join (2025) 0120 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

Europaudvalget 2024-25
JOIN (2025) 0120 Bilag 1
Offentligt

UDVIDET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Fællesmeddelelse om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

JOIN (2025)120

Nyt notat.

Notatet oversendes til Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg

samt Udenrigspolitisk Nævn.

1. Resumé

Europa-Kommissionen

og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikker-

hedspolitik præsenterede den 19. marts 2025 i en fælles meddelelse hvidbogen om europæisk

forsvarsparathed 2030 (Joint White Paper on European Defence Readiness 2030) som en del

af en forsvarspakke,

der skal understøtte opbygningen af EU’s forsvarsevne frem mod 2030.

Pakken blev præsenteret i forlængelse af Kommissionens REARM Europe plan for oprustning

af europæisk forsvar lanceret den 4. marts 2025.

Hvidbogens formål er at udlægge en række arbejdsspor for, hvordan Europa kan opnå en øget

forsvarsparathed frem mod 2030. I den forbindelse oplistes syv centrale kapabilitetsområder:

1) luft- og missilforsvar, 2) artillerisystemer, 3) ammunition og missiler, 4) droner og anti-

dronesystemer, 5) kunstig intelligens, kvanteteknologi og elektronisk krigsførelse, 6) militær

mobilitet og 7) strategiske støttefunktioner og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

I tillæg til de identificerede kapabilitetsområder lægges der i hvidbogen op til, at følgende fire

tiltag er en forudsætning for europæisk forsvarsparathed frem mod 2030: Intensiveret militær

støtte fra medlemsstaterne til Ukraine, styrket europæisk forsvarsindustri og produktionska-

pacitet, en stigning i forsvarsinvesteringer samt styrkede partnerskaber.

Regeringen støtter ambitionen i hvidbogen om et stærkt europæisk forsvar senest i 2030.

Regeringen ser behov for en målrettet indsats, herunder med konkrete mål og milepæle frem

mod 2030, med henblik på hurtigt at styrke Europas egen forsvarsevne og dermed også un-

derstøtte den transatlantiske sikkerhed samt fortsat støtte til Ukraine. Regeringen finder det

særligt vigtigt som central forudsætning herfor, at europæisk forsvarsindustri på både pro-

duktions-, forsynings- og innovationsområdet styrkes via indsatser på såvel udbuds- som ef-

terspørgselssiden. Regeringen finder det vigtigt, at hvidbogen bidrager til en effektiv arbejds-

deling og bedst mulig udnyttelse af europæisk produktionskapacitet i opbygningen af den

samlede forsvarsindustri i Europa. Konkret ses behov for, at der sendes forudsigelige og

stærke efterspørgselssignaler til den europæiske forsvarsindustri, herunder via koordineret

anvendelse af nationale forsvarsbudgetter og øget brug af fælleseuropæisk indkøb og anskaf-

felser, mere integreret fælleseuropæisk samarbejde gennem hele livscyklussen for forsvars-

produkter samt udvikling af et reelt indre marked for forsvar, fjerne byrder og forenkle ram-

mevilkårene for den europæiske forsvarsindustri og øget mobilisering af private investeringer,

at Ukraine integreres i EU’s forsvarsindustrielle og kapabilitetsmæssige

samarbejde samt at

forenkle lovgivningen på forsvarsområdet. Ydermere finder regeringen det positivt, at hvidbo-

gen lægger op til tiltag for at styrke militær mobilitet. Dertil finder regeringen det centralt, at

en hurtig og omkostningseffektiv oprustning af europæisk forsvar sker i synergi med NATO og

andre ligesindede partnere.

Side 1 af 9

join (2025) 0120 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

I det omfang, at Kommissionens meddelelse udmøntes i yderligere konkrete forslag, vil det

skulle vurderes særskilt, om disse vil medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle og/eller

samfundsøkonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen

og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikker-

hedspolitik præsenterede den 19. marts 2025 i en fælles meddelelse hvidbogen om europæisk

forsvarsparathed 2030 (Joint White Paper on European Defence Readiness 2030). Hvidbogen

blev præsenteret som en del af en

forsvarspakke, der skal understøtte opbygningen af EU’s

forsvarsevne frem mod 2030. Pakken blev lanceret i forlængelse af Kommissionens REARM

Europe plan for oprustning af europæisk forsvar præsenteret den 4. marts 2025. Den samlede

pakke indeholder følgende udspil:

•

Hvidbog om europæisk forsvarsparathed 2030

Forslag til et nyt låneinstrument mhp. udlån til forsvarsinvesteringer (Security Action for

Europe

–

SAFE), der skal sikre en styrket forsvarsindustriel kapacitet i Europa

Meddelelse vedr. anvendelse af de finanspolitiske reglers nationale undtagelsesklausul

mhp. at fremme forsvarsinvesteringer

3. Formål og indhold

Hvidbogen om europæisk forsvarsparathed skitserer det aktuelle trusselsbillede og understre-

ger vigtigheden af en hastig genopbygning af Europas forsvar.

For at opnå forsvarsparathed frem mod 2030 identificeres i hvidbogen et behov for tiltag på

tværs af en række indsatsområder med henblik på a) at sikre EU's medlemsstaters adgang til

de nødvendige kapabiliteter, b) at øge den militære støtte til Ukraine, c) at styrke den euro-

pæiske forsvarsindustri, d) at øge forsvarsinvesteringer og e) at opnå styrket sikkerhed igen-

nem partnerskaber.

a. Sikre nødvendige kapabiliteter

Det fremgår af hvidbogen,

at EU’s medlemslande står over

for en række mangler, der hindrer

deres evne til at gennemføre militære operationer. Ifølge hvidbogen er der behov for, at Eu-

ropa på kort sigt styrker sit forsvar på følgende områder i tæt koordination med NATO:

Kritiske kapabilitetsmangler

Der identificeres syv kritiske kapabilitetsområder, som ifølge hvidbogen bør prioriteres på fæl-

leseuropæisk plan i opbygningen af et robust europæisk forsvar: 1) luft- og missilforsvar, 2)

artillerisystemer, 3) ammunition og missiler, 4) droner og anti-dronesystemer, 5) kunstig in-

telligens, kvanteteknologi og elektronisk krigsførelse, 6) militær mobilitet og 7) strategiske

støttefunktioner og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det understreges, at kapabiliteterne

bør udvikles og anskaffes i fællesskab.

Det fremgår dertil, at fælles indkøbs- og anskaffelsesprocesser anses som den mest effektive

måde at levere f.eks. ammunition, missiler og droner. Aggregeret efterspørgsel har potentiale

til at fremme opskalering af produktionskapacitet i industrien, fremme interoperabilitet, redu-

Sagsnr.: 2025/002552

Dok.nr.: 1019753

Side 2 af 9

join (2025) 0120 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

cere omkostninger, forkorte leveringstider og give klarere markedsudsigter. I hvidbogen pe-

ges på en række potentielle formater til fællesindkøb og -anskaffelse, heriblandt

EU’s For-

svarsagentur (EDA) og

NATO’s

Støtte og Indkøbsagentur (NSPA). Det nævnes også, at Kom-

missionen vil kunne fungere som central indkøbsinstans for medlemslandene, hvis medlems-

landene skulle anmode om det.

Militær mobilitet og infrastruktur

Det fremhæves, at der trods nylige fremskridt inden for militær mobilitet stadig findes væ-

sentlige regulatoriske barrierer og mangler i infrastrukturen, der besværliggør og forsinker

mulighederne for at flytte tropper og militært udstyr gennem Europa, hvorfor der lægges op

til fortsat at strømline relevant lovgivning og procedurer. Det fremføres, at Kommissionen og

EU’s højtstående

repræsentant inden udgangen af 2025 derfor vil fremsætte en fælles med-

delelse om militær mobilitet.

Det understreges, at de væbnede styrker har brug for adgang til dual-use transportinfrastruk-

tur på tværs af Unionen samt forbindelser til partnerlande. På den baggrund har Kommissionen

identificeret fire prioriterede multimodale korridorer (jernbane, vej, sø og luft) til militær

mobilitet. Inden for de fire prioriterede korridorer har man i EU allerede identificeret 500 kon-

krete infrastrukturprojekter

–

deriblandt udvidelse af jernbanetunneler, forstærkninger af

broer samt udbygning af havne- og lufthavnsterminaler

–

som kræver akut opmærksomhed

og væsentlige investeringer for at forbedre den europæiske militære mobilitet i stor skala.

Grænsebeskyttelse

Det fremgår af hvidbogen, at der er behov for en stærk grænsebeskyttelse til lands, til vands

og i luften, særligt mod EU’s østlige grænse. Her fremhæves projektet ’Eastern

Border Shield’,

som er et initiativ blandt en række EU-lande, der skal etablere et integreret system for be-

vogtningen af de europæiske landegrænser til Belarus og Rusland med henblik på at øge

overvågningen af og modstandsdygtigheden over for hybride og militære trusler.

Regelforenkling

Det fremføres i hvidbogen, at Kommissionen i juni 2025 vil fremsætte en forenklingsomnibus

på forsvarsområdet mhp. forenkling og harmonisering af regler og procedurer, som enten

direkte vedrører forsvarsområdet, eller som indirekte hindrer effektiviteten eller kapaciteten

af den europæiske forsvarsteknologiske og industrielle base (EDTIB). Dertil vil Kommissionen

se på at tilpasse udbudslovgivning og eksportkontrolregler. Kommissionen vil også indlede

strategisk dialog med de forsvarsindustrielle

aktører samt med EDA og EU’s militærstab for at

identificere barrierer og hindringer.

b. Øget militær støtte til Ukraine

Hvidbogen understreger behovet for, at EU og medlemsstaterne intensiverer den militære

støtte til Ukraine. Den militære støtte skal ifølge hvidbogen leveres ad to spor:

1) Donationer af artilleriammunition, luftforsvarssystemer, missiler og droner samt øvrig

militær støtte i form af bl.a. fortsat træning og udstyring af ukrainske brigader, direkte

støtte til den ukrainske forsvarsindustri, en udvidelse af EU’s transportkorridorer

for

militær mobilitet ind i Ukraine samt øget adgang for Ukraine til EU’s satellitbaserede

overvågning.

Integration af Ukraine og den ukrainske forsvarsindustri i EU’s forsvarsindustrielle-

kapabilitetsmæssige samarbejde, herunder igennem EDIP, en

udvidelse af EU’s kontor

Sagsnr.: 2025/002552

Dok.nr.: 1019753

Side 3 af 9

join (2025) 0120 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

for forsvarsinnovation i Kyiv samt øget inddragelse af Ukraine i projekter i EDA og i det

Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO).

c. Styrkelse af europæisk forsvarsindustri

I hvidbogen udlægges, at forsvarsindustrien i EU som helhed fortsat langt fra er i stand til at

opfylde medlemslandenes behov for hastige og større anskaffelser. Dette skyldes bl.a., at

industrien er præget af fragmentering, og at større virksomhedsaktører typisk har målrettet

og tilpasset sig nationale markeder, hvilket vanskeliggør samarbejde på tværs af medlems-

lande.

For at understøtte forsvarsindustrien i at gøre op med disse svagheder lægges der i hvidbogen

op til en målrettet indsats gennem følgende arbejdsspor: 1) sikre aggregeret efterspørgsel, 2)

sikre robuste forsyningskæder og reducere kritiske afhængigheder, 3) etablere et reelt indre

marked for forsvarsprodukter, 4) øge indsatsen inden for forsvarsforskning- og innovation, 5)

tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

d. Øgede forsvarsinvesteringer

Ifølge hvidbogen vil en genoprustning af europæisk forsvar kræve massive investeringer over

en lang periode, hvilket inkluderer både offentlige og private midler. I hvidbogen identificeres

fem søjler, som kan bidrage til at adressere de mest presserende behov:

1) Et nyt midlertidigt låneinstrument (SAFE) etableret under artikel 122 TFEU på op til

1.117,5 mia. kr (150 mia. EUR) mhp. genudlån til medlemslande, der måtte ønske at

gøre brug af det, mhp. øgede nationale forsvarsinvesteringer.

2) Koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul

i EU’s

finanspolitiske regler

med henblik på at muliggøre yderligere fleksibilitet til, at medlemslandene kan øge

forsvarsudgifterne med op til yderligere 1,5 pct. af BNP om året i op til fire år (med

mulighed for forlængelse af perioden med op til et år) inden for rammerne af de fi-

nanspolitiske regler.

3) Fleksibilitet til omprogrammering af landefordelte samhørighedsmidler til øgede inve-

steringer i bl.a. forsvarsrelaterede kapabiliteter.

4) Bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til investeringer i europæiske for-

svarsrelaterede projekter.

5) Mobilisering af privat kapital i forsvarssektoren, herunder via en opsparings- og inve-

steringsunion.

6) At skabe forudsigelighed omkring EU og medlemslandenes langvarige efterspørgsel på

forsvarskapabiliteter for at stimulere forsvarsindustriens investeringsvillighed i større

produktionskapacitet.

e. Partnerskaber

Hvidbogen foreslår at udvide og styrke EU's bilaterale og multilaterale partnerskaber. Dertil

foreslås at arbejde for en åben og fleksibel tilgang, der tillader og tilskynder ligesindede part-

nere at deltage i forsvarsinitiativer efter behov og relevans. Hvidbogen understreger, at NATO

fortsat udgør hjørnestenen for Europas kollektive forsvar, hvorfor EU-NATO-samarbejdet an-

befales styrket, deriblandt gennem fastholdelse af gensidigt fordelagtige transatlantiske for-

syningskæder og fortsat understøttelse af EU-medlemslande i NATO ift. at indfri styrkemål.

Det foreslås dertil at afsøge mulighederne for forsvarsindustrielt samarbejde med partnerne

Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand, samt at fortsætte dialogen med Indien om at

Sagsnr.: 2025/002552

Dok.nr.: 1019753

Side 4 af 9

join (2025) 0120 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

etablere et sikkerheds- og forsvarspartnerskab. Endvidere anbefales det at udvide det bilate-

rale samarbejde med Storbritannien, Norge og Canada samt opretholde gensidigt fordelagtigt

forsvarssamarbejde med nabolande som Albanien, Island, Montenegro, Moldova, Nordmake-

donien, Schweiz og Tyrkiet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ej relevant.

6. Gældende dansk ret

Ej relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige, økonomiske og andre konsekvenser, herunder beskyttelsesniveauet.

Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, herunder

statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet. Indholdet i hvidbogen kan dog på sigt ved evt. fremsættelse af konkrete

forslag og initiativer få konsekvenser, herunder af statsfinansiel karakter, bl.a. for så vidt

angår evt. nationale merudgifter og fælles EU-finansiering. I det omfang, hvidbogen omsættes

til konkrete forslag, vil der blive udarbejdet særskilte vurderinger af de enkelte forslag. Over-

ordnet vurderes det at have positive effekter for beskyttelsesniveauet, hvis Europa gøres i

stand til at tage større ansvar for egen sikkerhed.

8. Høring

Hvidbogen blev sendt i høring den 28. marts 2025 i EU-specialudvalget for transport samt i

referencegruppen

for Dansk forsvarsindustri og forskningsinstitutioner i henhold til EU’s for-

svarsdimension med frist den 3. april 2025. Der er modtaget 11 høringssvar.

Danske Rederier:

Det maritime domæne står overfor nye sikkerhedsudfordringer pga. den

geopolitiske kontekst. Danske Rederier er derfor glade for, at Hvidbogen anerkender den vok-

sende betydning af maritim sikkerhed i en tid præget af øgede spændinger og hybride trusler.

Europas forsvar og sikkerhed er bl.a. afhængig af fri og sikker sejlads, hvorfor det er nødven-

digt at prioritere beskyttelsen af søveje og maritime forsyningskæder. Danske Rederier anbe-

faler derfor en tættere koordinering mellem EU’s medlemslande og NATO for at sikre effektive

fælles indsatser i denne henseende.

Industrien kan bidrage til øget detektionskapacitet til søs, f.eks. med innovative og intelligente

kabelsystemer der kan fungere som omfattende geografiske sensornetværk til overvågning

og tidlig varsling af unormale aktiviteter på havet og i vandsøjlen. Det kræver dog en udvidet

dialog mellem industrien og myndighederne om mulighederne for et sådant samarbejde. Des-

uden vil den civile skibsfart kunne bidrage med vigtige og efterspurgte transportløsninger for

de militære styrker.

Da en hændelse (hybride trusler, som angreb på kritisk infrastruktur og cyberangreb) ofte har

direkte betydning for flere EU-medlemslande, er det vigtigt med et velfungerende samarbejde

og informationsdeling på tværs af grænserne.

Sagsnr.: 2025/002552

Dok.nr.: 1019753

Side 5 af 9

join (2025) 0120 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

Dansk Erhverv

støtter op om hvidbogen, som kan være med til at forme de nødvendige

forudsætninger for en styrkelse af Europa og Danmarks forsvarsevne, herunder forsvarsindu-

strielle base og forsyningssikkerhed gennem yderligere styrkelse af samarbejde på tværs af

medlemsstaterne inden for bl.a. de syv beskrevne kapacitetsområder, styrkelse af rammevil-

kår for industrien og støtte til Ukraine.

CenSec:

CenSec og CenSecs medlemsvirksomheder bakker op om Kommissionens ambitioner

om et styrket europæisk forsvar og en robust, konkurrencedygtig forsvarsindustri. Vi frem-

hæver SMV’ers centrale rolle i innovation og forsyningssikkerhed, og anbefaler øgede investe-

ringer i kapaciteter som

dual-use technologies, cyber defence, AI

military mobility.

Vi op-

fordrer til forenkling af regulering og bedre adgang til finansiering

–

samt et styrket industrielt

samarbejde med Ukraine.

Green Power Denmark:

Green Power Denmark ser en stærkere sammenhæng mellem

energi- og forsvarspolitik. Vi opfordrer Forsvarsministeriet og andre danske myndigheder til

at integrere hvidbogens strategiske initiativer med andre EU-initiativer om energisikkerhed og

beskyttelse af kritisk infrastruktur i en dansk kontekst og til at sikre en klar ansvars- og rol-

lefordeling mellem sektoransvar-lige myndigheder og energibranchen.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES):

Hvidbogen bør opdateres med relevante tids-

terminer og angivelser. Flere emner ses allerede at skulle have været besluttet og sat i gang.

Hele processen synes bureaukratisk, selvom man tilstræber enkle og hurtige beslutningspro-

cesser. Der er behov for en stærk og konstant styring. Det fremgår ikke specifikt, om der skal

være konsensus blandt EU medlemslande. Det bør være således, at et enkelt land ikke kan

nedlægge veto og forhindre alle de gode initiativer. Overordnet set er initiativerne og hele

formålet med denne hvidbog virkelig gode, og kan kun støttes.

Ingeniørforeningen (IDA)

finder mange gode takter og prioriteter i White Paper for Euro-

pean Defence Readiness 2030. Særligt vigtigt med opprioritering af forskning, udvikling og

innovation med fokus på teknologi samt behovet for STEM-uddannede. Grundlæggende mang-

ler papiret dog at indtænke videninsitutioner som central formelle aktører.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

er enige i behovet for et teknologisk innovations-

økosystem der kan styrke Europas konkurrenceevne. Hvidbogen fremhæver syv kritiske ka-

pacitetsområder, herunder AI, quantum, space, unmanned systems og cybersikkerhed, hvor

DTU allerede har forskningsaktivitet og samarbejder med Forsvarets Efterretningstjeneste.

Universiteter har brug for finansiering og internationale netværk for at bidrage effektivt. DTU

bemærker en diskrepans mellem behovet for talent og forskning og den fremtidige fordeling

af midler. DTU ønsker at samarbejde yderligere med forsvaret for bl.a. at sikre relevant forsk-

ning.

Dansk Metal

støtter overordnet hvidbogen og vil gerne understrege nødvendigheden af at

opbygge større forsvarsindustrielle kapaciteter i Europa. Dansk Metal mener at der er behov

for flere europæiske arbejdspladser i forsvarsindustrien for at sikre leveringssikkerhed, styrke

Europas position globalt og forbedre europæiskforsvarsparathed. Dansk Metal opfordrer til at

man arbejder for flere investeringer bliver i Europa, samt lange og forudsigelige kontrakter

for virksomhederne. Derudover vil Dansk Metal også fremhæve vigtigheden af europæiske

industrisamarbejder og standardisering af forsvarsmateriel for at forbedre konkurrenceevnen.

Til slut mener Dansk Metal at man skal gøre det lettere at investere i forsvars- og dual-use

teknologier.

Sagsnr.: 2025/002552

Dok.nr.: 1019753

Side 6 af 9

join (2025) 0120 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

Dansk Industri (DI):

Generelt er DI tilfredse med hvidbogen, som er ambitiøs og på mange

måder nyskabende. Der er dog også en række bekymringspunkter. Opsummerende er der

behov for klare retningslinjer og mekanismer for, hvordan man vil implementere forslag, her-

under særligt på EU-NATO delen. Det er i det hele taget uklart, hvem og hvordan man har til

hensigt at fremme flagskibsprojekter. Der er behov for yderligere konkret harmonisering af

forsvarsmarkedet med tidslinjer og indhold, man bør reducere administrative byrder markant,

herunder

ved at standardisere processer og produkter (og etablere ”fast-track” på den euro-

pæiske forsvarsfond), og EU bør allokere markante ressourcer til at styrke implementeringen

af den forsvarsindustrielle strategi (EDIP).

DI Transport

anerkender og hilser initiativerne i hvidbogen velkommen og ser dem som et

væsentligt skridt fremad mod styrkelse af den europæiske sikkerhed. I forlængelse heraf øn-

sker vi at fremhæve den kritiske betydning af at inddrage det private erhvervsliv. Det private

erhvervsliv besidder omfattende ekspertise og kapacitet, som er uvurderlig for militær mobi-

litet. Særligt kompetencer indenfor forsyning af energi og vand, cyber- og IT-sikkerhed samt

transport af medicin, fødevarer og værnemidler bør indtænkes i planlægningen og implemen-

teringen af forsvarsparatheden. For at sikre optimal effektivitet og robusthed i en potentiel

krisesituation, anser vi det som essentielt, at samarbejdet mellem offentlige og private aktører

etableres og systematiseres på forhånd. En proaktiv tilgang vil sørge for, at de nødvendige

strukturer og kapaciteter er på plads og fuldt operationelle, når behovet opstår.

Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC):

Hvidbogens fokus på behovet for investe-

ringer i forskning og udvikling bydes velkommen. Det er nødvendigt, at Danmark og danske

entiteter er til stede gennem hele processen med særlig vægt på tidlig adgang via f.eks. Det

Europæiske Forsvarsagentur (EDA), Hub for European Defence Innovation (HEDI) og kapabi-

litetsgrupperne (CapTechs), der er eksplicit fremhævet i strategien. Det er kritisk, at Danmark

endnu ikke deltager i de relevante grupper af dansk interesse. Danmark bør lægge vægt på,

at strategien fremhæver muligheden for nye teknologier, start-ups og innovative processer og

ikke kun fornyelse gennem den etablerede forsvarssektor. Der er også behov for mere fokus

på maritime kapabiliteter som er et af de vigtigste danske bidrag til en fornyet europæisk

forsvarssektor.

Sund & Bælt Holding A/S

finder, at hvidbogens fokus på civilt beredskab, herunder til un-

derstøttelse af militært beredskab, kunne styrkes. Det foreslås at udvide definitionen af un-

dersøisk infrastruktur, ligesom man foreslår at indføje kritisk infrastruktur i hvidbogens afsnit

om militær mobilitet, herunder de faste broforbindelser. Det foreslås det at henvise til Con-

necting Europe Facilitetens pulje til medfinansiering af projekter inden for militær mobilitet.

9. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Der er bred opbakning blandt EU’s medlemsstater til en hurtig implementering

af hvidbogen.

En gruppe af lande understreger behovet for samarbejde med NATO og mener desuden, at

hvidbogens hovedemner bør tage udgangspunkt i NATO’s styrkemål. Flere medlemsstater har

desuden peget på behovet for fleksibilitet ved evt. behov for indkøb i tredjelande, da man

mener, at den europæiske forsvarsindustri kan have vanskeligt ved at kunne imødekomme

behovet for indkøb på den korte bane, mens andre lande vægter hensynet til europæiske

produktionskapacitet højere.

10. Særlige danske opmærksomhedspunkter

Sagsnr.: 2025/002552

Dok.nr.: 1019753

Side 7 af 9

join (2025) 0120 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

Det vurderes overordnet set at være i dansk interesse, at Europa hurtigt og omkostningsef-

fektivt øger sin forsvarsevne mhp. at kunne opnå forsvarsparathed frem mod 2030, herunder

gennem en styrket EDTIB, udbedring af kritiske kapacitetsmangler i Europa samt intensivering

af den militære støtte til Ukraine.

Danmark bør være opmærksom på, hvordan hvidbogens strategiske målsætninger omsættes

til konkrete forslag og tiltag, herunder bl.a. hvordan disse vil spille ind i Forsvarets behov og

opgaveløsning samt bidrager til en effektiv arbejdsdeling og bedst mulig udnyttelse af euro-

pæisk produktionskapacitet i opbygningen af den samlede forsvarsindustri i Europa. Danmark

bør være opmærksom på ansvars-, arbejds- og kompetencefordelingen mellem medlemslan-

dene og

EU’s institutioner og agenturer

med fokus på merværdi og effektivitet. Derudover bør

Danmark være opmærksom på, at der sikres komplementaritet i kapaciteter og eksisterende

initiativer på tværs af medlemslande og i NATO mhp. at sammentænke fælles behov samt

kapaciteternes interoperabilitet.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter ambitionen i hvidbogen om et stærkt europæisk forsvar senest i 2030. I

lyset af den hastigt forværrede sikkerhedssituation finder regeringen det særligt vigtigt, at

hvidbogen omsættes til konkrete forslag og handling hurtigt og effektivt i alle arbejdsspor.

Regeringen finder således, at der er behov for en målrettet indsats, herunder med konkrete

mål og milepæle, frem mod 2030 med henblik på hurtigt og omkostningseffektivt at styrke

Europas egen forsvarsevne og dermed også understøtte den transatlantiske sikkerhed samt

den fortsatte støtte til Ukraine.

Regeringen arbejder for en konkret plan for at opnå målet om et stærkt europæisk forsvar i

2030 gennem opfølgning på hvidbogen, herunder særligt hvordan tiltag inden for de identifi-

cerede fem hovedemner kan omsættes til konkrete kapabiliteter.

Regeringen finder det særligt vigtigt, som central forudsætning for et stærkt europæisk forsvar

i 2030, at europæisk forsvarsindustri på både produktions-, forsynings- og innovationsområ-

det styrkes via indsatser på såvel udbuds- som efterspørgselssiden. Regeringen finder det

vigtigt, at hvidbogen bidrager til en effektiv arbejdsdeling og bedst mulig udnyttelse af euro-

pæisk produktionskapacitet i opbygningen af den samlede forsvarsindustri i Europa. Konkret

ses behov for, at der sendes forudsigelige og stærke efterspørgselssignaler til forsvarsindu-

strien, herunder via koordineret anvendelse af nationale forsvarsbudgetter og øget brug af

fælleseuropæisk indkøb og anskaffelser, mere integreret fælleseuropæisk samarbejde gennem

hele livscyklussen for forsvarsprodukter samt udvikling af et reelt indre marked for forsvar,

forbedring og forenkling af rammevilkårene for den europæiske forsvarsindustri og øget mo-

bilisering af private investeringer. Ydermere finder regeringen det positivt, at hvidbogen læg-

ger op til tiltag for at styrke militær mobilitet, idet evnen til at flytte tropper og materiel ses

at være centralt for Europas afskrækkelse og forsvar. Ydermere finder regeringen det centralt,

at en hurtig og omkostningseffektiv oprustning af europæisk forsvar sker i synergi med NATO

og andre ligesindede partnere. Regeringen finder det her vigtigt, at en forenklingsomnibus for

forsvar fremsættes hurtigst muligt mhp. at skabe de rette forudsætninger for et reelt indre

marked for forsvarsprodukter samt optimale rammer for et mere integreret fælleseuropæisk

samarbejde gennem hele livscyklussen for forsvarsprodukter, herunder særligt fællesindkøb

–projekter.

Sagsnr.: 2025/002552

Dok.nr.: 1019753

Side 8 af 9

join (2025) 0120 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed 2030

Regeringen støtter generelt ambitionen om at styrke små og mellemstore virksomheders

(SMV’ers) rolle i forsvarssektoren. Regeringen vil arbejde for, at danske SMV’er

får bedst mu-

lige vilkår for deltagelse i hvidbogens initiativer og sikre, at de bidrager til både europæisk og

dansk forsvarsinnovation. Regeringen bakker op om målrettede tiltag rettet mod øget SMV-

deltagelse i forsvarsrelaterede projekter samt tiltag, der fremmer grænseoverskridende sam-

arbejde. Regeringen er desuden enig i, at det er vigtigt at holde fokus på forsvarsforskning og

innovation, ikke mindst indenfor disruptive teknologier såsom kvanteteknologi og autonome

systemer. Regeringen støtter, at der tages konkrete tiltag til at understøtte samarbejde mel-

lem militære og civile sektorer, idet der er behov for at fremme øget innovation på forsvars-

området.

Regeringen støtter desuden hvidbogens fokus på intensiveret støtte til Ukraine som afgørende

for Europas sikkerhed og finder det vigtigt at sikre en hurtig og effektiv integration af Ukraine

i det europæiske forsvarsindustrielle og kapabilitetsmæssige samarbejde.

Endeligt finder regeringen det centralt, at en hurtig og omkostningseffektiv oprustning af eu-

ropæisk forsvarsevne sker i synergi med NATO og andre ligesindede partnere. Derfor er det

positivt, at hvidbogen fremhæver vigtigheden af partnerskaber.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagsnr.: 2025/002552

Dok.nr.: 1019753

Side 9 af 9