Erhvervsudvalget 2024-25
B 105
Offentligt
3012028_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. april 2025
Besvarelse af spørgsmål 4 ad B 105 alm. del stillet af udvalget den 17.
marts 2025 efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren tage initiativ til at ændre i hvidvasklovens § 5 om kontant-
forbud, således at bestemmelsen udvides til
udover erhvervsdrivende
også at gælde organisationer defineret som anerkendte trossamfund, jf.
trossamfundsloven, og religiøse institutioner og foreninger med aktiviteter,
der falder under branchekode 949100 fsva. donationer til disse organisati-
oner? I afkræftende fald bedes ministeren oplyse årsagen hertil.
Svar:
Kontantforbuddet i hvidvaskloven gælder for alle erhvervsmæssige aktivi-
teter. Det gælder også, når de erhvervsmæssige aktiviteter udføres af tros-
samfund eller andre organisationer og foreninger. Trossamfund, der er in-
volveret i kommercielle aktiviteter, er derfor underlagt de samme regler
som øvrige erhvervsdrivende.
Det indebærer, at trossamfund samt andre organisationer og foreninger, der
som led i deres drift modtager betalinger for varer eller ydelser, herunder
f.eks. egentlig betaling for gennemførelse af en ceremoni m.v., er omfattet
af kontantforbuddet. Det gælder, uanset hvordan betalingen betegnes. Det
vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der reelt er tale
om en betaling for en ydelse eller en donation.
Hvidvasklovens kontantforbud finder således anvendelse på kontante beta-
linger, hvor midlerne anvendes som betaling for varer eller ydelser ifm.
erhvervsmæssige aktiviteter. Dette adskiller sig grundlæggende fra donati-
oner, hvor midlerne gives uden krav om en modydelse.
Reglerne om kontantforbuddet i hvidvaskloven er målrettet erhvervsdri-
vende og erhvervsaktiviteter og
har baggrund i EU’s hvidvaskdirektiv.
Det
er derfor ikke hensigtsmæssigt at regulere donationer, der grundlæggende
er forskellig fra erhvervsmæssige transaktioner, i hvidvaskloven.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
B 105 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at ændre i hvidvasklovens § 5 om kontantforbud, så bestemmelsen udvides til også at gælde organisationer defineret som anerkendte trossamfund
2/2
I forhold til donationer til trossamfund, gælder der allerede i dag en række
regler herfor. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 ad B 105 alm del
stillet af udvalget den 17. marts 2025.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov