Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Til Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
I forlængelse af den tidlige forelæggelse af Europa-Kommissionens hvid-
bog om europæisk forsvarsparathed i 2030 vil jeg gerne svare på spørgs-
målet om, hvorvidt Europa-Kommissionen skal have yderligere kompe-
tencer og spille en større rolle på forsvarsområdet. Spørgsmålet blev
stillet af Søren Søndergaard (EL).
Svar:
Et ambitiøst og tæt EU-samarbejde er afgørende for Danmark og Europa
i lyset af den alvorlige sikkerhedspolitiske situation. Det er derfor kun
positivt, at EU har påtaget sig en mere markant rolle på det sikkerheds-
og forsvarspolitiske område. Det er helt nødvendigt, ikke mindst for at
understøtte, at Europa sikrer sig de bedste forudsætninger for at tage et
langt større ansvar for vores egen sikkerhed.
Det giver ikke mindst rigtig god mening, at kapacitetsudfordringen i den
europæiske forsvarsindustri løftes i fællesskab, og at Europa-Kommissi-
onen i højere grad understøtter dette. EU har bl.a. med det indre marked
relevante værktøjer, som vi skal bringe i spil til fælles gavn. Europa-
Kommissionen kan her spille en faciliterende og koordinerende rolle og
bidrage til, at medlemsstaterne har de bedste forudsætninger for at sam-
arbejde om særligt udvikling, produktion, indkøb og anskaffelse af for-
svarsmateriel.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
16. juni 2025
Kontor for EU
2025/006245
1079724
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1