join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

Europaudvalget 2024-25
JOIN (2025) 0009 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Dato:

11-04-2025

Kontor: SIKKER

Sagsbeh: Emilie Frederikke Bock

KOMMISIONENS MEDDELELSE

OM EU’S HANDLINGSPLAN

FOR KABELSIKKERHED

JOIN (2025) 9

Nyt notat

1. Resumé

EU-Kommissionen udgav den 21. februar 2025 en handlingsplan for kabelsikkerhed. Hand-

lingsplanen blev udgivet i dansk sprogversion den 14. marts 2025. Handlingsplanen skal ses i

lyset af den seneste tids skader på kritisk undersøisk infrastruktur, særligt i Østersøregionen,

og har til formål at opstille konkrete handlingsspor, der skal styrke sikkerheden og resiliensen

i undersøiske kabler. Handlingsplanen har fokus på fire indsatsområder:

Forebyggelse:

styrkelse af EU’s modstandsdygtighed og beredskab,

Opdagelse:

forøgelse af EU’s kapacitet til at overvåge og opdage trusler,

Reaktion og genoprettelse: stærkere samarbejde og solidaritet i EU

Afskrækkelse

Regeringen støtter handlingsplanen og det øgede fokus på beskyttelse af kritisk undersøisk

infrastruktur.

2. Baggrund

Kommissionen har ved JOIN (2025) af den 21. februar 2025 offentliggjort den fælles medde-

lelse til Europa-Parlamentet

og Rådet ”EU

Cable Security Action Plan”

og den 14. marts 2025

udgivet den i dansk sprogversion

(EU’s handlingsplan for kabelsikkerhed).

3. Formål og indhold

Handlingsplanen er fremsat i lyset af den seneste tids hændelser i Østersøen, der understreger

den stigende trussel mod kritisk undersøisk infrastruktur. Selv om undersøiske kabler kan

blive beskadiget utilsigtet, tyder hændelserne på, at kritisk undersøisk infrastruktur i stigende

grad er mål for bevidste handlinger. På den baggrund er der et øget fokus fra både EU, NATO

og en lang række medlemslande om øget beskyttelse af kritisk undersøisk infrastruktur.

Undersøiske kabler, hvad enten de anvendes til kommunikation eller energitransmission, op-

fylder kritiske og strategiske funktioner for de europæiske økonomier og samfund. De forbin-

der medlemsstater med hinanden, øer med EU's fastland, regionerne i den yderste periferi og

de oversøiske lande og territorier såvel som EU til resten af verden. Undersøiske kommunika-

tionskabler sørger for 99 pct. af interkontinental internettrafik, ligesom at undersøiske ener-

gikabler integrerer medlemsstaters energimarkeder, styrker forsyningssikkerheden og sender

grøn energi fra havområdet til lands.

Side 1 af 10

join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

Planen fokuserer på fire indsatsområder: 1) forebyggelse, 2) opdagelse, 3) reaktion og gen-

oprettelse samt 4) afskrækkelse, med dertilhørende nøgleaktioner.

Forebyggelse

har til formål at reducere antallet og betydningen af hændelser, samt gøre det

mere besværligt for ondsindede aktører at skabe usikkerhed i Unionen.

Opdagelse

har til formål at øge overvågningsmekanismerne til havs, herunder ved at skabe

et omfattende situationsbillede og sikre tidligere advarsler og respons.

Reaktion og genoprettelse

har til formål at mindske responstid og reparationstid ved hændel-

ser, herunder bl.a. ved etablering af en fælles EU-kabelskibsreserve med henblik på at mind-

ske reparationstiden ved beskadiget kabler.

Afskrækkelse

har til formål at styrke sanktioner og diplomatiske virkemidler mod ondsindede

aktører og skyggeflåden, herunder ved brug af værktøjer såsom kvalitetssikre, bevise og

sanktionere sabotageaktiviteterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, herunder stats-

finansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for miljøet

eller beskyttelsesniveauet i Danmark. Indholdet i handlingsplanen kan dog på sigt, ved frem-

sættelse af konkrete forslag og initiativer, få konsekvenser. Herunder af statsfinansiel karak-

ter, bl.a. for så vidt angår evt. mulighed for nationale merudgifter og fælles EU-finansiering af

tiltag i medfør af handlingsplanen. I det omfang handlingsplanen omsættes til konkrete forslag

og initiativer vil der blive udarbejdet særskilte vurderinger af de enkelte forslag. Det bemær-

kes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes

inden for eksisterende bevillinger.

Meddelelsen er ikke en retsakt og medfører derfor ikke i sig selv administrative konsekvenser

for dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere medføre administrative konsekvenser for

danske virksomheder, da meddelelsen nævner muligheden for i højere grad at inddrage pri-

vate aktører i arbejdet med at overvåge undersøiske kabler og dermed bidrage til detektions-

kapaciteten. I det omfang at danske virksomheder i højere grad skal indberette oplysninger

til myndigheder, vil dette øge deres administrative omkostninger. Der vil blive foretaget en

nærmere vurdering af disse konsekvenser i forbindelse med en eventuel senere udmøntning

af indholdet.

Side 2 af 10

join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

8. Høring

Handlingsplanen har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for civilbeskyttelsesområdet

og EU-specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist for bemærkninger den

26. marts 2025. Der er modtaget høringssvar fra Energinet, Dansk Metal, Dansk Erhverv samt

ét samlet høringssvar fra Danske Rederier, Green Power Denmark og Teleindustrien.

Energinet

takker for muligheden for at afgive høringssvar til Kommissionens forslag til en

EU-handlingsplan for kabelsikkerhed. Energinet hilser det velkommen, at Kommissionen sæt-

ter fokus på at styrke den samlede sikkerhed omkring undersøisk infrastruktur

–

herunder

elkabler

–

gennem en helhedsorienteret indsats, der omfatter både forebyggelse, opdagelse,

genopretning og afskrækkelse. Sikkerhed og modstandsdygtighed i undersøiske elkabler er af

stigende betydning, ikke mindst som følge af den grønne omstilling, hvor flere og flere hav-

baserede energiprojekter forbindes til land via kritisk infrastruktur. Det er derfor afgørende,

at EU styrker sin evne til at beskytte disse forbindelser

–

teknisk, politisk og militært

–

i tæt

samspil med medlemslandene og relevante aktører.

Overordnede bemærkninger

Energinet støtter ambitionen om en mere koordineret og robust tilgang til kabelsikkerhed på

EU-niveau. Energinet finder det særligt positivt, at Kommissionen fremhæver behovet for øget

samarbejde på tværs af sektorer og myndigheder

–

både civilt og militært

–

og adresserer

nødvendigheden af et tidligt og proaktivt trusselsbillede. Energinet støtter desuden, at Øster-

søen foreslås som testområde for overvågning og beskyttelse af undersøiske kabler.

Konkret vurdering af de foreslåede elementer

Forebyggelse

Energinet støtter initiativer, der styrker både strategisk kortlægning og risikovurdering, men

det er vigtigt, at arbejdet med fælles kort og databaser sker med stor forsigtighed. Samlet

information om lokalitet, kritikalitet og sårbarhed kan i sig selv udgøre et mål for fjendtlige

aktører og må derfor beskyttes effektivt. Sikkerhedsforanstaltninger bør indtænkes fra begyn-

delsen

–

ikke som en tilføjelse.

Opdagelse

Tidlig identifikation af fartøjer af særlig interesse er helt afgørende for at bevæge sig fra en

reaktiv til en mere forebyggende tilgang til sikkerhed. Etablering af målrettede maritime over-

vågningstjenester

–

både på tværs af lande og sektorer

–

er nødvendigt for at sikre vedva-

rende overvågning og rettidig informationsdeling. Et velfungerende og koordineret overdra-

gelsesforløb mellem medlemslandene, efterhånden som fartøjer bevæger sig mellem far-

vande, er en væsentlig forudsætning for hurtigt og effektivt at kunne reagere på potentielle

trusler.

Energinet støtter, at overvågningskapaciteten udvides

–

eksempelvis med fjernstyrede droner

og avancerede sensorer

–

og at data fra både offentlige og private aktører samles i en fælles

Side 3 af 10

join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

maritim overvågningsindsats, med henblik på at styrke den samlede situationsforståelse til

søs.

Civilt og militært samarbejde

En stærk civil-militær tilgang er central. De to verdener besidder hver især kompetencer, der

er nødvendige for at kunne beskytte undersøisk infrastruktur. Især på detektionsområdet kan

private aktørers sensorinfrastruktur spille en vigtig rolle. Det er dog afgørende, at det primære

ansvar for overvågning og operationelle reaktioner forankres hos forsvar og sikkerhedspoliti-

ske aktører, med fagligt specialiserede overvågningscentre som supplement.

Genopretning

Energinet støtter Kommissionens overvejelser om etablering af fælles EU-reparationskapacitet

og strategiske lagre

–

særligt for kritiske komponenter til undersøiske elkabler. Energinet an-

befaler, at Kommissionen inddrager erfaringerne fra den norske PRSI-model, som rummer

både organisatoriske og operationelle komponenter, der er afprøvede i praksis.

Et øget fokus på standardisering og fælles reservedelslagre

–

hvor det er muligt

–

vil kunne

forkorte reaktionstiden væsentligt og mindske konsekvenserne af hændelser.

Afskrækkelse

Det er afgørende, at gerningsmænd, der bevidst angriber kritisk infrastruktur, møder tydelige

og mærkbare konsekvenser

–

både juridisk, diplomatisk og sikkerhedspolitisk. Afskrækkelse

forudsætter evnen til at opdage, dokumentere og placere ansvar. Der bør sendes et klart

signal om, at den slags handlinger bliver opdaget

–

og får konsekvenser.

EU bør

–

i samarbejde med medlemslandene

–

sikre, at eksisterende sanktionsmekanismer

kan anvendes målrettet mod aktører, der forsøger at underminere kritisk infrastruktur.

Energinets afsluttende bemærkninger

Energinet ser positivt på, at Kommissionen med denne handlingsplan søger at styrke den

samlede beskyttelse af EU’s

undersøiske kabelinfrastruktur. Energinet støtter planens over-

ordnede tilgang og ser frem til, at de foreslåede initiativer omsættes til konkret handling

–

både i Østersøen og bredere.

Dansk Metal

mener, at de seneste års sabotageforsøg med al tydelighed viser nødvendighe-

den af, at vi har kontrol over vores egen kritiske infrastruktur. Derfor bør man også fra EU’s

side prioritere teknologi og projekter, der anvender europæisk udviklet teknologi, og som

skaber europæiske arbejdspladser - også selvom det er dyrere end kabler fra fx Kina.

Det samme gælder udrulning af eksempelvis internet, hvor vi i Europa skal være sikre på, at

der bliver brugt europæisk teknologi, og at man kan stole på den teknologi, der bliver brugt -

både i forhold til datasikkerhed, men også i forhold til driftssikkerhed.

Som en del af at holde kritisk infrastruktur på europæiske hænder kræves det også, at pro-

duktionen og udviklingen af teknologien kan foregå i Europa og af europæiske virksomheder.

Hvad angår kabelproduktion er det eksempelvis nødvendigt, at vi selv kan producere i Europa

Side 4 af 10

join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

og ikke er afhængige af import udefra, da det vil kunne sætte EU i en vanskelig situation, hvis

leverancer bliver nægtet.

Det samme gælder teknologi, hvor det vil være nødvendig for europæisk resiliens, at flere

teknologier og programmer kommer fra europæiske leverandører.

Dansk Erhverv

takker for muligheden for at give input til EU’s handlingsplan for kabelsikker-

hed. Dansk Erhverv bemærker dog samtidig, at der har været en meget kort frist på høringen,

hvilket er uhensigtsmæssigt ift. inddragelsen af erhvervet.

Dansk Erhverv finder det overordnet positivt, at Kommissionen lægger vægt på denne dags-

orden. Det er meget vigtigt at beskytte og øge sikkerheden for de undersøiske kabler, så vores

kritiske infrastruktur opnår en højere grad af resiliens. Herunder støtter Dansk Erhverv op-

bygningen af nye kapabiliteter som integrerede overvågningsmekanismer for undersøiske

kabler for hvert havområde og en tilstrækkelig kapacitet af kabellæggere til reparationer efter

hændelser med søkabler.

Dansk Erhverv fremhæver vigtigheden af, at ansvaret og omkostningerne ikke pålægges ud-

byderne eller ejerne af kablerne, men at en statslig/europæisk indsats er en del af løsningen.

Der skal ske en omkostningsfordeling, som ikke forværrer de europæiske virksomheders kon-

kurrenceevne, så selskaberne ikke pålægges udgifter til sikkerhedsopgaver, der forhindrer

selskaberne i at drive en kommerciel virksomhed.

Dansk Erhverv finder det vigtigt, at Kommissionen understøtter, at medlemslande, der nyder

gavn af fx energiinfrastruktur beliggende i et andet land, er med til at bidrage til finansiering

af sikring heraf.

Forsyningssikkerhed er desuden absolut nødvendigt for at sikre Danmarks fremtidige sam-

fundssikkerhed og beredskab. Dansk Erhverv bemærker derfor, at Kommissionen bør have

særligt fokus på, hvordan Danmarks fremtidige energiforsyningssikkerhed opretholdes. Dansk

Erhverv understreger i forlængelse heraf, at energisektoren er ansvarlig for forsyningssikker-

heden, mens det er et statsligt anliggende at håndtere staters og gruppers magtanvendelse

og hybride trusler mod kritisk infrastruktur. Det bør derfor også være statens ansvar at be-

skytte havvindmølleparkers anlæg og dertilhørende infrastruktur som søkabler mod sabotage.

Det er de konkrete havbundsforhold og projektet, der sætter rammerne for, hvordan kablerne

kan lægges og eventuelt nedgraves. Sikkerhed kan indgå som et element, men bør ikke være

styrende. Det skal også pointeres at nedgravning af kabler kommer med store omkostninger.

Staten bør derfor også sikre kablerne ved fysisk tilstedeværelse og afskrækkelse.

I handlingsplanen henvises der desuden til behovet for at ”standardisere designkrav, reserve-

dele (…)” (s. 14). Dansk Erhverv understreger, at havbundsforholdene varierer meget, og

dette forhold skal der tages hensyn til. Yderligere foranstaltninger vil øge omkostningerne for

udviklerne og dermed også prisen på elproduktion.

Side 5 af 10

join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

Dansk Erhverv vil endvidere opfordre til, at initiativerne i handlingsplanen implementeres på

en koordineret vis under hensyn til sektoransvarsprincippet.

Danske Rederier, Green Power Denmark og Teleindustrien

takker for muligheden for at

afgive bemærkninger til EU’s handlingsplan for kabelsikkerhed (herefter handlingsplanen).

Høringsparterne ser med stor bekymring på den øgede trussel mod søkabelinfrastruktur, og

er derfor gået sammen om et fælles høringssvar.

Høringsparterne er meget enige i sigtet i handlingsplanen, og tilslutter sig, at der er behov for

flere initiativer til at styrke sikkerheden for søkabler. Høringsparterne har følgende uddybende

bemærkninger til handlingsplanen og forslag til initiativer og forhold, der kan bidrage til at øge

sikkerheden for undersøiske kabler.

Øget samarbejde mellem brancher og danske myndigheder

En styrkelse af sikkerheden for søkabler bør ske i et samarbejde mellem offentlige og private

aktører. Det er afgørende, at der sker en drøftelse af ansvarsfordelingen mellem de sektoran-

svarlige myndigheder, Forsvaret, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB)

samt de virksomheder, der ejer og driver den undersøiske infrastruktur. Der kunne eksem-

pelvis være en kontaktperson hos MSSB, som kan fungere som bindeled mellem myndigheder

og lande samt være den private sektors adgang til relevante statslige organer. Det er også

vigtigt, at myndighederne forholder sig til, hvordan de fra dansk side konkret vil udmønte de

mange forskellige initiativer, som handlingsplanen foreslår.

Øget samarbejde mellem EU-medlemslandene

Da en hændelse mod søkabler ofte har direkte betydning for flere EU-medlemslande, er det

vigtigt med et velfungerende samarbejde og informationsdeling på tværs af grænserne. Deling

af viden og fælles trusselsvurderinger kan bidrage til såkaldt Underwater Domain Awareness

(UDA), som er et koncept, der bør udvikles yderligere på europæisk plan. Derfor anbefales

det, at samarbejdet i regi af EU's maritime informationsnetværk, EU Common Information

Sharing Environment (CISE), udbygges, og at Danmark tilslutter sig dette.

Beskyt adgangen til informationer om undersøiske kabler

I dag er det nemt at få adgang til information om placeringen af undersøiske kabler. Der er

behov for at finde en balance mellem åbenhed og en risikobaseret tilgang til offentlig adgang

til disse oplysninger. I den forbindelse bør muligheden for såkaldte 'dark cables' overvejes, så

information om kablernes nøjagtige placering ikke er offentligt tilgængelig, men indikeres i

form af fx en kabelbeskyttelseszone. Dette ville betyde, at kun de private ejere og relevante

offentlige myndigheder kender kablernes placering. Ved at reducere antallet af parter, der er

bekendt med den præcise placering af vigtige kabler, kan man gøre dem mindre udsatte for

sabotage.

Etablering af kabelbeskyttelseszoner

Høringsparterne er enige i, at der er behov for forbedret overvågning og styrket tilstedevæ-

relse i havområder med kritisk undersøisk infrastruktur. Som led i indsatsen for at overvåge

havområder og opdage trusler kan der oprettes kabelbeskyttelseszoner. Inden for disse zoner

Side 6 af 10

join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

kan der være øget myndighedskontrol med, hvilke skibe der sejler ind i zonerne, og hvilke

aktiviteter disse skibe udfører.

Industrien kan bidrage til øget detektionskapacitet

Høringsparterne er enige i, at intelligente kabelsystemer kan fungere som omfattende geo-

grafiske sensornetværk til overvågning af aktiviteter og til tidlig varsling. Virksomheders rolle

er af afgørende betydning for at øge detektionskapaciteten (s. 11 i handlingsplanen).

Virksomheders adgang til sensorteknologi fra deres offshore-kabler åbner for bredere samar-

bejde og udveksling, fx koordinering og sensor-meldinger om kabelforstyrrelser direkte med

myndighederne. Der er derfor behov for en udvidet dialog mellem industrien og myndighe-

derne om mulighederne for et sådant samarbejde. Derudover er det nødvendigt at identificere

de relevante myndigheder, som skal modtage og håndtere disse data, enten i realtid eller i

forbindelse med en hændelse, for eksempel gennem en platform til datadeling.

Flere reparationsfartøjer og uddannelse af nye reparationsbesætninger

Høringsparterne er enige i, at der er behov for flere vedligeholdelses- og reparationsfartøjer

til at genoprette kapaciteten efter en hændelse (s. 13 i handlingsplanen). Udover behovet for

at styrke kapaciteten af reparationsfartøjer er der også behov for at uddanne flere personer

til kabelreparation i takt med en aldrende arbejdsstyrke inden for reparationsbesætninger.

Teknikken til at reparere undersøiske kabler har endvidere ikke ændret sig markant siden

1850'erne. Der er derfor behov for at udvikle nye innovative metoder til at reparere undersø-

iske kabler. Det er samtidigt nødvendigt at analysere behovet for yderligere investeringer i

sikkerhed af søkabelinfrastruktur, som ligger ud over den sikkerhed, som kommercielle sel-

skaber kan dække med egne investeringsmidler.

Der skal være et mere klart fokus på elkabler og energiinfrastruktur

Det er positivt, at nogle af handlingsplanens foranstaltninger også kan udnyttes eller udvides

til andre kritiske maritime infrastrukturer som havvindmølleparker og offshoreenergi (s. 1 i

handlingsplanen). Handlingsplanen mangler imidlertid et mere klart fokus på energiinfrastruk-

tur, idet den ikke altid skelner klart mellem kommunikationskabler, elkabler og anden energi-

infrastruktur. Det er vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på forskellene, da deres

karakter, tilstand, redundans og betydning for forsyningssikkerheden kan variere. Der er ge-

nerelt en højere grad af redundans i søkabler, som anvendes til kommunikation end i søkabler

til energiinfrastruktur, og det betyder, at der er forskel i sårbarheden i forhold til kabelskader.

Øget redundans er et væsentligt aspekt i at opnå en forbedret beskyttelse både ift. kommu-

nikationskabler og i forhold til energiinfrastruktur. Derfor er der behov for en nærmere afkla-

ring af disse begreber samt omfanget af den modstandsdygtighed og beskyttelse, der søges

opnået med handlingsplanen.

Det er eksempelvis uklart, om begrebet ”energitransmission” (side 1 i handlingsplanen) kun

omfatter egentlig transmission eller også opsamlingsnet fra vedvarende offshoreenergi og/el-

ler eldistribution til øer forbundet til EU’s fastland. Det er også uklart, om kritikaliteten af

"energitransmission" afgøres ud fra fx volumenmængder, tryk, spænding eller andre objektive

kriterier.

Side 7 af 10

join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

Det fremgår af handlingsplanen side 3, at kommissionen og medlemsstaterne skal kortlægge

og analysere eksisterende og planlagte infrastrukturer samt regelmæssigt foretage konsolide-

rede vurderinger på EU-plan af risici, sårbarheder og afhængigheder af infrastrukturer til un-

dersøiske kabler. Det er uklart, om dette kun omfatter kommunikationskabler eller også el-

kabler, rørledninger og anden offshoreenergiinfrastruktur.

Det bemærkes på side 4 i handlingsplanen, at elkabler er "temmelig modstandsdygtige". Det

skal dog understreges, at elkabler kan være præget af mange års fejludbedringer og aldring

generelt, hvilket øger deres skrøbelighed. Der er derfor behov for også at indtænke dette

aspekt i forhold til øget modstandsdygtighed.

Det fremgår af handlingsplanen, at det er ”altafgørende at prioritere projekter, der er vigtige

ud fra et strategisk modstandsdygtighedsperspektiv, men som private investorer sandsynlig-

vis ikke vil betragte

som interessant”. Der bør således skelnes mellem investeringer i øget

sikkerhed, som ligger inden for rammerne af, hvad kommercielle virksomheder kan forventes

at prioritere ud fra rent kommercielle overvejelser og hensyn, og investeringer, som ligger ud

over dette, og som har et entydigt sigte på at øge den samfundsmæssige sikkerhed. Dette

hensyn bør gælde for elkabler såvel som kommunikationskabler.

Afklaring af kyststaternes juridiske beføjelser både hvad angår skyggeflåden og kabelbrud

Det kan være værd at overveje kreative løsninger inden for den internationale havret. Nogle

forskere har foreslået at betragte kabelbrud som en form for pirateri, hvilket ifølge havretten

giver universel jurisdiktion og dermed tillader alle stater at håndhæve loven. Det samme gæl-

der for Kabelkonventionen fra 1884, som giver stater ret til at kriminalisere sabotage og fast-

sætter rammerne for beskyttelse af kabler. Dog fortolkes den forskelligt af de nordiske og

baltiske lande. Det er derfor afgørende at sikre juridisk og operationel harmonisering på tværs

af deltagende staters jurisdiktion, herunder NATO og EU, samt at fremme mellemstatslig ko-

ordinering af retshåndhævelsesindsatsen.

Afskrækkelse og øgede omkostninger for kabelbrud

Handlingsplanens fokus på at øge omkostningerne og sanktionerne overfor aktører, som for-

årsager skader og sabotage, der er rettet mod undersøisk infrastruktur, kan støttes. Det er

positivt, at der med handlingsplanen fra EU’s side sættes fokus på at have en styrket og

koordineret indsats for at øge sanktionerne for skadevolderne, at drage ondsindede aktører til

ansvar og reagere på og begrænse virkningerne af bevidste forsøg på at beskadige kabelin-

frastrukturen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har blandt medlemsstaterne været udtrykt positivitet over for handlingsplanen, herunder

at alle indsatsområderne i handlingsplanen findes relevante. Bl.a. vurderes medlemsstaterne

at støtte tættere offentlig/privat samarbejde, deling af best practices samt styrke EU/NATO-

samarbejde. Samtidig er en række medlemsstater opmærksomme på behovet for, at styrke

maritim infrastruktur i flere havområder

–

ikke kun i Østersøen.

På ovenstående baggrund vurderes der blandt medlemsstaterne bred opbakning til ambitionen

om at øge sikkerheden og robustheden af den europæiske kritiske undersøiske infrastruktur,

Side 8 af 10

join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

om end prioriteterne på tværs af medlemsstater vurderes forskellige. Samtidig mangler der

afklaring om den videre proces for arbejdet med handlingsplanen.

Der forventes med EU-handlingsplanen at være sammenhæng og overlap til lignende tiltag i

NATO-regi og andre samarbejdsfora. Der må derfor forventes opmærksomhed fra medlems-

staterne på, at der samarbejdes på tværs af relevante organisationer mv.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter behovet for en handlingsplan for kabelsikkerhed, herunder øget fokus på

beskyttelse af kritisk undersøisk infrastruktur. Handlingsplanen og de identificerede indsats-

områder flugter i vidt omfang med sporene i det tværministerielle arbejde, som regeringen

har igangsat på baggrund af den seneste tids hændelser i Østersøregionen.

Samtidig er det vigtigt for regeringen, at handlingsplanen har øje for allerede igangsatte ini-

tiativer i både EU- og NATO-regi (f.eks. implementeringen af NIS2- og CER-direktiverne, op-

fordring til afvikling af stresstest mv.), så det sikres, at initiativerne understøtter hinanden

fremfor duplikeres. Dette vil styrke sikkerheden og samtidig medvirke til, at ressourcer an-

vendes mest hensigtsmæssigt.

Derudover findes det fra dansk side væsentligt, at EU’s

mili-

tære stab og EU’s militære komité

inddrages i det videre arbejde i medfør af handlingsplanen

med henblik på at sikre, at den militærfaglige vinkel tænkes ind, hvor det er relevant.

Regeringen er positive over for at anvende eksisterende europæiske tjenester for maritim

overvågning og situationsbevidsthed til søs. Det bemærkes i den forbindelse, at den frivillige

fælles ramme for informationsudveksling (CISE) for det maritime område er et frivilligt instru-

ment, og at en evt. udrulning bør afhænge af merværdien i forhold til de øvrige europæiske

systemer, herunder SafeSeanet.

Endvidere er det væsentligt, at der i handlingsplanen lægges op til at gøre brug af eksisterende

sanktionsordninger for at forebygge og reagere på sabotage rettet mod undersøisk infrastruk-

tur. Det er samtidig centralt, at der i handlingsplanen lægges op til, at træffe konkrete foran-

staltninger med henblik på at mindske ”skyggeflådens” mulighed for at forårsage skader på

kabler samt styrke EU’s

evne til at reagere på og begrænse virkningerne af skyggeflåden,

herunder ved brug af sanktioner, outreach og muligheder inden for den internationale havret.

Det er positivt, at der med handlingsplanen lægges op til, at EU og dets medlemsstater i

samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) fastlægger en fælles forståelse

af de relevante bestemmelser i den internationale havret, der bl.a. gør det muligt for med-

lemsstaterne at beskytte kritisk infrastruktur mere effektivt. Det bemærkes dog samtidig, at

regeringen ikke mener, at IMO har ansvaret for tolkningen af havretskonventionen i forhold

til kritisk undersøisk

infrastruktur, eftersom FN’s Søfartsorganisations mandat går på miljøbe-

skyttelse og sikkerhed til søs.

Det er et vigtigt element i handlingsplanen, at forebyggelsesindsatsen inkluderer behovet for

både at styrke kablers modstandsdygtighed og for at fremskynde EU-investeringsrammen for

undersøisk kabelinfrastruktur. Endvidere er det væsentligt, at der med investeringsrammen

Side 9 af 10

join (2025) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU’S handlingsplan for kabelsikkerhed

søges at forhindre, at aktører fra ikke-pålidelige tredjelande deltager i projekter om kritiske

elkabler.

Ligeledes findes det vigtigt, at hensynet til forsyningssikkerheden for reservedele og tilgæn-

geligheden af reparationsudstyr indgår i den koordinerede risikovurdering af undersøiske kab-

ler, som handlingsplanen lægger op til.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt til orientering den 28. februar 2025 i forbindelse med råds-

møde (Retlige og Indre Anliggender) i EU den 5. marts 2025, hvor handlingsplanen var på

dagsordenen.

Side 10 af 10