Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12-05-2025
J nr.
2025 - 998
Akt-id
626071
Svar på B 109 – spørgsmål 9
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 22. april 2025 stillet mig
følgende spørgsmål 9 til B 109, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål 9
Kan ministeren nævne én dansk borgmester, som ikke ønsker bedre vilkår for
solceller på kommunale bygninger?
Svar
Mit fokus er at lave politik, der kan være med til at fremme opbakningen og ud-
bygningen af vedvarende energi. Jeg ved, at alle landets kommuner engagerer
sig dybt i den grønne omstilling og er centrale aktører i udbygningen af vedva-
rende energi på land. Derfor har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet også
været i dialog med KL for bl.a. at drøfte, hvordan det kan blive lettere for kom-
muner at opstille solceller bl.a. på tage. Det er bl.a. med afsæt i dette, at rege-
ringen har igangsat adskillige initiativer, som fjerner nogle af de barrierer, kom-
munerne peger på, for lettere at få sol på tagene. Her kan jeg henvise til mit
svar på spørgsmål 8.
Jeg skal desuden nævne, at det går godt med udbygningen af sol på tage. Sol-
cellekapaciteten på tage er fra starten af 2020 til og med 2024 gået fra ca. 0,7
GW til ca. 1,4 GW, altså svarende til næsten en fordobling. Alene fra 2023 til
2024 er kapaciteten af solceller på tage steget med knap 20 pct. Det er positivt.
Men i sidste ende er det er op til kommunerne selv at beslutte, om der skal op-
sættes vedvarende energi lokalt. Det mener jeg er et fornuftigt princip, der sik-
rer, at den vedvarende energi opsættes under hensyntagen til lokale forhold.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1