et flertal i udvalget noterer, at det ikke er muligt at
indføre beslutningsforslagets primære forslag om at indføre
et forbud eller en aldersgrænse for mindreåriges brug af
sociale medier i dansk lovgivning, da Danmark ikke kan
regulere forhold, som er omfattet af forordningen om digita-
le tjenester/Digital Services Act (DSA), herunder fastsætte
mere vidtgående regler nationalt, end dem, der er fastsat
med forordningen. Flertallet kan af den grund ikke støtte
beslutningsforslaget.
Et flertal i udvalget bemærker, at beslutningsforslagets
alternative forslag 1 om at pålægge udbydere af digitale
platforme at implementere restriktioner, der beskytter unge
brugere, i væsentligt omfang allerede bliver adresseret i eu-
ropæisk lovgivning herunder særligt via DSA�½en.
Et flertal ønsker at pålægge regeringen fortsat at presse
på for effektiv aldersverifikation i EU i partnerskab med
andre medlemslande. Desuden ønsker et flertal at forpligte
regeringen på at afdække om EU-retten er til hinder for, om
der kan fastsættes en aldersgrænse på 15 år for at kunne
indgå kontrakt om behandling af persondata med sociale
medier, hvormed børn ikke vil kunne oprette profiler på
sociale medier uden deres forældres samtykke.
Et flertal i udvalget støtter desuden beslutningsforslagets
alternative forslag 2 om at styrke håndhævelsen. Det er af-
gørende, at Danmark sikrer effektiv håndhævelse af love og
regler, så børn og unge kan beskyttes online. Danmark er
forpligtet til at have et DSA-tilsyn, og flertallet ønsker at
pålægge regeringen at undersøge muligheden for at styrke
håndhævelsen af DSA�½en herigennem. Gennem DSA-tilsy-
net videregives vigtig dokumentation til EU-Kommissionen,
der kan styrke håndhævelsen af reglerne i DSA�½en over for
techgiganterne.
Et flertal i udvalget støtter beslutningsforslagets alternati-
ve forslag 3 om at interessevaretage børn og unges trivsel
online i EU. Reglerne for sociale medier udspringer i høj
grad af EU-regulering. Derfor ønsker et flertal at forpligte
regeringen på fortsat at arbejde for initiativer til at styrke
EU-regulering af sociale medier og andre digitale tjenester,
herunder blandt andet skadelige designpraksisser, fastholdel-
sesmekanismer og datahøst.
Endelig har et flertal i udvalget noteret, at regeringen
har igangsat en række initiativer, som skal understøtte arbej-
det med at beskytte børn og unge online. Eksempelvis har
regeringen udarbejde anbefalinger for skærmbrug i grund-
skolen. Desuden vil regeringen undersøge muligheden for
at sætte krav om obligatoriske børnevenlige standardindstil-
linger for producenter af elektroniske enheder, hvormed
DokumentId
Journalnummer
B 95 - 2024-25 - Bilag 2: Udkast til beretning over B 95
3011492_0002.png
2
risikoen for at børn og unge eksponeres for indhold, der
ikke er alderssvarende kan begrænses. Herudover er der
blandt andet fokus på tematikken i forbindelse med arbejdet
i Trivselskommissionen. Arbejdet med tematikken forventes
desuden at fortsætte i Alliancen for et trygt og godt digitalt
børne- og ungeliv efter Trivselskommissionens afrapporte-
ring.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit og Javnaðar-
flokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. december 2024
og var til 1. behandling den 20. februar 2025. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Digitaliseringsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <1> bilag på beslut-
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <1> skrift-
lige henvendelse om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 20 spørgsmål
til digitaliseringsministeren til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
P.u.v.
Lisbeth Bech-Nielsen
formand