kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Europaudvalget 2024-25
KOM (2024) 0705 Bilag 1
Offentligt

Danmarks Årlige

Statusrapport 2025

April 2025

#Decorative

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Danmarks Årlige Statusrapport 2025

April 2025

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Makropolitisk Center

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

[email protected]

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-94088-91-6

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 3 af 64

Forord

Reformen af de fælles finanspolitiske regler i EU trådte i kraft den 30. april 2024 og

landene indsendte det første sæt af finans- og strukturpolitiske planer i efteråret

2024. Planerne skal som udgangspunkt fremlægges hvert fjerde år. I de mellemlig-

gende år fremlægges årlige statusrapporter, som redegør for status på implemente-

ringen af de finans- og strukturpolitiske planer. Med denne publikation præsenterer

regeringen den første udgave af de nationale årlige statusrapporter.

I publikationen redegøres der for den økonomiske ramme for dansk økonomi frem

til 2025.

Danmarks Årlige Statusrapport 2025

er baseret på regnskabstal frem til 2024,

imens skønnene for 2025 tager udgangspunkt i

Opdateret mellemfristet forløb, februar

2025

samt udgifterne relateret til

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft (februar

2024).

Herudover beskrives både gennemførte og kommende reformer og tiltag,

der bidrager til opfyldelse af EU’s fællesprioriteter eller EU-kommissionens lande-

specifikke anbefalinger til Danmark.

EU-Kommissionen har d. 19. marts fremlagt en samlet forsvarspakke, der skal un-

derstøtte EU-landenes arbejde med at opbygge europæisk forsvar og sikre en stærk

og tilstrækkelig forsvarskapacitet senest i 2030. Pakken indeholder derudover to

centrale leverancer under Kommissionens ReArm Europe/Readiness 2030 plan: Et

forslag om et forsvarslåneinstrument (SAFE) samt en meddelelse med opfordring

til en koordineret aktivering af den nationale undtagelsesklausul i EU’s finanspoliti-

ske regler. På den baggrund har Danmark anmodet om aktivering af undtagelses-

klausulen.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 3 af 5

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 5 af 64

Indhold

Forord

1. Indledning

2. Økonomiske udsigter

Strukturel saldo

Nettoudgiftsindikatoren

3. Reformer og investeringer

3.1 Vækst og produktivitet

3.2 Undervisning og uddannelse

3.3 Beskæftigelses- og socialområdet

3.4 Sundhed

3.5 Digitalisering

3.6 Klima, miljø og energiforsyning

3.7 Boligmarked

3.8 Forsvar og sikkerhed

Bilag A. Økonomiske forudsætninger

Bilag B. Skøn for den økonomiske ramme baseret på EU-kommissionens

metode

Bilag C. Den europæiske søjle for sociale rettigheder

Bilag D. FN’s Verdensmål

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 3 af 5

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 7 af 64

1. Indledning

Danmarks Årlige Statusrapport 2025 er baseret på regnskabstal frem til 2024. Skøn-

nene for 2025 tager udgangspunkt i

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

samt

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2024).

Danmarks Årlige Statusrap-

port 2025

inkluderer således ikke effekter af de toldforhøjelser, der er implementeret el-

ler annonceret i blandt andet USA og EU, eller nye oplysninger om den økonomiske ud-

vikling i øvrigt. Der vil blive offentliggjort en opdateret vurdering af udsigterne for dansk

økonomi og de offentlige finanser frem mod 2026 i forbindelse med

Økonomisk Rede-

gørelse, maj 2025.

Dansk økonomi har vist sig usædvanligt stærk i de seneste år. Udviklingen har været

bemærkelsesværdig med høj BNP-vækst, fortsat jobfremgang, offentlige overskud

og et højt og robust aktivitetsniveau uden tegn på nævneværdige ubalancer.

Den positive udvikling på arbejdsmarkedet skal særligt ses i sammenhæng med, at

beskæftigelsen er vokset betydeligt blandt seniorer og herboende indvandrere, lige-

som der har været en stor tilgang af international arbejdskraft, herunder fra Ukraine

og EU-lande. Samtidig har danske virksomheder klaret sig godt på de internationale

markeder og øget deres eksport på trods af, at verdenshandelen generelt er stagne-

ret.

Den stærke økonomiske udvikling har bidraget til, at Danmark de sidste seks år har

haft det største overskud i EU, som samlet set har udgjort mere end 500 mia. kr.,

eller 20 pct. af BNP. Den positive udvikling har sammen med gennemførte refor-

mer understøttet sunde og holdbare offentlige finanser.

Dele af de gennemførte tiltag er understøttet gennem den europæiske genopret-

ningsfacilitet og den danske genopretningsplan, der blev godkendt i Rådet den 13.

juli 2021. Den danske genopretningsplan inkl. det tilføjede REPowerEU-kapitel in-

deholder initiativer for i alt ca. 13 mia. kr. (ca. 1,75 mia. euro) og bidrager med fi-

nansiering til blandt andet investeringer i digitalisering og en række af de gennem-

førte grønne aftaler. Implementeringen af den danske genopretningsplan er påbe-

gyndt og forløber planmæssigt. Samlet består Danmarks genopretningsplan af 87

mål og milepæle.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 8 af 64

Strukturen for

Danmarks Årlige Statusrapport 2025

er som følger:

•

Kapitel 2 beskriver de offentlige finanser og den overordnede økonomiske

ramme for Danmark. Fremskrivningen er baseret på konjunkturvurderingen i

Økonomisk Redegørelse, december 2024

og fremskrivningen i

Opdateret mellemfristet for-

løb, februar 2024.

•

Kapitel 3 omhandler status på reformer og tiltag, der relaterer sig til EU’s fælles-

prioriteter eller EU-kommissionens landespecifikke anbefalinger til Danmark i

perioden 2019-2024 samt tiltag, hvortil der er anvendt midler fra Genopret-

ningsfaciliteten eller EU’s strukturfond.

•

Bilag A præsenterer centrale økonomiske nøgletal og forudsætninger.

•

Bilag B præsenterer en sammenligning af Finansministeriets skøn og skøn base-

ret på EU’s fælles metode (EUCAM) for centrale økonomiske nøgletal.

•

Bilag C og D indeholder tabeller med henvisninger til reformer og tiltag, der bi-

drager til opfyldelse af hhv. den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN’s

verdensmål.

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 til 2024 er vedlagt

som online appendiks på fm.dk.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025 kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 3 af 5

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 11 af 64

2. Økonomiske udsigter

Dansk økonomi har i de seneste år været kendetegnet ved gode økonomiske nøgle-

tal med høj vækst i BNP, et robust arbejdsmarked, fortsat opbygning af formuer i

danske husholdninger mv. og konkurrencedygtige danske virksomheder, der har

præsteret særdeles godt på eksportmarkederne. Den positive udvikling, som er un-

derstøttet af gennemførte reformer, har bidraget til store overskud på de offentlige

finanser. Det afspejles blandt andet i, at Danmark i 2024 havde et offentligt over-

skud på ca. 4�½ af BNP,

jf. figur 2.1.

Figur 2.1

Offentlige overskud og underskud i 2024 blandt EU-lande

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

Litauen

Letland

Grækenland

Nederlandene

Luxembourg

EU-gennemsnit

Rumænien

Slovenien

Danmark

Tyskland

Irland

Tjekkiet

Cypern

Kroatien

Bulgarien

Estland

Malta

Slovakiet

Belgien

Østrig

Frankrig

Portugal

Italien

Finland

Spanien

Sverige

Ungarn

Polen

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

Anm.: Figuren illustrerer ØMU-saldoen som pct. af BNP på tværs af EU-landene i 2024.

Kilde: Danmarks Statistik.

De seneste års offentlige overskud har bidraget til at nedbringe den offentlige gæld

og øge den offentlige formue, herunder i form af et større indestående på statens

konto i Nationalbanken. De offentlige overskud har således udgjort samlet set mere

end 500 mia. kr. i 2019-2024. Det har betydet, at ØMU-gælden i dag er på godt 30

pct., svarende til ca. halvdelen af Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. af

BNP, og at den offentlige sektor har opbygget en nettoformue,

jf. figur

2.2.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 12 af 64

Figur 2.2

Udviklingen i ØMU-gæld og den offentlige finansielle nettoformue

Pct. af BNP

Grænse for ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten

-20

-40

-20

-40

Pct. af BNP

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

ØMU-gæld

Finansiel nettoformue

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det gunstige udgangspunkt for de offentlige finanser betyder, at der er plads til at

investere i samfundskritiske prioriteringer, herunder særligt forsvar og sikkerhed, in-

den for holdbare og ansvarlige økonomiske rammer.

Den alvorlige sikkerhedspolitiske situation med Ruslands fortsatte angrebskrig i

Ukraine stiller nye og skærpede krav til såvel Danmarks som Europas forsvarskapa-

biliteter. Den militære oprustning kræver, at der hurtigt investeres markant på tværs

af kontinentet. Med det afsæt har EU-Kommissionen opfordret alle medlemssta-

terne til at anmode om aktivering af den nationale undtagelsesklausul for at give

større fleksibilitet til at kunne øge forsvarsudgifterne og tilvejebringe den nødven-

dige oprustning. På den baggrund har Danmark anmodet om aktivering af undta-

gelsesklausulen.

Danmark er allerede i gang med at styrke det danske forsvar. Med

Aftale om styrkelse

af Forsvarets kampkraft

(februar 2025) har et bredt flertal i Folketinget besluttet at

etablere en Accelerationsfond på 50 mia. kr. til brug i årene 2025 og 2026, som skal

understøtte et stærkere forsvar af Kongeriget Danmark. Forøgelsen håndteres ved

at lempe finanspolitikken,

jf. tabel 2.1.

Det vil isoleret set udmønte sig i en mindre

reduktion af den offentlige nettoformue. De offentlige finanser vil forsat være mere

end holdbare, og der vil forsat være betydelig afstand til grænsen for ØMU-gælden

på 60 pct. af BNP. De skønnede niveauer for ØMU-gælden og den finansielle net-

toformue i 2025 i tabel 2.1 afspejler de skønnede niveauer i

Opdateret mellemfristet

forløb, februar 2025.

Den finanspolitiske lempelse i forbindelse med etableringen af

Accelerationsfonden vil isoleret set trække i retning af en øget ØMU-gæld, men kan

også håndteres gennem en reduktion af statens indestående i Nationalbanken mv.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 13 af 64

Tabel 2.1

Centrale nøgletal for den økonomiske ramme

2023

Årlig vækst i pct.

Potentielt realt BNP

BNP-deflator

3,2

-3,8

3,9

1,8

2,6

1,9

2024

2025

Pct. af BNP

Faktisk saldo,

Opdateret mellemfristet

forløb, februar 2025

Faktisk saldo inkl. isoleret virkning af

lempelse ifm. Accelerationsfonden

Strukturel saldo,

Opdateret mellemfristet

forløb, februar 2025

Strukturel saldo inkl. isoleret virkning af

lempelse ifm. Accelerationsfonden

Strukturel primær saldo,

Opdateret mellem-

fristet forløb, februar 2025

Strukturel primær saldo inkl. isoleret virkning

af lempelse ifm. Accelerationsfonden

ØMU-gæld

– heraf årlig ændring

Finansiel nettoformue

3,3

1,3

0,7

33,6

-0,5

20,4

4,5

1,2

0,5

31,1

-2,5

22,1

1,6

0,8

0,5

-0,3

-0,2

-1,0

30,0

-1,1

22,8

Beregnet på baggrund af en lempelse af finanspolitikken til etableringen af Accelerationsfonden på

25 mia. kr. (ca. 0,8 pct. af BNP) i 2025.

Skønnene for ØMU-gæld og finansiel nettoformue er alene baseret på

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025

og inkluderer således ikke

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025) eller

nye oplysninger om den økonomiske udvikling i øvrigt.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025, Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025) og egne beregninger.

Tabel 2.1 er baseret på Finansministeries skøn og regnemetoder, da de udgør

grundlaget for tilrettelæggelsen af finanspolitikken i Danmark og ligeledes udgjorde

grundlaget for

Danmark Finans- og Strukturpolitiske Plan 2024

(2024). I

Bilag B. Sam-

menligning af gab-skøn baseret på EUCAM og Finansministeriets metode

præsenteres en

sammenligning af skøn for centrale økonomiske nøgletal baseret på Finansministe-

riets metode og EU’s fællesmetode (EUCAM).

Strukturel saldo

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de of-

fentlige finanser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo renses – i mod-

sætning til den faktiske saldo – for virkningen af konjunkturudsving og en række

andre midlertidige forhold og er derfor et mere robust mål for den underliggende

stilling på de offentlige finanser.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 14 af 64

Boks 2.1

Strukturel saldo i den finanspolitiske planlægning i Danmark

Den strukturelle offentlige saldo har en central rolle i den finanspolitiske planlægning i Danmark. I de mellemfristede

planer tages der stilling til de overordnede mål og prioriteringer i finanspolitikken, herunder det mellemfristede mål

for den strukturelle saldo. Finanspolitikken i Danmark tilrettelægges inden for den danske budgetlovs rammer – her-

under en underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP og lovfastsatte fireårige udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner – samt kravene i EU’s finanspolitiske regler. Reformen af EU’s finanspolitiske regler ændrer

ikke på underskudsgrænsen for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP og heller ikke på, at den finanspolitiske plan-

lægning i Danmark fortsat baseres på den strukturelle saldo, som beregnet af Finansministeriet – inden for budget-

lovens rammer,

jf. også Økonomisk Redegørelse, maj 2024 boks 8.3.

Finanspolitikken er overordnet set planlagt ud fra regeringens mellemfristede mål

for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030. Det er konsistent med, at fi-

nanspolitikken er holdbar og den offentlige gæld (målt som andel af BNP) er lav.

Samtidigt er der manøvrerum ned til budgetlovens underskudsgrænse på 1 pct. af

BNP til diskretionære stabiliseringstiltag i tilfælde af et økonomisk tilbageslag.

Den strukturelle saldo skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2024,

jf. Opdateret mellemfristet for-

løb, februar 2025.

I årene frem mod 2030 planlægges finanspolitikken overordnet set

med en aftagende profil for den strukturelle saldo frem mod målet på -0,5 pct. af

BNP i 2030. Det bemærkes, at blandt andet virkningen af

Aftale om styrkelse af For-

svarets kampkraft

(februar 2025) – herunder etableringen af Accelerationsfonden –

såvel som de foreløbige nationalregnskabstal for 2024 mv. ikke er afspejlet i de se-

neste skøn for den strukturelle saldo i

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025.

Nettoudgiftsindikatoren

Nettoudgiftsindikatoren skal danne grundlag for den løbende overvågning af fi-

nans- og strukturpolitikken i EU. Medlemslandene forpligter sig til, at væksten i

nettoudgiftsindikatoren ikke er højere end, at budgetreglerne i EU’s Stabilitets- og

Vækstpagt er overholdt, herunder en ØMU-gældskvote der ikke overstiger 60 pct.

af BNP (eller er aftagende på nogle års sigt) samt underskud på den faktiske offent-

lige saldo, der ikke overstiger 3 pct. af BNP, samt at denne underskudsgrænse også

er overholdt på mellemlangt sigt.

For Danmark, som overholder budgetreglerne i Stabilitets og Vækstpagten, ændrer

introduktionen af nettoudgiftsindikatoren ikke på, at finanspolitikken i Danmark til-

rettelægges i overensstemmelse med de udgiftslofter, der i henhold til budgetloven

løbende fastsættes ved lov.

Nettoudgiftsindikatoren er opgjort ved den årlige vækstrate i nominelle primære ud-

gifter korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende eller -formindskende tiltag, og

er derudover korrigeret for konjunkturbetingede udsving i ledighedsrelaterede ind-

komstoverførsler, udgifter modsvaret af EU-midler, udgifter til medfinansiering af

EU-programmer samt engangsforhold og andre midlertidige forhold.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 15 af 64

Finansministeriet har foretaget en konkret beregning af nettoudgiftsindikatoren

med udgangspunkt i nationalregnskabstal for 2024,

Opdateret mellemfristet forløb, fe-

bruar 2025

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025).

Nettoudgiftsindikatoren er på den baggrund opgjort til 5,1 pct. i 2024,

jf. tabel

2.2.

Udgiftsvæksten i 2024 er således lavere end skønnet på 7,2 pct. fra

Danmarks Finans-

og Strukturpolitiske Plan 2024

(2024). Det skal blandt andet ses i lyset af, at de forelø-

bige regnskabstal for 2024 viser lavere offentlige udgifter til blandt andet offentligt

forbrug og offentlige investeringer end skønnet i forbindelse med udarbejdelsen af

den finans- og strukturpolitiske plan.

I 2025 skønnes nettoudgiftsindikatoren at være på 8,2 pct., hvorved den akkumule-

rede vækst i nettoudgiftsindikatoren fra 2023 til 2025 skønnes at være 13,7 pct.,

hvilket overstiger Det Europæiske Råds anbefaling til Danmark med ca. 1,1 pct.-

point.

Den højere akkumulerede vækst i nettoudgiftsindikatoren afspejler især, at regerin-

gen sammen med et flertal i Folketinget har indgået aftale om en Accelerationsfond,

som skal bidrage til at accelerere opbygningen af en øget kampkraft i Forsvaret. Ac-

celerationsfonden har en ramme på 25 mia. kr. i både 2025 og 2026, dvs. 50 mia. kr.

samlet for de to år. Isoleret set bidrager fonden til at øge den akkumulerede vækst i

nettoudgiftsindikatoren fra 2023 til 2025 med ca. 1,9 pct.-point. Etableringen af Ac-

celerationsfonden håndteres gennem en lempelse af finanspolitikken, der kommer i

forlængelse af en underliggende forbedring af de offentlige finanser i

Økonomisk Re-

degørelse, december 2024

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025.

Den underliggende forbedring af den strukturelle saldo afspejler blandt andet hø-

jere skøn for både strukturel beskæftigelse og strukturel selskabsskat

jf. Opdateret mel-

lemfristet forløb,

februar 2025. Et stærkt udgangspunkt for de offentlige finanser bety-

der, at der er plads til en lempelse af finanspolitikken inden for holdbare og ansvar-

lige rammer. I nettoudgiftsindikatoren tages der dog ikke højde for underliggende

forbedringer af de offentlige finanser på indtægtssiden dvs. forbedringer, som ikke

kan henføres til diskretionære tiltag.

Nettoudgiftsindikatoren har ikke konkret betydning for tilrettelæggelsen af finans-

politikken i Danmark, så længe grænserne for den offentlige saldo (3 pct. af BNP)

og ØMU-gælden (60 pct. af BNP) i Stabilitets og Vækstpagten er overholdt.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 16 af 64

Tabel 2.2

Nettoudgiftsindikator

Rådets anbefaling

2025

Årlig vækst, pct.

Nettoudgiftsindikatoren

- Kumuleret vækst

5,0

12,6

5,1

8,2

13,7

Finansministeriets skøn

2024

2025

Anm.: Det bemærkes, at

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025) er inkluderet i opgørelsen

af nettoudgiftsindikatoren for 2025.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025, Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025) og egne beregninger.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 17 af 64

3. Reformer og investeringer

Den stærke danske økonomi og sunde offentlige finanser er et resultat af der lø-

bende er blevet gennemført strukturreformer, der blandt andet understøtter et kon-

kurrencedygtigt erhvervsliv samt en høj strukturel beskæftigelse. Med regerings-

grundlaget

Ansvar for Danmark

(december 2022) og 2030-planen

DK2030 – Danmark

rustet til fremtiden

(november 2023) har regeringen præsenteret de overordnede ram-

mer og prioriteringer frem mod 2030.

Regeringen har et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtids-

personer i 2030, hvoraf 31.900 allerede er tilvejebragt gennem blandt andet

Aftale

om en reform af personskat

(december 2023), afskaffelse af store bededag som helligdag

og en lempeligere adgang til international arbejdskraft via permanentgørelse af den

supplerende beløbsordning. Samtidig er det vigtigt, at arbejdsstyrken har kompeten-

cer, som understøtter vigtige samfundsprioriteter. Regeringen og arbejdsmarkedets

parter har desuden forbedret løn- og arbejdsvilkårene i en række offentlige vel-

færdsfag med henblik på at styrke rekruttering og fastholdelse og for at bidrage til at

flere offentligt ansatte ønsker at gøre en ekstra indsats.

Samtidig har regeringen gennemført reformer og tiltag med henblik på at styrke

dansk erhvervsliv. I sommeren 2024 indgik regeringen

Aftale om Iværksætterpakken

(juni 2024) og

Aftale om Et Stærkere Erhvervsliv

(juni 2024), som bidrager til bedre vil-

kår for danske iværksættere og dansk erhvervsliv. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv

og en høj beskæftigelse er en forudsætning for at kunne investere i blandt andet den

grønne omstilling samt forsvar og sikkerhed.

Udviklingen og opbygningen af det danske forsvar er og vil fortsat være en afgø-

rende prioritet for regeringen. Løftet af forsvarsudgifterne under forsvarsforliget,

midlerne til Ukrainefonden og etableringen af Accelerationsfonden indebærer, at

Danmarks samlede udgifter til forsvar og sikkerhed i 2025 og 2026 forventes at

overstige 3 pct. af BNP på budgetteringstidspunktet. Med

Aftale om styrkelse af For-

svarets kampkraft

(februar 2025) etableres en accelerationsfond på 50 mia. kr. til brug

i 2025-2026 samt en ramme på 10 mia. kr. årligt i 2027-2033 til håndtering af udgif-

ter, som følger beslutninger, der udløber af Accelerationsfonden, hvormed for-

svarsudgifterne vil udgøre omkring 2¼ pct. af BNP i 2030.

Den grønne omstilling kræver ligeledes betydelige investeringer, hvilket blandt an-

det er tilvejebragt gennem

Aftale om et Grønt Danmark

(juni 2024), som regeringen

indgik med parterne i den grønne trepart, som blandt andet skal bidrage til at redu-

cere landbrugets udledninger af drivhusgasser, mindske kvælstofudledningen og

styrke vandmiljøet, og som indebærer en stor omlægning af Danmarks arealer. Si-

denhen blev regeringen sammen med et flertal i Folketinget enige om en politisk

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 18 af 64

rammeaftale for Den Grønne trepart,

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

(november 2024).

Dele af de grønne tiltag er understøttet gennem den europæiske genopretningsfaci-

litet via den danske genopretningsplan, der blev godkendt i Rådet den 13. juli 2021.

Genopretningsfaciliteten blev senere udvidet med et REPowerEU-kapitel, hvor der

blev tildelt yderligere midler med henblik på at understøtte udfasning af russisk fos-

sil energi i EU. Det danske REPowerEU-kapitel blev godkendt den 9. november

2023. Genopretningsplanen i Danmark er nærmere beskrevet i boks 3.1.

Boks 3.1

Genopretningsplanen i Danmark

Genopretningsplanen indeholder initiativer for i alt ca. 13 mia. kr. (ca. 1,75 mia. euro) og bidrager med finansiering

til en lang række af de grønne aftaler, som blev indgået i december 2020 af den daværende regering og et flertal af

Folketingets partier. Det gælder blandt andet

Aftale om Grøn skattereform, Aftale om grøn omstilling af vejtranspor-

ten

Aftale om stimuli og grøn genopretning.

Planen indeholder ligeledes investeringer i digitalisering, fx gennem

initiativet SVM:Digital og den daværende regerings digitaliseringsstrategi, som bygger på digitaliseringspartnerska-

bets anbefalinger.

Midlerne fra genopretningsplanen er således især blevet anvendt med fokus på grønne og digitale reformer og inve-

steringer og består af de følgende ni komponenter:

1. Styrkelse af sundhedssystemets modstandsdygtighed

2. Grøn omstilling inden for landbrug og miljø

3. Energieffektiviseringer, grøn opvarmning og CO

-opsamling og -lagring

4. Grøn skattereform

5. Bæredygtig vejtransport

6. Digitalisering

7. Investering i grøn forskning og udvikling

8. REPowerEU

9. Revision og kontrol

Implementeringen af den danske genopretningsplan er påbegyndt og forløber planmæssigt. Samlet består Dan-

marks genopretningsplan af 87 mål og milepæle.

Den første betalingsanmodning for Danmark var på ca. 2,2 mia. kr. (ca. 300 mio. euro). Betalingsanmodningen blev

indsendt til Kommissionen den 16. december 2022 og vedtaget den 13. april 2023, hvorefter Danmark modtog belø-

bet den 27. april 2023. Den anden betalingsanmodning var på ca. 3,1 mia. kr. (ca. 400 mio. euro). Betalingsanmod-

ningen blev indsendt til Kommissionen den 21. december 2023 og vedtaget den 29. februar 2024, hvorefter Dan-

mark modtog beløbet den 22. april 2024. Den tredje betalingsanmodning for Danmark var på ca. 1,0 mia. kr. (ca.

125 mio. euro). Betalingsanmodningen blev indsendt til Kommissionen den 19. december 2024 og vedtaget den 17.

februar 2025, hvorefter Danmark modtog beløbet den 2. april 2025. Med de tre første betalingsanmodninger har

Danmark indfriet 50 mål og milepæle. De resterende skal opfyldes i kommende betalingsanmodninger frem mod

2026.

Opfyldelsen af mål og milepæle er en forudsætning for, at Danmark får udbetalt genopretningsmidlerne via

betalingsanmodninger, hvor målopfyldelsen skal dokumenteres over for Kommissionen.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 19 af 64

Nedenfor gennemgås en række udvalgte reformer og investeringer (både vedtagne

og planlagte) på en række områder. Opgørelsen tager primært udgangspunkt i de

landespecifikke anbefalinger fra EU, der tidligere er givet til Danmark, samt målsæt-

ninger i regeringens 2030-plan. Gennemgangen vedrører dermed Danmarks indsats

for vækst og produktivitet, undervisning og uddannelse, beskæftigelses- og social-

området, sundhed, digitalisering, klima, miljø og energiforsyning, boligmarked samt

forsvar og sikkerhed.

Der er vedtaget en række fællesprioriteter på EU-plan. De nationale finans- og

strukturpolitiske planer redegør for, hvordan gennemførte og planlagte tiltag bidra-

ger til at styrke fire udvalgte EU-fællesprioriteter,

jf. boks

3.2.

Boks 3.2

EU’s fællesprioriteter

En retfærdig grøn og digital omstilling, herunder overensstemmelse med den europæiske klimalov.

Social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Energisikkerhed.

Om nødvendigt opbygning af forsvarskapacitet.

Tabel 3.1 skitserer de generelle prioriteter i forhold til de fire udvalgte EU-fællespri-

oriteter, mens tabellerne 3.2-3.9 angiver status på investeringer og tiltag, som frem-

gik af

Danmarks Finans- og Strukturpolitiske Plan

(2024).

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 20 af 64

Tabel 3.1

Tiltag relateret til EU’s udvalgte fællesprioriteter

Fællesprioriteter

Beskrivelse af tiltag

Den danske regering har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne

med 70 procent i forhold til 1990-niveauet inden 2030 og sigter mod at opnå kli-

maneutralitet i 2045. For at nå disse mål vil det kræve både investeringer i nye

teknologier og løbende disponering af midler. Initiativerne omfatter, men er ikke

begrænset til,

Aftale om et Grønt Danmark

(2024),

Aftale om Implementering af et

Grønt Danmark

(2024),

Aftale om Grøn skattereform for industri mv.

(2022),

Kli-

maaftale for energi og industri mv.

(2020) samt

Aftale om Grøn omstilling af vej-

transport

(2020).

Derudover er det afgørende, at Danmark opretholder et højt digitaliseringsniveau.

Derfor har regeringen nedsat en digital taskforce for kunstig intelligens, mens

Af-

tale om ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling

(2024) yder-

ligere har til formål at styrke den grønne digitale omstilling, forbedre befolknin-

gens digitale kompetencer og understøtte virksomheders digitale transformation.

I de kommende år vil den demografiske udvikling isoleret set pege på en faldende

arbejdsstyrke og en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for visse sek-

torer.

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden

(2023) præsenterer tiltag og refor-

mer, der har til formål at øge beskæftigelsen og sikre, at flere personer i arbejds-

styrken besidder de nødvendige færdigheder. Samtidig skitserer planen betyde-

lige investeringer i offentlig service, som giver mulighed for at investeringer i den

offentlige velfærd udover omkostningerne forbundet med det demografiske træk.

Forbedring af energisikkerheden kræver investeringer i både nuværende og nye

teknologier.

Klimaaftale om grøn strøm og varme

(2022) bidrager til at sikre ram-

mevilkårene, der kan muliggøre en firedobling af produktionen af VE på land frem

mod 2030. Derudover understøtter

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW

havvind og Energiø Bornholm

(2023) en potentiel udbygning af 14 GW havvind

frem mod 2032. Samtidig er der taget de første skridt til etablering af rammevilkår,

der kan fremme udviklingen af et Power-to-X-marked i Danmark, imens energiniti-

ativerne i

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

(2022) bidrager til at

udfase gas for at afhjælpe Europas afhængighed af russisk gas.

Udviklingen og opbygningen af det danske forsvar er og vil fortsat være en afgø-

rende prioritet for regeringen. Løftet af forsvarsudgifterne under forsvarsforliget,

midlerne til Ukrainefonden og etableringen af Accelerationsfonden indebærer, at

Danmarks samlede udgifter til forsvar og sikkerhed i 2025 og 2026 forventes at

overstige 3 pct. af BNP på budgetteringstidspunktet. Med Aftale om styrkelse af

Forsvarets kampkraft (februar 2025) etableres en accelerationsfond på 50 mia. kr.

til brug i 2025-2026 samt en ramme på 10 mia. kr. årligt i 2027-2033 til håndtering

udgifter, som følger beslutninger, der udløber af Accelerationsfonden. Forsvars-

udgifterne forventes på den baggrund at udgøre omkring 2¼ pct. af BNP i 2030.

En retfærdig grøn og

digital omstilling, som

er i overensstemmelse

med den europæiske

klimalov

Social og økonomisk

modstandsdygtighed,

herunder den europæi-

ske søjle for

sociale rettigheder

Energisikkerhed

Om nødvendigt

opbygning af

forsvarskapaciteter

I tabellerne gennemgås de udvalgte reformer og investeringer på de nævnte områ-

der, hvor det blandt andet angives om tiltagene er finansieret via den danske genop-

retningsplan under EU’s genopretningsfacilitet (RRF) eller via Danmarks partner-

skabsaftaler under EU's strukturfonde (PA), som blandt andet inkluderer EU Struk-

turfondene (Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regio-

naludvikling) og Fonden for Retfærdig Omstilling. Desuden anføres også, hvilke af

de landespecifikke anbefalinger (CSR) tiltaget adresserer. Endeligt angives det, om

tiltaget bidrager til at opfylde en eller flere af de fire udvalgte fællesprioriteter (CP).

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 21 af 64

3.1 Vækst og produktivitet

Tabel 3.2

Udvalgte reformer og investeringer inden for vækst og produktivitet

Nr.

1.1 Iværksætterpakke

Regeringen har indgået en bred aftale om

Iværksætterpakken. Iværksætterpak-

ken

skal blandt andet styrke adgangen til kapital og lempe beskatningen, give

færre byrder, styrke rammerne for videnbaserede iværksættere mv.

Ambitionen er, at Danmark skal være et iværksætterland i verdensklasse. Der

er afsat ca. 2,2 mia. kr. (ca. 300 mio. euro) i alt i årene 2024-2026 og ca. 1,2

mia. kr. (ca. 160 mio. euro) om året fra 2027 og frem.

1.2 Globaliseringsstrategi

Regeringen vil udarbejde en samlet globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv

i erkendelse af eksporterhvervenes centrale rolle for det danske samfund.

1.3 Digitalisering og Automatisk Erhvervsrapportering

Regeringen vil fortsætte med at investere i digitalisering og automatisering på

tværs af både den offentlige og private sektor. Regeringen vil blandt andet fort-

sætte arbejdet med Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at

erhvervslivet kan realisere lettelser for ca. 3 mia. kr. (ca. 400 mio. euro) årligt

ved digitalisering og automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser i

virksomheder. Dertil har regeringen afsat finansiering til iværksættelse af næste

fase af Automatisk erhvervsrapportering som vedrør udbredelse af elektronisk

fakturering og indeholder besparelser for danske virksomheder på op mod 9

mia. kr.

1.4 Etablere et nyt erhvervsstøttesystem

Med

Aftale om Et Stærkere Erhvervsliv

(2024) blev det besluttet at frigøre ca.

900 mio. kr. (ca. 120 mio. euro) fra erhvervsstøtten. Aftalen indeholder tiltag,

som understøtter, at det er attraktivt at investere i forskning og udvikling, og bi-

drager til at skabe bedre muligheder for at drive familieejet virksomhed. De fri-

gjorte midler fra erhvervsstøtte kommer erhvervslivet til gode gennem blandt

andet en permanent forhøjelse af fradraget for forskning og udviklingsaktiviteter

til 120 pct. med et loft på 1 mia. kr. (ca. 135 mio. euro).

1.5 Understøtte og udvikle styrkepositioner

Regeringen vil understøtte og udvikle danske styrkepositioner som fx life sci-

ence, søfart og forædlede fødevarer – og vil samtidig fremme opbygningen af

nye styrkepositioner som fx miljø- og velfærdsteknologi. På ryggen af et funda-

ment af gode, generelle rammevilkår skal det ske målrettet gennem brug af

vækstplaner. Regeringen bad i april 2023 Life Science Rådet om at komme an-

befalinger til en ny strategi for life science. Life science-strategien blev offentlig-

gjort i efteråret 2024, og regeringen indgik på den baggrund Aftale om Strategi

for life science 2024-2027 den 21. november 2024. Regeringen nedsatte i for-

året 2024 et vækstteam for Det Blå Danmark med henblik på efterfølgende ud-

arbejdelse af en grøn vækstplan for Det Blå Danmark.

1.6 Mindske mængden af byrder på erhvervslivet

Regeringen vil have fokus på at undgå utilsigtet overimplementering af EU-reg-

ler. Derudover vil regeringen arbejde for at sikre endnu bedre samarbejde mel-

lem myndigheder og erhvervsliv. Målet er at udfærdige en konkret plan for at

nedbringe antallet af fejl, sikre mindre unødigt bureaukrati og bedre planlæg-

ning. Regeringen har nedsat en fast kreds af ministre, der følger tilblivelsen og

implementering af ny byrdefuld EU-regulering. I tillæg hertil skal myndigheders

kontrol og tilsyn med virksomheder i højere grad målrettes de virksomheder,

hvor risikoen for omgåelse af reglerne og snyd vurderes størst. Virksomheder,

der efterlever reglerne, skal i langt mindre grad udsættes for kontrol. Derfor har

regeringen igangsat en analyse af statens tilsyn med virksomheder. Målet er en

samlet lettelse af byrderne på erhvervslivet.

1.7 Grøn forskning og udvikling

I Danmarks genopretningsplan blev i alt afsat 1,8 mia. kr. (ca. 240 mio. euro)

(2021-pl) til grøn forskning og udvikling, herunder et fradrag på 130 pct. for

F&U-udgifter i 2020-2022 for 1,1 mia. kr. (ca. 150 mio. euro). Dette gav danske

virksomheder et større incitament til at investere i forskning i grønne og digitale

løsninger. I juni 2024 blev det aftalt at forhøje fradraget for forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter op til et loft på 1 mia. kr. (ca. 125 mio. euro) til 114 pct. i

2026, 116 pct. i 2027 og 120 pct. fra 2028 og frem.

1.8 Grøn industripolitik

RRF/PA

CSR

2020.2.2

2020.2.6

2021.1.3

2023.1.4

2021.1.3

Status

Nej

Planmæssig

Nej

Planmæssig

2023.1.4

2022.1.3

Planmæssig

Nej

2023.1.4

2021.1.3

Planmæssig

Nej

2023.1.4

2021.1.3

Planmæssig

Nej

2023.1.4

2022.1.3

Planmæssig

RRF

2024.2

2022.1.2

Planmæssig

Nej

2022.1.2

1 og 2

Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 22 af 64

Tabel 3.2

Udvalgte reformer og investeringer inden for vækst og produktivitet

Nr.

En grøn dansk industripolitik skal bidrage til en ”level playing field”, hvor

Danmarks muligheder for at tiltrække nye investeringer i grønne produkti-

onsarbejdspladser ikke svækkes ift. andre lande, der måtte gøre brug af

statsstøtte inden for EU’s midlertidige statsstøtterammer. Blandt andet der-

for indførte regeringen en midlertidig, målrettet og grøn investeringsordning

i 2024 og har lagt op til at videreføre ordningen i 2025. Ordningen er målret-

tet produktion af vindteknologi og elektrolyseteknologi til Power-to-X, og bi-

drager således også til Danmarks og EU’s grønne ambitioner.

RRF/PA

CSR

Status

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 23 af 64

3.2 Undervisning og uddannelse

Tabel 3.3

Udvalgte reformer og investeringer inden for undervisning og uddannelse

Nr.

2.1

RRF/PA

Grundskolen

Regeringen og folkeskoleforligskredsen indgik i marts 2024 Aftale om folkeskolens kvali-

tetsprogram – frihed og fordybelse. Aftalen giver mere indflydelse til skolebestyrelserne,

så der er plads til forskellighed og lokale løsninger. Derudover understøtter aftalen en ny

balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold i folkeskolen med blandt andet tiltag

som juniormesterlære og forbedring af faglokaler.

Der gives med aftalen et økonomisk løft på 740 mio. kr. (ca. 100 mio. euro) årligt

varigt (fuldt indfaset) samt samlet 2,6 mia. kr. (ca. 350 mio. euro) i 2025-27 til et løft af

skolens fysiske rammer. Derudover afskaffes understøttende undervisning, hvilket frigør

ca. 2,5 mia. kr. (ca. 335 mio. euro) årligt til nye initiativer i aftalen.

Løftet kommer ovenpå tidligere investeringer på grundskoleområdet. Der er blandt andet

afsat varige midler til at ansætte flere lærere i folkeskolen.

Ungdomsuddannelser

Regeringen har afsat 0,3 mia. kr. (ca. 40 mio. euro) i 2024 stigende til 0,9 mia. kr. (ca.

120 mio. euro) i 2030 til at styrke erhvervsuddannelserne og understøtte, at flere

fremover vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. På området er der blandt

andet indgået en aftale om at løfte kvaliteten på SOSU-uddannelserne samt en aftale

om at ruste fremtidens faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling.

Der er indgået aftale om en ny taxametermodel, som skal skabe mere lige vilkår mellem

fx de almene gymnasier og erhvervsskolerne. Modellen vil ligeledes understøtte, at

elever i hele landet har adgang til en bred vifte af bæredygtige ungdomsuddannelser.

Der er i februar 2025 indgået aftale om en reform af ungdomsuddannelserne, herunder

indførsel af en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse (epx),

omlægning af 10. klasse samt skærpede adgangskrav til de treårige gymnasiale

uddannelser. Desuden lægges der i aftalen op til en konsolidering af

institutionslandskabet på ungdomsuddannelsesområdet samt til at hæve det faglige

niveau på de treårige gymnasiale uddannelser. Udbudskriterier for det fremtidige

institutionslandskab, det konkrete indhold på epx samt evt. justeringer af indholdet på de

treårige gymnasiale uddannelser skal forhandles aftales i delforhandlingsforløb. Aftalen

indebærer merudgifter på 2,3 mia. kr. (ca. 310 mio. euro) i 2030, hvoraf 2,0 mia. kr. (ca.

270 mio. euro) finansieres af råderummet.

Videregående uddannelser

Med

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark

(2023)

etableres nye fleksible uddannelsesveje på universiteterne. Reformen indebærer, at en

del af de nye kandidatstuderende fremover skal optages på nye kandidatuddannelser på

75 ECTS eller en erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende uddanner sig

sideløbende med arbejde. Reformen giver ligeledes mulighed for, at universiteterne kan

oprette 1.100 engelsksprogede ordinære studiepladser hvert år i perioden 2024-2028 og

2.500 ordinære studiepladser årligt fra 2029, hvilket vil give mulighed for at tiltrække

flere internationale studerende.

Derudover tilpasses optaget på universitetsuddannelsernes bacheloruddannelser, så

otte procent færre end i dag kan optages på uddannelserne, blandt andet med henblik

på at flere i fremtiden vil søge mod professions- og erhvervsrettede videregående

uddannelser.

På SU-området har folketinget d. 4. juni 2024 vedtaget en reform af SU-systemet, som

blandt andet medfører, at studerende alene kan modtage SU til normeret studietid, og at

den maksimale ramme reduceres til 58 klip. Mulighed for at optage SU-slutlån udvides til

op til to år, og der tildeles 12 ekstra klip til handicapstillægsmodtagere og enlige

forsørgere.

Der er i marts 2025 indgået aftale om en ambitiøs og omfattende reform af de

professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Med reformen vil

uddannelserne få et markant økonomisk løft med investeringer i højere kvalitet, friere

rammer og nye fleksible uddannelsesveje.

Voksen- og efteruddannelse

I 2023 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale, som med

langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet skal

understøtte, at arbejdsstyrken er rustet til fremtiden og arbejdsmarkedets behov. Der er

afsat 360 mio. kr. (ca. 50 mio. euro) årligt fra 2024 og frem til initiativerne i aftalen.

Forskning

Med forslag til finansloven for 2025 afsætter regeringen 22,8 mia. kr. (ca. 3 mia. euro) i

2025 til forskning og udvikling. Dermed udgør det samlede offentlige forskningsbudget i

CSR

Status

Nej 2019.1.1

2 Planmæssig

2.2

Nej

2023.4.7

2019.1.1

2 Planmæssig

2.3

Nej 2020.2.5

2 Planmæssig

2.4

Nej 2019.1.1

2 Planmæssig

2.5

Nej 2020.2.5

2 Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 24 af 64

Tabel 3.3

Udvalgte reformer og investeringer inden for undervisning og uddannelse

Nr.

alt ca. 30,3 mia. kr. (ca. 4 mia. euro) i 2025, hvilket lever op til regeringens målsætning

om, at de offentlige forskningsinvesteringer udgør 1 pct. af BNP.

2.6

Tværgående

Regeringen vil – på tværs af uddannelsesområder – samlet set investere mere i

undervisning og uddannelse. Samtidig vil regeringen arbejde for bedre sammenhænge

mellem uddannelsesområder og fagligt stærkere uddannelser.

Regeringen nedsatte i 2023 en trivselskommission, som skal komme med anbefalinger

til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, og hvordan robusthed

og myndiggørelse styrkes. Kommissionen skal også se på indflydelsen fra blandt andet

sociale medier og andre større samfundstendenser. Kommissionen offentliggør sine

anbefalinger februar 2025. Regeringen vil i den kommende tid tage stilling til opfølgning

på anbefalingerne.

Grøn opkvalificering:

Med

Aftale om Grøn skattereform for industri mv.

(2022) afsætter staten 100 mio. kr.

(ca. 15 mio. euro) årligt i 2025 og 2026 til en reserve til grøn efteruddannelse og

opkvalificering. Finansieringen kommer fra det danske hjemtag fra REPowerEU-

kapitlet i Danmarks genopretningsplan.

RRF/PA

CSR

Status

Nej 2019.1.1

2 Planmæssig

2.7

RRF

2023.4.7

1 og 2 Planmæssig

2019.1.1

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 25 af 64

3.3 Beskæftigelses- og socialområdet

Tabel 3.4

Udvalgte reformer og investeringer inden for beskæftigelses- og socialområdet

Nr.

3.1

Forbedret arbejdsskadesystem

I 2022 indgik den daværende regering en aftale om at styrke og forbedre arbejdsskade-

systemet, særligt med henblik på at forbedre tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarke-

det og forkorte sagsbehandlingstider for arbejdsskadesager. Med aftalen blev det mere

attraktivt for tilskadekomne at tage en kompetencegivende uddannelse, hvis de ikke læn-

gere kan varetage deres hidtidige job. I den sammenhæng indføres en ny ordning, hvor

tilskadekomne under uddannelsen har en stærk økonomisk sikkerhed med 83 pct. af de-

res tidligere løn. Det skal skabe bedre rammer for, at man efter en arbejdsskade kan

komme tilbage i beskæftigelse og udnytte den arbejdsevne, man stadig har. Aftalen inde-

holder desuden en række initiativer, der skal forkorte sagsbehandlingstiden for arbejds-

skadesagerne.

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Som led i

aftale om ny ret til tidlig pension

(2020) er det aftalt, at nytænkningen af be-

skæftigelsesindsatsen samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. (ca. 40

mio. euro) i 2022, 750 mio. kr. (ca. 100 mio. euro) 2023 og en årlig besparelse på 1,1

mia. kr. (ca. 145 mio. euro) fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsom-

råde (2020-pl). Med første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2021)

indfriedes en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. (ca. 45 mio. euro) i 2022 og ca. 370

mio. kr. (ca. 50 mio. euro) årligt fra 2023. Aftalekredsen indfrier med

Anden delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

(2022) den resterende del af besparelsen fra

2023 og frem.

Afskaffelse af helligdag

Folketinget har afskaffet en årlig helligdag fra 2024 for at forøge arbejdsudbuddet. Initiati-

vet forventes at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 8.500 fuldtidsbeskæftigede.

Forslaget skønnes at styrke den strukturelle offentlige saldo med i omegnen af 3 mia. kr.

(ca. 400 mio. euro) og øge strukturelt BNP med ca. 9,4 mia. kr. (ca. 1,25 mia. euro).

Styrket international rekruttering

Regeringen ønsker at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er

lav. Derfor har regeringen sammen med Folketinget permanentgjort den tidligere politiske

aftale om styrket international rekruttering og dermed permanentgjort den supplerende

beløbsordning, der blandt andet indebærer en lavere beløbsgrænse end den almindelige

beløbsordning, når ledigheden er lav. Aftalen indebærer desuden blandt andet en udvi-

delse af fast track-ordningen til virksomheder med ned til 10 ansatte og en udvidelse af

positivlisten for personer med en videregående uddannelse.

Reform af beskæftigelsesindsatsen

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil nytænke og reformere beskæftigel-

sesindsatsen. Det skal blandt andet ske ved at sætte kommunerne fri af statslige proces-

krav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. Målet med

initiativerne er, at frisætte, forenkle og skabe mere værdighed i beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen nedsatte i 2023 en ekspertgruppe, der i juni 2024 afrapporterede deres anbe-

falinger til en reform af beskæftigelsesindsatsen. I april 2025 blev der indgået

Aftale om

reform af beskæftigelsesindsatsen.

Reformen tilvejebringer et samlet varigt provenu på

2,7 mia. kr. årligt (ca. 360 mio. euro) (2025-pl).

Ny opholdsordning for certificerede virksomheder omfattet af ordnede løn- og ar-

bejdsvilkår

Regeringen vil indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksom-

heder, der er omfattet af ordnede løn og arbejdsvilkår. Dette vil forøge muligheden for at

få adgang til international arbejdskraft, men under hensyntagen til ordnede forhold på ar-

bejdsmarkedet.

Arbejdspligt

Regeringen har en ambition om, at endnu flere ikke-vestlige indvandrere får en tilknytning

til arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti

indført en ny arbejdspligt fra 1. januar 2025 for borgere i kontanthjælpssystemet med et

integrationsbehov, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt om at bidrage i op til 37

timer om ugen. Initiativet forventes at øge arbejdsudbuddet varigt med 300 fuldtidsperso-

ner.

Reform af kontanthjælpssystemet

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har ind-

gået aftale om et nyt kontanthjælpssystem fra 1. juli 2025, som forenkler kontanthjælps-

systemet, understøtter at flere kommer i arbejde og hjælper børnene blandt andet ved at

sikre, at børn i kontanthjælpssystemet skal have mulighed for et aktivt fritidsliv. Aftalen

RRF/PA

CSR

Status

Nej

2 Gennemført

3.2

Nej

2 Gennemført

3.3

Nej

2 Gennemført

3.4

Nej

2 Gennemført

3.5

Nej

2 Planmæssig

3.6

Nej

2 Planmæssig

3.7

Nej

2 Gennemført

3.8

Nej

2 Gennemført

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 26 af 64

Tabel 3.4

Udvalgte reformer og investeringer inden for beskæftigelses- og socialområdet

Nr.

tager udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger. Det skønnes, at aftalen om

nyt kontanthjælpssystem øger arbejdsudbuddet med cirka 750 fuldtidspersoner fra 2026

og frem.

3.9

Arbejdsmiljø og social dumping

Regeringen og en række partier har indgået en aftale, hvor der i perioden 2023-2026 af-

sættes ca. 1,3 mia. kr. (ca. 175 mio. euro), til at fremtidssikre arbejdsmiljøindsatsen og

videreføre og videreudvikle indsatsen mod social dumping.

Nej

2 Planmæssig

RRF/PA

CSR

Status

3.10 Social dumping

Regeringen og en række partier har indgået en aftale om en styrket indsats mod social

dumping, som blandt andet indebærer mulighed for at stoppe entreprenører, der gen-

tagne gange alvorligt bryder reglerne, bedre mulighed for at føre kontrol med boliger ud-

lejet af arbejdsgivere til deres ansatte og styrket indsats mod brug af illegal arbejdskraft

på danske arbejdspladser.

3.11 Permanent ret til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge

Regeringen og bredt flertal af Folketingets partier har med finansloven for 2024 afsat 230

mio. kr. (ca. 30 mio. euro) i 2024 og 300 mio. kr. (ca. 40 mio. euro) årligt efterfølgende til

at permanentgøre retten for ledige, der er ufaglærte eller faglærte med en forældet ud-

dannelse, til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpengesats inden for brancher med man-

gel på arbejdskraft.

3.12 Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet

Regeringen og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet har i 2024 ind-

gået en aftale om et mere enkelt sygedagpengesystem. Med aftalen gives kommunerne

blandt andet større frihed til at tilrettelægge indsatsen for sygemeldte borgere, idet der af-

skaffes og lempes en række krav til kommunerne.

3.13 Fritidsjobs

Regeringen har med udspillet

Flere unge skal have et fritidsjob

præsenteret en række ini-

tiativer, som regeringen vil gennemføre for at forbedre mulighederne for at få et fritidsjob.

Som opfølgning på udspillet har regeringen indgået en

Fælles forståelse om flere fritids-

job

med FH, DA, KL og Danske Regioner og en

Aftale om flere unge i fritidsjob

med et

bredt flertal af Folketingets partier, der blandt andet omfatter en afskaffelse af arbejds-

markedsbidraget for unge under 18 år.

3.14 Unge uden uddannelse og beskæftigelse

Ungeløftet er et politisk initiativ, der skal hjælpe de cirka 43.000 unge, som hverken er i

job eller uddannelse. Der er afsat 2,3 mia. kr. frem mod 2035, og derefter er der afsat va-

rigt 150 mio. kr. Størstedelen af midlerne er afsat til indsatserne

Flere unge skal med

IPS,

som skal hjælpe unge – blandt andet med psykisk mistrivsel – i arbejde eller uddan-

nelse. Som led i Ungeløftet etablerer kommuner lokale partnerskaber med virksomheder

og civilsamfundsorganisationer, som skal bane nye veje for unge i udsatte positioner.

Derudover er der en række øvrige tiltag, som skal styrke fokus på fællesskaber gennem

højskoler og foreningsliv, afprøve nye sociale indsatser via Den Sociale Investeringsfond

samt styrke indsatsen for henholdsvis kriminalitetstruede, øge inddragelsen af unge og

forbedre indsatsen for unge med handicap.

3.15 Ny ældrereform

Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Kon-

servative Folkeparti og Radikale Venstre blev i april 2024 enige om en reform af ældre-

området. Aftalen vil frisætte ældreområdet og grundlæggende omstille den måde, ældre-

plejen tilrettelægges, udføres og styres på. Ældrereformen består blandt andet af flere

lovgivninger, herunder en ny ældrelov, der vil træde i kraft d. 1. juli 2025. Med aftalen sik-

res et varigt kvalitetsløft på 1 mia. kr. (ca. 135 mio. euro) fra 2027.

3.16 Rammeaftale for en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet

Regeringen, LA, K og RV indgik den 2. maj 2024 en rammeaftale om en langsigtet og

bæredygtig udvikling af handicapområdet med fokus på forebyggelse, udvikling og trivsel

samt at understøtte mennesker med handicap i at deltage i samfundet. Aftalen indeholder

25 konkrete initiativer blandt andet specialeplanlægning på handicapområdet og takstmo-

del for hele det specialiserede socialområde.

3.17 Børnene Først

Den foregående regering blev sammen med et bredt flertal i Folketinget enige om refor-

men

Børnene Først

i maj 2021. Reformen skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere

og bedre end i dag. Aftalen løfter området med 2 mia. kr. (ca. 270 mio. euro) i årene

2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 mio. kr. (ca. 100 mio. euro) om året.

3.18 Hjemløshed

Det er en regeringsprioritet at bekæmpe hjemløshed, blandt andet ved at udbrede Hou-

sing First-tilgangen på hjemløseområdet.

Nej

2 Planmæssig

Nej 2019.1.1

2 Gennemført

Nej

2 Gennemført

Nej

2 Planmæssig

Nej

2 Planmæssig

Nej

2 Planmæssig

Nej

2 Planmæssig

Nej

2 Planmæssig

Nej

2 Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 27 af 64

Tabel 3.4

Udvalgte reformer og investeringer inden for beskæftigelses- og socialområdet

Nr.

Et samlet Folketing vedtog i foråret 2023 et lovforslag om en omlægning af indsatsen

mod hjemløshed. Lovændringerne trådte i kraft 1. oktober 2023. Lovændringerne har til

formål at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed mar-

kant og gøre op med langvarig hjemløshed.

Baggrunden for lovforslaget er

Aftale om Fonden for blandede byer

(2021). Med aftalen

er der afsat 1,05 mia. kr. som givet det nuværende prisniveau vil kunne tilvejebringe ca.

3.200 særligt billige boliger til brug for kommunal boligsocial anvisning og hermed Hou-

sing First-indsats for borgere i hjemløshed. Det forventede antal særligt billige boliger, der

kan tilvejebringes er grundet inflation nedjusteret siden aftalen blev indgået.

3.19 Implementering

af anbefalinger fra Ekspertudvalget på socialområdet

Regeringen og KL har som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 ind-

gået en delaftale om det specialiserede socialområde. Regeringen og KL er enige om at

arbejde videre med at realisere en del af Ekspertudvalget på socialområdets endelige an-

befalinger fra april 2024. Aftalen indeholder en række tiltag, der samlet set skal øge det

kommunale prioriteringsrum, skabe større tryghed og forudsigelighed for borgerne og re-

ducere udgifterne på det specialiserede socialområde.

3.20 Ordningen med det sociale frikort

I maj 2024 vedtog Folketinget lov om socialt frikort, der gør ordningen med det sociale frikort

permanent. Loven, der trådte i kraft den 1. januar 2025, er en videreførelse og forbedring af den

hidtidige forsøgsordning, hvormed socialt udsatte har mulighed for at tjene op til 42.766 kr. årligt

(ca. 5.500 euro) (2025-niveau) uden at blive modregnet i offentlige ydelser. Midlerne til at gøre

ordningen permanent blev afsat med finansloven for 2024.

RRF/PA

CSR

Status

Nej

2 Planmæssig

Nej

2 Planmæssig

3.21 Implementering

af Barnets Lov

Regeringen

vil fortsætte indsatsen for børn, unge og familier i udsatte positioner. Det skal

blandt andet ske ved fortsat at understøtte implementeringen af barnets lov, som trådte i kraft

den 1. januar 2024.

Nej

2 Planmæssig

Uddybende beskrivelse af status

3.1 Forbedret arbejdsskadesystem:

Uddannelsesgodtgørelsesordningen trådte i

kraft 1. januar 2024, mens øvrige initiativer fra aftalen trådte i kraft 1. juli 2024 og 1.

januar 2025. Som en del af aftalen skal der igangsættes et forsøg om at uddelegere

afgørelseskompetence i arbejdsskadesager til forsikringsselskaber. Forsøget er

endnu ikke igangsat.

3.2 Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen:

Anden delaf-

tale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen er udmøntet i to love, som er trådt i

kraft henholdsvis pr. 22. marts 2023 og 1. januar 2024.

3.3 Afskaffelse af helligdag:

Store bededag er afskaffet fra og med 2024.

3.4 Styrket international rekruttering:

Loven trådte i kraft 1. april 2023.

3.7 Arbejdspligt:

Loven trådte i kraft 1. januar 2025.

3.8 Reform af kontanthjælpssystemet:

Loven trådte i kraft 1. januar 2025.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 28 af 64

3.9 Arbejdsmiljø og social dumping:

Loven der udmøntede en del af initiati-

verne fra aftalen trådte i kraft 1. februar 2024. Aftalen indeholder derudover en

række initiativer, der ikke kræver lovændring, og som udrulles løbende fordelt over

aftaleperioden.

3.11 Permanent ret til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge:

Retten til uddan-

nelsesløft på 110 pct. dagpenge er permanentgjort pr. 1. januar 2024.

3.12 Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet:

Loven, som

udmønter aftalen, er trådt i kraft den 1. januar 2025.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 29 af 64

3.4 Sundhed

Tabel 3.5

Udvalgte reformer og investeringer inden for sundhedsområdet

Nr.

4.1

RRF/PA

Robusthedskommission

Som led i indgåelsen af aftalen om sundhedsreformen i maj 2022 nedsatte den da-

værende regering en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet. Kommissionen

afrapporterede i september 2023 med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere

de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet, så der sikres robusthed i opga-

veløsningen og adgang til uddannet og kompetent personale i hele landet. En række

tiltag er implementeret, herunder aftaler som øger incitamentet til at tage del i skæve

vagter og til at gå op i tid, og tiltag på uddannelsesområdet.

10-årsplan for psykiatrien

I september 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om en 10-års-

plan for psykiatrien og mental sundhed. Planen skal blandt andet sikre den nødven-

dige behandlingskapacitet i psykiatrien og styrke området gennem et årligt finansie-

ringsløft på 0,5 mia. kr. (ca. 65 mio. euro). Regeringen ønsker at styrke det samlede

psykiatriområde yderligere gennem prioriteringen af yderligere 3,2 mia. kr. (ca. 430

mio. euro) til indsatser frem mod 2030. Af de 3,2 mia. kr. (ca. 430 mio. euro) er ca.

0,6 mia. kr. (ca. 80 mio. euro) allerede udmøntet fra 2024 og frem. Regeringen har

lanceret udspillet ”En stærkere psykiatri – En samlet 10-årsplan for psykiatrien” i for-

året 2025 for at udmønte de resterende 2,6 mia. kr. frem mod 2030 (ca. 350 mio.

euro). Derudover blev der som led i en aftale om en sundhedsreform 2024 udmøntet

yderligere 0,2 mia. kr. (ca. 27 mio. euro) fra 2025 og frem. Området løftes samlet set

med ca. 4,6 mia. kr. (ca. 610 mio. euro) siden 2019.

Sundhedsudspil

Regeringen nedsatte i 2023 en Sundhedsstrukturkommission. Sundhedsstrukturkom-

missionen har i juni 2024 afrapporteret en række anbefalinger for den fremtidige or-

ganisering af sundhedsvæsenet, med fokus på et sammenhængende sundhedsvæ-

sen med mere lighed, og som er mere nært. På den baggrund har regeringen d. 18.

september fremlagt et udspil til en sundhedsreform. Sundhedsudspillet er gennemført

og der er indgået en politisk aftale om en sundhedsreform 2024. Reformen er nu un-

der implementering.

Akutplan for sygehusvæsenet

Regeringen og Danske Regioner indgik i februar 2023 en aftale om akutplanen, hvor

der blev prioriteret 2 mia. kr. (ca. 270 mio. euro) over perioden 2022-2024 til arbejdet

med at nedbringe ventetiderne i sygehusvæsenet. Akutplanen skal bidrage til at sta-

bilisere og styrke sygehuse på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagel-

serne og nedbringe ventelister. Med aftalen er regeringen og Danske Regioner enige

om at igangsætte en række indsatser, der skal bidrage til at nedbringe ventetiderne

og aflaste områder med kapacitetspres. Der er i forlængelse heraf aftalt tre målsæt-

ninger for normalisering af situationen, herunder at ventelisterne er nedbragt inden

udgangen af 2024.

Sundhedsfond

Det fremgår af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

(2022), at regeringen vil

fremlægge et forslag til en sundhedsfond, der skal sikre nem og lige adgang til be-

handling i sundhedsvæsenet samt afhjælpe arbejdskraftsudfordringen gennem vedli-

geholdelse og modernisering af sygehuse samt øget anvendelse af teknologi og digi-

talisering. Sundhedsfonden indgår som et element i sundhedsreformen, som blev

indgået i 2024 og udgør 22 mia. kr. (ca. 0,29 mia. euro) fra 2026 til 2035.

Nationalt prioriteringsråd

Det fremgår af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

(2022), at regeringen vil ned-

sætte et tværgående nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest mulig sundhed for

pengene, herunder ved f.eks. reduktion af overbehandling og øget patientinddragelse

i behandlingsvalg. Nationalt prioriteringsråd er under implementering og indgår som

et element i sundhedsreformen, som blev indgået i 2024.

Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i december 2023 aftale om et lønløft

på 6,8 mia. kr. før skat og tilbageløb (ca. 910 mio. euro) til en række velfærdsmedar-

bejdere, herunder sundhedspersonale. Aftalen skal blandt andet øge incitamentet til

at tage del i skæve vagter, og til at gå op i tid. Aftalen indfases fra 2024 og er fuldt

indfaset i 2026.

Aftale om udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet og ældreplejen

Regeringen indgik i januar 2024 en bred politisk aftale med flere af Folketingets par-

tier om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske

CSR

Status

Nej

2020.1.2

2 Gennemført

4.2

Nej

2020.1.2

Forsinket

4.3

Nej

2020.1.2

2 Planmæssig

4.4

Nej

2020.1.2

2 Planmæssig

4.5

Nej

2020.1.2

2 Planmæssig

4.6

Nej

2020.1.2

2 Planmæssig

4.7

Nej

2020.1.2

2 Gennemført

4.8

Nej

2020.1.2

2 Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 30 af 64

Tabel 3.5

Udvalgte reformer og investeringer inden for sundhedsområdet

Nr.

sundhedspersoner fra tredjelande. Med aftalen implementeres tiltag, der skal gøre

det nemmere at rekruttere efterspurgt udenlandsk sundhedspersonale fra uden for

EU/EØS til sundhedsvæsenet og ældreplejen i Danmark og samtidig sikres en mere

smidig og effektiv autorisationsproces for efterspurgte sundhedspersoner fra tredje-

lande.

RRF/PA

CSR

Status

Uddybende beskrivelse af status

4.1 Robusthedskommissionen:

Kommissionen fremlagde afrapporteringen i sep-

tember 2023.

4.2 10-årsplanen for psykiatrien:

Regeringen afsatte konkrete midler ifm. finans-

loven for 2024, hvor der blev prioriteret yderligere 3 mia. kr. frem mod 2030 til 10-

årsplanen. Den konkrete udmøntning af de resterende midler fra 2025 og frem er

udskudt fra efteråret 2024 til foråret 2025.

4.7 Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår:

Der blev indgået aftale herom i de-

cember 2023.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 31 af 64

3.5 Digitalisering

Tabel 3.6

Udvalgte reformer og investeringer inden for digitalisering

Nr.

5.1

RRF/PA

Danmarks Digitaliseringsstrategi – sammen om den digitale udvikling

I maj 2022 lancerede den daværende regering en samlet digitaliseringsstrategi

for Danmark med 61 initiativer, der sætter retningen for den digitale udvikling af

Danmark som digitalt foregangsland og adresserer de udfordringer, der også

kan følge med digitaliseringen.

Den fællesoffentlig digitaliseringsstrategi – Digitalisering, der løfter sam-

fundet

Den daværende regering lancerede i juni 2022 en ny fællesoffentlig digitalise-

ringsstrategi for Danmark 2022-2025, der skal gøre digitalisering til en central

del af svaret på de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for, og

samtidig tage hånd om de borgere, der finder digitaliseringen udfordrende. Den

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sikrer, at der bygges videre på det stærke

digitale fundament, der er skabt gennem de sidste 20 års digitale investeringer.

Nedsættelse af digitaliseringsråd til at rådgive regeringen om digitalise-

ring

Med lancering af sin digitaliseringsstrategi besluttede den tidligere regering at

nedsætte et digitaliseringsråd for strategiens løbetid i 2022-2026 bestående af

topledere og eksperter på det digitale område, der løbende skal rådgive rege-

ringer om digitaliseringens potentialer og udfordringer og følge arbejdet med di-

gitaliseringsstrategien.

10-årsplan for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor

Nye teknologiske løsninger og automatisering skal bidrage til at afhjælpe

manglen på arbejdskraft ved at frigøre tid og hænder i den offentlige sektor.

Den tidligere regering har i samarbejde med KL og Danske Regioner igangsat

et langsigtet, målrettet arbejde for udbredelse af ny teknologi i den offentlige

sektor, der skal frigøre 10.000 årsværk over 10 år.

Digitaliseringsfond på 500 mio. kr. (ca. 65 mio. euro) i perioden 2022-2025

Med Digitaliseringsfonden, som har til formål at følge op på Digitaliseringspart-

nerskabets anbefalinger, blev der afsat 125 mio. kr. (ca. 15 mio. euro) årligt i

perioden fra 2022 til 2025 til at understøtte digitaliseringen af Danmark. Digitali-

seringsfonden, der blev udmøntet på finansloven for 2022, indeholder initiativer

med fokus på at understøtte et grønnere og mere digitalt erhvervsliv, øget brug

af offentlige data, grønne løsninger og ny teknologi i den offentlige sektor samt

et juridisk og etisk fundament i en digital virkelighed. Initiativerne under Digitali-

seringsfonden omfatter i alt 10 initiativer og dækker både digitalisering i det of-

fentlige, digitalisering i virksomheder, grønne digitale initiativer og initiativer

med fokus på dataetik og lovgivning.

CSR

2022.1.2

2021.1.3

2020.2.3

Status

RRF

Planmæssig

5.2

Nej

2022.1.2

2021.1.3

2020.2.3

Planmæssig

5.3

Nej

2022.1.2

2021.1.3

2020.2.3

1 Ikke gennemført

5.4

Nej

2022.1.2

2021.1.3

2020.2.3

1 Ikke gennemført

5.5

RRF

2023.1.3

2022.1.2

2021.1.3

2020.2.3

Planmæssig

5.6

Styrkelse af SMV:Digital

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) investerer ikke i samme grad som

større virksomheder i digitalisering, hvilket risikerer at stille dem dårligere i kon-

kurrencen med fx større virksomheder. Med SMV:Digital ydes der hjælp til digi-

tal omstilling af virksomheder blandt andet ved tilskud til indkøb af privat rådgiv-

ning, kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om regulering og

konkurrencevilkår, som skal bidrage til at integrere digitalisering, automatise-

RRF/PA

ring og e-handel i SMV’erne i Danmark. Med finansloven for 2022 blev der af-

sat knap 120 mio. kr. (ca. 15 mio. euro) til SMV:Digital i perioden 2022-2025.

Endvidere er der blevet afsat knap 65 mio. kr. (ca. 10 mio. euro) til SMV:Digital

i 2021 i regi af Danmarks genopretningsplan, som blev udmøntet på finanslo-

ven for 2021 og sommer- og erhvervspakken af juni 2021. I alt ventes 550

SMV’er at få del i de 65 mio. kr. (ca. 5 mio. euro).

Aftale om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvik-

ling

I februar 2024 indgik Folketinget aftale om en ny digitaliseringsstrategi for peri-

oden 2024-2027. Strategien skal blandt andet fremme anvendelsen af kunstig

intelligens, styrke den digitale grønne omstilling, øge digitale kompetencer i be-

folkningen og styrke virksomhedernes digitale omstilling.

Nedsættelse af Digital Taskforce for kunstig intelligens

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er med økono-

miaftalerne for 2025 enige om at nedsætte en Digital Taskforce for kunstig in-

telligens. Taskforcen skal sætte retning og ambition for udnyttelse af kunstig in-

telligens i den offentlige sektor og bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere

2023.1.3

2022.1.2

2021.1.3

2020.2.3

Planmæssig

5.7

Nej

2022.1.2

2021.1.3

2020.2.3

2022.1.2

2021.1.3

2020.2.3

Planmæssig

5.8

Nej

Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 32 af 64

Tabel 3.6

Udvalgte reformer og investeringer inden for digitalisering

Nr.

administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og

virksomheder med ambitionen om, at Danmark skal være verdensførende in-

den for kunstig intelligens i den offentlige sektor. Parterne har samtidig forplig-

tet sig til løbende i kommende økonomiaftaler at stille den nødvendige finansie-

ring til rådighed for taskforcens arbejde og implementeringen af konkrete løs-

ninger. Taskforcen erstatter 10-årsplanen for ny teknologi og automatisering i

den offentlige sektor. Enkelte igangsatte initiativer vedr. skalering af eksiste-

rende løsninger (spor 1), herunder initiativer i 2024, kan efter aftale med KL og

Danske Regioner afsluttes i det nuværende setup under forudsætning af kom-

munal og regional medfinansiering, som aftalt ved økonomiaftalerne for 2023.

5.9

Videreførelse af bredbåndspulje

Siden 2016 har Bredbåndspuljen, der i 2021 fik tilført 100 mio. kr. (ca. 15 mio.

euro) fra EU's genopretningsfacilitet, sikret, at flere husstande og virksomheder

får adgang til bredbånd med høj hastighed (100/30 Mbit/s) i områder, hvor mar-

kedet ikke leverer af sig selv. I dag har i alt omkring 99 pct. af alle adresser i

Danmark, svarende til ca. 2 mio. husstande og virksomheder, adgang til bred-

bånd med 100/30 Mbit/s.

2023.1.3

2022.1.2

2021.1.3

2020.2.3

RRF/PA

CSR

Status

RRF

Planmæssig

Uddybende beskrivelse af status

5.3 Nedsættelse af digitaliseringsråd til at rådgive regeringen om digitalise-

ring:

Digitaliseringsrådet blev oprettet i 2022 og var i arbejde indtil det blev lukket

d. 18. december 2024 som følge af politisk prioriteret opgavebortfald.

5.4 10-årsplan for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor:

10-

årsplanen for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor er blevet erstat-

tet af den digitale taskforce for kunstig intelligens.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 33 af 64

3.6 Klima, miljø og energiforsyning

Tabel 3.7

Udvalgte reformer og investeringer inden for klima, miljø og energiforsyning

Nr.

6.1

Aftale om grøn skattereform for industri mv. (2022)

Aftalen blev indgået i forlængelse af Ekspertgruppen for en grøn skattereforms før-

ste delrapport om anbefalinger om regulering af drivhusgasser med udgangspunkt i

en højere og mere ensartet CO

e-afgift. Med

Aftale om Grøn skattereform for indu-

stri mv.

(2022) er det blandt andet aftalt at indføre en mere ensartet CO

-afgift for

drivhusgasudledninger fra industrien (indfases fra 2025-2030), yderligere investe-

ringer i CCS samt øvrige kompenserende tiltag. Med aftalen skønnes Danmarks

udledning af CO

e at blive reduceret med yderligere 4,3 mio. ton frem mod 2030.

Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler (2023)

Det er aftalt at indføre en ny kilometerbaseret og CO

-differentieret vejafgift for last-

biler fra 2025, som skal erstatte den eksisterende periodebaserede vejbenyttelses-

afgift for lastbiler (Eurovignetten). Derudover omfatter aftalen, at der gennemføres

en ændring i de nationale regler om vægt og dimensionering af lastbiler i vejgods-

transporten. Det indebærer effektivisering af vejgodstransporten og bidrager med

-reduktioner og mindsker samtidig vejafgiftens erhvervsøkonomiske omkostnin-

ger.

Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond (2024)

Med

Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond

(2024) blev der udmøntet 4,9 mia. kr.

(ca. 650 mio. euro) fra det grønne råderum, som blev afsat i forbindelse med

Aftale

om etablering af Grøn Fond

(juni 2022) Heri blev der blandt andet afsat midler til

udrulning af fjernvarme, til grøn omstilling og effektiviseringer af vejgodstransporten,

til grøn omstilling af landbruget gennem metanreducerende foder, en havnaturfond,

en klimatilpasningsplan 1, oprensning af generationsforurening mm. Det blev desu-

den aftalt at forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms fra 1. januar

2025. Afgiftsforhøjelsen omfatter diesel til vejtransport og diesel til entreprenørma-

skiner mv., der betaler samme dieselafgift som vejtransport. Udligningsafgiften ned-

sættes forholdsmæssigt.

Klimaaftale om grøn strøm og varme (2022)

Det er aftalt at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af produktionen

fra VE på land frem mod 2030. Der skal endvidere udbydes områder, der kan rumme

yderligere mindst 4 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030 under den

forudsætning, at havvinden ikke belaster statens finanser negativt over projektperi-

oden, og at der i relevant omfang er plads i elnettet. Det er endvidere aftalt, at der

igangsættes et servicetjek og analysearbejde for at fjerne barrierer i lovgivningen

samt skabe smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses- og tilladelsespro-

cesser i forbindelse med havvindmølleparker.

Der er aftalt en ambition om, at der ikke skal anvendes gas til opvarmning i hus-

stande i 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn

gas blandt andet ved at sætte fart på udrulningen af fjernvarme. Der iværksættes

derfor en række indsatser og forbedrede vilkår for at accelerere udrulningen af grøn

varme samt forøge produktionen af biogas, for at mindske antallet af husstande, der

opvarmes med naturgas og dermed blandt andet sårbarheden for den danske

gasforsyning.

En central forudsætning for den grønne omstilling er et velfungerende og udbygget

elnet og fleksibelt forbrug. Der afsættes derfor også midler til tiltag og analyser ved-

rørende mere proaktiv udbygning af elnettet og understøttelse af et mere fleksibelt

elforbrug.

Grøn omstilling af vejtransport (2020)

Tiltagene skal bidrage til at øge incitamentet til at købe nul- og lavemissionsbiler,

herunder gennem ændrede skatteregler, og støtte grøn transport og infrastruktur.

Der disponeres i alt 1.625 mio. kr. (ca. 220 mio. euro) i perioden 2021-2025. I 2020

blev det anslået, at aftalen samlet medfører en CO2-reduktion på 1,0 mio. ton i

2025 og 2,1 mio. ton i 2030.

Aftale om et grønt Danmark (2024)

Regeringen indgik d. 24. juni 2024

Aftale om et Grønt Danmark

med parterne i den

grønne trepart: Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Føde-

vareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Aftalen skal blandt andet reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser, ud-

gøre det langsigtede grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer

RRF/PA

CSR

Status

RRF

2023.4.1

2022.4.1

2022.1.2

1 Planmæssig

6.2

Nej

2023.4.1

2022.4.1

1 Gennemført

6.3

Nej

2024.3

2023.4.1

2023.4.6

2022.4.1

1 Planmæssig

6.4

RRF

2023.4.1

2023.4.2

2023.4.3

2023 4.4

2023 4.5

2023 4.6

2022.4.1

1 og 3 Planmæssig

6.5

RRF

2023.4.1

2022.4.1

1 Gennemført

6.6

Nej

2024.3

1 Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 34 af 64

Tabel 3.7

Udvalgte reformer og investeringer inden for klima, miljø og energiforsyning

Nr.

samt sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand. Det skal

blandt andet ske ved en arealomlægning (i alt omtrent 40 mia. kr. (ca. 5 mia. euro)

i Danmarks Grønne Arealfond) og CO

e-afgifter på udledninger fra landbruget.

6.7

Aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter

(2022)

Der er indgået

Aftale om Udmøntning af udvidet producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter

(2022). Aftalen bidrager til en CO

-reduktion på 0,12 mio.

tons i 2030 og er med til at sikre opnåelse af den forventede CO

-reduktion på i alt

0,7 mio. tons i 2030, som blev besluttet med Klimaplan for en grøn affaldssektor

og cirkulær økonomi fra 2020.

Opfølgning på Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi (2020)

Med aftalen styrkes affaldstilsynet og kontrollen med eksport og import af affald.

Samtidig er der sat en ambitiøs frist for kommunernes husstandsnære og særskilte

indsamling af tekstilaffald. Aftalen er en opfølgning på

Klimaplan for en grøn af-

faldssektor og cirkulær økonomi

(2020) og er med til at sikre opnåelse af den

forventede CO

-reduktion på i alt 0,7 mio. ton i 2030.

Etablering af en national energi krisestab (NEKST)

Regeringen har nedsat en national energikrisestab (NEKST) efter inspiration fra

den nationale operative stab (NOST). NEKST skal sikre hurtigere handling på

akutte grønne udfordringer som blandt andet fjernvarmeudrulning og identificere

barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på land samt havvind

og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen. NEKST

skal ligeledes understøtte udbygning af elnettet de steder, hvor der allerede i dag

er udfordringer med kapaciteten og bidrage med at fjerne grønne barrierer og

accelerere det arbejde, der allerede er sat i gang for at understøtte rettidige og

effektive investeringer i elnettet. NEKST skal desuden undersøge, om der er

behov for yderligere tiltag til at udnytte elnettet mere effektivt, herunder blandt

andet via et mere fleksibelt elforbrug.

RRF/PA

CSR

Status

Nej

2023.3.1

2022.3.1

1 Gennemført

6.8

Nej

2023.3.1

2022.3.1

Forsinket

6.9

RRF

2023.4.1

2023.4.2

2023 4.3

2023.4.4

2023 4.6

3 Gennemført

6.10 Skovplan

Regeringen vil fremlægge en skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar

ny skov i Danmark frem mod 2045. Skovplanen skal sikre størst mulig synergi og

afvejning mellem de mange formål med ny skov. Aftalepartierne lægger med

Aftale

om Implementering af et grønt Danmark

(november 2024) op til en ny tilskudsord-

ning til privat skovrejsning og ny urørt statslig skov, der sammenlagt skal nå

målsætningen om 250.000 ha ny skov (i alt omtrent 22 mia. kr. (knap 3 mia. euro).

Skovrejsningen skal bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser og

kvælstof samt til drikkevandsbeskyttelse og mere natur.

6.11 Grøn indenrigsluftfart

Med

Aftale om Grøn luftfart i Danmark

af d. 15. december 2023 (regeringen, SF og

EL) er der afsat ca. 0,8 mia. kr. (ca. 100 mio. euro) i perioden 2025-2029 til at yde

støtte til etableringen af en grøn indenrigsrute samt ca. 1,5 mia. kr. (ca. 200 mio.

euro) i perioden 2027-2033 til at yde støtte til hel grøn indenrigsluftfart senest i

2030. Herudover er der afsat en ramme på ca. 1,1 mia. kr. (ca. 145 mio. euro) i

perioden 2025-2033 til grøn omstilling af luftfarten. Aftalen finansieres af en

passagerafgift.

6.12 Aftale om Etablering af en grøn fond (2022)

Der er reserveret 1,5 mia. kr. (ca. 200 mio. euro) i 2024 og 3,25 mia. kr. (ca. 435

mio. euro) årligt fra 2025 til 2040 i det finanspolitiske råderum til etablering af et nyt

grønt råderum. Der reserveres således 53,5 mia. kr. (ca. 7 mia. euro) (2022-pl) til

den grønne omstilling mod 2040. Heraf afsættes i alt 10,6 mia. kr. (ca. 1,4 mia.

euro) frem mod 2040 til aftale om grøn skattereform. Det grønne råderum skal

prioriteres til større og længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø.

6.13 Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

(Power-to-X strategi) (2022)

Et bredt flertal i Folketinget stod i 2022 bag Power-to-X-aftalen, der tager de første

skridt til etablering af rammevilkår, som kan fremme udviklingen af et Power-to-X-

marked i Danmark. Med aftalen skal Danmark sigte mod at opbygge en elektroly-

sekapacitet på 4-6 GW i 2030. Udbygningen med Power-to-X skal så vidt muligt

ske på markedsvilkår og under hensyntagen til danskernes forsyningssikkerhed.

Power-to-X-aftalen består blandt andet også af en tilskudsordning på 1,4 mia. kr.

Nej

2024.3

1 Planmæssig

Nej

2023.4.1

2022.4.1

1 Planmæssig

Nej

2023.4.1

2023.4.6

2022.4.1

1 og 3 Planmæssig

2024.2

2023 4.1

2022 4.1

1 og 3

Gennemført

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 35 af 64

Tabel 3.7

Udvalgte reformer og investeringer inden for klima, miljø og energiforsyning

Nr.

(ca. 200 mio. euro) (2024-priser) i form af et statsligt udbud til brintproduktion. Ud-

buddet blev afholdt i 2023, hvor alle midlerne i puljen blev udmøntet.

Derudover fremgår det også af Power-to-X-aftalen, at der skal skabes de nødven-

dige rammer for, at det i Danmark bliver muligt at etablere en brintinfrastruktur til

transport af brint i rør og til lagring i undergrunden. Endvidere fremgår det, at der

afsættes 344 mio. kr. (ca. 45 mio. euro) fra REACT-EU midler under EU's struktur-

fonde og EU’s Fond for Retfærdig Omstilling til etablering af en ny investerings-

støtteordning for at accelerere modning og opskalering af innovative grønne tekno-

logier med fokus på især Power-to-X og brint, hvoraf 244 mio. kr. (ca. 35 mio.

euro) allerede er udmøntet. Aftalen kan dermed også understøtte EU’s initiativ Net

Zero Industry Act.

6.14 Tillægsaftale om Energiø Bornholm (2022)

Som led i implementeringen af

Klimaaftale for energi og industri mv.

(2020) beslut-

tede et bredt flertal i Folketinget i 2022 at udvide Energiø Bornholm fra de forud-

satte 2 GW til 3 GW med forventet realisering i 2030 med fortsat betingelse om, at

projektet er rentabelt. I aftalen noterer aftalekredsen sig beslutningen om etable-

ring af udlandsforbindelse mellem Danmark og Tyskland af 26. juli 2022.

6.15 Udbudsforberedende aftale for Energiø Nordsøen (2022)

Som led i implementeringen af

Klimaaftale for energi og industri mv.

(2020) indgik

regeringen i 2022 en aftale, der specificerer rammerne for forberedelsen af

udbuddet af Energiø Nordsøen, herunder blandt andet vedrørende teknisk

koncept, selskabsform samt krav til privat medejer og til anlægget af energiøen.

Det fremgår videre, at aftalekredsen vil tage endelig beslutning om fortsættelse af

projektet på baggrund af blandt andet endelig overvæltningsmodel af Energinets

nettoomkostninger og opdaterede rentabilitetsberegninger i lyset af betingelsen

om, at projektet skal være rentabelt.

6.16 Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

(2023)

Med aftalen, der blev indgået i maj 2023 af et bredt flertal i Folketinget, blev ram-

merne for udbygning af havvind på 6 GW radial havvind og 3 GW for Energiø

Bornholm fastlagt, der potentielt kan føre til udbygning af 14 GW havvind eller

mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at

opføre mest muligt kapacitet på arealerne.

6.17 Aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 (2022)

Med aftalen afsættes i alt ca. 368 mio. kr. (ca. 50 mio. euro) i perioden 2022-2026

med henblik på at reducere sprøjtemiddelbelastningen i Danmark. Indsatserne i

strategien skal styrke beskyttelsen af vandmiljøet, grundvandet og biodiversiteten

samt danskernes sundhed og fødevaresikkerhed.

6.18 Aftaler om Kemi- og Biocidindatser (2022)

Med aftalerne afsættes i alt ca. 304 mio. kr. (ca. 40 mio. euro) i perioden 2022-

2025 til blandt andet at løfte danske mærkesager i forhandlinger om EU’s

fremtidige kemikalieregulering, sikre kontrol af kemikalier, øge viden om og

regulering af hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. Der sættes

samtidig penge af til at klæde forbrugerne bedre på, så de kan undgå at lægge

produkter med farlig kemi i indkøbskurven. Med biocidaftalen indføres blandt andet

en autorisationsordning for insektbekæmpere.

6.19 Aftale om IPCEI-brintprojekter (2021)

Med aftalen afsættes 850 mio. kr. (ca. 115 mio. euro) til dansk deltagelse i et

storskala europæisk projekt, Important Project of Common European Interest

(IPCEI) om brint. Der blev udvalgt to projekter, der skal understøtte Power-to-X-ud-

viklingen i Danmark.

6.20 Ny lov om natur og biodiversitet

Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og

virkemidler for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's

biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30 pct. af EU's areal til lands

og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet

natur. Regeringen vil indføre et mål på mindst 20 pct. beskyttet natur i en

kommende lov om natur og biodiversitet. Målsætningerne skal udarbejdes under

hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark, herunder sameksistens

med landbrug og udbygning med vedvarende energi.

6.21 Ny plasthandlingsplan

2023.4.1

2023.4.2

2023.4.3

2022.4.1

2022.4.2

2022.4.3

2023.4.1

2023.4.2

2023.4.3

2022.4.1

2022.4.2

2022.4.3

RRF/PA

CSR

Status

Nej

1 og 3

Forsinket

Nej

1 og 3

Forsinket

Nej

2023.4.1

2023.4.2

2023.4.3

Forsinket

Nej

1 Planmæssig

Nej

1 Planmæssig

Nej

2023 4.1

2022 4.1

1 og 3

Forsinket

Nej

2024.3

1 Planmæssig

Nej

2023.3.1

1 Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 36 af 64

Tabel 3.7

Udvalgte reformer og investeringer inden for klima, miljø og energiforsyning

Nr.

Regeringen vil gennemføre en plasthandlingsplan med det mål at få nedbragt

plastik i den danske natur.

6.22 Ny national handlingsplan for PFAS

Regeringen har i 2024 lanceret en ny national handlingsplan for PFAS, som sikrer

en fremadrettet overvågning og kontrol, og som adresserer manglende viden på

området. Aftalen fokuserer på at 1) oprense forurening, 2) afværge yderligere

spredning af PFAS og 3) inddæmme eksisterende PFAS-forurening. Planen sætter

retningen for arbejdet med at nedbringe PFAS i Danmark, EU og internationalt.

6.23 Havplan

Regeringen har fremlagt en ny opdateret havplan, hvor mere end 30 pct. af

Danmarks havareal er beskyttet. Frem mod 2030 udpeges i alt 10 pct. som strengt

beskyttet. Havplanen udtrykker en balance mellem behovet for nye aktiviteter for at

Europa kan blive selvforsynende med energi, hensyn til dem der benytter havet i

dag og behovet for beskyttelse af natur og biodiversitet.

6.24 Fonden for Retfærdig Omstilling

Fonden er målrettet de landsdele, som er mest negativt påvirkede af

omstillingsprocessen frem mod en klimaneutral økonomi i 2050. Fonden er

målrettet Nordjylland og Sydjylland og stiller ca. 636 mio. kr. (ca. 85 mio. euro) til

rådighed, der som følge af politiske aftaler blandt andet understøtter teknologi- og

forretningsudvikling inden for Power-to-X, bedre vilkår for grøn omstilling i SMV’er,

udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse, udvikling af lokale værdikæder for

-fangst, -anvendelse og -lagring.

6.25 Udviklingen af lokale erhvervsfyrtårne

Der er afsat 1 mia. kr. (ca. 135 mio. euro) i EU-midler til at understøtte udviklingen

af lokale erhvervsfyrtårne, herunder med midler fra EU’s Fond for Retfærdig

Omstilling, Den Europæiske Socialfond Plus, EU’s strukturfonde og fra REACT-EU

programmet. Erhvervsfyrtårnene er strategisk vigtige indsatser i 2021-2027-

programmerne for strukturfondene. Erhvervsfyrtårnene skal understøtte

udviklingen af eksisterende og nye styrkepositioner, herunder blandt andet på det

grønne område (Power-to-X, vandteknologi, biosolutions, bæredygtigt byggeri og

-fangst). Der er med de udmøntede midler igangsat en række aktiviteter lokalt

for at understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnene, herunder til etablering af en

række test- og demonstrationsprojekter inden for grønne teknologier samt tiltag til

at understøtte udrulning af den grønne infrastruktur. Erhvervsfyrtårnene

videreudvikles i partnerskaber mellem blandt andet staten og lokale aktører, som

skal understøtte den langsigtede udvikling af lokale erhvervsfyrtårne.

6.26 Grøn omstilling af landbruget

Danmarks genopretningsplan indeholder en række initiativer inden for landbrugs-

og miljøområdet, hvor der i alt investeres over 1,3 mia. kr. (ca. 175 mio. euro) fra

genopretningsfaciliteten i 2021-2025. Samlet estimeres initiativerne at nedbringe

udledningerne med 0,1 mio. tons CO

. Her udgør tiltaget om at udtage kulstofrig

jord fra landbruget den største andel på 660 mio. kr. (ca. 90 mio. euro).

6.27 Energiinitiativer i nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik (2022)

Med aftalen var aftalepartierne enige om at iværksætte initiativer, der yderligere

udfaser gas, så Danmark bliver uafhængig af russisk gas. Aftalepartierne vil

undersøge, hvad mulighederne er for midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen,

øge anvendelsen af biogas, fremrykke Baltic Pipe eller lignende, så Danmark ad

den vej kan bidrage til at afhjælpe Europas afhængighed af russisk gas.

I forlængelse heraf bemærkes det, at Baltic Pipe blev fuldt idriftsat den 30.

november 2022, en måned før den planlagte åbning i januar 2023. Ørsted og

Andel har indgået kontrakter med Equinor om levering af norsk gas til Danmark via

Baltic Pipe, hvilket understøtter dansk forsyningssikkerhed.

For at øge andelen af grøn gas i det danske gasforbrug her og nu, indgik den

daværende regering og et flertal i Folketinget

Aftale om midlertidig fastholdelse af

energiafgrødegrænsen

(april 2022), hvor den nuværende energiafgrøde-grænse

på 12 pct. fastholdes i yderligere ét år for at øge biogasproduktionen i 2022 og

2023.

6.28 Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og

klar besked til borgerne (2022)

Med aftalen var den daværende regering og Kommunernes Landsforening enige

om at sætte fart på udrulningen af fjernvarme. Aftalen indebærer, at kommunerne i

RRF/PA

CSR

2022.3.1

Status

Nej

1 Planmæssig

Nej

1 Planmæssig

2024.2

2023.1.3

2022.2.2

2020.2.3

Forsinket

2024.2

2020.2.2

- Planmæssig

RRF

2024.3

1 Planmæssig

Nej

2023 4.1

2022 4.1

1 og 3 Planmæssig

Nej

2023.4.1

2023.4.2

2023.4.6

1 og 3 Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 37 af 64

Tabel 3.7

Udvalgte reformer og investeringer inden for klima, miljø og energiforsyning

Nr.

2022 skulle gennemføre en planlægningsindsats og udsende breve om mulighe-

den for omlægning til grøn varme til olie- og gasfyrsejere i de områder, der er gas-

forsynede. På baggrund heraf skulle der udarbejdes konkrete projektforslag i 2023

med henblik på udrulning af fjernvarme inden 2028, hvor dette giver mening.

6.29 Levetidsforlængelse af tre kraftværker (2022)

For at styrke elforsyningssituationen på kort sigt blev der i oktober 2022 givet poli-

tisk mandat til midlertidigt at udskyde lukningen af tre kraftværker. Lukningen af

værkerne blev udskudt til 31. august 2024. Den midlertidige udskydelse drejer sig

om tre værker ejet af Ørsted; Kyndbyværkets blok 21 (letolie), Studstrupværkets

blok 4 (kul) og Esbjergværkets blok 3 (kul).

6.30 Robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi (2024)

Der er indgået en politisk aftale for at sikre, at elnetvirksomhederne, der ejer og

driver de danske eldistributionsnet (elnettets landeveje), har de økonomiske

rammer til at understøtte en effektiv og rettidig elektrificering. Der indføres blandt

andet et nyt grønt elektrificeringstillæg til netvirksomhedernes indtægtsrammer for

at dække meromkostningerne som følger af elektrificeringen

6.31 Mulighed for etablering af brintinfrastruktur

Med 1. delaftale om ejerskab og drift af fremtidens danske, rørbundne brintinfra-

struktur fra maj 2023 blev aftalepartierne blandt andet enige om, at rørbunden

brintinfrastruktur som udgangspunkt skal være offentligt ejet gennem Evida og

Energinet. Endvidere underskrev Danmark og Tyskland i 2023 en bilateral aftale

om at understøtte etableringen af grænseoverskridende landbaseret brintinfra-

struktur mellem landene. Med 2. delaftale om økonomiske rammevilkår for brintin-

frastruktur fra april 2024 blev aftalepartierne enige om at fastlægge reguleringen

samt de overordnede betingelser for Energinets adgang til statslig finansiering (fx

egenkapitalindskud, lån, garantier) af en evt. jysk brintbackbone.

6.32 Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren

(2024)

Formålet med aftalen er at skabe klare rammevilkår for CO2-fangst i forsynings-

sektoren ved at fjerne regulatoriske barrierer, så sektorens betydelige CO2-fangst-

potentiale kan bringes i spil. Aftalen implementeres ved lovforslag, som skal under-

støtte, at kommunalt ejede forsyningsselskaber, herunder affaldsforbrændingsan-

læg, kan deltage i udbud af CCS-puljerne. Herudover skal lovforslaget skabe klare

rammer for finansieringen af CO2-fangstaktiviter for både private og kommunale

forsyningsselskaber.

6.33 Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land (2023)

Med

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

(2023), blev det

besluttet at muliggøre, at staten kan få en mere aktiv rolle i planlægningen af

større energiparker på land og på den måde understøtte ambitionen om en fire-

dobling fra

Klimaaftale 2022.

Dertil er der, på baggrund af

Klimaaftale 2023,

foretaget justeringer til VE-ordnin-

gerne, herunder forhøjelse af satserne for VE-bonus og grøn pulje, der sikrer at

ejerne af VE-anlæggene deler en større del af gevinsterne fra driften af VE-anlæg-

gene med henholdsvis naboer og lokalsamfund, hvilket har til formål at sikre en

højere grad af lokal accept af VE-anlæggene.

RRF/PA

CSR

Status

Nej

3 Gennemført

Nej

2023.4.3

1 Gennemført

Nej

2023 4.1

2023 4.2

2022 4.1

2022 4.2

1 og 3 Planmæssig

Nej

2020 2.3

1 Gennemført

Nej

2023.4.1

2023.4.2

2023.4.3

2022.4.1

1 og 3 Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 38 af 64

Uddybende beskrivelse af status

6.2 Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler (2023):

Den kilometerba-

serede vejafgift trådte i kraft fra 1. januar 2025.

6.5 Grøn omstilling af vejtransport (2020):

Aftalen er overordnet gennemført.

Der er ikke flertal bag aftalen længere, hvorfor fx brændstofstrategi og ILUC-vær-

dier i 2025 ikke er gennemført.

6.7 Aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastpro-

dukter (2022):

Status for implementeringen af den politiske aftale er, at initiativer

om producentansvar for emballage og engangsplastprodukter nu er gennemført i

dansk lovgivning.

6.8 Opfølgning på Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi (2022):

Initiativer vedrørende ’Fastsættelse af frist for indsamling af teks-

tilaffald’ og ’Styrket affaldstilsyn og strømlinet praksis’ er gennemført i dansk lov-

givning. Initiativerne under hovedafsnittet ’Robust regulering af affaldsgebyret’ er

eller forventes at blive forsinkede i forhold til fristerne i aftalen. Initiativerne er i

proces.

6.9 Etablering af en national energi krisestab (NEKST):

De tre NEKST-ar-

bejdsspor ”Mere sol og vind på land”, ”Farvel til gas i danske hjem” og ”Hurtigere

udbygning af elnettet” er afsluttet i 2024, og arbejdsgruppernes anbefalinger er of-

fentliggjort.

6.11 Grøn indenrigsluftfart:

Der arbejdes på design og implementering modeller

for udmøntning af de tre puljer til grøn luftfart; indenrigsrute, helt grøn indenrigs-

rute i 2030 samt generel pulje til omstilling af luftfarten. Der afventes pt. tilbage-

melding fra KOM ift. statsstøtte. Den grønne indenrigsrute er forsinket, da der ikke

forventes opstart i 2025.

6.13 Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-

to-X strategi) (2022):

Aftalens hovedelementer om udmøntning af et Power-to-X-

udbud på 1,4 mia. kr. (2025-priser), udmøntning af investeringsstøtteordning, mu-

liggørelse af direkte linjer og geografisk differentierede forbrugstariffer for store el-

forbrugere, muliggørelse af brintinfrastruktur samt nedsættelse af en Power-to-X-

taskforce er alle gennemført.

6.14 Tillægsaftale om Energiø Bornholm (2022):

Videre arbejde afventer for-

handlinger med Tyskland, som først kan fortsætte efter tysk regeringsdannelse for-

venteligt i foråret 2025.

6.15 Udbudsforberedende aftale for Energiø Nordsøen (2022):

I sommeren

2023 blev det besluttet at pausere projektet med henblik på billiggørelse. Der pågår

dialog med Tyskland og andre partnerlande om en mulig forbindelse til energiøen.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 39 af 64

6.16 Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Born-

holm (2023):

Gennemført for så vidt angår Tillægsaftale om udbudsrammer for 6

GW havvind, da udbud blev igangsat i april 2023. Udbud af 3 GW i Nordsøen re-

sulterede ikke i bud. Udbud af 3 GW i indre danske farvande er ikke gennemført,

da udbuddet er annulleret efter aftale med forligskredsen. Forundersøgelser mv.

forventes genbrugt i nye udbud af 2-3 GW med forventet budfrist 2026. Forsinket

for så vidt angår Energiø Bornholm. Det videre arbejde afventer forhandlinger med

Tyskland, som først kan fortsætte efter tysk regeringsdannelse forventeligt i foråret

2025.

6.19 Aftale om IPCEI-brintprojekter (2021):

Aftalen om IPCEI-brintprojekter

indeholder to projekter. Det ene bliver ikke gennemført, idet tilsagnsmodtager har

opsagt det tildelte tilsagn. Det andet projekt er forsinket grundet usikkerheder om

energipriser samt manglende adgang til tekniske komponenter som følge af Rus-

lands invasion af Ukraine.

6.24 Fonden for Retfærdig Omstilling

Implementeringen er forsinket, blandt andet på grund af, at de første annonceringer

var underansøgt.

Derudover er to projekter, som havde modtaget tilsagn om støtte, ikke blevet reali-

seret. Der arbejdes på en model for en genudmøntning af rest- og tilbageløbsmid-

lerne i en ny annoncering.

6.25 Udviklingen af lokale erhvervsfyrtårne

Alle midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling og REACT-EU er udmøntet, til-

lige med en del af midlerne fra Regionalfonden og Socialfonden Plus. I alt ca. 900

mio. kr. er udmøntet. De resterende strukturfondsmidler er annonceret og forven-

tes udmøntet i efteråret 2025. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har yderligere

medfinansieret erhvervsfyrtårnene med 121 mio. kr. i 2023, samt 73 mio. kr. i den

nuværende annoncering.

6.27 Energiinitiativer i nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

(2022):

Aftalen er gennemført for så vidt angår gasrørledningen Baltic Pipe og

energiafgrødegrænsen. Baltic Pipe blev fuldt idriftsat den 30. november 2022, en

måned før den planlagte åbning i januar 2023. Energiafgrødegrænse-tiltagene blev

gennemført og yderligere justeret med

Aftale om fastsættelse af energiafgrødegrænse

(2023). Reglerne er implementeret med bekendtgørelse.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 40 af 64

6.29 Levetidsforlængelse af tre kraftværker (2022):

Aftalen er gennemført og

alle tre værker er lukket igen.

6.30 Robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi (2024):

Lovændring er

vedtaget med L 69 fra FT-samling 24/25. Bekendtgørelsesændringer, som imple-

menterer øvrige dele af stemmeaftaler, er ligeledes trådt i kraft 1. januar 2025.

6.32 Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren

(2024):

Aftalen blev implementeret ved vedtagelse af forslag til Lov om CO2-

fangst i forsyningssektoren i Folketinget den 19. december 2024.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 41 af 64

3.7 Boligmarked

Table 3.8

Udvalgte reformer og investeringer inden for boligmarkedet

Nr.

7.1

Makroprudentielle tiltag på boligmarkedet

Der er gennemført en række regulatoriske tiltag, der skal styrke boligejernes

finansielle robusthed, såkaldte makroprudentielle tiltag, herunder bekendtgørelse

om god skik for boligkredit fra 2013 med introduktionen af udbetalings-kravet på

5 pct. ved boligkøb i 2015, Vækstvejledningen fra 2016 samt introduktionen af en

gældsfaktorgrænse, der afgør, hvilke låntyper låntagere kan vælge imellem i

bekendtgørelse om god skik for boligkredit i 2018. I 2024 er en sektorspecifik

systemisk buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber blevet indført.

Boligskattesystem

Et nyt boligskattesystem er trådt i kraft pr. 1. januar 2024. Med det nye

boligskattesystem følger ejendomsskatterne udviklingen i ejendomsværdien.

Falder boligpriserne, reduceres ejendomsskatterne tilsvarende. Ved overgangen

til det nye system i 2024 bliver ingen nuværende boligejere beskattet højere end

ved det tidligere system. Med det nye boligskattesystem er den midlertidige

indefrysningsordning blevet permanentgjort, således at det fortsat er muligt at

indefryse stigninger i ejendomsskatterne fra 2024. Indefrosne ejendomsskatter

skal senest betales, når boligen sælges.

Aftale om fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af

hjemløshed

Med aftalen fra 26. november 2021 afsættes der 5 mia. kr. (ca. 670 mio. euro) til

en række nye initiativer frem til 2031, som vil forøge byggeriet af betalbare boliger.

Initiativerne sigter primært mod flere almene boliger i hovedstadsområdet, hvor

billige boliger kan være knappe. Lovgivningen, der implementerer de forskellige

initiativer, trådte i kraft den 1. juli 2022. Blandt initiativerne kan nævnes:

•

Grundkøbslån til nye almene boligbyggerier på 1.778 mio. kr. (ca. 240 mio.

euro)

•

Omdannelse af private lejeboliger og erhvervsbyggeri til almene boliger for

samlet set 1.545 mio. kr. (ca. 200 mio. euro)

•

Støtte til etablering af særligt billige almene boliger på 900 mio. kr. (ca. 120

mio. euro)

•

Støtte til fortætning med nye almene boliger på 422 mio. kr. (ca. 55 mio.

euro)

Fonden vil få tilført yderligere 5 mia. kr. (ca. 670 mio. euro) i perioden 2031-2035,

som endnu ikke er allokeret til konkrete initiativer.

Et samlet boligpolitisk udspil

Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig,

og hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og

privat udlejning. Regeringen vil fremlægge et samlet boligpolitisk udspil.

RRF/PA

CSR

Status

Nej

2022.1.6

Gennemført

7.2

Nej

2023.1.5

Gennemført

7.3

Nej

2023.1.6

Planmæssig

7.4

Nej

2023.1.6

2 Ikke gennemført

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 42 af 64

Uddybende beskrivelse af status

7.1 Makroprudentielle tiltag på boligmarkedet:

Det seneste tiltag (sektorspecifik

systemisk buffer mod ejendoms-sektoren) blev indført med virkning fra 30. juni

2024. ’Reformen’ er således gennemført. Regeringen følger dog fortsat boligmarke-

det tæt, fx i regi af Det Systemiske Risikoråd, og er parat til at gribe ind ved en sam-

fundsøkonomisk uhensigtsmæssig udvikling på boligmarkedet.

7.2 Boligskattesystem:

Det nye boligskattesystem trådte i kraft pr. 1. januar 2024.

Reformen er således gennemført.

7.4 Et samlet boligpolitisk udspil:

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regerin-

gen vil fremlægge et samlet boligpolitisk udspil. Der er dog endnu ikke fastlagt en-

delig proces herfor.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 43 af 64

3.8 Forsvar og sikkerhed

Tabel 3.9

Udvalgte reformer og investeringer inden for forsvar og sikkerhed

Nr.

8.1

Forsvarsforlig for 2024-2033 og Ukrainefonden

Et bredt politisk flertal indgik i juni 2023 et tiårigt rammeforlig for 2024-2033 på

forsvarsområdet med henblik på at foretage en langsigtet styrkelse af dansk

forsvar. Aftalen betød, at der løbende i forligsperioden skal foretages markante

investeringer i forsvar og sikkerhed. Aftalepartierne blev efterfølgende i forbindelse

med første og anden delaftale fra første halvår 2024 enige om at forøge den

økonomiske ramme i forliget yderligere. Det samlede løft af de danske

forsvarsudgifter over forligsperioden udgør således mere end 190 mia. kr.

(ca. 25,5 mia. euro)

I tillæg til ovenstående, er der med Ukrainefonden samlet afsat 65,8 mia. kr. (ca.

8,5 mia. euro) til militær støtte til Ukraine i årene 2023-2028.

Løftet af forsvarsudgifterne under forsvarsforliget samt midlerne til Ukrainefonden

indebærer, at Danmarks samlede udgifter til forsvar og sikkerhed svarer til mere

end 2 pct. af BNP allerede fra 2023 og frem på budgetteringstidspunktet.

RRF/PA

CSR

Status

Nej

Planmæssig

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 3 af 5

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 45 af 64

Bilag A. Økonomiske forudsætninger

Bilagstabel A.1

Centrale variable i fremskrivningen af dansk økonomi

2023

(niveau)

BNP

Realt BNP

BNP-deflator

Nominelt BNP (mia. kr.)

2.805

2023

2024

2025

Årlig ændring i pct.

2,5

-3,8

-1,4

3,7

1,8

5,6

2,3

1,9

4,2

Vækstkomponenter

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

Årlig ændring i pct.

1,4

0,2

-6,6

-1,7

10,4

3,7

0,9

1,4

2,7

-1,0

7,5

3,0

1,6

4,2

3,5

0,0

3,3

3,1

Bidrag til BNP-vækst

Indenlandsk efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

-0,9

-1,7

5,1

Pct.-point

1,4

-1,0

3,3

1,8

0,0

0,5

Priser

Privat forbrugs-deflator

HICP-indeks

Offentlig forbrugs-deflator

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

Årlig ændring i pct.

2,9

3,4

1,7

4,5

-14,0

-6,8

1,6

1,3

3,5

1,2

0,7

1,0

1,8

2,0

3,8

1,1

-0,8

-0,7

Arbejdsmarkedet

Beskæftigelse (1.000 personer)

Årlige arbejdstimer pr. beskæftiget

BNP pr. beskæftiget

3.089

1.431

Årlig ændring i pct.

1,3

-0,4

1,2

1,0

-0,3

2,6

0,0

-0,1

2,3

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 46 af 64

Bilagstabel A.1

Centrale variable i fremskrivningen af dansk økonomi

2023

(niveau)

BNP pr. arbejdstime

Aflønning af ansatte (mia. kr.)

Aflønning pr. beskæftiget (1.000 kr.)

1.429

490

2023

1,5

4,7

3,1

2024

2,9

5,3

4,1

2025

2,4

4,7

Ledighed

Bruttoledighed

2,6

Pct.

2,7

2,8

Potentielt BNP

Årlig ændring i pct.

3,2

3,9

2,6

Bidrag til vækst i potentielt BNP:

Arbejdskraft

Kapitalapparat

Totalfaktorproduktivitet

1,0

0,7

1,5

Pct.-point

0,8

0,6

2,6

0,2

1,0

1,4

Pct. af BVT

Outputgab

1,6

1,4

1,0

Anm.: Skønnene for niveauerne i 2025 afspejler

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025.

Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger og er

således et udtryk for væksten i ressourceforbruget og ikke fremgangen i service og kan derfor ikke

sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et skøn for fordelingen af de afsatte midler i

Accelerationsfonden. Som en teknisk approksimation indgår den fulde afsatte udgiftsramme på 25

mia. kr. i 2025 således i de offentlige investeringer.

Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter.

Outputgabet er opgjort på baggrund af BVT.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

og egne beregninger.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 47 af 64

Bilagstabel A.2

Eksterne forudsætninger

2023

Kort rente (årsgennemsnit), pct.

Lang rente (årsgennemsnit), pct.

Valutakurs EUR/USD (årsgennemsnit)

Valutakurs EUR/DKK (årsgennemsnit)

Oliepris (Brent), USD/tønde

BNP-vækst, verden ekskl. EU

BNP-vækst, EU

Importvækst, verden ekskl. EU

2,9

2,7

0,92

7,45

82,5

2024

3,3

2,3

0,92

7,46

80,5

2025

2,2

2,1

0,94

7,46

73,3

I Finansministeriets fremskrivninger indgår der ikke eksplicitte skøn for BNP-vækst eller

importvolumen i EU eller i resten af verden. Derfor fremgår der ikke skøn herfor af indeværende

tabel.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

og egne beregninger.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 48 af 64

Bilagstabel A.3

Offentlige indtægter og udgifter

2023

(niveau,

mia. kr.)

Offentlige indtægter

Produktions- og importskatter

Løbende indkomst- og formueskatter

Sociale bidrag

Renteindtægter

Øvrige løbende offentlige indtægter

Kapitalskatter

Anden kapitalindkomst

Samlede indtægter

heraf overførsler fra EU

Samlede indtægter ekskl. overførsler fra EU

P.m.: År-til-år-ændring diskretionære tiltag på indtægts-

siden

P.m. Indtægtsreduktion finansieret af overførsler fra EU

P.m.: Engangsforhold på indtægtssiden korrigeret for af

Finansministeriet

388

827

125

-3

1.406

1.400

-4

13,8

29,5

0,7

1,5

4,5

0,2

-0,1

50,1

0,2

49,9

-0,1

0,0

2023

2024

Pct. af BNP

13,4

31,0

0,7

1,5

4,2

0,3

-0,1

51,0

0,1

50,8

-0,2

0,0

13,3

29,9

0,7

1,4

4,0

0,2

-0,2

49,3

0,2

49,1

0,1

0,0

2025

Offentlige udgifter

Offentlig lønsum

Forbrug i offentlig produktion

Renteudgifter

Indkomstoverførsler

Sociale overførsler i naturalier

Subsidier

Øvrige løbende offentlige udgifter

Brutto kapitalakkumulation

- heraf nationalt finansieret offentlige investeringer

Kapitaloverførsler

Øvrige kapitaloverførsler

Samlede udgifter

2)5)

- Heraf udgifter finansieret af EU-midler

Samlede udgifter (nationalt finansieret)

P.m.: Nationalt finansieringsbidrag af tiltag finansieret

af EU

P.m.: Skønnet konjunkturbidrag i ledighedsrelaterede

indkomstoverførsler

P.m.: Engangsforhold på udgiftssiden korrigeret for af

Finansministeriet

397

227

400

-3

1.314

1308

-15

14,2

8,1

0,7

14,3

1,3

3,0

3,2

1,0

-0,1

46,8

0,2

46,6

0,0

-0,5

0,2

Pct. af BNP

14,1

8,1

0,7

14,1

1,3

1,2

2,8

3,1

1,1

-0,2

46,5

0,2

46,3

0,0

-0,5

0,5

14,2

8,9

0,7

14,3

1,4

2,3

4,4

1,0

-0,1

48,5

0,1

48,3

0,0

-0,4

0,3

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 49 af 64

Bilagstabel A.3

Offentlige indtægter og udgifter

2023

(niveau,

mia. kr.)

P.m.: Andre midlertidige forhold i primære udgifter

Nettoudgifter før indtægtstiltag

Nettoudgiftsindikatoren, årlig vækst i pct.

1295

2023

0,1

46,2

2024

-0,1

45,6

5,1

2025

0,0

47,7

8,2

Offentlige saldo

Faktisk saldo inkl. lempelse ifm. Accelerationsfond

Primær saldo inkl. lempelse ifm. Accelerationsfond

Strukturel saldo inkl. lempelse ifm. Accelerationsfond

Strukturel primær saldo inkl. lempelse ifm. Accelera-

tionsfond

3,3

2,5

1,3

0,7

Pct. af BNP

4,5

3,8

1,2

0,5

0,8

0,1

-0,3

-1,0

Offentlig gæld

ØMU-gæld

Ændring i ØMU-gæld

Bidrag til ændringer i ØMU-gæld:

Primær saldo

”Snowball-effect”

- heraf nettorenteudgifter

- heraf vækst

- heraf inflation

Stock-flow justering

P.m.: Implicit rente af gæld

-2,5

-0,4

-0,8

1,3

2,3

1,9

942

-27

33,6

-0,5

Pct. af BNP

31,1

-2,5

30,0

-1,1

-3,8

-2,5

-0,7

-1,2

-0,6

3,8

2,3

-0,1

-2,0

-0,7

-0,6

1,0

2,4

Forsvarsudgifter

Samlede forsvarsudgifter

- heraf forsvarsinvesteringer

Årlig ændring i pct.

-25

525

Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter er baseret på Danmarks Statistiks

opgørelse. Det indebærer blandt andet, at indtægter fra salg af varer og tjenester henføres til

indtægterne og ikke som negative udgifter.

De samlede overførsler fra EU består af de løbende overførsler og kapitaloverførsler fra EU.

De estimerede virkninger er opgjort ved den umiddelbare virkning, og inkluderer således ikke

eventuelle provenuvirkninger af tilbageløb og adfærd.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et skøn for fordelingen af de afsatte midler i

Accelerationsfonden. Som en teknisk approksimation indgår den fulde afsatte udgiftsramme på 25

mia. kr. i 2025 således i de offentlige investeringer.

De afholdte udgifter finansieret af EU-midler udgør de samlede overførsler fra EU fratrukket den

andel der bruges på skattetiltag, som led i Danmark genopretningsplan. Det skyldes at lavere

skatteindtægter vil fremgå på indtægtssiden og ikke udgiftssiden.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

og egne beregninger.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 50 af 64

Bilagstabel A.4

Estimeret virkning af diskretionære indtægtstiltag

Pct. af BNP

Indtægtstiltag

Boligskatteaftale

Nedsættelse af elafgift

Kompensation for stigende energipriser

Finansiering af ret til tidligere pension

Finansiering af grøn skattereform

Skattefradrag for F&U

Aftale om stærkere erhvervsliv

Personskattereform

Kilometerbaseret vejafgift

Øvrige tiltag

Sum

Indtægt

Nej

D.5

D.2

D.5

D.91

D.2

D.5

D.39

-0,2

-0,1

0,1

-0,1

0,1

-0,1

-0,4

0,1

-0,2

0,1

-0,2

0,1

Indtægt/

Udgift

Engangs-

ESA-kode

forhold

2023

2024

2025

Engangsudgifter korrigeret for af Fi-

nansministeriet

Covid-19-engangsforhold i forbindelse

med erstatningsaftale til minkavlere og

følgeerhverv mv.

Ekstraordinær udbetaling af for meget

betalt ejendomsskat

Sum

Udgift

D.9

0,1

0,2

0,1

0,3

0,1

0,4

Anm.: De estimerede virkninger er opgjort ved den umiddelbare virkning i pct. af BNP, og inkluderer

således ikke eventuelle provenuvirkninger af tilbageløb og adfærd.

Kompensation for stigende energipriser indeholder b.la. forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og

nedsættelse af elafgiften.

Øvrige tiltag består af tiltag, som enkeltvis har en provenuvirkning, der ikke overstiger 0,1 pct. af

BNP, herunder

Aftale om Iværksætterpakken (juni 2024)

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

(november 2024).

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

og egne beregninger.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 51 af 64

Bilagstabel A.5

Tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF)

Pct. af BNP

Tilskud fra RRF

Tilskud fra RRF som medtaget i indtægtsprognose

Kontantudbetaling af tilskud fra RRF fra EU

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Udgifter finansieret af tilskud fra RRF

Samlede løbende udgifter

Samlede kapitaludgifter

- Heraf faste bruttoinvesteringer

- Heraf kapitaloverførsler

0,0

0,1

0,0

Øvrige omkostninger finansieret af tilskud fra RRF

Reducerede skatteindtægter

Andre omkostninger med indkomstmæssig virkning

Finansielle transaktioner

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 52 af 64

Bilagstabel A.6

Lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF)

Pct. af BNP

Lån fra RRF

Lån fra RRF som medtaget i indtægtsprognose

Kontantudbetaling af lån fra RRF fra EU

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Udgifter finansieret af lån fra RRF

Samlede løbende udgifter

Samlede kapitaludgifter

- Heraf faste bruttoinvesteringer

- Heraf kapitaloverførsler

Øvrige omkostninger finansieret af lån fra RRF

Reducerede skatteindtægter

Andre omkostninger med indkomstmæssig virkning

Finansielle transaktioner

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025 kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 3 af 5

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 55 af 64

Bilag B. Sammenligning af gab-skøn

baseret på EUCAM og Finansministeriets

metode

EU-Kommissionen beregner outputgabet for Danmark ifølge retningslinjerne i

EU’s fælles metode – den såkaldte

Commonly Agreed Methodology

(EUCAM). Finans-

ministeriet beregner derudover outputgabet med sin egen metode, som har været i

brug siden 2004. De to metoder har fællestræk, men der er også forskelle.

Outputgabet kan opdeles i et TFP-gab og et beskæftigelsesgab. Beskæftigelsesgabet

består dels af et ledighedsgab, dels et arbejdsstyrkegab.

Finansministeriets model for ledighedsgabet minder om EUCAM, idet ledighedsga-

bet estimeres med udgangspunkt i den forventningsudvidede Phillipskurve. Real-

lønnen samt data for kapacitetsudnyttelsen anvendes som en indikator for presset

på arbejdsmarkedet,

jf. Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer, november

2020.

Ledighedsgabet bruges efterfølgende til at estimere arbejdsstyrkegabet og der-

med det samlede beskæftigelsesgab.

EUCAM’s tilgang inddrager blandt andet arbejdskraftens produktivitet og lønkvo-

ten som signaler for pres. Signalværdien af både lønkvoten og produktiviteten er

dog de senere år påvirket af væksten i

merchanting

processing,

som har været stor i

Danmark. Især i industrien medfører

merchanting

processing,

at en stigende del af

værdiskabelsen sker i udlandet uden tilsvarende påvirkning af det danske arbejds-

marked. Det medfører, at lønkvoten er faldet, mens produktiviteten er steget, men

uden af bevægelserne er udtryk for lavt kapacitetspres.

Finansministeriets vurdering af beskæftigelsesgabet i prognoseår (altså ikke histo-

risk) gør dels brug af dels et befolkningsregnskab, hvor beskæftigelsesfrekvenser ef-

ter alder og herkomst fastholdes, idet der dog tillægges effekter af ændret uddannel-

sesadfærd samt vedtagne reformerer, dels en beregning svarende til de modeller, der

anvendes på historisk data. Ud fra disse to elementer foretages et samlet skøn base-

ret på en række observerbare faktorer for presset på arbejdsmarkedet.

I de seneste år har Finansministeriets metode og EUCAM givet forskellige vurde-

ringer af kapacitetspresset i dansk økonomi. Finansministeriets tilgang ligger i

denne periode tættere på estimaterne fra andre centrale institutioner der skønner

over outputgab i Danmark, herunder

De Økonomiske Råd, DØR,

Den Internationale

Valutafond, IMF, jf. figur B.1 og B.2.

Forskelle i resultaterne kan primært tilskrives me-

toderne, herunder forskelle i valg af indikatorer til vurdering af arbejdsmarkedspres.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 56 af 64

Bilagsfigur B.1

Ouputgab ifølge EUCAM og Finansministeriets

tilgang

Pct.

-2

-4

-6

Pct.

Bilagsfigur B.2

Outputgab

Pct.

-2

-4

-6

-1

2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026

EUCAM

Finansministeriet

-2

2023

EUCAM

2024

Finansministeriet

IMF

2025

DØR

-2

Kilde:

EUCAM,

efterår 2024,

Økonomisk Redegørelse,

december 2024,

Dansk Økonomi, De Økonomiske Råds

formandskab,

efterår 2024,

World Economic Outlook, International Monetary Fund, oktober 2024.

Sammenligning af skøn for centrale nøgletal

Den strukturelle saldo er et skøn for den underliggende stilling på de offentlige fi-

nanser ved den givne finanspolitik. I Finansministeriets opgørelse af den struktu-

relle saldo korrigeres den faktiske offentlige saldo for konjunkturpåvirkningen, ba-

seret på Finansministeriets skøn for gab, og en række andre midlertidige forhold,

herunder blandt andet midlertidige udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten,

selskabsskat og en række engangsforhold. Finansministeriets skøn for den struktu-

relle saldo er vist i tabel B.1.

Til sammenligning viser tabel B.1 en beregning af den strukturelle saldo ud fra EU-

Kommissionens harmoniserede fælles metode, hvor EU-Kommissionens beregning

af de offentlige finansers konjunkturfølsomhed for Danmark, EU-Kommissionens

opgørelse af engangsforhold og EU-Kommissionens metode til beregning af out-

putgabet lægges til grund for skønnet for strukturel saldo.

EU-Kommissionens harmoniserede metode tager ikke højde for landespecifikke

forhold, herunder heller ikke en række danske forhold. Det drejer sig blandt andet

om de store midlertidige udsving, som ikke er knyttet til konjunktursituationen, i

indtægterne fra pensionsafkastskatten, og som derfor ikke har betydning for den

underliggende stilling på de offentlige finanser. Der er således væsentlige forskelle

på skønnet ud fra EU-Kommissionens harmoniserede metode og Finansministeri-

ets skøn for strukturel saldo.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 57 af 64

Bilagstabel B.1

Sammenligning af skøn for centrale nøgletal for den økonomiske ramme baseret Finansmnisteriets

metode og EUCAM

2023

Finansministeriets skøn

Outputgab, Pct. af BVT

Faktisk saldo

Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP

Memo: strukturel saldo inkl. lempelse ifm. Acce-

lerationsfond

Strukturel primær saldo, pct. af strukturelt BNP

Nettoudgiftsindikatoren, årlig vækst i pct.

Nettoudgiftsindikatoren, akkumuleret vækst i pct.

1,6

3,3

1,3

0,7

1,4

4,5

1,2

0,5

5,1

1,0

0,8

0,5

-0,3

-0,2

8,2

13,7

2024

2025

EUCAM

Outputgab, Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP

Memo: strukturel saldo inkl. lempelse ifm. Acce-

lerationsfond

Strukturel primær saldo, pct. af strukturelt BNP

Nettoudgiftsindikatoren, årlig vækst i pct.

Nettoudgiftsindikatoren, akkumuleret vækst i pct.

-1,1

3,3

4,1

4,8

-0,8

4,5

5,6

6,3

5,4

-0,1

0,8

1,7

0,9

2,4

8,8

14,7

Skønnet for faktisk saldo i 2025 er baseret på

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025,

dog korrigeret

for den isolerede virkning af

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025) i 2025.

Skønnene for strukturel saldo og strukturel primær saldo er alene baseret på

Opdateret mellemfristet

forløb, februar 2025

og inkluderer således ikke

Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

(februar 2025)

eller nye oplysninger om den økonomiske udvikling i øvrigt.

Beregnet på baggrund af en lempelse af finanspolitikken med 25 mia. kr. (ca. 0,8 pct. af BNP) i

2025 til etableringen af Accelerationsfonden.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

og egne beregninger.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 3 af 5

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 59 af 64

Bilag C. Den europæiske søjle for sociale

rettigheder

Bilagstabel C.1

Reformer og investeringer, der relaterer sig til udvalgte principper i den europæiske søjle for sociale

rettigheder

Søjleprincip

Reformer og investeringer

2.1

2.2

Uddannelse og livslang læring

2.3

2.4

2.6

2.7

Aktiv beskæftigelsesstøtte

Lønninger

3.2

4.7

3.8

11 Børnepasning og hjælp til børn

3.17

3.21

3.11

3.12

4.1

4.2

4.3

4.4

16 Sundhedsydelser

4.5

4.6

4.7

4.8

3.16

17 Integrering af personer med et handicap

3.19

3.15

18 Langtidspleje

4.7

4.8

3.18

19 Boliger og støtte til hjemløse

7.3

Grundskolen

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Voksen- og efteruddannelse

Tværgående

Grøn opkvalificering

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår

Reform af kontanthjælpssystemet

Børnene Først

Implementering af Barnets Lov

Permanent ret til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet

Robusthedskommission

10-årsplan for psykiatrien

Sundhedsudspil

Akutplan for sygehusvæsenet

Sundhedsfond

Nationalt prioriteringsråd

Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår

Aftale om udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet og

ældreplejen

Rammeaftalefor en langsigtet og bæredygtig udvikling af

handicapområdet

Implementering af anbefalinger fra Ekspertudvalget på

socialområdet

Ny ældrereform

Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår

Aftale om udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet og

ældreplejen

Hjemløshed

Aftale om fonden for blandede byer –

flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed

13 Arbejdsløshedsydelse

Anm.: De angivne reformer og investeringer henviser til de beskrevne reformer og investeringer, der

fremgår af kapitel 3.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 60 af 64

Europæiske og nationale 2030-mål

Den 4. marts 2021 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en Handlings-

plan for den europæiske søjle for sociale rettigheder, der indeholder Kommissio-

nens nuværende og kommende initiativer på den sociale dagsorden. Handlingspla-

nen præsenterede også tre politiske 2030-mål for EU på beskæftigelses- og social-

området.

På den baggrund fastsatte den daværende regering i Danmark i 2022 tre nationale

2030-mål:

•

Beskæftigelsesmålet:

80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæfti-

gelse i 2030 (strukturelt niveau).

•

Læringsaktivitetsmålet:

60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en

læringsaktivitet hvert år i 2030.

•

Målet for social inklusion:

Antallet af personer i husstande med lav beskæftigelses-

grad (LWI) skal reduceres med 30.000 personer i forhold til 2019-niveauet in-

den 2030.

I tabel C.2 er det nuværende niveau vist sammen med de nationale 2030-mål.

Bilagstabel C.2

Oversigt over det nuværende niveau og de nationale 2030-mål

Nuværende niveau

Beskæftigelsesmålet (pct.)

Læringsaktivitetsmålet (pct.)

Mål for social inklusion (antal personer)

80,2 (2024)

53,0 (2022)

474.400 (2024)

Nationale 2030-mål

384.400

Beskæftigelsesmålet er opgjort som beskæftigelsesfrekvensen blandt 20-64 årige baseret på

arbejdskraftundersøgelsen

(AKU).

Læringsaktivitetsmålet er opgjort som andelen af 25-64 årige, der har deltaget i en læringsaktivitet i

løbet af det seneste år baseret på

voksne i uddannelse

(AES – Adult Education Service).

Målet for social inklusion er opgjort som antallet af personer i husstande med lav

beskæftigelsesgrad (LWI), der er én af de tre underindikatorer for AROPE (At risk of poverty or

social exclusion). Opgørelsen er baseret på

levevilkårsundersøgelsen

(SILC).

Kilde: Eurostat.

Beskæftigelsesfrekvensen var ifølge Eurostat 80,2 pct. for de 20-64-årige danskere i

2024 og således lidt højere end det nationale 2030-mål.

I 2022 deltog 53 pct. af danskere mellem 25 og 64 år ifølge Eurostat i en læringsak-

tivitet, hvilket er lavere end det nationale 2030-mål på 60 pct.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 61 af 64

Målet for social inklusion er fastsat ud fra en underindikator til EU’s indikator for ”i

risiko for fattigdom eller social eksklusion” (AROPE). Underindikatoren måler

”personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad”, og der var ifølge spørgeunder-

søgelsen i 2024 474.400 personer i den gruppe, hvilket er 90.000 flere end målet for

social inklusion i 2030. Personer, der modtager tilbagetrækningsydelser, ekskluderes

fra gruppen, og der er ikke korrigeret for, at aldersgrænserne i tilbagetrækningssy-

stemet er hævet således at flere årgange er inkluderet i opgørelsen. Det bemærkes

endvidere, at beskæftigelsen er rekordhøj, og blandt andet er beskæftigelsesfrekven-

serne for herboende udlændinge og seniorer steget til det højeste niveau i perioden,

for hvilken der er data.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 3 af 5

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

Side 63 af 64

Bilag D. FN’s Verdensmål

Bilagstabel D.1

Reformer og investeringer, der relaterer sig til udvalgte verdensmål

Søjleprincip

Reformer og investeringer

3.18

Afskaf fattigdom

7.3

2.6

Sundhed og trivsel

4.3

4.5

4.6

2.1

2.2

Kvalitetsuddannelse

2.3

2.4

2.6

6.4

6.13

Bæredygtig energi

6.31

6.33

1.1

Anstændige job og økonomisk vækst

1.3

1.4

1.8

6.1

12 Ansvarligt forbrug og produktion

6.6

6.32

6.3

13 Klimaindsats

14 Livet i havet

15 Livet på land

6.6

6.9

6.23

6.10

Hjemløshed

Aftale om fonden for blandede byer –

flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed

Tværgående

Sundhedsudspil

Sundhedsfond

Nationalt prioriteringsråd

Grundskolen

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Voksen- og efteruddannelse

Tværgående

Klimaaftale om grøn strøm og varme (2022)

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

(Power-to-X strategi) (2022)

Mulighed for etablering af brintinfrastruktur

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land (2023)

Iværksætterpakke

Digitalisering og Automatisk Erhvervsrapportering

Etablere et nyt erhvervsstøttesystem

Grøn industripolitik

Aftale om grøn skattereform for industri mv. (2022)

Aftale om et grønt Danmark (2024)

Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i

forsyningssektoren (2024)

Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond (2024)

Aftale om et grønt Danmark (2024)

Etablering af en national energi krisestab (NEKST)

Havplan

Skovplan

Anm.: De angivne reformer og investeringer henviser til de beskrevne reformer og investeringer, der

fremgår af kapitel 3.

kom (2024) 0705 - Bilag 1: Danmarks årlige statusrapport 2025

fm.dk