Til beslutningsforslag nr.
B 95
Folketinget 2024-25
Beretning afgivet af Udvalget for Digitalisering og It den 30. april 2025
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod TikTok, Snapchat og Instagram
for mindreårige: Beskyt danske børn og unge mod skadelige, vanedannende
digitale stimulanser (borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen
(LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene
Brydensholt (ALT), Aaja Chemnitz (IA) og Mike Villa Fonseca (UFG)]
1. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget støtter beslutningsforslagets intention om at be-
skytte børn og unge online og deler de bekymringer, der
ligger til grund for beslutningsforslaget.
Udvalget noterer, at det ikke er muligt at indføre beslut-
ningsforslagets primære forslag om at indføre et forbud
eller en aldersgrænse for mindreåriges brug af sociale me-
dier i dansk lovgivning, da Danmark ikke kan regulere for-
hold, som er omfattet af forordningen om digitale tjenester
(DSA), herunder fastsætte mere vidtgående regler nationalt
end dem, der er fastsat med forordningen. Udvalget kan af
den grund ikke støtte beslutningsforslaget.
Udvalget bemærker, at beslutningsforslagets alternative
forslag 1 om at pålægge udbydere af digitale platforme
at implementere restriktioner, der beskytter unge brugere,
i væsentligt omfang allerede bliver adresseret i europæisk
lovgivning, herunder særlig via DSA�½en.
Udvalget ønsker at pålægge regeringen fortsat at presse
på for effektiv aldersverifikation i EU i partnerskab med
andre medlemslande. Desuden ønsker udvalget at forpligte
regeringen på at afdække, om EU-retten er til hinder for,
om der kan fastsættes en aldersgrænse på 15 år for at kunne
indgå kontrakt om behandling af persondata med sociale
medier, hvormed børn ikke vil kunne oprette profiler på
sociale medier uden deres forældres samtykke.
Udvalget støtter desuden beslutningsforslagets alternative
forslag 2 om at styrke håndhævelsen. Det er afgørende, at
Danmark sikrer effektiv håndhævelse af love og regler, så
børn og unge kan beskyttes online. Danmark er forpligtet
til at have et DSA-tilsyn, og udvalget ønsker at pålægge
regeringen at undersøge muligheden for at styrke håndhæ-
velsen af DSA�½en herigennem. Gennem DSA-tilsynet vide-
regives vigtig dokumentation til Europa-Kommissionen, der
kan styrke håndhævelsen af reglerne i DSA�½en over for
techgiganterne.
Udvalget støtter beslutningsforslagets alternative forslag
3 om at interessevaretage børn og unges trivsel online i
EU. Reglerne for sociale medier udspringer i høj grad af
EU-regulering. Derfor ønsker udvalget at forpligte regerin-
gen på fortsat at arbejde for initiativer til at styrke EU-regu-
lering af sociale medier og andre digitale tjenester, herunder
bl.a. skadelige designpraksisser, fastholdelsesmekanismer
og datahøst.
Endelig har udvalget noteret, at regeringen har igangsat
en række initiativer, som skal understøtte arbejdet med at
beskytte børn og unge online. Eksempelvis har regeringen
udarbejde anbefalinger for skærmbrug i grundskolen. Desu-
den vil regeringen undersøge muligheden for at stille krav
om obligatoriske børnevenlige standardindstillinger for pro-
ducenter af elektroniske enheder, hvormed risikoen for at
børn og unge eksponeres for indhold, der ikke er alders-
svarende, kan begrænses. Herudover er der bl.a. fokus på
tematikken i forbindelse med arbejdet i Trivselskommissio-
nen. Arbejdet med tematikken forventes desuden at fortsætte
i Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv
efter Trivselskommissionens afrapportering.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at alle muligheder for i dansk lovgivning at indføre et
AX031391