c (2025) 2000 - Bilag 1: Samlenotat vedr. koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

Europaudvalget 2024-25
C (2025) 2000 Bilag 1
Offentligt

1. maj 2025

Samlenotat vedrørende Kommissionens oplæg til koordineret akti-

vering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

1) Oplæg til koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

C(2025)2000

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

c (2025) 2000 - Bilag 1: Samlenotat vedr. koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

Dagsordenspunkt 2: Oplæg til koordineret aktivering af

den nationale undtagelsesklausul

(NEC)

1. Resume

Kommissionen og EU’s

Fælles Udenrigstjeneste har 19. marts 2025 fremlagt

en forsvarspakke, der skal understøtte opbygningen af EU’s forsvarsevne frem

mod 2030. Planen indeholder bl.a. en meddelelse vedr. anvendelse af de fi-

nanspolitiske reglers nationale undtagelsesklausul mhp. fremme af forsvars-

investeringer i EU-landene.

Den nationale undtagelsesklausul indgår som en del

af EU’s finanspolitiske

reglers forebyggende del. Proceduren for aktivering af den nationale undta-

gelsesklausul indebærer en række forudsætninger, herunder at der foreligger

exceptionelle omstændigheder uden for det pågældende EU-lands kontrol med

indvirkning på de offentlige finanser samt at aktivering ikke vurderes til fare

for den finanspolitiske holdbarhed i de pågældende land på mellemlangt sigt.

Aktivering af den nationale undtagelsesklausul indledes af det pågældende

EU-land gennem en anmodning til Kommissionen, hvorefter Kommissionen

foretager en vurdering, og fremsætter forslag til en rådshenstilling om aktive-

ring af klausulen såfremt forudsætningerne vurderes opfyldt. Rådet træffer

afgørelse ved kvalificeret flertal. Konkrete forslag til Rådets beslutninger om

anvendelsen af den nationale undtagelsesklausul ventes præsenteret i juni

mhp. behandling på ECOFIN i juli.

Kommissionen vurderer, at de aktuelle omstændigheder som følge af Ruslands

invasion af Ukraine og den sikkerhedstrussel, der følger, begrunder aktivering

af den nationale undtagelsesklausul på tværs af alle EU-lande, og foreslår i

meddelelsen en koordineret aktivering.

Klausulen giver EU-landene mulighed for at øge deres forsvarsudgifter med

op til 1,5 pct. af BNP i en periode på i udgangspunktet fire år. Forøgelsen af

forsvarsudgifterne opgøres ift. niveauet for udgifter i 2021 og medfører, at ud-

gifterne i den pågældende periode kan overstige niveauet i landenes finans- og

strukturpolitiske planer

–

som er godkendt af ECOFIN

–

med 1,5 pct. af BNP.

Aktiveringen skal understøtte overgangen til et permanent højere niveau for

forsvarsudgifter i de enkelte lande, som landene efter den midlertidige fleksi-

bilitet skal finansiere via omprioriteringer.

Denne anvendelse af klausulen vurderes af Kommissionen at ligge inden for

rammerne af reglerne og sikring af finanspolitisk holdbarhed på mellemlangt

sigt. I perioden, hvor lande får aktiveret den nationale undtagelsesklausul, vil

de finanspolitiske regler fortsat fungere som normalt, bortset fra den øgede

fleksibilitet til at øge niveauet af forsvarsudgifter.

Side 2 af 9

c (2025) 2000 - Bilag 1: Samlenotat vedr. koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

Afgrænsningen af forsvarsudgifter vil tage afsæt i Eurostats opgørelse af of-

fentlige udgifter (COFOG), som er konsistent med nationalregnskabsdata de

metoder, der anvendes i de finanspolitiske regler. Herved vurderes det, at der

sikres en konsekvent opgørelse af niveauet for forsvarsudgifter på tværs af

EU-landene.

Regeringen ser med stor alvor på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og

arbejder for, at Europa hurtigst og senest i 2030 kan forsvare sig selv samt

sikre fortsat støtte til Ukraine. Regeringen finder det i det lys væsentligt, at

EU-landene investerer mere i forsvar, og at det gøres hurtigt for at sikre euro-

pæisk oprustning og styrkelsen af Europas forsvarsevne frem mod 2030. Re-

geringen støtter på den baggrund, og på linje med forhandlingsoplægget af 5.

marts 2025 i Folketingets Europaudvalg, anvendelsen af den nationale undta-

gelsesklausul for lande, der anmoder herom, så der i en tidsbegrænset periode

sikres øget fleksibilitet til imødekomme et akut behov for at sikre højere for-

svarsudgifter. Aktiveringen skal understøtte transitionen til et permanent hø-

jere niveau for forsvarsudgifter i de enkelte lande, som landene efter den mid-

lertidige fleksibilitet skal finansiere via omprioriteringer. Regeringen støtter

generelt tilgangen skitseret i Kommissionens meddelelse, herunder at den na-

tionale undtagelsesklausul aktiveres i en tidsbegrænset periode på foreløbigt

4 år, samt at øget fleksibilitet som følge af aktivering klart afgrænses til en

forøgelse af forsvarsudgifterne på maksimalt 1,5 pct. af BNP.

2. Baggrund

Kommissionen

og EU’s

Fælles Udenrigstjeneste har 19. marts 2025 fremlagt en

forsvarspakke, der skal understøtte opbygningen af EU’s forsvarsevne frem mod

2030. Pakken kommer i forlængelse af Kommissionens

REARM Europe

plan

for oprustning af europæisk forsvar, som blev annonceret af kommissionsfor-

manden 4. marts 2025. Pakken indeholder følgende udspil fra Kommissionen:

•

Hvidbog om fremtiden for europæisk forsvar

Forslag til nyt låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer (’Security

Action for Europe’

- SAFE), der skal sikre en styrket forsvarsindustriel kapa-

citet i Europa

Meddelelse vedr. anvendelse af de finanspolitiske reglers nationale undta-

gelsesklausul mhp. fremme af forsvarsinvesteringer.

•

Hvidbogen om fremtiden for europæisk forsvar,

European Defence Readiness

2030,

skitserer det aktuelle trusselsbillede i Europa og understreger vigtigheden

af, at EU hurtigt opbygger sin forsvarsevne frem mod 2030. Det skal sikre, at

EU er i stand til at tage et større ansvar for egen sikkerhed, og derved også bi-

drage til transatlantisk sikkerhed.

Forslaget til låneinstrument

(’Security Action For Europe’ –

SAFE), indebærer

et nyt finansielt instrument til støtte i form af lån til EU-landene til investeringer

i forsvarsmateriel mhp. at styrke den forsvarsindustrielle base i Europa.

Side 3 af 9

c (2025) 2000 - Bilag 1: Samlenotat vedr. koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

Meddelelsen om aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC) inden for

EU’s finanspolitiske regler udlægger overordnede retningslinjer og Kommissio-

nens intentioner ift. anvendelse af den nationale undtagelsesklausul til fremme

af forsvarsinvesteringer i EU-landene. Den nationale undtagelsesklausul indgår

som en del af

EU’s finanspolitiske reglers forebyggende del, som blev ændret

ifm. reformen af de finanspolitiske regler, der trådte i kraft 30. april 2024. Pro-

ceduren for aktivering af den nationale undtagelsesklausul indebærer tre forud-

sætninger:

1) Der foreligger exceptionelle omstændigheder uden for det pågældende EU-

lands kontrol.

2) De exceptionelle omstændigheder har stor indvirkning på det respektive

EU-lands offentlige finanser.

3) Afvigelse fra finanspolitiske krav til det pågældende EU-land, som følge af

aktivering af den nationale undtagelsesklausul, er ikke til fare for landets

finanspolitiske holdbarhed på mellemlangt sigt.

Aktivering af den nationale undtagelsesklausul indledes af det pågældende

medlemsland gennem indlevering af en anmodning til Kommissionen. De nati-

onale anmodninger kan dog koordineres fælles på EU-niveau, hvilket Kommis-

sionen har lagt op til i det aktuelle tilfælde med aktivering af klausulen ift. for-

svarsinvesteringer. Kommissionen gennemgår derefter anmodningen mhp. at

vurdere, hvorvidt ovenstående kriterier 1-3 er opfyldt. Såfremt det vurderes, at

alle kriterier er opfyldt, udarbejdes fra Kommissionens side et forslag til en

rådshenstilling om aktivering af den nationale undtagelsesklausul for det på-

gældende land. På baggrund af Kommissionens forslag skal Rådet inden for fire

uger træffe afgørelse om vedtagelse af henstillingen, hvilket sker ved kvalificeret

flertal. Henstillinger om aktivering af den nationale undtagelsesklausul skal in-

deholde tidsfrist for varigheden af aktiveringen. Rådet kan forlænge fristen med

op til et år af gangen. I perioden hvor den nationale undtagelsesklausul er akti-

veret, kan det pågældende land i et nærmere bestemt omfang afvige fra den fast-

lagte udgiftssti i landets finans- og strukturpolitiske plan, som er godkendt af

Rådet.

Konkrete forslag til Rådets beslutninger om anvendelsen af den nationale und-

tagelsesklausul ventes præsenteret i juni mhp. behandling på ECOFIN i juli. Fol-

ketingets Europaudvalg vil få forelagt konkrete beslutninger til orientering

forud for de relevante rådsmøder.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag vedr. de finanspolitiske reglers forebyggende del (herunder. bestem-

melserne vedr. aktivering af den nationale undtagelsesklausul) har hjemmel i

TEUF artikel 121. Ved afgørelse om aktivering af den nationale undtagelsesklau-

sul træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågældende lands

egen stemme).

Side 4 af 9

c (2025) 2000 - Bilag 1: Samlenotat vedr. koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse af 19. marts 2025 om en koordineret aktivering af

den nationale undtagelsesklausul opfordrer til, at alle EU-lande anmoder om

aktivering mhp. på koordineret vis at udnytte fleksibiliteten i de finanspolitiske

regler til at imødekomme et akut behov for at øge forsvarsudgifterne.

Det fremgår af meddelelsen, at kriterierne for aktivering af den nationale und-

tagelsesklausul vurderes at være til stede på tværs af EU-landene. Det under-

bygges med, at Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine og sikkerhedstrussel mod

Europa betragtes som exceptionelle omstændigheder, som ligger uden for de

nationale regeringers kontrol, og som har betydelig indvirkning på EU-landenes

offentlige finanser. Aktivering af den nationale undtagelsesklausul vil indebære,

at EU-lande kan afvige fra fastlagte finanspolitiske krav i landenes mellemfri-

stede planer for finans- og strukturpolitik i en tidsbegrænset periode.

Aktiveringen skal dermed understøtte transitionen til et højere niveau for for-

svarsudgifter i de enkelte lande, som landene efter den midlertidige fleksibilitet

skal finansiere via omprioriteringer. At aktiveringen er midlertidig skal bidrage

til at fastholde den finanspolitiske holdbarhed i EU-landene.

Afgrænsning af fleksibilitet

Der lægges op til, at fleksibiliteten som følge af aktivering af den nationale und-

tagelsesklausul vil begrænses til forøgelser i landenes nationale forsvarsudgif-

ter. Klausulen giver EU-landene mulighed for at øge deres forsvarsudgifter med

op til 1,5 pct. af BNP i en periode på i udgangspunktet fire år. Forøgelsen af for-

svarsudgifterne opgøres ift. niveauet for udgifter i 2021 og medfører, at udgif-

terne i den pågældende periode kan overstige niveauet i landenes finans- og

strukturpolitiske planer

–

som er godkendt af ECOFIN

–

med 1,5 pct. af BNP.

Året 2021 er valgt som referenceår for at sikre, at udgangspunktet for forsvars-

udgifterne fastlægges forud for de exceptionelle omstændigheder, dvs. Ruslands

invasion af Ukraine i februar 2022. Ved at anvende 2021 som referenceår sikres

ligebehandling mellem EU-landene, uafhængigt af i hvilket omfang landene al-

lerede har øget forsvarsudgifterne siden 2021.

For lande der allerede har øget forsvarsudgifterne, vil aktivering af den natio-

nale undtagelsesklausul tillade øget finanspolitisk råderum svarende til stignin-

gen i forsvarsudgifterne siden 2021, som kan prioriteres på alle udgiftsområder.

Et land der har øget sine forsvarsudgifter fra 1,4 pct. af BNP i 2021 til 2,0 pct. af

BNP i 2024, dvs. 0,6 pct. af BNP, vil som følge af aktivering således have generel

fleksibilitet til at øge de offentlige udgifter med 0,6 pct. af BNP, som kan bruges

på alle udgiftsområder,

jf, tabel 1.

Forsvarsudgifterne kan i dette eksempel fort-

sat øges med op til 1,5 pct. af BNP ift. udgangspunktet i den fastlagte udgiftssti.

Side 5 af 9

c (2025) 2000 - Bilag 1: Samlenotat vedr. koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

I tilfælde hvor lande ikke har øget deres forsvarsudgifter siden 2021, vil 2024 i

stedet blive anvendt som referenceår.

Tabel 1

Eksempel på anvendelse af fleksibilitet inden for rammerne af Kommissionens med-

delelse

(pct. af BNP)

Forsvarsudgifter

Stigning i forsvarsudgifter (2021 som refe-

renceår)

Anvendt fleksibilitet målrettet til forsvarsud-

gifter (ift. 2024-niveau)

Fleksibilitet til at øge alle udgifter (stigning i

forsvarsudgifter i perioden 2021 til 2024)

2021

1,4

2022

1,7

2023

1,8

2024

2,0

2025

2,2

0,8

0,2

0,6

2026

2,4

1,0

0,4

0,6

2027

2,6

1,2

0,6

2028

2,9

1,5

0,9

0,6

Anm: Forsvarsudgifterne antages forøget gradvist fra 2024 og frem, således de i 2028 udgør 2,9 pct. af BNP.

Kilde: EU-Kommissionen

Niveauet for fleksibiliteten på op til 1,5 pct. af BNP, vurderes af Kommissionen

at være inden for rammerne af at sikre finanspolitisk holdbarhed på mellem-

langt sigt. De omtalte udgiftsstier er fastlagt, således de overholder en række

kriterier, herunder fsva. faktiske offentlige underskud under 3 pct. af BNP og

holdbar gældsudvikling efter en 4-7 årig tilpasningsperiode. Aktivering af den

nationale undtagelsesklausul giver således fleksibilitet til at overskride disse

krav under den 4-årige periode, hvilket kan medføre tilfælde, hvor EU-landes

underskud overskrider grænsen på 3 pct. af BNP, men hvor Kommissionen og

Rådet undlader at åbne henstillinger pba. underskud over 3 pct. af BNP, hvis

overskridelsen skyldes en stigning i forsvarsudgifter inden for rammerne af

klausulen.

Aktivering af den nationale undtagelsesklausul vil desuden indebære, at der ses

bort fra minimumskravene for underskud og gældsreduktion i de finanspoliti-

ske regler. Minimumskravene indebærer, at lande med underskud og/eller gæld

der overskrider EU-traktatens grænser på hhv. 3 og 60 pct. af BNP skal sikre et

strukturelt underskud på højst 1,5 pct. af BNP samt at gælden reduceres med

mindst 0,5 hhv. 1,0 pct. af BNP for lande med gæld på mellem 60 og 90 pct. af

BNP hhv. gæld på over 90 pct. af BNP.

I perioden, hvor lande får aktiveret den nationale undtagelsesklausul, vil de fi-

nanspolitiske regler fortsat fungere som normalt, bortset fra den øgede fleksibi-

litet til at øge niveauet af forsvarsudgifter. Kommissionen og Rådet vil således

fortsat implementere bestemmelserne i de finanspolitiske regler, herunder gen-

nem åbning af henstillinger til lande, der ikke overholder fastlagte udgiftssider,

såfremt afvigelsen skyldes udgifter til andre områder end forsvar eller en stig-

ning i forsvarsudgifterne, der overstiger grænsen på 1,5 pct. af BNP ift. niveauet

i 2021. Ligeledes vil minimumskravene til underskud og gældsreduktion fortsat

være gældende, når der ses bort fra forsvarsudgifter.

Side 6 af 9

c (2025) 2000 - Bilag 1: Samlenotat vedr. koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

Definition af forsvarsudgifter

Kommissionens oplæg indebærer, at både udgifter til militære investeringer og

løbende udgifter, fx til militært personale, kan indregnes under fleksibiliteten.

Desuden inkluderes militær hjælp til udlandet. Der lægges op til, at udgifter fi-

nansieret af lån fra genopretningsfaciliteten og eventuelle landebidrag til (eksi-

sterende eller fremtidige) EU-instrumenter til finansiering af forsvarsudgifter

(fx programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP)) vil være omfattet

af fleksibiliteten. Fælles indkøb foretaget under låneinstrumentet til forsvarsin-

vesteringer (SAFE) vil automatisk være omfattet af fleksibiliteten.

Afgrænsningen af forsvarsudgifter vil tage afsæt i Eurostats opgørelse af offent-

lige udgifter (COFOG), som er konsistent med nationalregnskabsdata og de me-

toder, der anvendes i de finanspolitiske regler. Herved vurderes det, at der sik-

res en konsekvent opgørelse af niveauet for forsvarsudgifter på tværs af EU-lan-

dene. Samtidig findes COFOG-data for alle EU-lande, herunder EU-lande, der

ikke er medlemmer af NATO. COFOG-opgørelsen lægger sig op af opgørelsen af

forsvarsudgifter baseret på NATO-principper

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark. Dog vil øgede forsvarsudgifter i Europa som følge af aktivering af den

nationale undtagelsesklausul kunne have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang det anvendes til indkøb af vare- og tjenesteydelser fra eu-

ropæiske virksomheder, som ikke havde været foretaget uden aktivering. EU-

tiltag der er med til at sætte mål og retning for europæisk oprustning vil generelt

kunne bidrage til større og mere langsigtede ordrer, og dermed forudsigelighed

Der kan forekomme afvigelser

i opgjorte forsvarsudgifter pba. hhv. COFOG og NATO’s metoder,

idet

NATO’s definition dækker bredere end COFOG.

Fx medregner NATO pensionsudgifter til

pensioneret personale. Desuden kan der forekomme forskelle ift. hvornår den finanspolitiske på-

virkning af indkøbt materiel indregnes.

Side 7 af 9

c (2025) 2000 - Bilag 1: Samlenotat vedr. koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

i efterspørgslen på forsvarsrelaterede produkter og ydelser i den europæiske

forsvarsindustri. Dette vil sandsynligvis være med til at skabe forudsigelige ram-

mer for europæiske forsvarsvirksomhedernes produktion af forsvarsmateriel,

hvilket kan styrke det indre marked for forsvarsmateriel i sin helhed og dermed

have positive spillover-effekter i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt enige om behovet for en hurtig og effektiv europæisk

oprustning, som kan styrke europæisk sikkerhed og forsvar, og der opleves bred

opbakning til Kommissionens forslag til en koordineret aktivering af den natio-

nale undtagelsesklausul. Status 30. april 2025 er, at Belgien, Bulgarien, Dan-

mark, Estland, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portu-

gal, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn har indsendt anmod-

ning om aktivering af den nationale undtagelsesklausul. Nogle lande har ud-

trykt ønske om, at en midlertidig aktivering af den nationale undtagelsesklausul

kombineres med mere permanente initiativer, der øger det finanspolitiske rå-

derum til at finansiere højere forsvarsudgifter. Andre lægger vægt på vigtighe-

den af, at den nationale undtagelsesklausul øger fleksibiliteten i en tidsbegræn-

set overgangsperiode, og at et permanent højere niveau af forsvarsudgifter på

længere sigt medfører behov for omprioriteringer i nationale budgetter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser med stor alvor på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og

arbejder for, at EU hurtigst muligt og senest i 2030 kan forsvare sig selv samt

sikre fortsat støtte til Ukraine. Regeringen finder det i det lys væsentligt, at EU-

landene investerer mere i forsvar, og at det gøres hurtigt for at sikre europæisk

oprustning og styrkelsen af Europas forsvarsevne frem mod 2030 som bidrag

til euro-atlantisk sikkerhed, herunder via styrket fælleseuropæisk forsvarsma-

terielsamarbejde, i rammen af EU-kommissionens Re-Arm Europe plan og

hvidbog for fremtidens europæiske forsvar. Regeringen støtter på den bag-

grund, og på linje med forhandlingsoplægget af 5. marts 2025 i Folketingets Eu-

ropaudvalg, anvendelsen af den nationale undtagelsesklausul for lande, der an-

moder herom, så der i en tidsbegrænset periode sikres øget fleksibilitet til imø-

dekomme et akut behov for at sikre højere forsvarsudgifter. Aktiveringen skal

understøtte transitionen til et permanent højere niveau for forsvarsudgifter i de

enkelte lande, som landene efter den midlertidige fleksibilitet skal finansiere via

omprioriteringer. Regeringen støtter generelt tilgangen skitseret i Kommissio-

nens meddelelse om aktivering af den nationale undtagelsesklausul, herunder

at klausulen aktiveres på en måde, der stemmer overens med sunde økonomiske

Side 8 af 9

c (2025) 2000 - Bilag 1: Samlenotat vedr. koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul (NEC)

principper og som bevarer incitamentet til ansvarlig økonomisk politik i EU-

landene, og som ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på længere

sigt. Regeringen støtter på den baggrund, at den nationale undtagelsesklausul

aktiveres i en tidsbegrænset periode på 4 år, samt at øget fleksibilitet som følge

af aktivering klart afgrænses til en forøgelse af forsvarsudgifterne på maksimalt

1,5 pct. af BNP. Det er ligeledes centralt for regeringen, at de finanspolitiske

regler implementeres som normalt, når der ses bort fra øget fleksibilitet afgræn-

set til forsvarsudgifter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens

REARM Europe

plan for oprustning af europæisk

forsvar blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 5. marts

2025.

Sagen om forslag til et nyt låneinstrument (SAFE) blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til forhandlingsoplæg 4. april 2025.

Side 9 af 9