Europaudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
15. maj 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KOM (2013) 0130
Forslag til forordning om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingaf-
visning og forsinkelser (Flypassagerrettighedsforordningen)
Spørgsmål 2
EU-Kommissionen arbejder på en revision af forordningen om flypassagerrettigheder,
hvor der er lagt op til flere forringelser af forbrugerrettighederne. Ved forelæggelsen af
forslaget til forhandlingsoplæg i Europaudvalget den 21. februar 2025 støttede ministeren
en lang række af disse forringelser. Ministeren har den 27. februar 2025 udtalt til Ritzau,
at de foreslåede ændringer af timegrænsen for kompensation fra 3 timer til (mindst) 5
timer vil give flyselskaberne en ”motivation til at komme på vingerne” (”Regeringen vil
forringe kompensationsret ved flyforsinkelser”, bragt i bl.a. Berlingske, den 27. februar
2025). Vil ministeren redegøre for, hvor ministeren finder belæg for denne påstand?
Mener ministeren, at der i dag er flyselskaber, der bevidst vælger at aflyse forsinkede fly
med den begrundelse, at flypassagererne har ret til kompensation grundet forsinkelsen?
Og mener ministeren, at det er mere omkostningsfuldt for flyselskaberne at blive forsinket
end at aflyse flyrejsen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann
(DF).
På udvalgets vegne
Brigitte Klintskov Jerkel
formand
Kopi til europaministeren
1/1