kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

Europaudvalget 2024-25
KOM (2023) 0532 Bilag 6
Offentligt

Dagsordenspunkt x: Forslag om en fælles ramme for

selskabsbeskatning (BEFIT)

KOM(2023) 0532

1. Resume

Kommissionen har den 12. september 2023 fremsat forslag til direktiv om BE-

FIT (Business in Europe: Framework for Income Taxation).

BEFIT har til formål at harmonisere selskabsskattebasen i EU delvist mhp. at

forenkle skattereglerne for multinationale koncerner, der opererer på det in-

dre marked og derved fremme vækst og investeringer i EU. Der foreslås fælles

regler for opgørelse af koncernernes sammenlagte skattegrundlag samt en

fordeling af beskatningsretten mellem EU-landene. Regelsættet foreslås obli-

gatorisk for koncerner med årlig omsætning på mindst 750 mio. euro (ca. 5,6

mia. kr.), mens det vil være frivilligt for andre koncerner. Ifølge Kommissio-

nen vil forslaget stimulere investeringer og øge BNP med 0,14 pct. i EU.

Regeringen forventer, at forslaget vil have væsentlige negative statsfinansielle

konsekvenser, herunder administrative, i Danmark. Forslaget ventes at inde-

bære op mod ca. 5,4 mia. kr. årligt i samlede statsfinansielle udgifter, ved fast-

holdelse af en række danske særregler, eller op mod ca. 2,7 mia. kr. årligt ved

afskaffelse af disse særregler, herunder administrative udgifter på ca. 300-

950 mio. kr. årligt (ca. 350-1.100 årsværk svarende til en stigning på mellem

ca. 2,8 pct. og ca. 7,5 pct. ansatte i Skatteforvaltningen). Forslaget vil have

både positive og negative erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Der

ventes desuden samfundsøkonomiske tab for danske borgere. Det samfunds-

økonomiske tab skyldes, at den lempeligere beskatning ved svækkede værns-

regler vurderes at tilfalde udlandet.

Regeringen bakker op om forslagets intention om et styrket indre marked. Det

vurderes dog, at forslagets ventede gevinster i dets nuværende form ikke op-

vejer de omfattende omkostninger for Danmark. Herudover kan der stilles

spørgsmål ved, om der med BEFIT opnås et enklere skattesystem, idet der

umiddelbart vil være to forskellige systemer i hvert land

–

et for de koncerner,

der er over BEFIT-tærsklen, og et andet for dem der er under. Regeringen fin-

der det endvidere problematisk, at man med forslaget vil svække værnsregler

og forhindre, at Danmark egenhændigt kan lukke skattehuller, hvor de måtte

opstå. Regeringen lægger derfor op til, at forslaget ikke støttes i dets nuvæ-

rende form.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. september 2023 fremsat forslag til direktiv om Er-

hverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (Business

in Europe:

Framework for Income Taxation

- BEFIT). Direktivforslaget er fremsat med

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

hjemmel i artikel 115 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) og skal således vedtages med enstemmighed i Rådet efter den særlige

lovgivningsprocedure, som kræver høring af Europa-Parlamentet.

Dette forslag erstattede Kommissionens direktivforslag om et fælles selskabs-

skattegrundlag (CCTB) og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

(CCCTB), som med dette forslag er trukket tilbage.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at indføre et fælles regelsæt for fastsættelse af beskat-

ningsgrundlaget for selskaber, som indgår i en koncern, der udarbejder konso-

lideret regnskab for hele koncernen og er underlagt selskabsbeskatning i et EU-

land. Formålet er et delvist opgør med, at grænseoverskridende koncerner i dag

skal overholde (op til) 27 forskellige nationale skattesystemer, hvilket gør det

vanskeligt og dyrt at drive forretning på tværs af EU-landene. Hertil kommer

kompleksiteten af og uoverensstemmelserne i samspillet mellem de forskellige

nationale skattesystemer, som skaber ulige vilkår og øger skatteusikkerheden,

hvilket har en negativ indvirkning på det indre markeds virkemåde.

Forslagets hovedelementer fremgår af tabel 1 nedenfor. For en uddybning hen-

vises der til revideret grund- og nærhedsnotat af 9. februar 2024.

Side 2 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

Tabel 1: Forslagets hovedelementer

Eksisterende danske regler

Opgørelse af

koncernselska-

bernes forelø-

bige skatte-

pligtige ind-

komst

Selskabsskattegrundlaget er baseret på en selvstændig

skattemæssig opgørelse af indkomsten, der er uafhængig

af det regnskabsmæssige resultat. I den selvstændige

opgørelse er alle indtægter som udgangspunkt skatteplig-

tige og driftsomkostninger er fradragsberettigede. Der er

som udgangspunkt ikke fradrag for omkostninger til etab-

lering.

Kommissionens direktivforslag

Selskabsskattegrundlaget er baseret på den regn-

skabsmæssige opgørelse af indkomsten, som føl-

ger af regnskabsreglerne, der anvendes af den på-

gældende koncern. Hvert enkelt koncernselskabs

foreløbige skattepligtige indkomst skal således op-

gøres med udgangspunkt i det regnskabsmæssige

resultat med enkelte justeringer på baggrund af

nogle fælles selskabsbeskatningsregler. Når den

foreløbige skattepligtige indkomst er fordelt mellem

landende, justeres den yderligere efter landenes

særlige selskabsbeskatningsregler.

IFRS (International Financial Reporting Standards)

og alle EU-landenes lokale regnskabsstandarder

anerkendes som regnskabsstandarder.

Indkomstopgørelsen sker på baggrund af den regn-

skabsmæssige nettoindkomst (eller tab). Udgiftsbe-

grebet vil bl.a. omfatte omkostninger til etablering.

Forslaget vil være en lempelse og medføre en la-

vere effektiv beskatning end de gældende danske

regler bl.a. som følge af, at der vil være fradrag for

omkostninger til etablering.

Fradrag for ud-

gifter til forsk-

ning og udvik-

ling

Der gives fradrag for forsknings- og udviklingsomkostnin-

ger med 108 pct. (forøges til 114 pct. i 2026, 116 pct. i

2027 og 120 pct. fra 2028 og frem) for udgifter op til et loft

på ca. 1,04 mia. kr. (2025-niveau) for hver koncern. Ud-

gifter over loftet kan fradrages med 110 pct.

Fradrag for afholdte udgifter til forskning og udvik-

ling i det foreløbige skatteresultat for den enkelte

koncernenhed. Det er uklart, om overnormale fra-

drag, hvor der gives fradrag for mere end, hvad der

faktisk er afholdt af udgifter, vil kunne opretholdes i

det tildelte beskatningsgrundlag.

Afskaffes fradraget, vil forslaget være en stramning

og medføre en højere effektiv beskatning end de

gældende danske regler .

Afskrivnings-

regler

Afskrivninger er frivillige og foretages enten lineært (fx

ejendomme) eller via saldometode (driftsmidler).

Driftsmidler med en levetid, der ikke overstiger tre år, og

driftsmidler, hvor anskaffelsessummen er 34.400 kr.

(2025-niveau) eller derunder, kan straksafskrives. Græn-

sen reguleres årligt.

Andre driftsmidler afskrives på samlede saldi for den en-

kelte virksomhed (saldometoden). Der findes tre forskel-

lige saldi afhængigt at det konkrete aktiv med afskriv-

ningssatser på hhv. 25, 15 eller 7 pct. af restsaldoen.

Bygninger mv. afskrives enkeltvis og lineært med som

udgangspunkt indtil 3 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Der kan ikke afskrives på fx kontorbygninger.

Afskrivninger vil være obligatoriske og foretages li-

neært.

Straksafskrivning af aktiver med en værdi under

5.000 euro (ca. 37.300 kr.). Grænsen reguleres

ikke årligt.

Driftsmidler afskrives over aktivernes levetid i over-

ensstemmelse med den anerkendte regnskabs-

standard.

Alle bygninger inkl. kontorbygninger afskrives over

28 år.

Erhvervede immaterielle aktiver (fx patenter) kan afskri-

ves med op til 1/7 årligt, medmindre beskyttelsesperioden Erhvervede immaterielle aktiver (fx patenter) afskri-

efter den relevante lovgivning er mindre end 7 år.

ves som udgangspunkt over den periode, hvori de

nyder retlig beskyttelse, eller, såfremt denne peri-

ode ikke kan bestemmes, 5 år.

Forslaget vil overordnet set være en lempelse bl.a.

som følge af muligheden for at afskrive på kontor-

bygninger og den kortere afskrivningsperiode for

immaterielle aktiver, og vil medføre en lavere effek-

tiv beskatning end de gældende danske regler.,.

Begrænsning

af underskud

Underskud kan fremføres tidsubegrænset. Fremført un-

derskud skal som udgangspunkt modregnes i selskabets

overskud i efterfølgende indkomstår, men underskud fra

Underskud kan fremføres tidsubegrænset, og uden

begrænsninger i anvendelsen.

Side 3 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

tidligere indkomstår kan alene fradrages fuldt ud, når un-

derskuddet ikke overstiger et grundbeløb på 20.829.000

kr. (2025-niveau). Resterende underskud kan alene fra-

drages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige ind-

komst, der overstiger grundbeløbet.

Udligning af

underskud på

tværs af EU-

lande

Danske koncernselskaber og udenlandske koncernsel-

skabers faste driftssteder (dvs. filialer mv.) beliggende i

Danmark sambeskattes. Sambeskatningen medfører, at

overskudsgivende selskaber i koncernen kan modregne

evt. underskud, der er opstået i andre selskaber i samme

koncern

–

altså en slags sammenlægning. Koncernen

omfatter selskaber, hvorover det ultimative moderselskab

har bestemmende indflydelse, hvilket som udgangspunkt

er tilfældet, hvor det råder over mere end 50 pct. af stem-

merettighederne.

Koncernen kan endvidere vælge international sambeskat-

ning, hvorved der også sker sambeskatning med alle

koncernens udenlandske selskaber. International sambe-

skatning omfatter udenlandske selskaber inden for og

uden for EU.

Sambeskatningen indebærer, at de enkelte selskaber op-

gør deres indkomster selvstændigt og beskattes af deres

indkomst (evt. efter anvendelse af underskud opstået i

andre selskaber i sambeskatningskredsen). Underskud

fremføres i det enkelte selskab. De overskudsgivende

selskaber, der udnytter underskud opstået i danske sel-

skaber og faste driftssteder i Danmark, betaler de under-

skudsgivende selskaber og faste driftssteder for anven-

delsen af underskuddet.

Beskatning af

Avancer og udbytter på noterede porteføljeaktier er skat-

indtægter fra

tepligtige.

unoterede por-

teføljeaktier

Avancer og udbytter på unoterede porteføljeaktier er som

hovedregel skattefrie.

Forslaget vil være en lempelse og medføre en la-

vere effektiv beskatning end de gældende danske

regler.

Der sker en sammenlægning af koncernmedlem-

mernes skattepligtige indkomst, hvorved underskud

i et selskab kan anvendes af andre selskaber i kon-

cernen.

Koncernen omfatter alle selskaber og faste drifts-

steder i EU, hvori det ultimative moderselskab di-

rekte eller indirekte har mindst 75 pct. af ejerret-

tighederne eller af rettighederne til overskuddet.

Forslaget vil overordnet set være en lempelse som

følge af den grænseoverskridende underskudsover-

førsel og medføre en lavere effektiv beskatning end

de gældende danske regler, dog vil forslaget på en-

kelte punkter være en stramning (fx 75 pct. ejerkrav

i stedet for 50 pct.).

Avancer og udbytter på porteføljeaktier er skatte-

pligtige, uanset om der er tale om noterede eller

unoterede aktier.

Forslaget vil være en stramning og medføre en hø-

jere effektiv beskatning end de gældende danske

regler.

Regler om CFC-beskatning reguleres på baggrund

af skatteundgåelsesdirektivet. Disse regler indebæ-

rer, at danske moderselskaber beskattes af ind-

komsten i datterselskaber, der i høj grad (dvs. mere

end 1/3) har indkomst fra finansielle eller immateri-

elle aktiver (mobile indkomster). Datterselskaber og

faste driftssteder i EU omfattes kun i rene mis-

brugssituationer.

Forslaget vil være en lempelse og medføre en la-

vere effektiv beskatning end de gældende danske

regler.

Værnsregler

Reglen om Controlled Foreign Company (CFC)-beskat-

ning indebærer, at danske moderselskaber beskattes af

indkomsten i datterselskaber, der i høj grad (dvs. mere

end 1/3) har indkomst fra finansielle eller immaterielle ak-

tiver (mobile indkomster), uanset hvor datterselskaberne

er hjemmehørende. Reglen har til formål at forhindre pla-

ceringen af mobile aktiver (og deres afkast) i lavskatte-

lande.

Rentefradragsbegrænsningsreglerne består af tre regler,

som samlet skal forhindre, at multinationale koncerners

skattepligtige indkomst reduceres kunstigt ved uforholds-

mæssigt store fradragsberettigede renteudgifter.

Den første regel (EBITDA-reglen) medfører, at koncerner

som udgangspunkt kun kan fradrage nettofinansierings-

udgifter, der svarer til 30 pct. af koncernens danske ind-

Forslaget svarer de gældende danske regler.

komst før renter, skatter og afskrivninger. De finansie-

ringsudgifter, der beskæres, kan fremføres til fradrag i se-

nere indkomstår.

Rentefradragsbegrænsningsregler i form af

EBITDA-regler, der reguleres på baggrund af skat-

teundgåelsesdirektivet. Disse regler indebærer, at

koncerner som udgangspunkt alene kan fradrage

nettofinansieringsudgifter, der svarer til 30 pct. af

koncernens danske indkomst før renter, skatter og

afskrivninger (EBITDA-reglen). De finansieringsud-

gifter, der beskæres, kan fremføres til fradrag i se-

nere indkomstår.

Side 4 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

Den anden regel medfører, at der kun opnås rentefra-

drag, i det omfang renteudgifterne vedrører virksomhe-

dens skattepligtige aktivitet. Der kan derfor maksimalt

indrømmes fradrag for renter af gæld svarende til en

standardforretning af den skattemæssige værdi af selska-

bets aktiver. De finansieringsudgifter, der beskæres efter

denne regel, kan som udgangspunkt ikke fremføres til fra-

drag i senere indkomstår, men bortfalder ved fradragsbe-

skæringen.

Den tredje regel handler om tynd kapitalisering og er en

udmøntning af armslængdeprincippet på koncernintern

lånefinansiering. Reglen betyder, at virksomheder mister

retten til rentefradrag for gæld til koncernforbundne sel-

skaber, såfremt et selskab har kontrolleret gæld på mere

end 80 pct. af værdien af dets aktiver, medmindre det kan

påvises at armslængdeprincippet er overholdt.

Ingen regler.

Forslaget vil være en lempelse og medføre en la-

vere effektiv beskatning end de gældende danske

regler.

Ingen regler.

Forslaget vil være en lempelse og medføre en la-

vere effektiv beskatning end de gældende danske

regler.

Den samlede koncerns skattepligtige indkomst for-

deles i første omgang på baggrund af en midlerti-

dige fordelingsnøgle (og senere på baggrund af en

evt. permanente fordelingsnøgle).

Den forslåede midlertidige fordelingsnøgle medfører,

at beskatningsretten til koncernens samlede ind-

komst fordeles på baggrund af det enkelte koncern-

selskabs andel af koncernens samlede

skattepligtige indkomst i de tre forudgående ind-

komstår.

Den tildelte skattepligtige indkomst pålægges sel-

skabsskattesatsen i det enkelte EU-land.

Omfordelingsmekanismen vil som følge af de mindre

effektive værnsregler medføre en lavere effektiv be-

skatning.

Omfordelings-

mekanisme

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 115 høres. Der foreligger på

nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at en delvis harmonisering af selskabsskattebasen vil

kræve en fælles tilgang for alle EU-lande, og at forslaget derfor overholder nær-

heds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen deler Kommissionens opfat-

telse.

For uddybning henvises der til revideret grund- og nærhedsnotat af 9. februar

2024.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

De danske skatteregler afviger betydeligt fra Kommissionens forslag og over-

ordnet set vil der være tale om en lempelse i forhold til eksisterende danske reg-

ler. Det gælder særligt i forhold til værnsregler som fx CFC-beskatning og ren-

tefradragsbegrænsningsregler. For visse koncerner kan der dog være tale om en

skærpet beskatning, da Kommissions forslag på enkelte punkter er strammere

end de eksisterende danske regler. Det gælder fx for beskatningen af unoterede

porteføljeaktier og fradrag for F&U-omkostninger. Der henvises til forskellene,

Side 5 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

som de er skitseret i tabel 1 og til det reviderede grund- og nærhedsnotat af 9.

februar 2024 for en uddybning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre et varigt mindreprovenu på ca. 1,7 mia. kr. årligt

efter tilbageløb og adfærd, hvoraf størstedelen skyldes, at værnsreglerne be-

grænses til reglerne i skatteundgåelsesdirektivet, som angiver et minimumsni-

veau for beskyttelse, der er lavere end ved eksisterende danske værnsregler. De

eksisterende værnsregler sikrer, at indkomstskabende aktiviteter beskattes i

Danmark ved bl.a. at fjerne det skattemæssige incitament til at placere finan-

sielle eller immaterielle aktiver (mobile indkomster) i lavskattelande.

Skønnet medtager ikke potentielt yderligere mindreprovenu pga. ændret ad-

færd sfa. svækkede værnsregler, hvilket må antages at give anledning til en hø-

jere grad af aggressiv skatteplanlægning væk fra Danmark og den mulige per-

manente formelbaserede fordelingsnøgle, idet størrelsen af mindreprovenuet

er meget usikkert, men kan være betydeligt.

Forslaget indebærer som udgangspunkt, at danske særregler, såsom F&U-fra-

drag, skattekreditter og skattefritagelse af selskabers udbytter fra unoterede

porteføljeaktier osv., afskaffes, da særreglerne ikke er en del af forslaget. Sær-

regler kan dog opretholdes, hvis området ikke er reguleret i selve direktivet. I

givet fald kan reglerne opretholdes som nationale justeringer efter omforde-

ling. Den præcise udstrækning af dette princip er dog uklart.

Særregler, der ændrer på fradragsret, vil i givet fald kun kunne foretages i den

del af skattebasen, der allokeres til det pågældende EU-land. Såfremt alle sær-

reglerne opretholdes i Danmark, øges det skønnede mindreprovenu til ca. 4,4

mia. kr. varigt efter tilbageløb og adfærd. Hertil skønnes forslaget at indebære

administrative udgifter på ca. 300-950 mio. kr. årligt (ca. 350-1.100 årsværk).

Finansieringsbehovet kan dermed potentielt udgøre ca. 5,4 mia. kr. ved fast-

holdelse af de danske særregler, eller 2,7 mia. kr. ved afskaffelse af de danske

særregler, jf. tabel 2.

Side 6 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

Tabel 2

Statsfinansielle konsekvenser af BEFIT (i mio. kr.)

A. Baseforskelle

B. Værnsregler

C. Omfordelingsregel

D. Valgmulighed for BEFIT

Samlede provenumæssige konsekvenser ved fastholdelse af danske særregler

(A til D)

E. Fjernelse af nuværende danske særregler

Samlede provenumæssige konsekvenser (A til E)

F. Årlige administrative omkostninger for Skatteforvaltningen

Samlede statsfinansielle konsekvenser (A til F)

Samlede statsfinansielle konsekvenser ved fastholdelse af danske særregler (A til F - E)

-650

-3.650

-100

-4,400

2.700

-1.700

-300 til -950

-2.000 til -2.650

-4.700 til -5.350

Anm.:. Beløb er angivet i mio. kr. varigt efter tilbageløb og adfærd (2025-niveau). Vedtages forslaget, vil de

skønnede administrative omkostninger for Skatteforvaltningen skulle konsolideres.

Kilde: Skatteministeriet.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre væsentlige administrative udgifter for Skattefor-

valtningen. Der skønnes med stor usikkerhed varige udgifter på ca. 300-950

mio. kr. årligt (ca. 350-1.100 årsværk svarende til en stigning på mellem ca. 2,8

pct og ca. 7,5 pct ansatte i skatteforvaltningen) til administration bl.a. ifm. in-

ternationalt samarbejde og kontrol. Dertil forventes der udgifter på ca. 130-200

mio. kr. til it-udvikling mv. ifm. implementering samt varige udgifter til it-drift

på ca. 5 mio. kr. årligt. Udgifter til administration og kontrol vurderes ikke at

kunne håndteres inden for Skatteforvaltningens eksisterende rammer, som el-

lers er udgangspunktet for EU-retsakter. Frem til 2027 vil Skatteforvaltningens

evt. udgifter til it-udvikling kunne finansieres inden for rammerne af flerårsaf-

talen for skattevæsenet.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget anslås samlet set at stille danske borgere indkomstmæssigt dårligere

end i dag (målt på samfundsøkonomi, hvor velstandsvirkninger opgøres for det

danske samfund som helhed, dvs. både for det offentlige og for danskere). Det

samfundsøkonomiske tab skyldes, at den lempeligere beskatning ved svækkede

værnsregler vurderes at tilfalde udlandet, da svækkede værnsregler forventes at

øge flytningen af selskabsskattegrundlag til udlandet, hvor det beskattes med en

lavere selskabsskattesats.

Forslaget indeholder primært elementer, der trækker i positiv retning for er-

hvervslivet ift. de erhvervsøkonomiske konsekvenser, når der ses bort fra en po-

tentiel fjernelse af nuværende danske særregler. Ifølge Kommissionen vil for-

slaget stimulere investeringer og øge BNP med 0,14 pct. i EU. Der er dog usik-

kerhed i forhold til de administrative konsekvenser for erhvervslivet bl.a. for så

Side 7 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

vidt angår et fælles oplysningsskema i tillæg til nationale oplysningsskemaer,

der umiddelbart går imod forslagets intention om at gøre op med 27 forskellige

selskabsskattesystemer. Disse kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Overførsel af underskud inden for EU og evt. undgåelse af visse dobbeltbeskat-

ningssituationer vil være en fordel for erhvervslivet. For de fleste koncerner vur-

deres forslaget desuden at føre til en lavere effektiv beskatning som følge af en

smallere skattebase. Det vil isoleret set trække i retning af øgede investeringer,

hvilket bl.a. vil styrke produktivitet mv. Reduktionen af beskatningen vil dog

være mindre for erhvervslivet end det anførte mindreprovenu pga. omfordelin-

gen mellem EU-landene. Derved ventes også en væsentlig lavere virkning på in-

vesteringer og BNP i Danmark fra forslaget end den af Kommissionen anførte

virkning for EU generelt.

8. Høring

Se bilag 1.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget vedtages med enstemmighed i Rådet.

Forslaget er drøftet i Rådet under skiftende formandskaber, hvor der alene har

været tekniske forhandlinger om enkelte elementer af forslaget.

Drøftelserne har indtil nu vist, at det bliver meget vanskeligt at opnå enighed

om forslaget, idet alle EU-lande synes skeptiske på et eller flere væsentlige

punkter, fx fordeling af beskatningsretten ift. den foreslåede midlertidige forde-

lingsnøgle. Det er imidlertid meget svært at identificere en klar fællesnævner for

EU-landenes skepsis, og derfor er der ikke udsigt til, at forslaget kan vedtages i

den nuværende form.

Generelt virker EU-landene bekymrede ift. at miste skatteprovenu, særligt hvis

provenuet tilfalder andre EU-lande. Der er umiddelbart ingen EU-lande, der

har de nødvendige oplysninger til at vurdere konsekvenserne af forslaget. Over-

ordnet er der støtte blandt EU-landene til enklere regler for erhvervslivet, men

der er usikkerhed om, hvorvidt forslaget fører til enklere regler. De fleste EU-

lande er bekymrede for de administrative byrder, der pålægges skattemyndig-

hederne. Samtidig er der stor skepsis over for harmoniseringen i forslaget, da

det væsentligt vil begrænse mulighederne for at føre selvstændig erhvervspolitik

via skattesystemet.

Mange EU-lande er også kritiske ift. timingen i forslaget pga. igangværende for-

andringer af selskabsbeskatningen som følge af OECD-aftalen af 8. oktober

2021 om beskatning af den digitale økonomi.

Side 8 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

Dertil kommer erfaringerne fra forhandlingerne om Kommissionens tidligere

forslag om en fælles (konsolideret) selskabsskattebase (CCTB og CCCTB), som

BEFIT i høj grad bygger på. Indtil videre ses flere af de samme bekymringer.

Der kunne ikke opnås enighed om disse forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at formålet med forslaget er positivt. En mere ensartet be-

skatning af selskaber på tværs af EU-lande vil gøre det nemmere at drive virk-

somhed og vil derfor styrke dansk og europæisk erhvervsliv og produktivitet.

Forslag om harmonisering møder ofte modstand fra EU-landene pga. nationale

særregler og ventede økonomiske omkostninger. Om et sådan forslag bør støt-

tes, er derfor en afvejning mellem at opnå overordnede europapolitiske priori-

teter og de forventede omkostninger nationalt. Her vurderes dog, at forslagets

ventede gevinster i dets nuværende form ikke opvejer omkostningerne for Dan-

mark. Regeringen lægger derfor op til, at forslaget ikke støttes i dets nuværende

form.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget ikke medfører omfordeling af beskat-

ningsretten til fordel for lavskattelande i EU, men reelt fremmer grænseover-

skridende investeringer og konkurrenceevne i EU. Regeringen vil ligeledes ar-

bejde for, at forslaget skal indebære administrative lettelser for erhvervslivet og

at de administrative byrder for Skatteforvaltningen ved det nuværende forslag

nedbringes betydeligt. Samtidigt vil regeringen arbejde for at evt. administra-

tive lettelser for den ene part ikke modsvares af tilsvarende administrative byr-

der for den anden part.

Regeringen bemærker, at forslagets midlertidige fordelingsnøgle vurderes sår-

bar over for aggressiv skatteplanlægning, idet der ikke er et reelt værn mod, at

en dansk koncern overfører finansielle eller immaterielle aktiver (mobile ind-

komster) til lavskattelande i EU. Det er uklart, om Danmark med forslaget vil

kunne opretholde de nuværende værnsregler mod aggressiv skatteplanlægning.

Dertil kommer, at de mange lokale regnskabsstandarder kan åbne for at udnyt-

telse af asymmetri, der også går imod forslagets intention om at gøre op med 27

forskellige selskabsskattesystemer. Vedtages forslaget, vil evt. håndtering af

huller inden for forslagets anvendelsesområde forudsætte, at Kommissionen

fremsætter forslag, som skal vedtages med enstemmighed af Rådet. Dette vil

begrænse Danmarks mulighed for egenhændigt, hurtigt og effektivt at lukke

skattehuller. Regeringen vil arbejde for en fælles selskabsskattebase, der ikke

baseres på lokale regnskabsstandarder, og med en permanent fordelingsmeka-

nisme, der er robust ift. aggressiv skatteplanlægning.

Regeringen bemærker, at forslaget ikke er koordineret med minimumsbeskat-

ningsdirektivet, som indeholder den EU-retlige

gennemførsel af OECD’s model-

regler for minimumsbeskatning (spor 2), og som Danmark har implementeret

Side 9 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

ved minimumsbeskatningsloven. Dette indebærer, at grænseoverskridende un-

derskudsanvendelse sandsynligvis vil udløse ekstraskat, idet minimumsbeskat-

ningsreglerne kræver, at der betales en effektiv selskabsskat på 15 pct. i det en-

kelte land, hvilket ikke vil ske, hvis beskatningen elimineres som følge af mod-

regning med underskud, der er lidt i et andet EU-land. Regeringen vil arbejde

for, at koordinering med minimumsbeskatningsdirektivet sikres sammen med

OECD.

Regeringen bemærker, at Skatteforvaltningen i disse år gennemfører en række

store, komplekse it-udviklingsprojekter og i forvejen skal systemunderstøtte

implementeringen af flere EU-direktiver på selskabsskatteområdet de kom-

mende år. Implementering af forslaget skal derfor prioriteres sammen med an-

dre højt prioriterede it-udviklingsopgaver med risiko for manglende rettidig im-

plementering eller forsinkelser på andre områder. Et endeligt forslag bør analy-

seres ift. betydningen for den danske erhvervs- og selskabsbeskatningsstruktur

og andre skatteregler. Regeringen vil arbejde for, at forslaget har en realistisk

implementeringsfrist.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om sa-

gen oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2024.

Side 10 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

Bilag 1

Direktivforslaget er i perioden fra den 4. december 2023 til og med den 9. januar

2024 sendt i høring hos følgende organisationer: 3F, Advokatsamfundet, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Rederiforening, Borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere

i Danmark, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionærforening,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Offshore, Dansk

Skovforening, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater, Danske Havne, Dan-

ske Rederier, Dansk Vandværker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den

Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark,

Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering

(OBR), Finans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen Danske Revisorer, For-

eningen for Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen til Søfartens Fremme,

Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Green Power Denmark, HORE-

STA, Ingeniørforeningen i Danmark,

Investering Danmark, Justitia. Kapitalmarked Danmark, Kraka, Landbrug &

Fødevarer,

Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsø-

fonden, Oxfam IBIS, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, SMV-

danmark, SRF Skattefaglig Forening og Vindmølleindustrien.

Dansk Erhverv, Finans Danmark, FSR

–

danske revisorer, Landbrug & Fødeva-

rer og Landsskatteretten har i forbindelse med høringen sendt bemærkninger.

Høringssvarene er resumeret i det følgende. Det bemærkes dog, at særlig Land-

brug & Fødevarers høringssvar indeholder flere konkrete spørgsmål om fortolk-

ning og forståelse af BEFIT-forslagets bestemmelser, som Skatteministeriet vil

inddrage i det videre arbejde med forslaget.

Dansk Erhverv, Finans Danmark, FSR

–

danske revisorer og Landbrug & Føde-

varer ser positivt på BEFIT-forslaget og dets sigte mod at forenkle og reducere

administrative byrder for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter i

EU. Med BEFIT-forslaget harmoniseres opgørelsen af skattebasen delvist på

tværs af EU, idet virksomheder, der opererer i EU, skal forholde sig til 27 landes

forskellige selskabsskattesystemer, og at det er en alvorlig hindring mod det in-

dre markeds funktionalitet. Succeskriteriet for BEFIT-forslaget bør være en reel

forenkling og reduktion af de administrative byrder, uden at der tilføjes yderli-

gere lag af kompleksitet for virksomhederne.

Side 11 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

Dansk Erhverv bemærker, at BEFIT-forslaget klogt lægger sig op ad flere af de

eksisterende direktiver og vil fastholde muligheden for at drive national skatte-

politik inden for den omfordelte del af skattegrundlaget. FSR

–

danske revisorer

bemærker dog, at der af den grund ikke er tale om fuld harmonisering på sel-

skabsskatteområdet, og at skatteregler med nationale skattepolitiske hensyn

kan modvirke formålet med BEFIT-forslaget. Landbrug & Fødevarer bemærker,

at BEFIT-forslaget er ukonkret med meget usikkerhed til følge, hvilket vil gøre

det endnu mere vanskeligt at navigere i skatteregler på tværs af EU, end hvad

der gælder i dag, og for at BEFIT-forslaget ikke skal blive en ekstra administrativ

byrde, skal det lykkes at blive enige om et fælles regelsæt, hvor hvert enkelt med-

lemsland ikke samtidig kan køre videre med egne skatteregler.

Dansk Erhverv bemærker, at BEFIT-forslaget har en tæt sammenhæng til arbej-

det i OECD, som bl.a. er implementeret med minimumsbeskatningsloven, hvil-

ket viser en helhedsorienteret tilgang til en effektiv og sammenhængende be-

skatning på tværs af grænserne i EU. Dansk Erhverv, FSR

–

danske revisorer og

Landbrug & Fødevarer bemærker dog alle, at BEFIT-forslaget ikke er uden ud-

fordringer ift. minimumsbeskatningsloven, hvilket kan have både økonomiske

og administrative konsekvenser for virksomhederne.

Dansk Erhverv er tilfredse med, at det bliver obligatorisk for store koncerner

med en omsætning på mere end 750 mio. EUR, mens det er valgfrit for mindre

koncerner, så disse også kan drage fordel af de administrative lettelser og om-

kostningsbesparelser ved BEFIT-forslaget. Landbrug & Fødevarer opfordrer til,

at andelsselskaber omfattes af BEFIT-forslaget på lige vilkår med aktie- og an-

delsselskaber, da det ellers vil stille andelsselskaber i en administrativt dårligere

situation.

Dansk Erhverv fremhæver, at BEFIT-forslaget indeholder en dårligere afskriv-

ningsprofil for immaterielle rettigheder, hvilket kan have negative konsekven-

ser for danske virksomheders evne til at konkurrere, især når det kommer til at

tiltrække investeringer og opkøbe virksomheder. Afskrivningsprofilen for im-

materielle rettigheder og dets potentielle konsekvenser for danske og europæi-

ske virksomheders konkurrencedygtighed bør derfor overvejes generelt. Imple-

mentering af BEFIT-forslaget bør følges op med forbedrede beskatningsregler,

så Danmark ikke mister konkurrencefordele på skatteområdet i forhold til an-

dre lande, da dette bl.a. kan gå udover fremtidige investeringer. En balance mel-

lem ønsket om harmonisering af skattegrundlaget og sikringen af danske virk-

somheders internationale konkurrenceevne er afgørende at bevare.

FSR - danske revisorer og Landbrug & Fødevarer bemærker, at risikovurde-

ringsværktøjet (”trafiklyssystemet”) med benchmarks i forhold til at sikre over-

holdelse af transfer pricing-reglerne om priser og vilkår, som kunne være op-

nået mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), er for enkelt og uklart

Side 12 af 13

kom (2023) 0532 - Bilag 6: Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)

på flere punkter. Det tager ikke hensyn til udvikling i lokale markeder, lokal an-

vendelse af ny IP mv. og kan sammen med det forhold, at skattemyndighederne

skal nå til enighed om indkomstopgørelse og fordeling, føre til tunge og uigen-

nemsigtige processer for virksomhederne. Et mere fleksibelt og nuanceret tra-

fiklyssystem bør overvejes for at skabe mere klarhed omkring reglerne herom.

Landsskatteretten bemærker, at der i BEFIT-forslaget er uklarhed i relation til,

hvordan klagemyndighederne i Danmark

–

ikke mindst Landsskatteretten

–

skal rubriceres i forhold til enten administrativ eller judiciel prøvelse. Dette bør

præciseres i direktivet for at sikre ensartet tilgang på tværs af EU-landene. Der-

udover er klage- og indbringelsesfristerne under BEFIT-forslaget kortere end

de tilsvarende gældende danske, og det bør afklares, om der er tale om en har-

monisering af fristerne eller blot er tale om minimumsfrister.

Landsskatteretten henleder også opmærksomheden

på referencen til ”Kompe-

tent Myndighed” i BEFIT-forslaget,

idet dette i en dansk kontekst har afgørende

betydning i forhold til klage- og prøvelsesadgang. Det synes ifølge Landsskatte-

retten ikke at være hensigtsmæssigt eller tilsigtet, hvis der ikke skulle være mu-

lighed for prøvelse af BEFIT-ansættelse ved klagemyndighederne i Danmark.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at fristen for at indsende BEFIT-oplysnings-

skema er fire måneder, hvilket er kortere end den gældende frist på seks måne-

der i Danmark, og væsentligt kortere end i andre EU-lande, hvor den kan være

op til et år. Fristen bør som minimum være seks måneder.

FSR

–

danske revisorer bemærker, at implementeringen af BEFIT-forslaget bør

udskydes, så EU-landene har større erfaring med implementeringen af arbejdet

fra OECD med spor 1 og 2 (sidstnævnte er implementeret med minimumsbe-

skatningsloven), særligt når udfaldet af spor 1 ikke kendes, og at det langt fra er

alle lande, som har implementeret spor 2. Set i lyset af erfaringerne fra imple-

menteringen af minimumsbeskatningsloven, som affødte massiv kritik ift. kom-

pleksitet, dataomfang og administrative byrder, bør de administrative byrder

konkretiseres nærmere. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der for dem at se

er flere steder i den danske skattelovgivning, hvor det er usikkert eller uklart,

om BEFIT-forslaget direkte ændrer herpå, eller om ændringer vil være nødven-

dige som en følge af BEFIT-forslaget.

Side 13 af 13