kom (2024) 0561 - Bilag 2: Samlenotat vedr. vedr. "måleinstrumentsdirektivet"

Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0561 Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

6. maj 2025

2025 - 3983

seajaj

Forslag til ændring af direktiv 2014/32/EU for så vidt angår forsy-

ningsudstyr til elektriske køretøjer, standere til komprimeret gas samt

el-, gas og varmeenergimålere.

KOM (2024) 561

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 29. november 2024 fremlagt et forslag til

en målrettet teknisk revision af måleinstrumentdirektivet. Formålet er at

opdatere dele af direktivet, så de bedre tager højde for den teknologiske

udvikling, der er sket siden direktivet blev vedtaget i 2014.

Revisionen af måleinstrumentsdirektivet vil have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser for Danmark. Forslaget skønnes også at have statsfinansielle

konsekvenser, da der vil være øgede udgifter til myndigheders markeds-

overvågningsopgaver. Samtidig vurderes forslaget at få positive samfunds-

og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter ambitionen om at revidere måleinstrumentsdirektivet,

så det bedre understøtter den grønne og digitale omstilling og harmonise-

rer regulering af måleinstrumenter på det indre marked. Det vil være en

prioritet for regeringen, at forslaget ikke medfører uforholdsmæssige byr-

der for virksomheder.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 29. november 2024 fremlagt et forslag til

et revideret direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lov om tilgæn-

geliggørelse på markedet af måleinstrumenter (herefter måleinstrumentsdi-

rektivet). Forslaget blev præsenteret i dansk sprogversion den 29. novem-

ber 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-

pæiske unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almin-

delige lovgivningsprocedure i artikel 294 TEUF. Rådet træffer afgørelse

ved kvalificeret flertal.

kom (2024) 0561 - Bilag 2: Samlenotat vedr. vedr. "måleinstrumentsdirektivet"

2/6

3. Formål og indhold

Måleinstrumentsdirektivet fastsætter de gældende sikkerhedsmæssige, tek-

niske og formelle krav til måleinstrumenter. Dette skal sikre nøjagtige må-

linger i forbindelse med økonomiske transaktioner og øge forbrugerbeskyt-

telse. Formålet med revisionen er, at opdatere direktivet så det tager højde

for den teknologiske udvikling siden 2014. Der er tale om en målrettet re-

vision af dele af direktivet.

Konkret lægges der op til at fastsætte tekniske krav til forsyningsudstyr til

elektriske køretøjer, brintstandere og standere til komprimeret naturgas

samt og målere til gas og deres konverteringsenheder mhp. at øge præcisi-

onen og sikkerheden af målinger, så man kun betaler for netop den elektri-

citet og gas, man får leveret. Dernæst vil forslaget effektivisere energifor-

bruget gennem fx intelligente forbrugsmålere.

Revisionen skal også øge direktivets teknologineutralitet, så målinger også

kan vises digitalt til forbrugere via digitale fjernaflæsninger og applikatio-

ner fremfor i papirformat. Af hensyn til øget brug af nye gaskvaliteter skær-

per revisionen også krav til målingers konverteringsenheder, så energi-

mængder måles i joules eller watt (frem for kubikmeter eller kilogram) for

at øge nøjagtigheden af målingerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

medlovgiver. Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, da revisionen

er målrettet og af teknisk karakter for at sikre tidssvarende regulering af

måleinstrumenter på det indre marked.

Regeringen er enig i, at formålet med revisionen af måleinstrumentsdirek-

tivet opnås bedst ved EU-lov, hvorfor nærhedsprincippet vurderes over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

Måleinstrumentsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 799 af

9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning og i bekendtgørelse nr.

774 af 1. juni 2022 om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumen-

ter. Bekendtgørelsen om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumen-

ter fastsætter de formelle og materielle krav til måleinstrumenters overens-

stemmelse og de konkrete forpligtigelser for de erhvervsdrivende, der gør

måleinstrumenter tilgængelig på markedet og ibrugtages.

kom (2024) 0561 - Bilag 2: Samlenotat vedr. vedr. "måleinstrumentsdirektivet"

3/6

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige

En vedtagelse af forslaget til målrettet teknisk revision af måleinstruments-

direktivet vil nødvendiggøre en opdatering af BEK nr. 774 af 01. juni 2022.

Det betyder, at de nuværende bilag udskiftes med revisionens opdaterede

udgaver for at imødekomme de nye krav. Der vil ligeledes skulle udarbej-

des en ny bekendtgørelse for måleinstrumenter til forsyningsudstyr til el-

drevne køretøjer. Derudover vil bekendtgørelse nr. 593 af 29. maj 2018 om

anvendelse af målesystemer til kvantitativ måling af andre væsker end vand

og til udmåling af luftformig gas i portioner også skulle ændres.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget,

hvorfor omfanget af forslagets betydning for statsfinansielle og erhvervs-

økonomiske konsekvenser ikke er fuldt belyst på nuværende tidspunkt.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser, da

omfanget af opgaverne vurderes at være begrænsede, og da der allerede

udføres markedsovervågning efter det nuværende måleinstrumentsdirektiv.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes overordnet at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, idet det vil understøtte udbredelsen af teknologier, der er væ-

sentlige for den grønne og digitale omstilling og for opnåelsen af målene i

den europæiske grønne pagt. Derudover vil det også have en positiv effekt

for forbrugere, at de forslåede ændringer tager højde for den stigende be-

tydning af intelligent måling og anvendelsen af nye gasser i husholdninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes at have positive konsekvenser for virksomheder, at forslaget

fastsætter harmoniserede krav til forsyningsudstyr til elektriske køretøjer,

standere til komprimeret gas og varmeenergimålere til køleinstallationer på

tværs af EU. Det vil reducere kompleksiteten og forskelligheden i fortolk-

ning af reglerne på tværs af EU, hvilket gør det nemmere for virksomheder

at efterleve.

Forslaget kan samtidigt få negative økonomiske konsekvenser i forbindelse

med overgangen til de nye regler. Forsyningsudstyr til elektriske køretøjer

er i dag ikke reguleret ved national lovgivning, og det betyder, at fabrikan-

ter skal omstille deres produktion til kravene.

Derudover følger der nye eller ændrede krav til bestemte målesystemer,

hvilket kræver en omstilling i deres produktion. Gældende certifikater vil

ifølge forslaget have en overgangsperiode på 12 år. Overgangsperioden vil

gælde for måleinstrumenter, der er taget i anvendelse inden, at direktivet

kom (2024) 0561 - Bilag 2: Samlenotat vedr. vedr. "måleinstrumentsdirektivet"

4/6

træder i kraft, så fabrikanterne har tilstrækkelig tid til at tilpasse deres pro-

dukter til de nye krav.

Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse i forbindelse

med forslaget, hvorfor de erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke er præ-

cist kvantificeret. Det er bl.a. uklart, hvor mange danske virksomheder, der

vil være omfattet af forslaget. Det estimeres at de erhvervsøkonomiske

konsekvenser ligger på 1-10 mio. kr., men en nærmere kvantificering vil

ske i forbindelse med implementeringen i dansk ret. Direktivforslaget vur-

deres ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål samt en udvidet kreds af interessenter med særlig

teknisk viden på området. Der er modtaget høringssvar fra Kamstrup A/S,

Dansk E-mobilitet, Energinet og Dansk Industri.

Kamstrup A/S

Kamstrup A/S støtter generelt forslaget, og er særligt positive over for til-

føjelsen af termiske energimålere til køling til Bilag VI. Tilføjelsen til Bilag

VI vil medføre betydelig reduktion i omkostninger og håndtering. I dag

håndterer de certificering på nationalt niveau i flere EU-markeder på trods

af regler om gensidig anerkendelse. Metrologisk set er termiske energimå-

lere til varmeenergi og køleenergi identiske, og at skulle håndtere certifi-

cering todelt er omkostningstungt og teknisk uhensigtsmæssigt.

Dansk e-Mobilitet

Dansk e-Mobilitet støtter, at forslaget vil lave en ny kategori med krav til

elmålere i ladestandere i elbiler. De finder det dog problematisk, at måle-

systemet i ladestanderen ikke må bruges til forbrugsmåling. Da ladebokse

bruges til afregning i den danske implementering af el-markedsdirektivet,

vil danske ladeoperatører og danske forbrugere skulle købe særligt tilpas-

sede ladebokse, som må forventes at være dyrere end ladebokse som pro-

duceres i større serier. Derfor anbefaler Dansk e-Mobilitet, at kravet til el-

målere i ladebokse øges, så målingen af elforbruget i ladeboksen kan an-

vendes til afregning.

Energinet

Energinet finder grundlæggende forslaget positivt, men er kritiske over for,

at målesystemet i ladestandere ikke må bruges til forbrugsmåling. Energi-

net er pålagt at anvende ladestanderens målinger i forbindelse med ubalan-

cekorrektioner og kompensation for uafhængige aggregatorer, jf. elmar-

kedsforordningen, hvorfor det er uhensigtsmæssigt ikke at kunne anvende

de samme data til fx seriel afregning. Energinet foreslår derfor, at sætnin-

gen i bilag IV bliver fjernet, og alle ladebokse med godkendte målere, jf.

måleinstrumentsdirektivet, også vil kunne bruges til afregning.

kom (2024) 0561 - Bilag 2: Samlenotat vedr. vedr. "måleinstrumentsdirektivet"

5/6

Dansk Industri

Dansk Industri er positive over for bestræbelserne på at opdatere direktivet

efter den teknologiske og grønne udvikling, der er sket siden direktivet blev

forhandlet. De beklager, at ændringerne ikke muliggør digital dokumenta-

tion af regelefterlevelse, og opfordrer til, at Danmark arbejder for, at det

bliver muligt evt. som led i et digital produktpas. Brug af digital regelefter-

levelse kan være vigtig for gensidig anerkendelse på tværs af landegrænser

og bør derfor også være mulig, hvis erhvervslivets byrder skal reduceres.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til forslaget om teknisk revision af måleinstru-

mentsdirektivet blandt de øvrige medlemslande.

Flere medlemslande har dog udtrykt skepsis over for forslagets tekniske

krav til forsyningsudstyr til elektriske køretøjer. Her ventes der særligt

drøftelse af, hvorvidt reglerne skal gælde for både offentligt og privat ud-

styr samt om krav til fjernvisning af måleresultater.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget til en revision af måleinstrumentsdirektivet.

Det er vigtigt for regeringen, at revisionen understøtter den grønne omstil-

ling, harmoniserer reguleringen af måleinstrumenter på det indre marked,

og ikke medfører uforholdsmæssige byrder for virksomheder.

Regeringen vil prioritere at fremtidssikre de nye krav i måleinstrumentsdi-

rektivet. Regeringen har som led i den grønne omstilling en målsætning om

at investere i udbygning af den landsdækkende infrastruktur af forsynings-

udstyr til elektriske og gasdrevne køretøjer. Regeringen støtter ligeledes

udviklingen af brint og komprimeret naturgas som drivmidler til især tung

transport og vil arbejde for at ændringerne i direktivet kan understøtte dette.

Regeringen ønsker, at direktivet understøtter fremtidig udbredelse af driv-

midlerne el, komprimeret naturgas og brint. Regeringen mener, at de tek-

niske krav, der skal sikre målenøjagtigheden til måleinstrumenterne, skal

være harmoniseret i EU, for at styrke det indre marked.

Regeringen ser positivt på, at de foreslåede ændringer vil indføre krav til

intelligente målere til el- og gasforbrug. Det er samtidigt vigtigt at indføre

metrologiske krav til intelligente målere, så nøjagtige og pålidelige målin-

ger af energiforbrug sikres, der øger pålideligheden af målinger af energi-

forbrug og dermed korrekt afregning, f.eks. mellem energiselskabet og for-

brugere, og private udlejere og lejere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

kom (2024) 0561 - Bilag 2: Samlenotat vedr. vedr. "måleinstrumentsdirektivet"

6/6

Grund- og nærhedsnotatet er oversendt til Folketingets Europaudvalgt den

13. januar 2025.

Punktet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. februar 2025 un-

der punktet ”siden sidst”.