Europaudvalget 2024
KOM (2024) 0147
Offentligt
2853779_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.3.2024
COM(2024) 147 final
2024/0079 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem inden for videregående
uddannelse
{SWD(2024) 74 final}
DA
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets baggrund og formål
I sine politiske retningslinjer for 2019
1
gav
Kommissionens formand, Ursula von der
Leyen,
udtryk for sit tilsagn om at gøre det
europæiske uddannelsesområde
2
til en realitet
senest i 2025. Målet er at skabe et rum, hvor alle har mulighed for at lære eller studere
i udlandet.
Videregående uddannelse
spiller en central rolle for Europas fremtid, dets borgere, samfund
og økonomier. Vi er nødt til fortsat at tilskynde til tværnationalt samarbejde og
læringsmobilitet inden for videregående uddannelse (dvs. at tage til udlandet for at studere på
universitetsniveau), som fremhævet i den
europæiske strategi for universiteter fra 2022
3
.
Formålet med kvalitetssikringssystemerne er at sikre, at de videregående uddannelser opfylder
de studerendes, arbejdsgivernes, samfundets og andre interessenters behov og forventninger.
Det danner grundlag for
tillid
mellem uddannelsessystemerne, hvilket er en forudsætning for
automatisk anerkendelse
af kvalifikationer og i sidste ende læringsmobilitet. Ifølge en
undersøgelse
4
kontrollerer en tredjedel af de videregående uddannelsesinstitutioner andre
institutioners kvalitetssikringsordninger, når de beslutter, om de skal anerkende en
kvalifikation.
Kvalitetssikring
henviser til de processer, der udføres af en videregående
uddannelsesinstitution (intern) eller et kvalitetssikringsorgan (ekstern) for at sikre kvaliteten
af en videregående uddannelsesinstitution. Kvalitetssikringsaktiviteter har to formål:
–
ansvarlighed:
at sikre kvaliteten af den videregående uddannelsesinstitutions aktiviteter og
overholdelse af en række standarder
–
forbedring:
at fremsætte anbefalinger til, hvordan videregående uddannelsesinstitutioner
forbedrer deres resultater.
Samlet set udgør
ansvarlighed og forbedring grundlaget for tillid.
I de fleste tilfælde er
kvalitetssikring en del af den proces, hvorved de nationale videregående uddannelsessystemer
giver universiteterne ret til at indskrive studerende, tildele eksamensbeviser eller anvende
offentlige midler.
Ekstern kvalitetssikring kan antage forskellige former:
– En
institutionel tilgang
betyder, at instituttet kun underkastes en periodisk ekstern
kvalitetssikringskontrol på institutionelt plan. Det giver institutionen mulighed for at
udvikle og tilbyde programmer uden yderligere ekstern kvalitetskontrol.
– En
programbaseret tilgang
betyder, at hvert enkelt program (eller gruppe af programmer)
fra en eller flere videregående uddannelsesinstitutioner skal gennemgå en periodisk ekstern
kvalitetssikringskontrol.
1
2
3
4
Politiske
retningslinjer
for
den
næste
Europa-Kommission
2019-2024,
https://commission.europa.eu/document/download/063d44e9-04ed-4033-acf9-639ecb187e87_da?filename=political-
guidelines-next-commission_da.pdf.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025, 30. september 2020, COM(2020) 625
final.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om en europæisk strategi for universiteter, 18. januar 2022, COM(2022) 16 final.
Rapport fra Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af Rådets henstilling om automatisk anerkendelse af
kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold
i udlandet, 23. februar 2023, COM(2023) 91 final.
DA
1
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0003.png
– En
kombineret tilgang
henviser til en situation, hvor et videregående uddannelsessystem
anvender både institutionelle tilgange og programbaserede tilgange. Dette er den mest
anvendte tilgang i EU
5
.
Automatisk anerkendelse
er retten for en indehaver af en kvalifikation (f.eks. en
bachelorgrad), der er udstedt af en medlemsstat, til at deltage i et videregående
uddannelsesprogram på det næste niveau (f.eks. en mastergrad) i en anden medlemsstat uden
en særskilt anerkendelsesprocedure
6
.
Formålet med dette forslag
er at sikre, at kvalitetssikrings- og anerkendelsessystemer inden
for videregående uddannelse støtter gennemsigtighed, mobilitet og tværnationalt samarbejde
samt opretholder høj kvalitet og gensidig tillid. Dette vil gavne studerende, der deltager i
læringsmobilitet, og videregående uddannelsesinstitutioner, der tager imod dem.
På grundlag af erfaringer med alliancer mellem Europauniversiteter
7
vil dette initiativ lette
partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner og bidrage til at udvikle flere
fælles programmer og andre fælles uddannelsestilbud med henblik på at opnå en europæisk
grad
8
.
Gennemgangen af kvalitetssikringen på EU-plan kommer på det rette tidspunkt,
da
Rådets og Europa-Parlamentets henstilling om yderligere europæisk samarbejde om
kvalitetssikring inden for videregående uddannelse
9
stammer fra 2006. Selv om dette initiativ
medførte fremskridt (navnlig oprettelsen af det europæiske register over
kvalitetssikringsorganer, der giver medlemsstaterne mulighed for at vælge, hvilket organ de
vil anvende), er gennemførelsen fortsat uensartet
10
. Siden 2006 har de videregående
uddannelser ændret sig, navnlig med oprettelsen af alliancer mellem Europauniversiteter og
udviklingen af flere fælles programmer og mikroeksamensbeviser.
Der er meget, der tale for en
forenkling.
Europauniversiteter og andre alliancer af
videregående uddannelsesinstitutioner står over for hindringer for udviklingen af fælles
uddannelsestilbud. Kvalitetssikringsprocedurerne er enten forskellige fra medlemsstat til
medlemsstat (forskellige forordninger) eller er langvarige og komplekse (de samme regler,
men forskellige administrative tilgange).
Kvalitetssikringssystemerne kan anvendes til at evaluere, i hvilket omfang de videregående
uddannelsessystemer reagerer på den samfundsmæssige og økonomiske udvikling.
Interessenterne støtter et øget fokus på dette område med hensyn til autonomi inden for
videregående uddannelse og medlemsstaternes ansvar for deres systemer
11
.
En revision af kvalitetssikringen er
en mulighed for at knytte den bedre sammen med
anerkendelse af kvalifikationer og læringsophold i udlandet,
som hidtil har været helt
adskilte områder. Rapporten om gennemførelsen af Rådets henstilling fra 2018 om automatisk
anerkendelse
af
kvalifikationer
på
videregående
uddannelsesniveau
og
5
6
7
8
9
10
11
Ifølge svarene på Kommissionens (igangværende) undersøgelse fra 2023 om gennemførelsen af Rådets henstilling om
brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse rapporterede 14
medlemsstaters ministerier, at de anvender en kombineret tilgang til ekstern kvalitetssikring
.
Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på
videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (EUT C 444
af 10.12.2018, s. 1).
Europauniversitet-initiativet| Det europæiske uddannelsesområde (europa.eu)
.
Se ledsagende meddelelse fra Kommissionen om en plan for en europæisk grad.
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende
kvalitetssikring inden for videregående uddannelser (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60).
Foreløbige data fra en igangværende kommissionsundersøgelse
.
Se resultaterne fra det Erasmus-finansierede kvalitetssikringsprojekt "Fit for the Future" (QA-Fit).
DA
2
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0004.png
ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet
12
viser, at der er plads
til forbedringer.
Den mellemstatslige Bolognaproces
13
, der involverer 49 lande, herunder alle EU's
medlemsstater, har ført til fremskridt med hensyn til kvalitetssikring og anerkendelse inden
for videregående uddannelse. De værktøjer, der blev udviklet herigennem, omfatter standarder
og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse
(ESG)
14
og den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer (den europæiske
tilgang)
15
, som har til formål at lette akkreditering og undgå dobbeltarbejde. Sidstnævnte
værktøj er ikke blevet anvendt i vid udstrækning på grund af manglende gunstige rammer på
nationalt og regionalt plan. Dette initiativ bygger på eksisterende værktøjer og tilskynder til,
at de udnyttes fuldt ud. Uanset disse fremskridt er visionen for det europæiske
uddannelsesområde mere ambitiøs.
Dette initiativ er en del af en
pakke,
der blev bebudet i Kommissionens arbejdsprogram
for 2024
16
under "Fremme af vores europæiske levevis". Pakken omfatter en meddelelse om
en plan for en europæisk grad og en henstilling fra Rådet om attraktive og bæredygtige
karrierer inden for videregående uddannelse. De to rådshenstillinger støtter meddelelsen, men
dækker mere end blot målet om at udvikle en europæisk grad.
Strukturelle og operationelle spørgsmål, der behandles i forslaget til Rådets henstilling
Initiativet er baseret på høringer af interessenter og medlemsstater. Det har til formål at
behandle følgende spørgsmål:
•
Usikkerhed, besværlige og langvarige procedurer for anerkendelse
af kvalifikationer
og læringsophold i udlandet afholder studerende fra at tage deres uddannelse i et andet
land.
•
De nuværende kvalitetssikringsordninger er komplekse og kan øge
den administrative
byrde.
Den uensartede anvendelse af eksisterende værktøjer såsom den europæiske tilgang
er en hindring for tværnationalt samarbejde, da en enkelt medlemsstat, der ikke tillader
anvendelsen heraf, kan have en uforholdsmæssig stor indvirkning på samarbejdet inden for
en alliance.
•
Kvalitetssikring er undertiden
for fokuseret på formelle krav
snarere end på rådgivning
om forbedring af uddannelsestilbud, f.eks. gennem tematiske gennemgange af
videregående uddannelsesinstitutioners indarbejdelse af tværgående spørgsmål såsom den
grønne og den digitale omstilling, akademisk frihed eller social inklusion.
Derfor
foreslås
det i initiativet at:
•
forenkle
procedurerne, hvor det er muligt, for at bidrage til gennemførelsen af det
europæiske uddannelsesområde, navnlig med fælles programmer udviklet af alliancer
mellem Europauniversiteter, fælles Erasmus Mundus-masteruddannelser, fælles Marie
12
13
14
Rapport fra Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af Rådets henstilling om automatisk anerkendelse af
kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold
i udlandet, 23. februar 2023, COM(2023) 91 final.
Det europæiske område for videregående uddannelse og Bolognaprocessen. (ehea.info).
Europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse
, som
15
blev vedtaget af ministrene med ansvar for videregående uddannelse i det europæiske område for
videregående uddannelse i maj 2015.
Den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer
vedtaget af de europæiske ministre med ansvar for
videregående uddannelse i maj 2015.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget Kommissionens arbejdsprogram for 2024 Resultater i dag — forberedelse til i morgen, 17. oktober
2023, COM(2023) 638 final.
16
DA
3
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0005.png
Skłodowska-Curie-doktorprogrammer (MSCA), programmer under Det Europæiske
Institut for Innovation og Teknologi og specialiserede uddannelsesprogrammer, der
finansieres via programmet for et digitalt Europa
17
•
udvikle specifikke
forbedringsorienterede og tematiske gennemgange
for at forbedre
lærings- og undervisningskvaliteten med fuld respekt for den institutionelle autonomi. En
korrekt opfølgning af de anbefalinger, som de videregående uddannelsesinstitutioner
fremsætter
i forbindelse
med
disse
revisioner,
kan
også
forbedre
kvalitetssikringsprocessens formålsegnethed
•
skifte til en
institutionel
tilgang til ekstern kvalitetssikring. Henstillingen vil bidrage til at
løse problemet med bureaukratiske, langvarige og dyre procedurer. Desuden vil
kvalitetssikring af alliancer
såsom alliancer mellem Europauniversiteter lette samarbejdet
og gøre det nemmere at reagere hurtigt på hurtigt skiftende behov
•
gøre anerkendelsesprocedurerne automatiske.
Dette afhænger af en troværdig og
pålidelig kvalitetssikring. Dette initiativ indeholder en ny integreret tilgang, der forbinder
anerkendelse og kvalitetssikring bedre.
Formålet med forslaget til Rådets henstilling
Dette initiativ opfordrer medlemsstaterne og deres videregående uddannelsesinstitutioner til at
undersøge eksisterende værktøjer og praksis med henblik på at gøre dem
egnede til formålet.
Med hensyn til ekstern kvalitetssikring vil fælles tværnationale programmer have fordel af at
bevæge sig væk fra programbaserede tilgange til ekstern kvalitetssikring for at undgå flere
(nationale) kvalitetssikringsprocedurer. En mere effektiv løsning ville være, at de nationale
kvalitetssikringsprocedurer blev erstattet af
én fælles kvalitetssikringsprocedure.
Dette vil
mindske bureaukratiet, undgå dobbeltarbejde og tackle udfordringerne i forbindelse med øget
internationalt samarbejde. For de lande, der stadig anvender en programbaseret tilgang,
foreslås det imidlertid i henstillingen at gøre fuld brug af den europæiske tilgang til
kvalitetssikring af fælles programmer.
Ved at støtte overgangen til en institutionel tilgang har forslaget til formål at give
videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at påvise troværdigheden af deres interne
kvalitetssikringsordninger ved at gennemgå en institutionel ekstern kvalitetssikring. Dette vil
give dem mulighed for at selvakkreditere programmer i overensstemmelse med ESG og blive
undtaget fra (ekstern) programakkreditering.
Når alliancer såsom Europauniversiteterne har et veletableret fælles internt
kvalitetssikringssystem på mellemlang til lang sigt, bør de være i stand til
eksternt at
evaluere kvalitetssikringssystemet på tværinstitutionelt plan inden for en europæisk
ramme,
der omfatter deres fælles uddannelsestilbud. Dette ville være et kvantespring med
hensyn til forenkling og et stort incitament til at udvikle flere fælles programmer og bevæge
sig i retning af en europæisk grad. Bilag I til dette forslag skitserer de foreslåede byggesten
i denne europæiske ramme som et første skridt i retning af i fællesskab at skabe en fælles
ramme
mellem
Kommissionen,
medlemsstaterne,
kvalitetssikrings-
og
anerkendelsesmyndigheder og interessenter inden for videregående uddannelse.
Kommissionen har til hensigt at oprette et politiklaboratorium for den europæiske grad som
platform for denne fælles skabelsesproces.
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om
ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EØS-relevant tekst) (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).
DA
4
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0006.png
Sammenhæng med de gældende regler på politikområdet
Dette forslag er et vigtigt resultat af den europæiske strategi for universiteter. Det bygger på
Rådets henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om
videregående uddannelse
18
, hvori der opfordres til at styrke "den gensidige tillid gennem
ekstern kvalitetssikring og akkreditering af fælles uddannelsesprogrammer og andre former
for fælles uddannelsestilbud udviklet af institutionelle tværnationale samarbejdsmodeller,
herunder Europauniversiteter". I Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig
anerkendelse
af
kvalifikationer
på
videregående
uddannelsesniveau
og
19
ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet opfordres der også
til styrkede kvalitetssikringssystemer baseret på tillid.
I Rådets konklusioner om yderligere skridt til at gøre automatisk gensidig anerkendelse på
uddannelsesområdet til en realitet
20
opfordres medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at
opnå automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer, og Kommissionen noterer sig den
centrale rolle, som kvalitetssikring spiller med hensyn til at opbygge tillid ved at fremhæve
metoder og forbedre gennemsigtigheden.
Forslaget vil også støtte Kommissionens forslag til Rådets henstilling "Et mobilt Europa" —
muligheder for læringsmobilitet for alle
21
.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Denne henstilling fremmer et effektivt tværnationalt samarbejde og støtter videregående
uddannelsesinstitutioner i at gennemføre den europæiske grønne pagt
22
, det digitale årti
23
og
den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne,
social retfærdighed og modstandsdygtighed
24
ved at fremme kvalitetssikringsprocedurer til at
dække disse aspekter samt pakken om færdigheder og talentmobilitet
25
ved at fremme
automatisk anerkendelse.
Som led i Global Gateway støtter EU partnerlandene i udviklingen af et harmoniseret
kvalitetssikrings- og akkrediteringssystem på institutionelt, nationalt, regionalt og kontinentalt
plan, f.eks. med initiativet om harmonisering af afrikansk videregående uddannelse,
kvalitetssikring og akkreditering.
18
19
20
21
22
23
24
Rådets henstilling af 5. april 2022 om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de
videregående uddannelser (EØS-relevant tekst) 2022/C 160/01 (EUT C 160 af 13.4.2022, s. 1).
Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på
videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (EUT C 444
af 10.12.2018, s. 1).
Rådets konklusioner om yderligere skridt til at gøre automatisk gensidig anerkendelse på uddannelsesområdet til en
realitet (EUT C 185 af 26.5.2023, s. 44).
Forslag til Rådets henstilling "Et mobilt Europa" — muligheder for læringsmobilitet for alle, 15. november 2023 (COM
(2023) 719 final).
https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da.
Europas digitale årti: målene for 2030 | Europa-Kommissionen (europa.eu).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social
retfærdighed og modstandsdygtighed, 1. juli 2020,COM(2020) 274 final.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om mobilitet for færdigheder og talent af 15. november 2023, COM(2023) 715 final.
25
DA
5
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Forslaget til Rådets henstilling er baseret på artikel 165, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF). I henhold til artikel 165, stk. 1, i TEUF skal Unionen
"bidrage til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem
medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for
medlemsstaternes
ansvar
for
undervisningsindholdet
og
opbygningen
af
uddannelsessystemerne". Artikel 165, stk. 2, i TEUF præciserer endvidere, at EU's indsats på
uddannelsesområdet har til formål "at udvikle den europæiske dimension på
uddannelsesområdet", "at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne" og "at
begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske
anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder". Dette forslag respekterer
medlemsstaternes ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsessystemerne (herunder
undervisningsindhold og kulturel og sproglig mangfoldighed) og afspejler EU's supplerende
og understøttende rolle og det europæiske samarbejdes frivillige karakter. Initiativet foreslår
ikke nogen udvidelse af EU's reguleringsbeføjelser eller bindende forpligtelser for
medlemsstater, der i overensstemmelse med deres nationale forhold beslutter, hvordan de
gennemfører denne henstilling.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om
Den Europæiske Union (TEU), og respekterer medlemsstaternes kompetence til at
tilrettelægge uddannelsessystemerne samt undervisnings- og læringsindholdet. Fremme af
læringsmobilitet og tværnationalt samarbejde kan bedre opnås gennem en fælles indsats på
EU-plan.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU.
Hverken indholdet i eller udformningen af dette forslag til Rådets henstilling går videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå dets mål. De foreslåede foranstaltninger respekterer
medlemsstaternes praksis og mangfoldigheden af systemer i hele EU. Eventuelle tilsagn fra
medlemsstaternes side er frivillige, og hver medlemsstat kan frit beslutte, hvilken
fremgangsmåde den vil følge for at gennemføre dem. Dette initiativ opfylder TEUF's
bestemmelse om, at "Unionen skal bidrage til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at
fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne" (artikel 165, stk. 1). Merværdien af en indsats
på EU-plan er at lette og fremme et dybere tværnationalt samarbejde mellem videregående
uddannelsesinstitutioner fra forskellige medlemsstater, forbedre den måde, hvorpå sektoren
for videregående uddannelse fungerer i hele EU, og øge dens globale tiltrækningskraft og
konkurrenceevne.
•
Valg af instrument
For at nå ovennævnte mål skal Rådet i henhold til artikel 165, stk. 4, i TEUF vedtage
henstillinger på grundlag af forslag fra Kommissionen. En henstilling fra Rådet er et passende
instrument på uddannelsesområdet, hvor EU har et støtteansvar. Det er et hyppigt anvendt
instrument for EU's indsats på dette område. Som retligt instrument signalerer en henstilling
fra Rådet medlemsstaternes engagement i de omfattede foranstaltninger og udgør et stærkt
politisk grundlag for samarbejde på dette område, samtidig med at medlemsstaternes
kompetence respekteres fuldt ud.
DA
6
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0008.png
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interessenter
Dette forslag til Rådets henstilling er blevet drøftet med relevante interessenter, både på
tidspunktet for udarbejdelsen af den europæiske strategi for universiteter og for nylig om dens
specifikke komponenter. Forslaget indeholder feedback fra disse drøftelser.
– Forslaget er blevet drøftet med repræsentanter for medlemsstaterne og centrale
interessenter inden for videregående uddannelse i arbejdsgruppen for det europæiske
uddannelsesområde på fire møder siden efteråret 2022 og med generaldirektørerne for
videregående uddannelse
26
på tre møder siden efteråret 2022.
– Der blev afholdt høringer på de årlige møder i de nationale centre for akademisk
anerkendelse (NARIC) i november 2023 samt i netværket af europæiske nationale
informationscentre og de nationale informationscentre vedrørende akademisk
anerkendelse
27
(ENIC-NARIC-netværket) i juni 2023.
– Der blev afholdt et målrettet møde på det andet forum for Europauniversiteter i Barcelona
i september 2023 med deltagelse af repræsentanter fra alliancer mellem
Europauniversiteter, kvalitetssikringsorganer og medlemsstater.
– Kvalitetssikringsordninger for den europæiske grad blev drøftet på det europæiske
uddannelsestopmøde og på Erasmus Mundus-konferencen i november 2023. Der blev også
afholdt workshopper med interessenter inden for kvalitetssikring i november 2023 og
januar 2024.
– Kommissionen har også benyttet lejligheden til at deltage i eksterne
interessentarrangementer for at afholde høringer om forslaget. Disse omfattede
arrangementer tilrettelagt af det europæiske kvalitetssikringsregister (EQAR), Den
Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikring inden for Videregående Uddannelse
(ENQA) og Den Europæiske Sammenslutning af Videregående Uddannelsesinstitutioner
(Eurashe).
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Forslaget til Rådets henstilling er baseret på flere undersøgelser, rapporter, resultater af
Erasmus+-projekter og bidrag fra interessentorganisationer, nemlig:
– Et studie, der er bestilt af Kommissionen
28
, om status for automatisk anerkendelse og
kvalitetssikring i EU og gennemførligheden af et kvalitetssikrings- og
anerkendelsessystem.
– En undersøgelse foretaget af Kommissionen med henblik på at analysere den første
udvikling efter vedtagelsen af Rådets henstilling om brobygning med henblik på et
effektivt europæisk samarbejde inden for videregående uddannelse. Resultaterne blev
derefter drøftet med repræsentanter for ministerierne.
– Et studie foretaget af netværket af eksperter, der arbejder med den sociale dimension af
uddannelse
(NESET),
om
indarbejdelse
af
en
social
dimension
i kvalitetssikringssystemerne
29
.
26
27
28
En gruppe af højtstående embedsmænd med ansvar for videregående uddannelse, der mødes to gange om året, og som
organiseres af den medlemsstat, der har EU-formandskabet
.
ENIC-netværket (det europæiske netværk af informationscentre) og NARIC-netværket (nationale informationscentre
vedrørende akademisk anerkendelse) arbejder tæt sammen og kaldes ENIC-NARIC-netværket. ENIC er
anerkendelsesmyndigheder for de stater, der er part i Lissabonkonventionen om anerkendelse, hvor sekretariatet
varetages af Europarådet og UNESCO, mens NARIC er anerkendelsesmyndigheder i Erasmus+-programlandene. De to
netværk har et fælles arbejdsprogram og charter samt en fælles bestyrelse.
Igangværende studie.
DA
7
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0009.png
– En peerlæringsaktivitet online om kvalitetssikring inden for videregående uddannelse, som
Østrig var medvært for i maj 2023, og en anden om, hvordan man kan gøre effektiv brug af
de data og efterretninger, der indsamles fra sporing af færdiguddannede, for at informere
om den politiske udvikling og kvalitetssikring, der blev afholdt i Madrid i november 2023
under det spanske EU-formandskab som led i aktiviteterne i det europæiske netværk for
sporing af færdiguddannede.
– Som resultat af det Erasmus+-finansierede EUniQ-projekt, der involverede flere
kvalitetssikringsorganer i hele Europa, blev der udviklet et forslag til en
kvalitetssikringsramme for alliancer mellem Europauniversiteter.
– De igangværende fremskridt med det Erasmus+-finansierede IMINQA-projektet til støtte
for udviklingen af kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse,
navnlig deres arbejde med kvalitetssikring for alliancer mellem Europauniversiteter,
gennemførelsen af den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer og
kvalitetssikring af mikroeksamensbeviser.
– De igangværende fremskridt med det Erasmus+-finansierede QA-FIT-projekt, som
inddrager de vigtigste interessentorganisationer inden for kvalitetssikring og har til formål
at indsamle omfattende dokumentation om status for kvalitetssikring i det europæiske
område for videregående uddannelse og behovet for eventuelle reformer af de nuværende
værktøjer.
– Resultaterne af seks fælles pilotprojekter om Erasmus+-mærke for en fælles europæisk
grad.
Disse undersøgelser er blevet suppleret med flere bidrag
interessentorganisationer, både før og under indkaldelsen af feedback.
•
Konsekvensanalyse
udarbejdet
af
Der blev ikke foretaget en konsekvensanalyse i betragtning af den supplerende tilgang til
medlemsstaternes initiativer, de foreslåede aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de
forventede virkninger. Udarbejdelsen af forslaget blev baseret på specifikke undersøgelser,
høring af medlemsstaterne, den offentlige høring og en lang række særlige høringer af
interessenter.
•
Grundlæggende rettigheder
Dette forslag til Rådets henstilling er i overensstemmelse med EU's grundlæggende
rettigheder. Det fremmer de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder
30
, nemlig retten til uddannelse i henhold til artikel 14, retten til
akademisk frihed i henhold til artikel 13 og retten til beskyttelse af personoplysninger
i henhold til artikel 8.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette initiativ ikke vil kræve yderligere ressourcer fra EU-budgettet, men foranstaltningerne
i denne henstilling vil mobilisere finansieringskilder på EU-plan, nationalt plan og regionalt
plan.
29
30
Linking quality assurance and the social dimension of higher education: literature review and mapping national practices
— NESET (nesetweb.eu).
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391).
DA
8
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
For at støtte gennemførelsen tilbyder Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne at
udvikle specifikt vejledningsmateriale, håndbøger eller andre konkrete produkter baseret på
dokumentation, peerlæringsaktiviteter og identifikation af god praksis. Kommissionen har til
hensigt at rapportere om anvendelsen af henstillingen gennem relevante EU-overvågnings- og
rapporteringsrammer.
•
Redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I forslaget til Rådets henstilling foreslås en differentieret tilgang, der tager hensyn til
mangfoldigheden af de kvalitetssikrings- og anerkendelsessystemer, der findes i det
europæiske uddannelsesområde. Henstillingerne støtter en gradvis overgang til en stærkere
ekstern institutionel kvalitetssikring og yderligere skridt til at sikre automatisk anerkendelse
baseret på tillid. De bygger på, hvad der allerede er opnået inden for videregående
uddannelse, men med en mere ambitiøs og EU-drevet tilgang.
Rådets henstilling indeholder forslag til foranstaltninger, som medlemsstaterne kan følge for
at forbedre de videregående uddannelsessystemer. Den indeholder Kommissionens tilsagn om
at støtte og supplere medlemsstaternes indsats på dette område. Det ledsagende
arbejdsdokument beskriver forskellige nylige forskningsresultater og europæiske
interessenters holdninger og erfaringer til støtte for den foreslåede rådshenstilling.
DA
9
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0011.png
2024/0079 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem inden for videregående
uddannelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165,
stk. 4,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Kvalitetssikringssystemer er afgørende for at fastsætte høje kvalitetsstandarder for
uddannelse og opbygge tillid blandt videregående uddannelsessystemer og
institutioner i og uden for det europæiske uddannelsesområde. De udgør en vigtig
byggesten i det tværnationale samarbejde. Sikring af kvalitet er grundlaget for
gensidig tillid, der muliggør tværnationalt samarbejde og gnidningsløs
læringsmobilitet.
Hovedansvaret for kvaliteten af deres uddannelsestilbud ligger hos de videregående
uddannelsesinstitutioner, som bør gøre opnåelsen af de højeste standarder til en central
institutionel prioritet og udvikle kvalitetssikringsstrategier og -processer for at sikre
opfyldelsen af dette mål.
Indførelsen af standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område
for videregående uddannelse (ESG)
31
har været et grundlæggende skridt
i konsolideringen af det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) og
har støttet skabelsen af en kvalitetskultur i de videregående uddannelsessystemer og -
institutioner i hele Europa. De er imidlertid endnu ikke gennemført fuldt ud.
Samfund i hele Europa oplever en dynamisk omstilling såsom den grønne og den
digitale omstilling, som yderligere forstærkes af kunstig intelligens. De videregående
uddannelsessystemer bør være i stand til at reagere på denne omstilling.
Kvalitetssikringsprocesser bør fungere som en støtte til videregående
uddannelsesinstitutioner i denne forandringsproces ved hjælp af ekspertvurderinger
med henblik på at forbedre deres uddannelsestilbud.
Behovet for at gøre kvalitetssikringsprocesserne mere fleksible, internationaliserede og
formålstjenlige bør tilgodeses, samtidig med at det sikres, at der med processerne
fortsat fokuseres på at sikre de højeste kvalitetsstandarder. Indhentning af feedback fra
færdiguddannede om deres lærings- og karriereforløb og relevansen af de færdigheder,
de har erhvervet gennem denne læring, er et værdifuldt overvågningsredskab til at
sikre kvalitet og relevans på institutionelt niveau og systemniveau. Det europæiske
(2)
(3)
(4)
(5)
31
Standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG)
.
DA
10
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0012.png
initiativ til sporing af færdiguddannede
32
har bidraget til at gøre denne sporing mere
systematisk og sammenlignelig.
(6)
Divergerende nationale kvalitetssikringsordninger skaber stadig kompleksitet for
tværnationalt samarbejde inden for videregående uddannelse, hvilket hæmmer
udviklingen af fælles uddannelsesprogrammer gennem alliancer af videregående
uddannelsesinstitutioner og begrænser uddannelsesmulighederne for videregående
uddannelsesinstitutioner og studerende. Specifikke krav eller standarder er sommetider
mere fokuseret på processer og er ikke klart forbundet med læringsresultater, hvilket
begrænser virkningen af kvalitetsforbedringer.
Nationale eksterne kvalitetssikringskrav i forbindelse med videregående
uddannelsesprogrammer er ofte særligt udfordrende for skabelsen af fælles
uddannelsesmuligheder mellem forskellige lande. Disse kvalitetssikringsprocesser kan
være for dyre, for langvarige og undertiden modstridende, hvilket forhindrer de
videregående uddannelsesinstitutioner i at reagere hurtigt nok på nye behov og udvikle
nye uddannelsesmuligheder for de studerende.
De eksisterende instrumenter, såsom den europæiske tilgang til kvalitetssikring af
fælles programmer (den europæiske tilgang)
33
, værdsættes højt af de videregående
uddannelsesinstitutioner og medlemsstaterne, men gennemførelsen er fortsat
begrænset på grund af divergerende nationale tilgange.
I Rådets henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde
inden for videregående uddannelse
34
tilskyndes til anvendelse af den europæiske
tilgang som et vigtigt skridt i retning af at støtte overgangen til en stærkere rolle for
ekstern kvalitetssikring af institutioner frem for af individuelle studieprogrammer.
Fælles programmer er blevet et kendetegn for det europæiske uddannelsesområde,
som er højt værdsat af alle interessenter inden for videregående uddannelse. Passende
kvalitetssikringsordninger er en forudsætning for at sikre, at disse fælles programmer
kan gennemføres bredt i hele Unionen. Oprettelsen af en europæisk grad, der er
baseret på fælles europæiske kriterier, og som gives på nationalt, regionalt eller
institutionelt plan, kan løse eksisterende problemer i forbindelse med kvalitetssikring
og akkreditering af fælles programmer ved at skabe en ramme, der kan indarbejdes
i medlemsstaternes lovgivning.
I overensstemmelse med henstillingen om brobygning med henblik på et effektivt
europæisk samarbejde inden for videregående uddannelse bevæger flere
medlemsstater sig gradvist i retning af mere institutionelle eksterne
kvalitetssikringssystemer. Interessenterne har opfordret til hurtigere løsninger til
understøttelse af deres forpligtelser i forbindelse med deres alliancer inden for
videregående uddannelse og andre samarbejdsmodeller. En styrkelse af de interne
kvalitetssikringssystemer kan være et vigtigt skridt i retning af at fremskynde
processerne og samtidig sikre de højeste kvalitetsstandarder.
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
32
33
Rådets henstilling af 20. november 2017 om sporing af færdiguddannede (EUT C 423 af 9.12.2017, s. 1).
Tilgangen, der blev godkendt af EHEA-ministrene i maj 2015, har til formål at fjerne en vigtig hindring for
udviklingen af fælles programmer ved at fastsætte standarder for disse programmer, der er baseret på EHEA's
aftalte værktøjer, uden at der anvendes yderligere nationale kriterier,
Den europæiske tilgang til kvalitetssikring af
fælles programmer.
Rådets henstilling af 5. april 2022 om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de
videregående uddannelser (EUT C 160 af 13.4.2022, s. 1).
34
DA
11
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0013.png
(12)
Alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner såsom alliancer mellem
Europauniversiteter
35
står i spidsen for det tværnationale samarbejde. Disse alliancer
forpligter sig til at bringe deres samarbejde op på et højere niveau ved at oprette
europæiske universitetsområder, hvor fælles uddannelsestilbud bliver normen. Som et
vigtigt skridt i oprettelsen af disse universitetsområder opbygger alliancerne interne
kvalitetssikringssystemer, der sikrer, at kvaliteten af deres fælles uddannelsestilbud er
på højeste niveau. Der er behov for at skabe en kvalitetssikringsramme, der sætter dem
i stand til at få deres kvalitetssikringssystem evalueret på tværs af institutionerne, på
tværs af alle alliancernes fælles uddannelsesaktiviteter, at konsolidere disse alliancers
identitet, at give deres interessenter sikkerhed og at lette det fælles udbud af
uddannelser. Der er identificeret nogle centrale byggesten, der udgør de første skridt til
at udvikle en sådan ramme.
Automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og læringsophold i udlandet er
nødvendig for at gøre læringsmobilitet til en realitet for alle, støtte hjernemobilitet og
fremme konkurrenceevnen. Medlemsstaterne enedes i Rådets henstilling fra 2018 om
automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående
uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold
i udlandet
36
om, at indehavere af en kvalifikation på et bestemt niveau, der er udstedt
af én medlemsstat, har ret til at blive taget i betragtning med henblik på optagelse på et
videregående uddannelsesprogram på næste niveau i enhver anden medlemsstat uden
en særskilt anerkendelsesprocedure. Robuste kvalitetssikringssystemer er grundlaget
for at opbygge den tillid, der er nødvendig for at sikre automatisk anerkendelse.
Til støtte for denne henstilling har Kommissionen til hensigt at oprette et
politiklaboratorium for den europæiske grad,
en ekspertgruppe med deltagelse af
medlemsstaterne,
videregående
uddannelsesinstitutioner,
kvalitetssikrings-
/akkrediteringsorganer,
studenterrepræsentanter
og
økonomiske
interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter for at fremskynde indsatsen og
eventuelle nødvendige nationale reformer. Formålet med initiativet er at yde
vejledning til Kommissionen og interessenterne om arbejdet henimod en europæisk
grad og om gennemførelsen af en tværinstitutionel ramme for alliancer mellem
videregående uddannelsesinstitutioner. Politiklaboratoriet vil arbejde tæt sammen med
Erasmus+-anerkendelsesacceleratorhold for at støtte og følge processen.
Kommissionen har til hensigt at oprette et årligt europæisk forum for
den europæiske
grad
37
i synergi med det europæiske område for videregående uddannelse og
i samarbejde med interessenter inden for kvalitetssikring og anerkendelse, herunder
medlemsstaterne, det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelse
(EQAR)
38
, de organisationer, der udgør E4-gruppen
39
, netværket af europæiske
nationale informationscentre og de nationale informationscentre vedrørende
(13)
(14)
(15)
35
36
37
38
39
https://education.ec.europa.eu/da/education-levels/higher-education/european-universities-initiative.
Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på
videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (EUT C 444
af 10.12.2018, s. 1).
Som foreslået i meddelelsen om en plan for en europæisk grad.
Det europæiske kvalitetssikringsregister inden for videregående uddannelse (EQAR) er det officielle register over
kvalitetssikringsorganer, der i væsentlig grad overholder standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i det
europæiske område for videregående uddannelse (EHEA).
E4-gruppen omfatter Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikring inden for Videregående Uddannelse
(ENQA), Den Europæiske Universitetssammenslutning (EUA), Den Europæiske Sammenslutning af Videregående
Uddannelsesinstitutioner (Eurashe) og European Students' Union (ESU). E4-gruppen var stiftende medlemmer af EQAR.
DA
12
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0014.png
akademisk anerkendelse
40
, repræsentanter for nationale referencerammer for
kvalifikationer, økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter med henblik på at
vejlede og overvåge fremskridtene på politisk plan med hensyn til at bevæge sig
i retning af en europæisk grad, herunder gennem det europæiske uddannelsespolitiske
laboratorium, og om opfølgningen på gennemførelsen af denne henstilling.
(16)
Kommissionen agter at støtte videreudviklingen af databasen over eksterne
kvalitetssikringsresultater (DEQAR)
41
, der forvaltes af EQAR, på grundlag af god
praksis i informationscentre vedrørende anerkendelse, der anvender den til automatisk
anerkendelse.
Kommissionen agter at fortsætte sin støtte til udvikling og fremme af
praksis for
sporing af færdiguddannede
for at forbedre kvaliteten og relevansen af de
videregående uddannelser samt forbedre sammenligningen og benchmarkingen på
tværs af lande og institutioner.
Kommissionen agter fortsat at dele de samlede erfaringer med tværnationale
samarbejdsinitiativer såsom alliancer mellem Europauniversiteter og programmer som
fælles Erasmus Mundus-masteruddannelser, fælles MSCA-doktorater eller de
specialiserede uddannelsesprogrammer, der finansieres via programmet for et digitalt
Europa, med medlemsstaterne og det brede samfund inden for videregående
uddannelse
42
.
Kommissionen har til hensigt at tilskynde medlemsstaterne til at anvende instrumentet
for teknisk støtte (TSI) til at modtage skræddersyet teknisk ekspertise til at udforme og
gennemføre de nødvendige reformer på området for videregående uddannelse,
herunder ved at forbedre forvaltnings- og kvalitetssikringsmekanismerne for
videregående uddannelsesinstitutioner.
Kommissionen har til hensigt at støtte benchlearning mellem kvalitetssikringsorganer.
Denne henstilling overholder fuldt ud principperne om nærhed, institutionel autonomi
og akademisk frihed og vil blive gennemført i overensstemmelse med nationale
forhold og i samarbejde med medlemsstaterne og alle relevante interessenter —
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Forbedring af alle kvalitetssikringssystemer
1.
Det henstilles til medlemsstaterne at:
a)
udvikle kvalitetssikringsdimensionen for at fremme løbende forbedringer og
opretholde et højt niveau af tværnational tillid og ansvarlighed inden for
videregående uddannelsesinstitutioner
sikre, at kvalitetssikringssystemerne er formålstjenlige til at
reagere på vigtige
samfundsmæssige og økonomiske udviklinger,
der påvirker de videregående
b)
40
41
42
ENIC-netværket (det europæiske netværk af informationscentre) og NARIC-netværket (nationale informationscentre
vedrørende akademisk anerkendelse) arbejder tæt sammen og kaldes ENIC-NARIC-netværket. ENIC er
anerkendelsesmyndigheder for de stater, der er part i Lissabonkonventionen om anerkendelse, hvor sekretariatet
varetages af Europarådet og UNESCO, mens NARIC er anerkendelsesmyndigheder i Erasmus+-programlandene. De to
netværk har et fælles arbejdsprogram og charter samt en fælles bestyrelse.
DEQAR er databasen over eksterne kvalitetssikringsresultater for kvalitetssikringsorganer, der er opført i det europæiske
kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR). Alle EQAR-registrerede organer kan offentliggøre deres
rapporter i databasen. Deltagelse i DEQAR er frivillig (https://www.eqar.eu/qa-results/search/).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om
ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EØS-relevant tekst) (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).
DA
13
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0015.png
uddannelser. De videregående uddannelsessystemer kan behandle disse
aspekter på forskellige måder, f.eks. ved at tilskynde videregående
uddannelsesinstitutioner
til
at
medtage
dem
i deres
interne
kvalitetssikringsprocedurer, indarbejde specifikke mål i deres regelmæssige
eksterne kvalitetssikring eller gennem målrettede eller tematiske
kvalitetskontroller på systemniveau. En sådan tilgang bør gennemføres i fuld
overensstemmelse med ESG og kan omfatte emner som:
i)
ii)
fremme og beskyttelse af
grundlæggende akademiske værdier
som
defineret i Bolognaprocessen
43
undervisnings-
og
læringsresultaternes
relevans
for
beskæftigelsesegnethed og personlig udvikling baseret på f.eks.
oplysninger fra sporing af færdiguddannede eller tættere samarbejde med
arbejdsmarkedets parter, herunder udformning af læseplaner og tilbud om
praktikmuligheder
44
hvorvidt programmer (der fører til en fuld grad eller
mikroeksamensbeviser) forbedrer kompetencerne hos studerende og
personer i livslang læring (dvs. viden, færdigheder og holdninger) med
hensyn til centrale samfundsmæssige og økonomiske prioriteter såsom
den
grønne og den digitale omstilling
relevante
synergier
mellem uddannelse, herunder erhvervsuddannelse,
forskning, innovation og samfundstjenester
inklusiv
videregående uddannelse som defineret i Bolognaprocessen, der
bl.a. fremmer tilgængelighed og ligestilling mellem kønnene samt
studentercentreret læring og trivsel
attraktive og bæredygtige
akademiske karrierer
og arbejdsvilkår
45
iii)
iv)
v)
vi)
c)
vii) strategier til styrkelse af det internationale samarbejde
reducere arbejdsbyrden, bureaukratiet og omkostningsvirkningerne
i forbindelse med eksterne kvalitetssikringsprocesser for videregående
uddannelsesinstitutioner på grundlag af en cost-benefit-analyse af
kvalitetssikringsprocedurerne
sikre, at
beslutninger om akkreditering og registrering af videregående
uddannelsesinstitutioner og -programmer
træffes på en gennemsigtig og
objektiv måde i overensstemmelse med ESG med inddragelse af passende
ekspertinput og deltagelse af de videregående uddannelsesinstitutioner,
herunder studerende og personale, med henblik på at fremme en kvalitetskultur
overvåge, i hvilket omfang kvalitetssikringsprocedurerne fører til en forbedring
af kvaliteten af uddannelsestilbuddene, og tilskynde til, at kvalitetskontroller
offentliggøres, på et vidt udbredt sprog, (det være sig på institutionelt plan eller
på programniveau) i DEQAR for at forbedre den tværnationale
gennemsigtighed i kvaliteten af de videregående uddannelser.
d)
e)
43
44
45
www.ehea.info.
Rådets henstilling af 20. november 2017 om sporing af færdiguddannede (EUT C 423 af 9.12.2017, s. 1).
Som defineret i Rådets henstilling om attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregående uddannelse, som
Kommissionen har vedtaget sammen med forslaget til denne henstilling.
DA
14
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0016.png
f)
sikre, at interne institutionelle kvalitetssikringssystemer dækker hele spektret af
uddannelsesudbud på en videregående uddannelsesinstitution. For så vidt angår
uddannelsestilbud, der fører til
mikroeksamensbeviser,
anvendes
den
europæiske tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og
beskæftigelsesegnethed og EU-principperne for udformning og udstedelse
af mikroeksamensbeviser
46
som reference.
støtte og tilskynde til aktiviteter, der giver nationale videregående
uddannelsesinstitutioner og kvalitetssikringsorganer mulighed for at
benchmarke deres praksis
med praksis fra andre steder i det europæiske
uddannelsesområde. Dette kan gøres gennem benchlearning
47
, hvor
videregående uddannelsesinstitutioner og kvalitetssikringsorganer kan lære af
andre førende videregående uddannelsesinstitutioner, eller gennem analyse af
sporing af færdiguddannede i Europa.
g)
Udvikling af en tværinstitutionel kvalitetssikringsmetode for alliancer af videregående
uddannelsesinstitutioner
2.
Det henstilles til medlemsstaterne at udvikle en europæisk ramme for at gøre det
muligt for enhver form for alliance af videregående uddannelsesinstitutioner, der er
involveret i et bæredygtigt, langsigtet samarbejde, der rækker ud over ad hoc-
samarbejde eller projektbaseret samarbejde, såsom alliancer mellem
Europauniversiteter, at gennemgå en fælles ekstern evaluering af deres fælles interne
kvalitetssikringsordninger, der omfatter alle fælles aktioner eller i det mindste deres
egne fælles uddannelsestilbud såsom fælles programmer eller fælles
mikroeksamensbeviser. Dette arbejde bør omfatte følgende tiltag:
a)
samarbejde med kvalitetssikringsinteressenter om at udvikle og teste denne
tværinstitutionelle kvalitetssikringsramme baseret på byggestenene i bilag I til
denne henstilling og på grundlag af resultaterne af de Erasmus+-finansierede
EUniQ-projekter
48
og IMINQA-projekter
49
at tillade og tilskynde
kvalitetssikringsorganer,
der er registreret i EQAR, til
at foretage en sådan ekstern kvalitetssikringsevaluering på grundlag af denne
tværinstitutionelle kvalitetssikringsramme
at anerkende resultaterne af kvalitetssikringsevalueringen baseret på en sådan
tværinstitutionel
kvalitetssikringsramme
i
de
nationale
kvalitetssikringssystemer og sikre, at alle fælles uddannelsestilbud, der er
omfattet af alliancen,
betragtes som kvalitetssikrede og akkrediterede,
uden
at det er nødvendigt at opfylde yderligere kvalitetssikringskrav.
b)
c)
Gøre programmer eller kombinerede tilgange til ekstern kvalitetssikring mere smidige
3.
Det henstilles til medlemsstaterne at:
46
47
48
49
Som skitseret i Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring
og beskæftigelsesegnethed (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 10).
Benchlearning defineres som en proces til at skabe en systemisk og integreret forbindelse mellem benchmarking og
gensidige læringsaktiviteter på alle områder, der vedrører kvalitetssikring inden for videregående uddannelse.
EUniQ-projektet
udviklede
en
tilgang
til
omfattende
kvalitetssikring
af
Europauniversiteter
(https://www.nvao.net/en/euniq).
IMINQA er et paraplyprojekt til støtte for Bolognaprocessens tematiske peergruppe om kvalitetssikring
(https://ehea.info/page-TPG-C-on-QA-Meetings-2021-2024#h61slbqps7o9t9ay8p1ys562l19y8x9j).
DA
15
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0017.png
a)
fremme
tværnationalt samarbejde
og smidigheden i de videregående
uddannelsessystemer ved at:
i)
støtte videregående uddannelsesinstitutioner i at indføre eller forbedre en
robust intern kvalitetssikringsproces
og udvikle en stærk institutionel
kvalitetskultur og dermed muliggøre overgangen til en institutionel
tilgang til ekstern kvalitetssikring
støtte de videregående uddannelsesinstitutioner i, efter at de har fået
etableret en robust intern kvalitetssikring, at bevæge sig i retning af en
institutionel tilgang til kvalitetssikring, f.eks. ved at begrænse
obligatorisk programgodkendelse foretaget af kvalitetssikringsorganer til
den
første akkreditering af nye programmer
og indføre
selvakkrediteringsprocedurer
som
led
i den
interne
kvalitetssikringsproces
styrke en
evidensbaseret tilgang
til kvalitetssikring ved hjælp af en
række data, herunder fra sporing af færdiguddannede
støtte
peerlæring
og
kapacitetsopbygning
på
videregående
uddannelsesinstitutioner for at
styrke deres kvalitetskultur
i overgangsprocessen hen imod en institutionel tilgang til ekstern
kvalitetssikring
fjerne eventuelle kvalitetssikringskriterier, der er tilføjet på nationalt
plan, eller andre uberettigede potentielle administrative eller
lovgivningsmæssige hindringer
skabe et
gunstigt miljø,
der giver vejledning og støtte til personer, der
arbejder med kvalitetssikring
sikre, at anvendelsen heraf ikke er økonomisk ufordelagtig i forhold til de
procedurer, der gennemføres på nationalt plan.
ii)
iii)
iv)
b)
tillade og tilskynde til anvendelse af den
europæiske tilgang
ved at:
i)
ii)
iii)
Opbygning af grundlaget hen imod en europæisk grad
4.
Det henstilles til medlemsstaterne:
a)
at give
kvalitetssikringsorganer,
der er registreret i EQAR, mulighed for at:
i)
tildele mærket for en europæisk grad
50
til fælles studieprogrammer,
der opfylder de europæiske kriterier i bilag II, hvis der er behov for et
program eller en kombineret tilgang til ekstern kvalitetssikring
give videregående uddannelsesinstitutioner, der er underlagt ekstern
kvalitetssikring på institutionelt plan, mulighed for
at tildele mærket
for en europæisk grad til deres fælles studieprogrammer på grundlag af
intern kvalitetssikring og overholdelse af de europæiske kriterier
give alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner, der er
underlagt ekstern kvalitetssikring på tværinstitutionelt plan,
mulighed for
at tildele mærket for en europæisk grad til deres fælles
studieprogrammer på grundlag af en tværinstitutionel evaluering, der
ii)
iii)
50
Som nævnt i artikel 12 i Rådets henstilling af 5. april 2022 om brobygning med henblik på et effektivt europæisk
samarbejde inden for de videregående uddannelser (EØS-relevant tekst) 2022/C 160/01 (EUT C 160 af 13.4.2022, s. 1).
DA
16
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0018.png
gennemføres i overensstemmelse med principperne i bilag I, og
overholdelse af de europæiske kriterier
b)
i samarbejde med EQAR at finde metoder til at supplere den regelmæssige
ESG-gennemgang af de nationale kvalitetssikringsorganers arbejde for at sikre,
at fælles programmer opfylder de europæiske kriterier, og at oprette et register
over programmer, der har opfyldt de europæiske kriterier og kan tildeles en
europæisk grad.
Gennemførelse af automatisk anerkendelse
5.
Det henstilles til medlemsstaterne:
a)
at tilskynde til og støtte evalueringen af gennemførelsen af automatisk
anerkendelse
51
gennem de videregående uddannelsesinstitutioners interne og
eksterne kvalitetssikringsprocesser
i tæt samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og andre
involverede interessenter at udvikle
klare retningslinjer
for videregående
uddannelsesinstitutioner om, hvordan der kan skelnes mellem automatisk
anerkendelse af en kvalifikation med henblik på adgang og videregående
uddannelsesinstitutioners ret til at træffe afgørelse om optagelse i et specifikt
program. Disse retningslinjer skal revideres regelmæssigt på baggrund af
resultaterne af Erasmus+-acceleratorholdets gennemgange
52
med henblik på
gennemførelse af automatisk anerkendelse
at støtte videregående uddannelsesinstitutioner i at anvende en
læringsresultattilgang med hensyn til
optagelsesprocedurer
med fokus på
kompetencer relateret til kvalifikationsniveauet snarere end det specifikke
indhold af læseplanerne
at samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og nationale
anerkendelsesorganer om at overvåge afgørelser om anerkendelse og forbedre
dataindsamlingen
og evidensbaserede tilgange på institutionelt, nationalt og
europæisk plan
at støtte videregående uddannelsesinstitutioner i udstedelsen af alle grader og
mikroeksamensbeviser i et format,
der er kompatibelt med standarderne for
europæiske digitale eksamensbeviser for læring
53
(EDC), herunder den
europæiske læringsmodel
54
, som en vigtig katalysator for automatisk
anerkendelse gennem EDC's indbyggede kontrol af ægthed og bevis for
kvalitetssikring og akkreditering
at tilskynde til og støtte
kapacitetsopbygning og netværkssamarbejde
mellem
personale
i
ENIC-NARIC-centre
55
og
videregående
b)
c)
d)
e)
f)
51
52
53
54
55
Som defineret i Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af
kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold
i udlandet (EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1).
Som anbefalet i rapporten fra Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af Rådets henstilling om fremme af
automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau
samt resultater af læringsophold i udlandet, COM(2023) 91 final.
Europæiske digitale eksamensbeviser for læring — Indledning til digitale eksamensbeviser
.
Europass.
Den europæiske læringsmodel for interessenter | Europass.
ENIC-netværket (det europæiske netværk af informationscentre) og NARIC-netværket (nationale informationscentre
vedrørende akademisk anerkendelse) arbejder tæt sammen og kaldes ENIC-NARIC-netværket. ENIC er
anerkendelsesmyndigheder for de stater, der er part i Lissabonkonventionen om anerkendelse, hvor sekretariatet
DA
17
DA
 kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853779_0019.png
uddannelsesinstitutioner
gennem uddannelse og digitale værktøjer, herunder
inden for kunstig intelligens, og sikre tæt samarbejde med anerkendelses- og
kvalitetssikringsmyndigheder
g)
at støtte et tæt
samarbejde
mellem personale, der arbejder med anerkendelse
og kvalitetssikring, i samarbejde med ENIC-NARIC-netværket og Den
Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikring inden for Videregående
Uddannelse (ENQA).
6.
Det henstilles til medlemsstaterne at følge op på disse henstillinger så hurtigt som
muligt for at bane vejen frem mod en europæisk grad. Medlemsstaterne opfordres til
inden for rammerne af arbejdsstrukturerne for det europæiske uddannelsesområde
56
regelmæssigt at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet
i forbindelse med de tilsvarende foranstaltninger på et passende niveau for at støtte
målene i denne henstilling som væsentlige skridt i retning af at opnå og
videreudvikle det europæiske uddannelsesområde.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
56
varetages af Europarådet og UNESCO, mens NARIC er anerkendelsesmyndigheder i Erasmus+-programlandene. De to
netværk har et fælles arbejdsprogram og charter samt en fælles bestyrelse.
Som nærmere beskrevet i Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden
for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1).
DA
18
DA